”Jeg skal finde nøglen” af Alex Ahndoril

Gutkind 011123 – 274 sider

Alex Ahndoril er pseudonym for forfatterparret Alexandra og Alexander Ahndoril, som også er kendt under pseudonymet Lars Kepler.

”Jeg skal finde nøglen” er en helt anden krimgenre, end den man almindeligvis forbinder med Alexandra og Alexander Ahndoril. For alle elskere af krimi-spændingsgenren vil de to efter min mening altid være forbundet med forfatternavnet Lars Kepler.

”Jeg skal finde nøglen” er velskrevet, men minder på ingen måde om Lars Kepler-serien. Her er der tale om en puslespilskrimi af samme type som Agatha Christie skrev.

I hendes bøger begås et mord ofte i en gruppe mennesker, som er forsamlet i en sluttet kreds, og det er også blandt dem, morderen skal findes. Det er lige præcis det, der også sker i ”Jeg skal finde nøglen”.

En godsejer har samlet hele sin familie til en middag på sit gods, hvor der bliver drukket store mængder alkohol. Dagen efter finder godsejeren et billede på sin telefon af en blodig mand med en sæk over hovedet. Hvem er manden, og hvem har taget billedet?

Det bliver privatdetektiven Julia Stark og hendes eksmand, politimanden Sidneys opgave af at opklare sagen.

De får i den grad deres sag for. Alle, der var forsamlede til middagen, udspørges, men hvad der er op og ned er ikke sådan lige at få styr på, men Julia og Sidney finder efterhånden ud af, at det har noget med arv at gøre.

Al den megen udspørgen af middagsgæsterne kan godt føles lidt langtrukken.

Personerne er velkarakteriserede, og man får også en fin beskrivelse af miljøet på godset.

Selvfølgelig forsøger man at gætte, hvem morderen er – det skal man jo. Det fandt jeg nu ikke ud af, men man får, som man skal i en krimi, en god forklaring til sidst på, hvem morderen er, og hvad motivet er.

Jeg har tidligere læst rigtig mange puslespilskrimier, for det var sådan, krimierne var i mange år, inden størstedelen af dem ændrede sig til det, de er i dag, hvor politiefter­forskning, spænding og psykologi er i højsædet. I dag er det samfundsrelaterede også en stor del af handlingen. Den slags krimier foretrækker jeg. Når det så er sagt, er der også forfattere, der på bedste vis kan kombinere de to genrer med hinanden.

Jeg synes, at der er for meget puslespilskrimi i ”Jeg skal finde nøglen”, så den må nøjes med:

3 krimihjerter af 5

Gutkind 011123 – 274 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...