Interview med Lotte Petri i forbindelse med udgivelsen af hendes kommende bog ”Djævelens værk”

I 2014 interviewede jeg Lotte Petri her på hjemmesiden. Dengang havde hun udgivet 3 krimier og stod for at skulle udgive sin 4. krimi ”Hvidt snit”.

Man kan læse interviewet her:

http://www.findalskrimiside.dk/327761601/2183446/posting/interview-med-lotte-petri

Nu står Lotte Petri for at skulle udgive sin 5. krimi ”Djævelens værk”, som udgives på Lindhardt og Ringhof.

 

  

 

Fortæl ultrakort, hvad ”Djævelens værk” handler om?

Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet. En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København. Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.

Hvordan fik du ideen til ”Djævelens værk”?

Jeg læste en artikel i Berlingske om, at pave Frank havde godkendt en dansk katolik til at udføre eksorcisme i Danmark. Da jeg så hans øjne på billedet i avisen, tænkte jeg, at ham måtte jeg møde – og tanken strejfede mig, om han ikke kunne danne inspiration til en god krimi?

Hvor længe har bogen været undervejs?

Temmelig længe, faktisk. Jeg indledte researchen i sommeren 2014. Men jeg har jo også skrevet ”Hvidt snit” i mellemtiden, så jeg har kun arbejdet med ”Djævelens værk” periodisk.

Hvordan har du researchet i forbindelse med ”Djævelens værk”, og hvor meget tid har du brugt?

Jeg har brugt meget tid på først at læse faglitteratur, og siden har jeg foretaget flere interviews med fagpersoner. Det er svært at sætte et timeantal på arbejdet, men den har været tidskrævende, fordi emnet djævleuddrivelse er temmelig nyt for mig og tilmed ikke helt ukompliceret, fordi ægte besættelse, som det hedder, kan forveksles med visse former for sindssyge.

Fortæl om dine to mest spændende oplevelser i forbindelse med din research.

De absolut mest spændende møder har været med den katolske præst (eksorcisten) og med en retsmediciner. Jeg skrev til eksorcisten og bad om et interview, og han svarede næsten med det samme. Han havde sat en hel eftermiddag af til mødet, der foregik i indre København. Det var som at komme til et fremmed land at træde over dørtærsklen. Han forklarede mig, at han uddrev Djævelen i lejligheden, og det fik det til at risle koldt ned ad ryggen, må jeg indrømme. Han fortalte, at hvis man føler en svidende fornemmelse, når han drypper nogle dråber helligt vand på huden, er man måske besat. Prøve nummer to går ud på at holde om et krucifiks, og hvis dét også føles ubehageligt, ja, så er der måske en dæmon på spil! Han mente dog ikke, at jeg var besat, heldigvis. Selve djævleuddrivelsen foregår ved hjælp af latinske bønner, som han læser op. Han befaler Djævelen at forlade den pågældendes legeme. Jeg har en eksorcismescene med i bogen, som er stærkt inspireret af vores samtale.

Det andet spændende møde var med en retsmediciner, som viste mig sektionslokalerne på Rigshospitalet. Jeg tror, vi alle har et billede af, hvordan der ser ud (fra film), men det var nu alligevel rart at have detaljerne på plads, for det giver altid nogle gode ideer, og det er disse detaljer, som jeg tror, sætter gang i læsernes fantasi, og som gør historien mere troværdig – og ikke mindst spændende! Et lille eksempel på en detalje, der fik det til at summe i mit hoved var, at han viste mig den tråd, de syr kroppen sammen med efter obduktionen; der er tale om hvid silketråd. For det er et stærkt materiale – og tilmed pænt, så man ikke ser stingene…

Viste din research noget om, hvor udbredt djævletro og eksorcisme er i dagens Danmark?

Det har faktisk ikke været mit mål, at definere udbredelsen, men f.eks. i Rom kan man blive ”eksorceret” på næsten daglig basis. Ikke dermed sagt, at det er meget udbredt i Italien, men man anerkender nok i højere grad det ondes eksistens som katolik. Men i Danmark forsager vi faktisk det onde i Trosbekendelsen, og det sagde den katolske præst, var en rigtig god idé, for så udelukker man det onde, før man bekender sig til Gud.

Hvilke temaer i øvrigt har optaget dig i ”Djævelens værk”?

Sindssyge kan forveksles med besættelse – og psykisk sygdom interesserer mig meget – noget man også kan læse meget mere om i ”Hvidt snit” – men det er der nok en naturlig forklaring på, eftersom min far var psykiater!

Hvor har du opholdt dig i løbet af skriveprocessen?

Jeg tager tit på Hald Hovedgaard, som er et skriverefugium nær Viborg. Men jeg har også været på Svanekegaarden på Bornholm. For mig er det en god måde at booste skriveriet på.

Er der noget, der har været virkelig hårdt i løbet af skriveprocessen?

Det har taget lang tid at skrive ”Djævelens værk”, men det har nok også været fordi, der er tale om et helt nyt univers. Det tager længere tid at bygge et hus op fra grunden, end at lave en tilbygning!

Hvordan føles det, når manuskriptet kommer tilbage fra din redaktør, og du så skal hele ”baduljen” igennem igen?

