Jeg plejer altid at skrive et lille indlæg her på hjemmesiden om mine oplevelser på den årlige Krimimesse. I år bliver dette det lidt anderledes, idet jeg har skrevet indlægget på vers.

Ja, nu er Krimimessen slut. Succesen den blev stor.

I timevis der blev der talt om bøger fyldt med mord,

og Michael Katz og Møffe de vandt publikummets pris,

for de fik mange stemmer, ja de gjord’ naturligvis.

Forfatterne – de kendte, ja, de var der hver og én.

Jeg tror, de hver især må ha’ en form for morder-gen,

En mængde varme håndtryk gik de fleste rundt og ga’,

så de fik afsat massevis af deres DNA.

Tre skønne unge kvinder de beskriver barske mord,

at der er godt med vold og blod, genér’ dem ikke spor,

og læserne de elsker Engberg, Hancock, ja og Schepp,

som myrder folk med afløbsrens og kniv og knortekæp.

Jens Henrik Jensen, Ahnhem og Chris Carter, Jesper Stein,

de kan der’s kram og skriver lige ud ad krimi-vej’n.

A.J. Kazinski, Nordbo, Lier-Horst jeg nævne må,

for det er også helt utroligt, det de finder på.

På messen solgtes bøger, og det var i stakkevis,

og Hastrup, Petri, Egholm gik til en fornuftig pris.

Og folk de slæbte bunkevis af bøger med sig hjem.

og alle sagde, de glæded’ sig til at sku’ læse dem.

Der var nog’n gode interviews og foredrag en mas’,

som folk de nød at høre fra en stå- og siddeplads.

Vi var en flok af bloggere fra Krimifan.dk,

som virk’lig nød den gode krimisnak, vi kunne få.

Når man gik udenfor, så var der helt utrolig koldt,

og blæsten smøg sig rundt - på hat og briller blev der holdt.

Men indenfor var varmen god, ja den var helt i top,

for stemningen den havde skruet temp’raturen op.

Jeg synes, Krimimessens personale skal ha’ tak,

fordi de sørger for, at alting falder flot i hak.

Den sjette og den syvende april til næste år,

da er det, at den nit’ne Krimimesse foregår.

Tirsdag den 13. februar var den anden tirsdag i træk, at jeg var inviteret til bloggermøde med en af Lindhardt og Ringhofs forfattere på ”Café Stiften” i Aarhus.

Denne gang var det Mogens Blom, som jeg sammen med min gode krimiven og bloggerkollegaLone Maj Knudsen havde fornøjelsen af at få en rigtig god snak med i anledning af udgivelsen af ”Enken fra Kiev”. Det er Mogens Bloms tredje bog i hans politiske thrillerserie om efterretningsagenten Maiken Tarp.

De to første bøger i serien er ”Gidsel i Amman” fra 2014 og ”Arven fra Basra” fra 2016.

Mogens Blom havde tirsdag den 13. på sin hjemtur fra Kiev til København rundet Aarhus for at mødes med os. Han havde været i Kiev for at researche til sin fjerde bog i serien.

Det var et rigtig hyggeligt møde, hvor vi to bloggere nød at have en dygtig forfatter helt for os selv.

Mogens Blom fortalte, at grunden til, at han havde valgt en kvindelig hovedperson i sin thrillerserie, var at han som forfatter føler, at han har en slags betragterolle og på den måde kan udforske hende anderledes, end hvis hovedkarakteren havde været en mand. Jeg giver ham helt ret, når han selv giver udtryk for, at Maiken Tarp fungerer godt.

Serien om Maiken Tarp er imidlertid ikke de eneste bøger, som Mogens Blom har skrevet. Helt tilbage i 1983 og 1984 udkom hans to første spændingsromaner, som hedder ”Dræbt af en vildfaren kugle” og ”Aftenholdet”, samt ”Naboerne fra Bagdad” som udkom i 2009.

Mogens Blom er udlært maskinarbejder på B&W Motorfabrik. Siden gik han på RUC i Roskilde, hvor han gav sig i kast med internationale studier.

I 1991 blev han cand.scient.soc. og fik efterfølgende arbejde i ulandsorganisationen Ibis.

