Igen i år var KRIMIMESSEN en helt forrygende god oplevelse at være en del af. Jeg var med til spændende krimibloggermøder, stod på Krimifans stand, lyttede til spændende interviews, gik rundt og snakkede med bogforlagsfolk og havde mange gode snakke med mange af de krimiforfattere jeg efterhånden er kommet til at kende. Sidst men ikke mindst deltog jeg lørdag aften i festmiddagen på Bygholm Parkhotel.

Jeg fik også taget en del billeder, som I kan se nogle af her, så I kan få et lille indtryk af det, som jeg oplevede.

 

 

Allerede fredag den 5. april tog jeg forskud på Krimimessen. Jeg besøgte Bog og Idé i Horsens, hvor jeg fik en snak med Stefan Ahnhem og Anne Mette Hancock. To forfattere som jeg kender særdeles godt.

 

 

Klokken 9 på Krimimessens åbningsdag den 6. april var jeg inviteret til krimibrunch på Café Lorentzen på Fængslet. Bag invitationen stod Helle Skov Wacher fra Politikens Forlag og Mette König fra forlaget Hr. Ferdinand.

Her ses Mette König, da hun introducerede Hans Rosenfeldt, den ene af det svenske forfatterpar Hjorth & Rosenfeldt, som også deltog i brunchen. Han fortalte om kriminalpsykologen Sebastian Bergman, som er hovedperson i parrets bøger.

 

 

Den engelske forfatter Sara Vaughan deltog ligeledes i brunchen, hvor hun fortalte om upålidelige hovedpersoner.

 

 

Tidligere jægersoldat og nuværende spændingsbogsforfatter Thomas Rathsack var også deltager og fortalte om hovedpersonen, den tidliger jægersoldat Michael Plessner fra sine indtil nu 4 bøger.

 

 

Tv-journalisten Janni Pedersen og ægtemanden Kim Faber var også med til brunchen, hvor de fortalte om politifolkene Signe Kristiansen og Martin Juncker fra deres debutkrimi, "Vinterland".

 

 

Jussi Adler-Olsen kom også til brunchen og løftede en anelse af sløret for 8. bog i serien om Afdeling Q "Offer 2117".

 

 

Klokken 13 var jeg sammen med andre krimibloggere inviteret til frokost  af Lindhardt og Ringhof med den svenske krimiforfatter Stina Jackson, som fortalte om sin debutkrimi, "Sommermørke".

  

 

 

Klokken 15.30 sørgede Lindhardt og Ringhof for, at krimibloggerholdet fik eftermiddagskaffe sammen med Camilla Grebe, som fortalte om sin krimi, "Dvale".

I baggrunden ses L&R’s pressechef Søren Anker Madsen. Han er i øvrigt Odder-dreng ligesom jeg.

 

  

Her er intervieweren Per Drustrup Larsen (th) - min gode krimibloggerven - i samtale med  Jens Strandbygaard om "Jihadbruden".

 

 

Bibliotekschefen i Horsens Claus Hagstrøm er også krimiforfatter. Her interviewes han om sin nye krimi, "Nordlys".

 

 

Vejret var dejligt under Krimimessen og på vej et eller andet sted hen, mødte jeg den engelske krimiforfatter C.J. Tudor, som jeg fik en kort snak med, til trods for at vi ikke kunne kigge hinanden i øjnene.

 

 

Under festmiddagen på Bygholm Parkhotel fik jeg disse 3 flotte fyre til at stille op til fotografering, mens de var i færd med at udveksle strisserminder.

Det er fra venstre tidligere efterforskningsleder ved Rejsholdet Kurt Kragh, nuværende kriminalassistent Arne Woythal ved Københavns Vestegns Politi og for nyligt pensionerede vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen ved Københavns Politi.

 

 

Det er blevet en rigtig god tradition på Krimimessen, at Krimimessens nye ”krimimor” Lida Wengels søn Carl interviewer Jesper Stein om hans seneste krimi. Det skete også i år, hvor snakken handlede om "Solo".

 

 

Den forfatter, jeg aller første gang mailede til i forbindelse med en krimi, var Julie Hastrup. Siden har jeg haft rigtig mange gode snakke med hende. En god snak fik vi selvfølgelig også på Krimimessen.

 

 

Jussi Adler-Olsen fik Krimimessens Publikumspris 2019. Her holder han sin takketale.

 

 

I Teltet havde Lotte Hammer, Elsebeth Egholm, Julie Hastrup og Jakob Melander en interessant snak om slidstærke karakterer i deres serier.