Det kan godt være lidt hårdt, men det er med til at højne kvaliteten, og det er en nødvendig del af processen. Men for at være hel ærlig, så er den sjoveste del af skriveprocessen den første gennemskrivning – for der kan man for alvor slippe kreativiteten løs!

Hvem erklærer manuskriptet færdigt – og hvordan føles det at være nået til det punkt?

Det gør forfatteren. Men i praksis er der en konsensus mellem redaktør og forfatter om, at ”der ikke er mere at komme efter”. Det er lidt mærkeligt, men pludselig ved man bare, at den er der.

Fortæl om den proces forsiden har været igennem, inden det færdige resultat lå der, og skal du selv godkende den?

Jeg udvalgte først et billede fra Assistens Kirkegård. Men det fungerede ikke rigtig. Så foreslog jeg, at vi satte en djævlemønt på forsiden. En djævlemønt lavet af sølv og er en slags bærer af det onde – og i min krimi har morderen placeret djævlemønter i forskellige kirker. Pludselig fungerede forsiden, som er meget enkel. Man kan også sige, at med den titel, er det måske også nødvendigt at skulle illustrere noget uhyggeligt i voldsom grad – det giver sig selv, synes jeg.

Hvad gør du selv for at promovere ”Djævelens værk?”

Jeg turnerer land og rige rundt. Jeg har lige været på Tarup Bibliotek i Odense, og snart skal jeg på Krimimessen Horsens – dels med Det Danske Kriminalakademi, hvor vi diskuterer vold i kriminallitteraturen – og derudover er jeg på med et retsmedicinerarrangement, hvor tilskuerne får et sjældent indblik i hans arbejde med at aflokke dødens gåder. Endelig skal jeg til ”Vild med (M)ord” i Aarhus i maj – sammen med min yndlingsforfatter Steffen Jacobsen!

Er ”Djævelens værk” den første i en serie? Hvis ja, så fortæl lidt om den/de gennemgående figurer.

Ja, hovedpersonen hedder Josefine Jespersen og er knogleekspert. Det er hende, som retsmedicineren tilkalder, hvis et lig er særligt hårdt medtaget (kun knoglerne tilbage). Det er et ret spændende fag, fordi det omfatter arkæologi og jordbundsforhold, så man får andre vinkler, end en konventionel politiroman. Alexander Damgaard er drabsefterforskeren, som får til opgave at opklare de uhyggelige mord, hvor gerningsmanden har efterladt en satanistisk signatur. Her har det hjulpet at tale med Københavns Politi, for selvom man kan komme langt hjemme foran skærmen, er det nyttigt at tale med virkelighedens helte!

Har du ideen til den næste bog?

Jeg har faktisk skrevet en krimiføljeton, som hedder ”Black Notice”. Den handler om et våddragtslig, som dukker op i Norge. Kort efter finder politiet i Holland et lig med nøjagtig samme slags våddragt, og spørgsmålet om, hvordan to lig, kan havne så forskellige steder, giver politiet kamp til stregen. Og det viser sig, at der er en grænseoverskridende seriemorder på spil, som udnytter flygtningestrømmen som et tag selv-bord for en dreven drabsmand! Den ligger færdig og er klar til redigering. Jeg håber på, at den udkommer op til Bogforum i november. Derudover har jeg en kriminovelle klar til udgivelse op til sommerferien.

Hvad skal du lave i den nærmeste fremtid: slappe af, holde ferie, nye ideer eller???

Jeg skal en tur til Bornholm og starte et nyt manuskript op. Om det bliver en fortsættelse på ”Djævelens værk”, ved jeg ikke, men jeg har masser af ideer, som bare venter på at blive brugt. men det er vigtigt, at koncentrere sig om én ting ad gangen – det skal jeg vist sørge for at huske mig selv på en gang imellem!

Lotte Petri er til stede på Krimimessen i Horsens 1. og 2. april.

En stor tak til Lotte Petri fordi hun har taget sig tid til dette interview.

Fortæl kort om dig selv.

Jeg er født ind i den klassiske kernefamilie i 1979 i Gråsten i Sønderjylland, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom - med undtagelse af året 1991, hvor jeg boede i en lille landsby i Sydfrankrig sammen med min familie.

Som 19-årig flyttede jeg til Florida i halvandet år, hvor jeg læste Laws of Evidence, Criminal Justice og Essay Writing på universitetet. Jeg tilbragte en årrække andre steder i udlandet, bl.a. i Los Angeles og i London, inden jeg fandt min vej tilbage til Danmark.

Jeg har en bachelorgrad i Historie og er uddannet journalist fra RUC og Berlingske. I dag bor jeg i København, klods op ad Marmorkirken. Jeg er gift på 12. år og har to børn på ni og fem år. 

 

Du er journalist. Hvilke journalistiske emner optager dig?

Da jeg i sin tid besluttede, at jeg ville være journalist, troede jeg, at jeg skulle dække politik eller arbejde med andet nyhedsstof. Jeg havde fået bildt mig selv ind, at de artikler, jeg som læser interesserede mig for, ville være oplagte for mig at arbejde med. Men som én, der holder af ord, fandt jeg nyhedsjournalistikken uinspirerende og arbejdstiderne uforenelige med mit familieliv. Så jeg har som journalist næsten udelukkende arbejdet med portrætinterview og reportager, hvor sproget får lov at fylde mere.

