”At tale med de døde” af Anna Jansson

People’s 200123 – 349 sider

Forlagets beskrivelse

Prisbelønnede Anna Jansson er tilbage med fjerde dystre bind i krimiserien om Kristoffer Bark.

Skelettet af en niårig pige bliver fundet i en grotte i et naturreservat. Politiets spor fører 50 år tilbage i tiden, til en plejefamilie, der tog imod unge piger, og som boede i en nedlagt bedemandsforretning. Men hjemmet brændte ned, og sporene er få.

Kriminalinspektør Kristoffer Bark påtager sig sagen sammen med sit brogede hold af kolleger.

Tippet om pigens skelet kom fra en kvinde, Magdalena Fernåker, som hævder at have spirituelle evner. Hun tager imod sine klienter på kursusgården Himlagård, men da hun bliver kaldt til afhøring, er hun forsvundet som dug for solen.

Kristoffer Bark bliver også udfordret på et andet plan, idet hans følelser for kollegaen Mia Berger bliver stærkere. Samtidig kommer efterforskningen tættere på hans eget liv, da hans søster bliver involveret.

De tre første bøger i Kristoffer Bark-serien er: ”Datter savnet”, ”Skyggen bag dig” og ”Danse, danse, dukke min”.

Min anmeldelse

Et meget væsentligt tema i bogen kan man læse ud af densspirituelle titel ”At tale med de døde”.

Kan man virkelig tale med de døde? Det påstår i hvert fald flere af bogens personer, som er tilknyttet det spirituelle kursuscenter Himlagård.

Da kriminalinspektør Kristoffer Barks søster deltager i et arran­ge­ment på Himlagård, får hun et tipfra en af de øvrige deltagere om, at vedkommendevia sine spirituelle evner ser et dødt barn i en klippehule.

Søsteren kontakter Bark, og hun og hendes veninde samt Bark finder klippehulen og konstaterer, at der ganske rigtigt ligger knogle­rester fra et barn.

En efterforskning sættes i gang. Dramatikken stiger. Hændelser fra flere personers barn­dom og fortid spiller ind på det, der sker i nutiden – bl.a. mindreåriges modbydelige ople­velser i en plejefamilie, mordbrand, skuddrab, forgiftning, røveri, salg af narko, bandekrig m.m. Det hele har på en eller anden måde noget med hinanden at gøre.

Politiefterforskerne får virkelig deres sag for. Politifolkene er en broget skare og er ikke som politifolk er flest, og flere har alvorlige personlige problemer at kæmpe med.

De drab, der sker, er ikke sådan lige til at opklare. Der er flere mistænkte.

Også på det kærlighedsmæssige er der problemer. Bark fx er meget forelsket i en kollega, men føler måske ikke, hun har de samme følelser – i hvert fald ikke til at begynde med.

Jeg synes, at der er alt for mange af personerne, der har problemer at tumle med – nogle endda meget store. Det bliver ved bogen igennem. Det kørte jeg lidt træt i.

Uanset hvad, så skal jeg bestemt læse den næste bog i serien om Kristoffer Bark. Dens titel er ”En utilgivelig synd”.

3 krimihjerter af 5

People’s 200123 – 349 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...