I 1996 fik han ansættelse i Udenrigsministeriet hvor han arbejdede med projekter i Afrika og Asien. I 2005 kom han til Udenrigsministeriets Mellemøstkontor.

Man kan derfor roligt sige, at Mogens Blom har baggrunden i orden, når hans seneste bøger netop tager udgangspunkt i udenrigspolitik. Som han selv udtrykte det: ”Det er det, jeg ved noget om. Ja, jeg får nærmest tingene foræret”.

Mogens Bloms skriveproces er ganske enkel, fortalte han. Han gør det, som jeg i sin tid som dansklærer lærte mine elever, når de skulle skrive stil, nemlig starter med en disposition. Den følger han ret slavisk, men giver selvfølgelig sig selv lov til at sætte nyt ind, hvis han pludselig får en godide.

Han kan godt lide, at man ser en handlig fra forskellige synsvinkler, så derfor følger man ofteflere personers handlinger og følelser igennem hans bøger.

”Sommetider sker der det i min skriveproces, at mine personer tager magten fra mig. Pludselig skriver jeg noget, som jeg slet ikke havde set komme, men som så viser sig at være lige netop det helt rigtige”, fortalte Mogens Blom.

Han fortalte videre: ”Det, der sker i mine bøger, skal være noget, der kan ske i virkeligheden, og det er ikke nødvendigt at pynte på tingene og gøre noget anderledes, end det er”.

Når man læser ”Enken fra Kiev” kan man sagtens få indtryk af, at det en bestemt begivenhed i Ukraine, der har været inspiration til bogen. Det viser det sig imidlertid ikke at være tilfældet, fortalte han. Inspirationen kom under en samtale, han havde med en ukrainsk kvinde om de generelle problemer, der er i forbindelse med Ruslands annektering af Krimhalvøen.

Jeg synes – efter at have læst ”Enken fra Kiev”- at bogen rummer en stor del vidensformidling. Jeg spurgte ham, om det var bevidst. Hertil svarede han, at det jo nok ikke kan undgås, når han som forfatter bestræber sig på at bygge en opdigtet handling ind i konkret fakta.

Efter et inspirerende og hyggeligt møde og en god oplevelse rigere takkede Lone og jeg Mogens Blom, for at han havde sat tid af til at møde os.

For 2. tirsdag i træk gik jeg i Bruuns Galleri og købte sushi med hjem til aftensmaden i Nørre Snede. Konen blev glad. Hun slap for at lave aftensmad, og sushien udløste naturligvis også et glas hvidvin. Herlig afslutning på en spændende eftermiddag.

Tirsdag den 6. februar havde forlaget Lindhardt og Ringhof inviteret til et bloggermøde med krimiforfatter Lone Theils på ”Café Stiften” i Aarhus.

Sædvanligvis er vi plejer vi at være 10 – 12 bloggere til et sådant møde, men denne gang var der foruden Lone Theils kun mine to rigtig gode krimivenner Lone Maj Knudsen, Tine Færch og mig med til mødet.

Det blev et utrolig hyggeligt og givende møde, hvor der blev talt om alt muligt inden for Lone Theils krimiverden.

Lone Theils udgiver den 22. februar den tredje bog i serien om London-korrespondenten Nora Sand. Den hedder ”Heksedrengen”, og på bogens bagside kan man læse følgende:

”En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk realitystjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker.”

Lone Theils fortalte om, hvordan en sag fra 2001, hvor en lille dreng var blevet fundet maltrakteret i Themsen, havde givet hende inspiration til bogen.

Vi fik os en god snak om, hvordan heksetro, og alt hvad det kan indebære af grufuldheder, stadig spiller en stor rolle for en del afrikanere – også dem, der er bosat her i Vesten.

De rige russiske oligarker, som for en dels vedkommende har tilknytning til London, har også altid haft Lone Theils interesse, så en sådan oligark indgår derfor også i handlingen.

En stor del af hendes arbejde med at skrive bogen, er foregået i Thailand, men også i det kolonihavehus med helårsstatus, hun bor i. Huset er nu i gang med en renovering, så ind imellem må hun derfor finde andre ”skriveværksteder”.

Lone Theils skriveproces skal foregå helt uforstyrret, og det kræver i den grad selvdisciplin at skrive en bog. Hun skriver altid kronologisk. Altså ikke noget med at skrive slutningen først eller et dramatisk afsnit, som ligger midt i handlingen.