 

Sammen med Katrine Engberg har du skrevet ”Klap i hest”, som ikke just er en krimi. Hvorfor gik du så i gang med krimigenren?

”Klap i, hest!” var et livsændrende og dybt personligt projekt for Katrine og mig. Ét, vi betragtede som et manifest for vores venskab, mere end en egentlig bog. Så ”Ligblomsten” er min debut i det skønlitterære, og krimigenren er den eneste, jeg selv interesserer mig for at læse. De områder, jeg har interesseret mig for i mit liv passer så fint ind i krimikassen. Siden jeg var lille, har jeg skiftevis overvejet at blive retsmediciner, advokat, politibetjent, journalist og blomsterhandler. Det er som om, det hele giver mening nu.

 

Hvornår, hvorfor og hvordan opstod ideen til ”Ligblomsten”?

Idéen til Ligblomsten opstod for nogle år siden i en lille flække i Sydfrankrig kaldet Buis les Baronnies. Samme by, som jeg boede i som barn, og som jeg har tilbragt alle sommerferier i siden. Jeg var på markedet og stod og betragtede en bryskudseende mand, der fodrede et gedekid med en sutteflaske, mens en masse børn stod og klappede dyret. Da jeg kiggede op, så jeg en kvinde, der sad på en fortovscafé på den modsatte side af gaden. Hun stirrede undrende på mig, og jeg kunne se i hendes blik, at hun genkendte mig uden rigtigt at kunne placere mig. Det viste sig at være en bekendt fra min barndom. Af én eller anden grund fik det mig til at tænke på en scene i en krimi eller en film: En kvinde på flugt bliver genkendt i en lille by i Provence og stikker af. Jeg vidste hverken, hvad kvinden var på flugt fra, eller hvem hun var, og hvor hun skulle hen. Men samme aften skrev jeg åbningsscenen til ”Ligblomsten”. Plottet udviklede sig så langsomt og marinerede i mine tanker i lang tid, inden jeg i slutningen af 2015 gik i gang med at skrive resten af bogen.

 

Fortæl om din skriveproces? Hvor og hvornår har du skrevet?

De første 30 sider tog lang tid. Der kunne gå flere uger uden, at jeg kiggede på manuskriptet. Men så begyndte jeg at betragte bogskrivningen som et almindeligt job. Jeg sagde min stilling som PR og pressechef for Madklubbens restauranter op og skrev krimi på fuld tid. I stedet for at sidde derhjemme og skrive i mit nattøj, gik jeg ”på arbejde”, når mine børn skulle i skole og i børnehave. Jeg mødte for det meste ind på Bistro Royal på Kongens Nytorv (eller en anden café eller restaurant i byen) og så skrev jeg dér – også på dage, hvor jeg ikke gad eller følte mig specielt inspireret. 

 

Fortæl om de feedbacks du har fået undervejs i skriveprocessen, og hvem der har været inde over det færdige manuskript, inden du sendte det til forlaget.

Det er jo en besynderlig fornemmelse at skrive på et manuskript, ingen venter på, og man kan godt ind imellem miste gejsten. Når man har skrevet 113 sider og har en dårlig dag, hvor man synes, det hele er noget lort, kan man godt tænke: Hvad nu, hvis jeg er totalt talentløs? Er mit plot i virkeligheden ikke bare gennemskueligt og uoriginalt? Hvad nu, hvis ingen gider at udgive eller læse min bog? Så er det altså rart at have nogle mennesker tæt på, som hepper på bogen, og som læser med på sidelinjen. I mit tilfælde var især min mor helt uundværlig i skriveprocessen. Vi aftalte, at jeg hver fredag skulle sende nye sider, som hun skulle læse, og det var rart med sådan en ugentlig deadline. Da første udkast af bogen var færdig, fik jeg også min far, min bror og Katrine (Engberg) til at læse den og give feedback, så jeg kunne nå at præcisere ting og stramme vigtige afsnit, inden jeg sendte manuskriptet til forlagene.

 

Hvad skete der, da du sendte manuskriptet til Lindhardt og Ringhof?

Det hele gik så hurtigt.  Jeg indsendte manuskriptet, og 13 dage senere skrev jeg under på kontrakten og drak champagne med de skønne mennesker på forlaget. Uvirkeligt og vidunderligt på én og samme tid!

 

Hvad fulgte efter, da bogen var antaget?

Jeg blev introduceret til min redaktør, den brillante Lene Wissing, og så fulgte der en redigeringsperiode, hvor hun og jeg sammen fik pudset manuskriptet af og slanket det en smule. Vi layoutede forside og alt mulig andet spændende. Det har simpelthen været så skægt.

 

Hvordan er du/I kommet frem til titlen ”Ligblomsten”?