 

 

Her interviewes Stefan Ahnhem i forbindelse med sin seneste krimi, "Motiv X".

 

 

Her takker Camilla Laugesen fra BOGFIDUSEN for at have fået prisen som Danmarks bedste krimiblogger. Med fra dommerpanelet ses her Michael Katz Krefeld, Lida Wengel og Stefan Ahnhem.

Mandag den 19. november havde jeg sammen med en lille flok andre bloggerefornøjelsen af at være inviteret til at mødes med Michael Katz Krefeld på ”Café Stiften” i Aarhus. Mødet var arrangeret af forlaget Lindhardt og Ringhof.

Vi mødte en meget veloplagt og humørspredende Michael Katz Krefeld.

Han fortalte, at han startede som forfatter, efter at han i en årrække havde arbejdet i filmbranchen dels som instruktør af kortfilm og dels som manuskriptforfatter til bl.a. Tv-serierne ”Nikolaj og Julie” og ”Nynne”.

På et tidspunkt fandt han ud, at han havde lyst til at være helt fri for hensyntagen til produktionsselskaber, instruktører og scenografer. Med andre ord ville han gerne være sin egen herre, være uafhængig og lave sin egen historie, og hvad gør man så? Man bliver forfatter.

Michael debuterede med spændingsbogen ”Før stormen”, og siden er det blevet til række krimi/spændingsbøger – senest 5 bøger i serien om Ravnden tidligere politimand, men nu privat efterforsker.

Netop nu er Michaelaktuel med sin nyeste krimi ”Mørket kalder”. Bogen er en standing-alone, som altså ikke indgår i nogen ny serie. Dette kræver, at alt skal fungere, og der må ikkevære løse ender, da der efterfølgendeikke er nogen mulighed for at tage tråden op.

Michael fortæller, at han i forbindelse med skriveprocessen tager ud til de forskellige lokaliteter, han omtaler i sine bøger at få stederne ind under huden. Det kan være med til at give stederne den form for ”personlighed”, som gerne skulle skinne igennem, når man læser bogen.

Med sin baggrund i filmens verden, tænker han filmisk, både når han beskriver og skifter scene.

Selv om filmens univers på en eller anden måde stadig rummes i Michaels hoved, har han ingen intentioner om at blive manuskriptforfatter igen.

Michael planlægger nøje handlingen i sine bøger, inden han går i gang med skriveriet, så selve hovedhandlingen ligger helt fast, men der sker ofte det, at personerne udvikler sig på en anden måde, end han har tænkt sig fra start af. Derfor kan tid og sted også ændres undervejs.

Skriveprocessen foregår på Michaels hjemmekontor. Ikke noget med at placere sig på en københavnsk café og nyde en café latte, mens han skriver på den bærbare og har musik i ørerne. Kaffen vil han dog ikke undvære, så den nyder han derhjemme, og der spares ikke på indtaget.

I modsætning til andre forfatterkolleger tager Michael ikke på skriveophold fx på Hald Hovedgaard. Han er bange for ikke at kunne få nok fra hånden, fordi der vil ske for meget omkring ham, som han gerne vil være en del af.

Vi havde en snak om selvtægtstemaet i Michaels nye bog ”Mørket kalder”. Mange forfattere har dette tema med i deres bøger. Michael fortalte, at temaet er et meget klassisk tema, hvor essensen er, at nogen ønsker retfærdighed for en begået uret. Nogle gange kan den retfærdighed kun fås, hvis den forurettede eller en hjælper selv tager affære. Det kan nogen gange afstedkomme, at vedkommende slår fornuften fra og overgiver sig i sine følelsers vold.

Privat er Michael gift med Lis, som er tidligere advokat, men nu divisionsdirektør i forsikringsselskabet Codan.

Lis er den første, der læser Michaels manuskript til en ny bog, men først når det er helt færdigt.

Det var dejligt at høre, at Michael har en bunke nye ideer til kommende krimier.

Stor tak til Michael Katz Krefeld og Søren Anker Madsen fra Lindhardt og Ringhof for et hyggeligt og givende arrangement.

I Botanisk Have med Jesper Stein

Jeg tror ikke, der er mange, der har gået tur i Botanisk Have i København med Jesper Stein. Det har jeg.

Sammen med 6 andre bogbloggere havde jeg nemlig den 14. juni 2017 fornøjelsen af at være inviteret af Politikens Forlag til at møde Jesper Stein, som netop da var aktuel med sin anmelderroste krimi "Papa".