Selve skrivningen er jo kun en del af processen. Redigeringsprocessen kræver virkelig meget arbejde, men hun har en god redaktør, så det er altid lykkedes at komme frem til et godt resultat, selv om hun ind imellem undervejs har kunnet være i tvivl herom.

Lone Theils gav udtryk for, at hun i den grad elsker London. Det fornemmer man bestemt også, når man læser Nora Sand-bøgerne, hvor der er mange fine beskrivelser af millionbyen.

Hun var heller ikke bange for at indrømme, at mange af de tanker og følelser, som Nora giver udtryk for, er nogle, som Lone Theils har taget fra sig selv.

I vores snak kom vi også ind på Noras arbejde som journalist. Også her gælder det, at grundsubstansen i hendes arbejde, er noget, som Lone Theils har hentet fra sit eget journalistunivers.

Til slut kom vi også ind på Krimimessen i Horsens. Den elsker Lone Theils.

Hun er kommet på messen i mange år, også længe inden hun selv blev forfatter, for hun elsker at læse krimier. Hun fortalte, at det har været en speciel følelse først at deltage i Krimimessen som almindelig gæst, og så lige pludselig blive en forfatter, som folk gerne vil læse og også tale med. Hun nyder at møde folk og snakke krimier. På grund af al snakkeriet på Krimimessen, når hun slet ikke alt det, hun ellers har planlagt, at hun skulle opleve.

Selv om krimier, er noget af det bedste, hun kan læse, har hun dog sat sig selv på ”krimirationering”, så det kun er hver tredje bog, hun læser, der må være en krimi. Lone Theils er også begyndt at læse lydbøger. Den bog, hun for tiden lytter til, er en amerikansk udgave af ”Moby Dick”.

I lighed med Lone Theils glæder jeg mig også til den kommende Krimimesse, hvor jeg helt bestemt igen skal have en snak med hende og få sagt tak for sidst for et rigtig hyggeligt bloggermøde.

Igen i år havde jeg fornøjelsen af at besøge BogForum i Bella Center i København. Det var som sædvanlig en stor oplevelse at gå rundt og besøge de mange stande, hvor forlagene præsenterede og solgte deres bøger.

Jeg overværede også mange interessante, spændende og sjove forfatterinterviews, hvor kendte forfattere talte med dygtige interviewere, som man kender fra den danske medieverden.

I lighed med sidste år havde jeg mange gode snakke med mange af de kendte og dygtige danske krimiforfattere og selvfølgelige også med min gode svenske krimi-ven, Stefan Ahnhem.

Det er en fornøjelse at tale med disse forfattere, som alle er venlige og imødekommende.

Jeg glæder mig over, at rigtig mange forfattere kender mig, og at jeg ikke mere behøver at præsentere mig. Jeg føler mig rigtig privilegeret.

Som det vil fremgå af en del af billederne, opholdt jeg mig meget på Krimimessens stand, hvor der blev interviewet en dansk krimiforfatter hver time.

Som altid var det en fornøjelse også at være sammen med Krimimessens dygtige personale. Dem glæder jeg mig til at være sammen med igen på Krimimessen i Horsens den 17. og 18. marts 2018.

Lida Wengel og Jesper Stein             Jakob Knudsen                         Søren Dahl og Sara Blædel

Katrine Engberg                                         Elsebeth Egholm                                  Helle Vincentz

 Lotte Petri                                 Katrine Engberg                             Anna Grue

 Julie Hastrup                                            Leif Davidsen                                        Morten Remar

 Michael Kadz Krefeld                            Stefan Ahnhem                                      Bent Isager og  Lone Theils

A. J. Kazinski                                                                                      Lone Kühlmann, Jussi Adler-Olsen og

                                                                                                           Jonas Langvad Nilsson

I anledning af Elsebeth Egholms udgivelse af sin seneste krimi ”Jeg finder dig altid”, havde Camilla Wahlgreen fra Politikens Forlag arrangeret et bloggermøde på Godsbanen i Aarhus.

Godsbanen er et sted, der myldrer af aktivitet. Her er værksteder af forskellig slags med mulighed for kreativ udfoldelse. Her er udstillingsarealer. Her er forskellige teatersale med tilhørende teatertrupper, og så er her et dejligt spisested kaldet ”Spiselauget”.