Da jeg var få kapitler inde i bogen, så jeg en udsendelse på National Geographic om ligblomster og blev vildt fascineret af fænomenet. En udspekuleret plante, der lugter af død? Hvor herligt ulækkert og spændende på én og samme tid! Så jeg tænkte, at jeg var nødt til at få flettet sådan én ind i fortællingen, og at det ville være en god titel til en krimi.

 

Hvem har fundet på bogens forside, og hvilken betydning mener du, forsiden har for din bog?

Da jeg i sommer var 50 sider fra at have et færdigt første udkast af bogen, sad jeg en dag og ledte efter forsideinspiration på Pinterest. Jeg faldt over fotografiet af kvinden med kniven og lagde titel og navn ovenpå billedet i rød/hvide farver. Til mit første møde på forlaget, nogle måneder senere, viste jeg det til redaktionschef Sune de Souza Schmidt-Madsen og de andre redaktører på den skønlitterære afdeling, og de var alle vildt begejstrede. Så vi bad en grafiker om at lave en professionel version af min kladde, og jeg er utrolig glad for resultatet.

 

Hvor præcise og nøjagtige skal de steder være, du beskriver?

Enten skal det være så præcist som muligt, eller også skal det være så opdigtet som muligt. F.eks. beskriver jeg i bogen en bodega i Herlev, som ikke findes. Det er ren fantasi. Men den stripklub, hovedpersonen besøger på Kongens Nytorv, findes, og der har jeg gjort mig umage for at beskrive den præcis, som den er.

 

Hvorfor anvender du fiktive avisnavne i ”Ligblomsten”?

Det er lidt samme forklaring. Jeg synes ikke, det giver mening at skrive om Berlingskes ”chefredaktør Mikkelsen”, når alle ved, at det er Tom Jensen, der har dén tjans. Og jeg tror ikke, Tom Jensen ville blive glad, hvis jeg begyndte at digte historier om ham. ;-) Så hellere kreere et fiktivt univers, hvor jeg ikke skal tage højde for, om det pågældende dagblad nu også har en Læsernes Redaktør ansat, og om der er sprossevinduer i bygningen eller ej.

 

Flere danske krimiforfattere ser stort på om beskrivelserne af det politimæssige i deres krimier er i orden. Fx skriver de stadig om kriminalpolitiet, som jo eksisterer længere. Hvordan ser du på det, og er det noget, du researcher på?

Jeg synes, at man skal gøre sig umage for at beskrive virkelige steder og processer så korrekt som muligt, og så kan man fyre den af med kreativiteten i de passager, der er ren fiktion. Så det har været mig magtpåliggende, at det efterforskningsmæssige arbejde og de retsmedicinske detaljer blev så korrekte som muligt. Jeg kender nogle skønne og begavede mennesker, der arbejder inden for de to områder, som har været ualmindelig imødekommende og hjælpesomme. De har været en helt uundværlig del af arbejdet med bogen.

 

”Ligblomsten” udkommer den 1. april. Hvad har du gjort for at promovere bogen?

Jeg har slået gevaldigt på tromme for den på de sociale medier. Og så har forlaget sendt en fin promo-udgave af bogen ud til krimibloggere, som også er læst og skrevet pænt om den. Men den store PR-tsumani ruller først nu; i de kommende uger op til udgivelsen og i tiden lige efter. Det bliver spændende at se, hvordan bogen bliver taget imod af læserne, når vi når så vidt.

 

De første blogger-anmeldere har været begejstrede for ”Ligblomsten” Har du selv et bud på hvorfor?

Det er svært at gisne om, men jeg håber, det er, fordi de kan lide plottet og synes godt om karaktererne. Jeg synes selv bedst om slagsfærdige typer med pondus, holdninger og selvtillid og er ikke så vild med den klassiske, danske antihelt, der ofte er lidt stakkels og ynkelig. Måske er jeg ikke den eneste, der har det sådan.

 

Har du allerede gjort dig nogle tanker om den svære 2’er? Skal ”Ligblomsten” være nr. 2 i en serie med Heloise Kaldan som hovedperson?

Jeg er allerede i gang med en 2’er, ja, og journalist Heloise Kaldan og politiassistent Erik Schäfer er atter med. Lige nu er jeg på ’marineringsstadiet’: Jeg plotter i tankerne og skriver idéer og stikord ned. Når Ligblomsten er skudt ud over rampen i april, går jeg rigtigt i gang.

 

Er du selv krimilæser, og hvad kan du godt lide at læse inden for denne genre?

Jeg er i dén grad krimilæser, men har faktisk udelukkende læst amerikanske og britiske krimi- og spændingsforfattere: Michael Connelly, Harlan Coben, Gillian Flynn, Ian Rankin, Patricia Cornwell og John Grisham er nogle af favoritter.

 

Hvilken litteratur interesserer dig ellers?

Primært historiebøger. Jeg er ikke den store romanlæser, må jeg erkende. Jeg er til spænding og facts!

 

Jeg kan ikke lade være med at spørge dig. Hvorfor er det ikke en Hancock øl, som Heloise serverer for efterforskeren Erik Schäfer?

Det er morsomt, at du spørger. Det har jeg slet ikke overvejet!? Måske fordi jeg ikke har nogen relation til øl-familien, desværre, men blot har giftet mig til efternavnet, der klinger lidt mere eksotisk end mit oprindelige Jensen.