Vi mødtes i Botanisk Have, hvor en del af handlingen i "Papa" foregår. Vi gik rundt i haven til de steder, hvor bogens hovedperson Axel Sten har sine møder med mere eller mindre fordækte personer. Det var meget interessant.

               

Jeg tror ikke, der var en af os gæster, der overhovedet lagde mærke til planterne og træerne, vi kom forbi. Det skulle da bare lige være for at se, hvor vidt området egnede sig til at skjule en af de snigskytter, der optræder i bogen.

Rundturen i haven sluttede af på den store væksthusterrasse over en kop kaffe. Herefter gik vi til Café Sult, hvor vi blev budt på en lækker plankeanretning. Begge steder var der rig lejlighed til at høre Jesper Stein fortælle om sit forfatterskab.

De forbrydelser, der er omdrejningspunktet i hans bøger, har han hentet inspiration til fra forbrydelser, der er sket i virkeligheden. I "Papa" er det et spektakulært bokskup i Danske Bank på Nørreport.

Når Jesper Stein går i gang med at skrive, skriver han løs uden alt for meget struktur. Ikke noget med et storyboard og posters, der flyttes rundt på. Han kan sagtes have flere handlingsforløb i gang på en gang. Det er i øvrigt ikke altid, når Jesper Stein går i gang med at skrive, at han ved hvem, bogens skurk bliver.

Efterhånden som handlingsforløbene er på plads, flettes de sammen til en kontinuerlig handling.

Jesper Steins bøger har meget dramatiske handlingselementer, som sagtens kan være tilsat lidt drengerøvsromantik. Også beskrivelser af følelser spiller en stor rolle, og der er uhyre mange følelser på spil for en mand som Axel Sten, der har oplevet så meget "skidt" både som politimand og som privatmand.

Hvor det passer ind i handlingen bruger Jesper Stein gerne lyriske beskrivelser - som vel at mærke ikke må blive for lange - men metaforer undgår han helst.

Jesper Stein bestræber sig overordentlig meget på, at de fakta fra virkelighedens verden, der er med i hans bøger, er i orden. Er han i tvivl om noget, undersøger han det, dels ved at kontakte personer og dels ved at læse sig frem.

Jesper Steins erfaring som journalist gør det lettere for ham at kontakte interessante kilder. 

For at bøgerne skal være så autentiske som muligt, vil han aldrig opfinde navne på fx aviser eller politiske partier, som ikke eksisterer.

Jesper Stein har altid nogle beta-læsere til at læse sine bøger igennem inden udgivelsen.

”Papa” har vist sig at være den krimi, som Jesper Stein har haft sværest ved at få styr på, men når slutresultatet blev det, han ønskede sig, er det jo til at komme over.

Desværre kommer man aldrig til at se Axel Sten i min hjemby Nørre Snede. Han hører hjemme i København lige bortset fra, når han arbejder undercover i Amsterdam.

Jesper Stein har solgt filmrettighederne til sine bøger, men om der nogensinde kommer film ud af det, er svært at sige. Han fortæller, at flere forfattere har gjort det samme, uden at en filmatisering har fundet sted. Selvfølgelig håber Jesper Stein på, at netop hans bøger kan danne baggrund for en film.

Hvem kunne - hvis en film blev aktuel - så spille Axel Sten? Jeg foreslog Jesper Stein selv, hvilket mange andre også har gjort. Det, mente han nu ikke, var nogen god ide.

Jesper Stein havde dengang endnu ikke planlagt en ny bog, men han havde dog tænkt lidt på, om tildragelserne i den meget spektakulære afslutning i ”Papa” på en eller anden måde kunne inddrages i hans kommende bog.

I dag fredag den 16. november 2018 ved jeg, at afslutningen på ”Papa” kom til at indgå i ”Solo” – den fremragende efterfølger til ”Papa”.

Min anmeldelse af ”Solo”kan læses her: SOLO

Jeg bliver nødt til at tage nogle af mine ord i mig igen med hensyn til det, jeg skrev i 2017, om at Axel Sten nok ikke kunne få sin gang i Nørre Snede. Det troede jeg ikke dengang, men det tror jeg alligevel godt kunne ske, for det viser sig jo, at Axel er omstillingsparat.

Her følger lidt tankespind fra hånd – jeg kunne ikke dy mig:

Vi kender Axel som efterforsker ved Københavns Politi. Så bliver han tilknyttet PET i ”Papa”, og i ”Solo” bliver han sikkerhedschef i en international investeringsbank med hovedsæde i Danmark, men det mere end antydes, at det er politiarbejdet, der står hans hjerte nærmest. Han ved, at hans kone, Cecilie ikke vil være begejstret for, at han igen skal til have sin gang blandt farlige kriminelle i København.

