”Manden fra mørket 1948” af Ole Christian Madsen

Gyldendal 190923 – 477 sider

Min anmeldelse:

“Manden fra mørket 1948” er første bind i Ole Christian Madsens spændingsbogsserie som foregår i henholdsvis 1948, 1958 og 1968 og er inspireret af virkelighedens kriminalsager.

Politiefterforsker Villy Falk er blevet sat i spidsen for opklaringen af et bestialsk dobbeltmord på Peter Bangs Vej. Inspirationen er hentet fra dobbeltdrabet på kontor­­­­­chef Vilhelm Jacobsen og hanshustru Inger Margrethe Jacobsen. Forbrydelsen blev begået 19. februar 1948 i deres lejlighed på Peter Bangs Vej 74, 3. th. på Frederiksberg.

Bogens fiktive ægtepar, Otto og Betty Davidsen bor også på Peter Bangs Vej.

Det er virkelig spændende at følge Villy Frank og han kollegers efterforskning af det meget brutale drab på ægteparret Davidsen, hvis liv bliver endevendt på kryds og tværs.

Samtidig med at Villy Frank skal efterforske drabet, har han i 3 år været besat af tanken om at jage og finde frem til de danske SS-vagter, som slog hans svoger ihjel i en kz-lejr i Tyskland under krigen.

Tankerne kører rundt i hovedet på ham, for såvel drabsopklaringen samt hævnen på de tyske vagter ligger ham voldsomt på sinde. Ole Christian Madsen skildrer intenst og indlevende både Villys tanker og hans ageren.

Jo dybere Villy kommer ind i opklaringsarbejdet med dobbeltmordet, opdager han, at sagen trækker dybe spor ned i den københavnske underverden og helt op i magtens højborg og også kommer til at handle om indædte magtkampe om fremtidens Danmark.

Jeg blev virkelig grebet af læse om Villys tanker og handlinger i forbindelse med de to sager han er involveret i.

Villys privatliv spiller også en meget stor rolle i handlingen. I mine anmeldelser kritiserer jeg ofte, hvis der går for meget og unødvendig ”føle-føle” mht. til privatliv ind i en krimi. Det er der overhovedet ikke tale om i ”Manden fra mørket” Her er det yderst relevant, at man hører meget om Villys privatliv med hans kone, sangerinden Anne og datteren Inger, som endnu ikke går i skole.

”Manden fra mørket” fortæller også om, at det bestemt ikke er alle politifolk, der har rent mel i posen, idet mange på daværende tidspunkt er indblandet i sortbørs og korruption. Hvor meget, der er fantasi og virkelighed, har jeg ikke nok viden om, men tankevækkende er det i hvert fald.

Man kommer virkelig godt ind i hovederne på bogens vigtigste personerne.

Beskrivelserne af de miljøer, hvor handlingen foregår, er fremragende. Man har meget let ved at se det hele for sig.

Bogen igennem er der små sidehandlinger, som selvfølgelig knytter sig til hovedhand­lingen. De gør sig godt. Fx er der en clairvoyant kvinde, der er interessant at læse om.

Jeg synes mega godt om bogen. Handlingen er ind imellem lidt kringlet, og hvis man skal have det hele med, skal man ind i mellem virkelig være en koncentreret læser.

5 krimihjerter af 5

Gyldendal 190923 – 477 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...