 

 

Anne Mette Hancock kommer på Krimimessen i Horsens den 1. og 2. april

 

 

 

”Atten grader minus” er den svenske krimiforfatter Stefan Ahnhems 3. krimi i serien om efterforskeren Fabian Risk. Stefan Ahnhems to første bøger i serien er ”Offer uden ansigt” fra 2014 og ”Den niende grav” fra 2016. Begge er to meget roste krimier.

Krimigenren var ikke ukendt for Stefan Ahnhem, da han debuterede som krimiforfatter. Han har nemlig været manuskriptforfatter til nogle af afsnittene i de to kendte svenske TV-serier ”Irene Huss” og ”Wallander”, som begge har været vist på dansk TV. Desuden han skrevet afsnit til yderligere en svensk TV-serie, ”Oskyldigt dömt”.

Nu er Stefan Ahnhem på banen med sin 3. bog, ”Atten grader minus”, som udkommer den 31. marts.

Stefan Ahnhem kan opleves på Krimimessen i Horsens den 1. og 2. april.

             

 

Hvornår udkommer ”Atten grader minus” i Danmark?

Den 31. marts.

 

Hvordan har du fået ideen til ”Atten grader minus”?

For over 11 år siden sad jeg hos frisøren og ventede på at blive klippet. Jeg bladrede i et blad med alt for letpåklædte kvinder og faldt over en artikel med meget tekst (jo, det er sandt!). Den handlede om en svensk forbryder, som beskæftigede sig med identitetstyverier. Ved at fremskaffe et id-kort med et billede af sig selv, men med offerets navn og personlige oplysninger (hvilket er skræmmende let at gøre), kunne han tømme personens bankkonto, sælge alle hans aktier og tage nye lån. I dag er det en af de mest almindelige forbrydelser i Sverige, og sikkert også i Danmark.

 

Hvor foregår handlingen i ”Atten grader minus”?

I Helsingborg og Helsingør.

 

Hvor og hvordan har du researchet til ”Atten grader minus? ”

Som altid kunne jeg finde en hel del på nettet. Men i arbejdet med denne bog har jeg også talt med politibetjente og anklagere samt fået adgang til en rapport om det voksende problem med identitetstyveri.

 

Din foregående bog "Den niende grav" foregår et halvt år før handlingen i debutromanen "Offer uden ansigt". Hvornår foregår ”Atten grader minus”?

Næsten to år efter ”Offer uden ansigt”.

 

Kan ”Atten grader minus” læses uafhængig af "Offer uden ansigt” og ”Den niende grav”?

Ja, det kan man sagtens. Men der er selvfølgelig en risiko for, at man bliver så nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er gået forud for handlingen, at man simpelthen er nødt til også at læse de tidligere bøger. Så hvis man planlægger at læse bogen i løbet af weekenden, anbefaler jeg, at man også holder fri mandag og tirsdag. ;)

 

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til skildringer af vold og brutalitet i dine bøger?

Jeg forsøger så vidt muligt at skrive så sandfærdigt, som jeg kan. Dette betyder, at jeg ikke bakker eller bremser mig selv, blot fordi det bliver ubehageligt. Der findes elementer i vores omverden, som er ubehagelige, og en del af pointen med at læse en god krimi, er at man bliver urolig, forfærdet, chokeret, overrasket osv. For mig handler det så godt som altid om bestræbelsen efter at fortælle den bedst mulige historie. Og hvis jeg kan fængsle mine læsere, så de glemmer at tage opvasken, støvsuge og lufte hunden i et par timer, så er jeg lykkedes med mit forehavende.

 

Fortæl hvad din store succes med dine to første bøger har ført med sig, og hvad det har betydet for dig?

For det første er det jo en fantastisk følelse, at tusindvis af mennesker i hele verden læser mine bøger hver dag. Det har betydet, at jeg rejser en hel del, hvilket er rigtig herligt, selv om det tager tid fra skriveriet. Desuden er forventningerne og kravene højere nu. Hvor længe skal vi vente på den næste bog? Kan han virkelig komme op på samme niveau igen? Men indtil videre er der ingen, der stiller højere krav til teksten, end jeg selv gør. Hvis jeg ikke synes, den holder niveauet, giver jeg helt enkelt ikke teksten fra mig. Kvalitet er vigtigere end deadlines.

 

I mit foregående interview med dig, var vi inde på begrebet ”den svære 2’er”. 2’eren var jo også en succes.

Hvordan har du det med at skulle leve op til to succeser her i din 3. krimi?

”Atten grader minus” var nemmere at skrive, og som jeg svarede tidligere, har jeg erkendt, at det i første omgang er mine egne krav, jeg skal leve op til. Hvis jeg lykkes med det, føler jeg mig ret overbevist om, at mine læsere også bliver tilfredse. (Det håber jeg i hvert fald.)

 

Hvordan kombinerer du et travlt forfatterliv med dit privatliv. Er du i øvrigt flyttet til Danmark, som du har fortalt, at du ville?