At det var på Godsbanen vi skulle mødes var ikke tilfældigt valgt. En del af handlingen i krimien foregår på et område, der støder op til Godsbanen. Det kaldes ”Institut for (X)”, hvor der også foregår et væld af aktiviteter. Stedet minder om Christiania i København, men i modsætning hertil, er det ”aarhusianske Christiania” ikke et sted, som rummer kriminelle.

Sammen med Elsebeth Egholm gik vi bloggere rundt i det farverige område med hjemmelavede boliger i alle afskygninger, både hvad angik ”arkitekturen” og farvevalget.

Undervejs stoppede vi op, og Elsebeth Egholm fortalte om sin bog. Hun viste os et sted, hvor man kunne købe spraymaling til street-art malerier. Netop her forgår der en af bogens scener.

Både under rundvisningen og ved den efterfølgende spisning med lækker mad på ”Spiselauget”, var der lejlighed til at stille spørgsmål til Elsebeth Egholms forfatterskab.

Hun fortalte bl.a., at hun, da hun skrev ”Jeg finder dig altid”, for første gang i sit forfatterskab benyttede sig af kartotekskort, hvorpå hun havde skrevet bogens forskellige handlingselementer. Almindeligvis har hun kun brugt at skrive noter i en notesbog. Hun fortalte også, at hun under krimiens tilblivelse lavede flere omskrivninger.

Elsebeth Egholm holder selv utrolig meget af sin nye hovedperson, lægen og street-artkunstneren Rina. Hun er ikke så lidt af en superwoman, og det at hun er læge betyder, at hun i kommende romaner på logisk vis vil kunne blive involveret i efterforskninger af kriminalitet.

Udover at fortælle en spændende historie om en interessant personlighed, Rina, som i øvrigt lider af ansigstblindhed, har Elsebeth Egholm ikke haft nogen hensigt med bogen, men hun syntes, det var godt at høre, at jeg som både læser og anmelder kunne finde adskillige temaer, der nok kunne give anledning til eftertænksomhed.

Hun fortalte også, at hun ikke er den store ynder af beskrive alt for indgående, hvad der sker, når mennesker kommer ud for voldsomme hændelser.

I parentes bemærket syntes hun, at Tv-serien, ”Den der dræber” fra 2011, og som hun har skrevet manuskript til, var for voldsom.

Elsebeth Egholm havde det godt med, at vi bogbloggere syntes godt om, at hendes krimier forgår i Aarhus og omegn. Hun bestræber sig også på, at de beskrivelser, hun giver af steder i bogen, er, som de er i virkeligheden. I det hele taget skal facts være i orden – også til min store glæde, hvad angår det politimæssige. Derfor har hun også en politimand, hun kan trække på, hvis der er noget, der skal uddybes.

I det hele taget benytter hun sig meget af research, når hun skriver.

Efterfølgeren til ”Jeg finder dig altid” er begyndt at rumstere i hovedet på Elsebeth Egholm, men hun har på nuværende tidspunkt ikke nedfældet noget på papir.

Selv om det er Rina, som fylder mest i hovedet på hende for tiden, vil hun bestemt ikke afvise, at Dicte Svendsen igen kan komme på banen.

Bloggermødet på Godsbanen, er det første deciderede bloggermøde Elsebeth Egholm har deltaget i. Hun har længe syntes godt om bloggernes verden, fordi hun mener, at vi på rigtig god vis repræsenterer læserne. Derfor var det for hende godt at kunne møde en flok bloggere face og to face, så meninger og spørgsmål kunne udveksles begge veje.

Jeg er helt sikker på, at samtlige tilstedeværende bogbloggere ligesom jeg har haft et på alle måder godt møde med en sød, imødekommende og veloplagt Elsebeth Egholm.

Stor tak til hende og til Camilla Wahlgreen fra Politikens Forlag for en spændende eftermiddag.

Vedrørende billederne. De 4 øverste er fra det område, der kaldes for ”Institut for (X)”.

Det nederste billede er taget fra P-pladsen foran Godsbanen og viser "Prismet" - det højhus som Rina klatrer på i "Jeg finder dig altid".