Jeg foreslår derfor, at Axel skal søge jobbet som landbetjent i Nørre Snede, når det bliver ledigt. Så kunne han flytte familien Sten til byen, hvor alle kunne tage del i nogle af de mange aktiviteter, der foregår der.

Emma kunne komme i en helt ny skole, der lige er renoveret for hele 60 millioner kroner. Cecilie kunne fx gå på nogle af de kurser som Vækstcentret i byen tilbyder. Her kunne hun føre gode og åndfulde samtaler med bl.a. forfatter Peter Høeg, som er meget aktiv på centret. Axel Betjent, som han givet ville komme til at hedde her, kunne let klare alt det politimæssige.

Men ak farerne lurer, for når man er landbetjent i Nørre Snede, er det også ham, der i første omgang tilkaldes, hvis der opstår problemer i Statsfængslet Midtjylland, som ligger ved Nørre Snede. Her er de fleste indsatte fra Østsjælland og Storkøbenhavn.

Nu er det så, at jeg forestiller mig, at Axel Betjent tilkaldes til et mindre problem i den lukkede afdeling på fængslet. Her kontaktes han af en indsat, som genkender Axel, som en af de politifolk, der efterforskede den sag, som han senere blev dømt i.

Den indsatte bedyrer på det kraftigste, at han er uskyldig. Han påstår, at en kendt politiker er den skyldige, og at han har oplysninger, som aldrig er blevet undersøgt til bunds, der kan bevise det. Axels interesse er vakt, da han hører, hvad den indsatte fortæller. Det er helt nyt for Axel, som ikke fik sagen fulgt til dørs, da hans overordnede flyttede ham til en anden efterforskning. Han lover den indsatte at se på sagen. Det gør Axel, og det han finder frem til gør, at han nødvendigvis må tage affære.

Nu vendes der op og ned på familiens ellers så fredelige tilværelse i Nørre Snede.

Værsgo’ Jesper. Her har du ideen til en kommende bog om Axel Sten.

 Fra bogomslaget til "Ghostrider" 

Tirsdag den 6. november havde LINDHARDT OG RINGHOF inviteret en lille flok krimibloggere til at møde spændingsbogforfatteren Steffen Jacobsen på Café Stiften i Aarhus forud for udgivelsen af hans 5. bog– ”Ghostwriter” – i serien om makkerparret Michael Sander ogLene Jensen.

Det blev et interessant møde med en forfatter, som jeg havde set meget frem til at møde. Når man ser billeder af Steffen Jacobsen, ser han ofte noget barsk ud. Ligner en der i lighed med sin hovedperson, Michael Sander vil kunne få krammet på enhver forbryder. 

Sit barske udtryk til trods var Steffen Jacobsen naturligvis både flink og venlig og meget let at snakke med.

Steffen Jacobsen har en lang karriere som overlæge og kirurg bag sig, men har nu opsagt sin stilling for at hellige sig skriveriet.

Han fortalte, at han altid har læst mange spændings- og kriminalromaner, og på et tidspunkt fik han selv lyst til at forsøge sig som forfatter. Når man, som han brugte meget tid i lægeverdenen, kunne det også være godt at prøve kræfter med noget helt andet.

Hans debutbog ”Passageren” fik fine anmeldelser, og det gav ham lyst til at fortsætte skriveriet.

Som forfatter kunne han også hurtigt konstatere, at lægeverdenen og bogverdenen var meget forskellige verdener, hvor lægeverdenen er struktureret, og bogverdenen mere ”løs”.

Man kan ikke sige andet end, at Steffen Jacobsen har fået sig en fin forfatterkarriere. Han kan leve af sit forfatterskab og har heller ikke svært ved at få ideer til nye bøger.

Hvor mange bøger, han vil skrive om makkerparret Michael Sander og Lene Jensen som hovedpersoner, ved han ikke. Han mener, at man også skal sørge for at forny sig.

Selv om læseren selvfølgelig gerne må kunne få noget at tænke over, når man læser hans bøger, så har han ingen politisk agenda. Han lægger heller ikke skjul på, at han skriver for at fortælle en spændende historie, og han føler ingen trang til, at hans bøger kommer til at være kronik-agtige, hvor han skal have sin egen personlige mening om dette og hint klemt ind i historien.

Efter bloggermødet kunne jeg som sædvanlig konstatere, at jeg igen havde haft en god oplevelse med en god forfatter. Det er altid spændende at møde manden bag bogen.