Det må du spørge min hustru om :-) Når jeg ikke er ude at rejse, arbejder jeg som oftest inden for normal kontortid. For at kunne skrive om ”livet” er man nødt til også at have et liv. Vi flytter til København i juni, så ønsk os held og lykke.

 

Hvor mange lande udkommer dine bøger i efterhånden?

Jeg tror, det seneste tal, jeg har hørt, er at mine bøger er oversat til 25 forskellige sprog. Hvor mange lande, bøgerne er udkommet i, ved jeg ærlig talt ikke.

 

Fortæl om hvad du selv som forfatter gør for at promovere dine bøger?

Alt muligt. F.eks. interviews som det her. Jeg medvirker også på forskellige krimifestivaler. F.eks. den i Horsens, som jeg sætter meget stor pris på at være med på. I Tyskland har man ”lesungen”, hvor en kendt skuespiller læser højt af bogen, og en moderator interviewer mig. Derudover er jeg ret aktiv på Facebook, hvor jeg informerer mine læsere om, hvad der sker i mit forfatterliv, men jeg involverer dem også og beder dem hjælpe til med forskellige ting. Der er f.eks. en hollandsk læser, som har sin hund, Einstein, med i den seneste bog. I ”Den niende grav” havde en anden læser sin bil med osv.

 

Hvilken betydning har bogbloggere for dig?

De betyder mere og mere! I er eksperter inden for genren og ofte meget tættere på læserne end journalisterne.

 

Du har tidligere fortalt mig, at der arbejdes med filmatisering af dine bøger. Hvordan går det med det?

Det projekt er stadig under udvikling. Mere kan jeg ikke afsløre lige nu.

 

Er du i gang med dit næste skriveprojekt? Evt. hvad?

Jeps. My lips are sealed …

 

Hvad laver du, når du holder fri fra forfatterlivet?

I de seneste uger har jeg set en masse svensk melodi grand prix med mine børn. Programmet er utrolig populært i Sverige og vises hver lørdag i seks uger, så der er ikke tid til så meget andet. Det er vigtigt med høj volume, en stor tv-skærm og en masse slik og chips. Nu er vinderen dog blevet kåret, hvilket jeg er overbevist om, at vore naboer er taknemmelige for …

                 

 

Tak til Stefan for interviewet og tak til hans kone Mi, som har oversat fra svensk til dansk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Jensens krimi ”Ondt liv” udkommer på ”Forlaget mellemgaard” den 13. maj.

Jeg synes, at det kunne være interessant at høre om de tanker, overvejelser og praktiske foranstaltninger en ny forfatter gør sig, når han udgiver sin første bog. Det kan man læse om i nedenstående interview:

 

Her kan man læse forlagets beskrivelse af bogen:

Selvom det er mere end 40 år siden, er Jørgen Langholm aldrig kommet sig over drabet på Henriette, der var hans ungdoms store kærlighed. Da han en dag modtager en mystisk æske med et morbidt indhold, vækkes ikke kun det gamle mareridt igen, et nyt og mere grusomt starter.
Indholdet i æsken binder på uhyggelig vis det gamle, og ellers opklarede drab sammen med hans elskede steddatter, Mille, der er forsvundet under en ferie i Spanien. Herefter starter et kapløb med tiden over de næste 72 timer – fra København NV til Frederiksberg og videre til Costa del Sol, for at redde Mille fra en psykopatisk seriemorder. En seriemorder, der kender Langholm godt — særdeles godt.

 

Fortæl lidt om din personlige baggrund.

Årgang 1962, født på Østerbro i København, men opvokset i det københavnske Nordvestkvarter, hvor også en stor del af ”Ondt Liv” foregår. Jeg bor nu i Ballerup, lidt uden for København sammen med min hustru og min søn. I de sidste 22 år har jeg arbejdet som servicekonsulent i hjælpemiddelbranchen.

 

Hvilke forudsætninger har du for at være forfatter?

Jeg har egentlig ingen forudsætninger for at blive forfatter. Jeg er hverken kvinde, svensker, journalist eller tidligere politibetjent og har heller aldrig rigtig skrevet noget som helst før ”Ondt Liv”.

Ideen om at skrive en krimi - jeg var aldrig i tvivl om, at det skulle være en krimi -  fik jeg af min søn. For ca. 3 år siden stod jeg endnu engang og stirrede tomt på bøgerne i bogreolen og kunne ikke finde noget, jeg ikke havde læst flere gange.

”Skriv din egen bog, far”, drillede han mig med. Opfordringen satte sig fast i hovedet på mig, og på de næste par af mine løbeture begyndte en handling og et plot så småt at spire frem, og jeg begyndte at skrive lidt.

 

Fortæl om skriveprocessen?

Som familiefar med fuldtidsarbejde og med en søn der er konkurrencesvømmer, er der rigeligt at se til i dagligdagen, så jeg har aldrig kunnet ”rive” flere timer ud af dagligdagen og sætte mig til at skrive.

Det har oftest været i weekender, hvor min hustru og søn har været til svømmestævne, at jeg har kunnet arbejde intensivt og koncentreret med manuskriptet.

Research har været en fantastisk proces, og alle har været fantastisk hjælpsomme, når jeg spurgt ind til et dilemma eller bare en faktuel problemstilling.