I dag den 9. november udkommer ”Ghostwriter”.

I sin barndom boede Jens Henrik Jensen i Søvind ved Horsens.

Det var dengang, der var noget der hed søndagskøretur. For familien Jensens vedkommende gik køreturen sommetider til Moesgaard skovene ved Aarhus, og så blev eftermiddagskaffen og sodavandene nydt på ”Skovmøllen”, et lille spisested inde i skoven.

Det sted har Jens Henrik Jensen aldrig glemt, så da han og familien bosatte sig i barndommens land, Søvind, er området omkring ”Skovmøllen” igen blevet et sted, hvor Jens Henrik kommer. Ikke med familien – konen Mai og Hugo på 7 og Victor på 9 år, men helt alene, hvor han indlogerer sig på det nærliggende Hotel Marselis, når han behov for et sted, han bare kan være sig selv og uden forstyrrelser skrive og tænke tanker om et krimiprojekt. Mange krimitanker er blevet tænkt, når han går ad den sti, der fra området omkring hotellet ender ved ”Skovmøllen”, hvor Jens Henrik så går ind og får sigen kop kaffe eller en kop kakao.

Da Jens Henrik og Vicki Broue Meinertz fra Politikens Forlag inviterede en flok krimibloggere til møde i forbindelse med udgivelsen af Jens Henriks nye bog ”Lupus”, var det nærliggende, at arrangementet foregik på ”Skovmøllen”.

Det blev et meget givende, hyggeligt og humoristisk møde, hvor Jens Henrik fortalte om sit forfatterskab.

Ulven er Jens Henriks yndlingsdyr og samtidig med den heftige ulvedebat, der har været i længere tid, var det oplagt, at dette udholdende, stædige og tilpasningsparate dyr skulle spille en rolle i ”Lupus” og gøres til et dyr, som Niels Oxen var særdeles interesseret i.

Egentlig var det ikke meningen, at der skulle komme en ny bog med Oxen efter ”De frosne flammer”, men Jens Henrik syntes alligevel ikke, han var færdig med ham. Da han også mente, han på troværdig vis kunne komme videre med Oxen, gjorde han det, og efter ca. to års skriverier forligger nu Oxen 4, hvor et vigtigt tema er magt og magtmisbrug.

Når Jens Henrik skriver en bog, skriver han den helt færdig, før han afleverer den til sin redaktør, hvis mening han nærer dyb respekt for.

Godt nok stammer navnet Oxen fra en afdød adelsslægt, men det er kun navnet Niels Oxen har til fælles med adelsslægten, for han repræsenterer de krigsmærkede veteraner og underdanmark.

Selv om Jens Henrik ikke ved, hvad en femte bog i serien skal handle om, mener han, at der er stof nok til langt mere om Niels Oxen. Ud fra hvad han fortalte på ”Skovmøllen” er jeg sikker på, at en del af handlingen kommer til at foregå ude i naturen. Oxen er naturmenneske, hvilket Jens Henrik i øvrigt også er. Han er og har altid været lystfisker, og som nævnt er det også ude i naturen, han går og tænker sine krimitanker, når han skriver på en ny bog.

Ud over naturen har forfatteren og bogens hovedperson også det til fælles, at de på flere andre områder ligner hinanden. Andre personer i krimien tildeles også træk fra Jens Henrik selv.

Jens Henrik fortalte, at hans bøger om Niels Oxen er udkommet i udlandet. Især sælger de virkelig godt i Tyskland, hvor de udkommer på forlaget DTV, samme forlag hvor også Jussi Adler-Olsens krimier udkommer. Forlaget har gjort et virkeligt stort arbejde ud af at introducere Oxen-bøgerne i Tyskland. Der bliver lavet store arrangementer, hvor den skuespiller, der bruges til at synkronisere Daniel Craigs stemme i James Bond-filmene, læser op for et stort og meget lydhørt publikum, hvoraf mange køber bogen og skal have den signeret.

I øvrigt er filmrettighederne til Oxen-serien solgt til SF-film - Skandinaviens største filmselskab. Endnu foreligger der ikke noget konkret om, hvor vidt filmatiseringen bliver til noget, men optionen til filmrettighederne er i hvert fald forlænget.

Efter en dejlig middag på ”Skovmøllen” stillede alle deltagere op til fotografering iført en T-shirt med et flot Oxen-logo på forside og bagside. Logoet er en del af bogens forside, som Jens Henrik selv har haft stor indflydelse på.