 

Fortæl om de feedbacks du fik undervejs i skriveprocessen.

Jeg har holdt mit skriveri lidt ”hemmeligt”, da jeg aldrig var helt sikker på, om jeg kom i mål med projektet. Jeg har haft et par mine bekendte til at være betalæsere på ”Ondt liv” og har her fået en ganske fin feedback.

 

Fortæl om hvad du gjorde, da manuskriptet var færdigt.

Det var da med sommerfugle i maven, da jeg trykkede SEND og mailede mit manuskript til det første forlag. ”Er det godt nok?”, ”Hører jeg nogensinde noget?” var tanker der fløj igennem hovedet. Jeg har haft kontakt til flere forlag, og jeg skal da indrømme, at det har været temmelig frustrerende at vente i 6-8 uger på om ens manuskript blev antaget og så bare modtage et kort standardafslag.

 

Hvad skete der så, da du sendte manuskriptet til ”Forlaget mellemgaard”?

Der gik kun få dage fra jeg havde indsendt mit manuskript til jeg, til min store overraskelse, blev kontaktet af forlaget, om at man godt ville antage ”Ondt Liv”. Min første tanke var, om man overhovedet havde læst mit manuskript, men vurderingsbrevet var så omfattende og fyldestgørende, at jeg kunne se, at det havde man. 

 

Hvad fulgte efter, da bogen var antaget?

Udgivelsesprocessen har været en fantastisk rejse. En rejse ind i en verden og  et univers, som jeg aldrig havde regnet med, at jeg skulle blive en del af. Sparringen med redaktøren, Jakob Krohn, var meget konstruktivt, og jeg er overbevist om at ”Ondt Liv” er blevet en meget bedre roman med Jakobs feedback og hjælp.

 

Hvilken betydning har forsiden, synes du?

Forsiden illustrerer på glimrende vis den dystre og onde stemning, der er i handlingen og jeg er yderst tilfreds med ”mellemgaards” grafikers arbejde. Jeg har kun haft få kommentarer til farver og til fyrtårnet på bagsiden, som står i Torrox i Spanien, hvor handlingen og afslutningen også foregår.

 

Hvordan er du/I kommet frem til titlen ”Ondt liv”?

Det var også svært. Jeg ville have en titel der var kort, præcis og fangende, men mange af de titler, jeg fandt frem til, var allerede brugt. Det var først mod slutningen af skriveriet, at ”Ondt Liv” formede sig.

 

”Ondt liv” udkommer den 13. maj. Hvad gør du for at promovere din bog?

Jeg gør alt hvad jeg kan komme af sted med. Jeg har lavet en facebookside, hjemmeside, twitter osv. og kontakt til boghandlere, biblioteker og lokale handlende.

www.facebook.com/ondtliv

 

Hvilke råd vil du give andre, der går med en ”forfatter i maven”?

Rådet må være: ”Gør det, og hyg dig med det”

 

Har du allerede gjort dig nogle tanker om den svære 2er?

Jeg er allerede i gang med en ny bog. Ikke en 2´er, men en bog nummer 2, hvor et par personer fra ”Ondt Liv” kort sniger sig ind i handlingen, ellers ikke. Jeg vil helst ikke afsløre så meget, men det bliver en cocktail af spansk borgerkrig, KGB og noget forsvundet guld.

 

Læser du selv krimier? Hvorfor?

Jeg har læst krimier, før jeg begyndte at skrive selv. Det kan godt være, at det lyder lidt højrøvet og arrogant, men jeg har ikke læst en eneste krimi, efter jeg begyndte at skrive selv. Hvis noget i min bog minder om noget andet, ved jeg med sikkerhed, at jeg ikke har ”lånt” noget som helst.

 

Tak Henrik Jensen fordi jeg måtte interviewe dig til min hjemmeside. Det har været spændende at høre om de tanker, overvejelser og foranstaltninger en debuterende forfatter har gjort sig i forbindelse med udgivelsen af sin første bog. Held og lykke med bogen.

Der er dem, der læser krimier og dem, der læser rigtig mange krimier. Det gør Tove Hornbek fra Horsens.

Ved en Krimimesse i Horsens – jeg tror det var for 3 år siden – kom jeg til at sidde ved siden af en nydelig ældre dame (Tove fylder 80 i februar) under et af interviewene på Rød Scene. Vi udvekslede nogle bemærkninger, og det var så det.

Efterfølgende er vi løbet på hinanden, hver gang der har være Krimimesse i Horsens, og det har ført til flere gode snakke. Jeg har erfaret, at Tove i den grad er en, der bruger meget af sin tid på at læse krimier, og også at hun har har et stort og indgående kendskab til genren.

For noget tid siden er Tove og jeg blevet venner på Facebook, og meget af det, som Tove skriver her, har ofte et hint til noget med krimier

Når man ser, hvem det er, Tove er venner med, må man konstatere at en stor del af Facebook-vennerne har noget med krimier at gøre. Mange af Toves venner er nemlig krimiforfattere og folk, der som Tove elsker at læse kriminallitteratur.

Tove tilhører en generation, hvor kriminallitteraturen i sin tid nærmest blev betragtet som decideret underlødig læsning – kiosklitteratur blev den også kaldt.

Hvorfor blev det lige krimigenren, Tove kastede sig over? Jeg har sat mig for at ”efterforske” hendes store interesse for krimier.

 

 

Hvem er Tove Hornbek?

Jeg bor alene i Horsens. Jeg boede i Sverige 1975-98 og arbejdede som indkøbschef i et japansk elektronikfirma.

 

Hvor stammer din interesse for krimigenren fra? Hvad er det ved genren, der fascinerer dig?

Jeg blev bidt af krimigenren, da jeg læste Sjöwall og Wahlöös bøger. Jeg kan godt lide, når forfatterne tager fat i samfundsproblemer samtidig med, at de leverer en spændende historie.

 

Hvad er den god krimi for dig?

Der skal være et spændende plot, så jeg ikke kan slippe bogen, et godt sprog og gerne en serie, hvor jeg får et forhold til personerne og kan følge deres udvikling. Dog bryder jeg mig ikke om, når handlingen drukner i bleskift og børnepasningsproblemer. Det passer ikke rigtig i krimioplevelsen for mig.

 

Lav en Top 5 over dine yndlingsforfattere.

Den var svær, jeg har så mange yndlingsforfattere, både kvindelige og mandlige, men her fem:

• Arne Dahl

• Stefan Anheim

• Jesper Stein,

• Michael Katz Krefeld

• Chris Carter.

 

Lav en Top 5 over dine yndlingskrimier.

• Serien om A-gruppen af Arne Dahl

• Den niende grav/Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

• Serien om Axel Sten af Jesper Stein

• Serien om Ravn af Michael Katz Krefeld

• Serien om Robert Hunter af Chris Carter

 

Lav en Top 5 over dine DANSKE yndlingskrimier.

• Jesper Stein: Akrash

• Michael Katz Krefeld: Afsporet

• Lotte Petri: Hvidt snit

• Sara Blædel: De glemte piger.

• Inger Wolf: Under en sort himmel.

 

Hvordan er en rigtig hyggestund for dig med en god krimi, og hvordan ser dit yndlingslæsested ud?

I min lænestol omgivet af mine bøger og med en god kop te til.

 

Hvor tit og hvornår læser du?

Jeg læser det meste af dagen, kun afbrudt af nødvendigt husarbejde og en times tid, når jeg er gået i seng. Det bliver dog sommetider til det halve natten, hvis bogen er meget spændende.

 

Køber eller låner du bøgerne?  - eller begge dele? Hvorfor dette valg?

Jeg køber bøgerne i min fantastiske boghandel, Bog & Idé, Horsens. Jeg elsker mine bøger og kan godt lide at genlæse de rigtig gode. Og så håber jeg, at de unge i familien bliver inspireret til at læse dem. Jeg har samlet på bøger, siden jeg tjente mine første penge, og de har hjulpet mig igennem mange svære stunder i mit liv. Jeg har trøstet mig med dem i stedet for medicin.

 

Hvordan har du det med e-bøger og lydbøger?

Der er intet som en rigtig papirbog, men pladsmangel i min lille lejlighed har fået mig til at købe en del e-bøger. Det er absolut en fordel, når jeg skal ud at rejse. Lydbøger har jeg prøvet i sengen, men så falder jeg i søvn og skal begynde forfra næste dag.

 

Hvor henter du inspiration til de krimier, du vil læse?

Jeg læser om forfatternes arbejde med deres bøger på min iPad.

 

Mange dagblade har en fast professionel boganmelder, og efterhånden er der også kommet mange ”almindelige” mennesker, der anmelder bøger på diverse hjemmesider. Hvordan har du det med disse forskellige typer af anmeldere?

Jeg stoler mest på mine Facebook-venners omtale på deres blogge, specielt din, Rebekka Andreasen, Lone Maj Knudsen og selvfølgelig supereksperterne Lida Wengel og Vibeke Knudsen. Avisernes anmeldelser læser jeg, men de afgør ikke mit valg af bøger.

 

Hvilken betydning har den årlige Krimimesse i Horsens for dig?

Krimimessen er årets højdepunkt for mig (bare jeg har en stol at sidde på). Jeg er der hele weekenden. Der har jeg chancen til at møde mine Facebook-venner og høre mange gode interviews med mine yndlingsforfattere.

 

Hvilken krimi har du lige læst?

”Stilstand i fuld fart af Kim Juul”. (Kan anbefales)

 

Hvilken krimi læser du nu?

”Snehvide af Michael Connelly”. (Spændende)

 

Hvilken krimi skal du efterfølgende i gang med?

”Efterladt” af Cody McFadyen

 

Hvordan har du det med kriminalfilm og krimiserier?

Jeg ser en del krimiserier, men den eneste, som nogenlunde er på højde med bøgerne, er Arne Dahls A-gruppen.

 

Læser du andet end krimier og i så fald hvad?

Ja, jeg læser en del historiske romaner og selvbiografier

 

Har du andre fritidsinteresser end krimierne?

Ja, jeg går i teatret og til jazzkoncerter

Stor tak til dig, Tove, fordi du har medvirket i interviewet her på min hjemmeside.