Hej Jan
I forbindelse med udgivelsen af Jussi Adler-Olsens kommende bog, Den grænseløse, vil jeg høre, om du kunne have lyst til noget lidt anderledes: nemlig at komme hjem til Jussis kontorhus den 23. oktober, hvor han meget gerne vil samle dig og nogle andre bloggere til en snak om Afdeling Q, forfatterlivet, og hvad du ellers måtte have lyst til at tale med ham om. Med andre ord en helt uformel og eksklusiv snak med Danmarks vel nok mest imødesete forfatter pt.

Vi håber at se dig.
Mange hilsener Helle Skov Wacher, Politikens forlag

Jeg sagde JA TAK til invitationen med det samme! Tænk at skulle møde Danmarks for tiden absolut mest sælgende forfatter, Jussi Adler-Olsen i hans eget kontorhus. For en krimi-elsker kan det ikke blive større!

Vel ankommet til kontorhuset i Allerød – byen hvor Jussi har sin base, blev jeg sammen med en håndfuld andre bloggere budt indenfor af en meget venlig dame, som viste sig at være Jussis”højre hånd”, Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig.

Vi fik alle hilst på en meget imødekommende og venlig Jussi og blev bænket omkring et stort bord og budt på brød, kaffe/the og ”En enkelt”, og så fortalte Jussi løst og fast omkring sit forfatterliv. Og vi spurgte løs.

Når man, som Jussi er en bestsellerforfatter af de store, ja rent faktisk den største herhjemme, så må man i forbindelse med udgivelsen af sin nyeste krimithriller stille op til det ene interview efter det andet – og en hel masse andre arrangementer af den store af slagsen. Det er en del af jobbet, som ”stor” forfatter.

Ikke desto mindre tog Jussi sig tid til denne formiddag – dagen før udgivelsen af hans længe ventede nye roman – at bruge hele to timer på en lille flok bogbloggere. Hvor fantastisk for os! Det gjorde han ene og alene, fordi han synes godt om bogbloggere, dade efter hans mening er ærlige og kontante, når de skriver. Dejligt, at være blogger!

Jussi fortalte bl.a., at det at være en forfatter, der bliver udgivet i 125 lande, selvsagt medførerstor rejseaktivitet. I 2013 blev det til 135 rejsedage, og ind til nu er det blevet 90 i 2014.

”Når man rejser så meget til fx messer, så møder man mange udenlandske forfatterkollegaer, og så kan det være lidt af et problem – lidt pinligt, når man rent faktisk ikke har læst deres bøger, fx Jo Nesbøs, ” fortalte han.

Ogselvfølgelig skulle vi også snakke om”Den grænseløse”. Jussi fortalte bl.a., hvordan hanhavde researchet på Bornholm til bogen, og hvordan han havde siddet inde det meste af sommeren for at skrive bogen.

Når Jussi sidder ved tastaturet har han musik i ørerne. Han benytter sig i øvrigt af tekstbehandlingssystemet ”Word Perfect”. ”Det er rigtig godt at skrive i”, siger han.

Om Carl Mørck fortæller Jussi, at der ikke er så lidt af ham selv i personen Carl. Det må alt andet lige gøre skriveriet noget lettere, når man til dels kender hovedpersonen indefra.

Ideen til bogen har han fået, som følge af den store interesse, der er for det alternative og det okkulte. Fx når det drejer sig om livsopfattelser og sygdomsbehandling. Når man så bygger videre på herpå og tilsætter noget solgudsdyrkelse og bornholmsk oldtid og nogle nutidige mord, så er forudsætningerne der til en krimithriller.

Jussi fortalte også, at når han skriver en bog, er det utrolig vigtigt, at han har personer, han kan sparre med. Den vigtigste sparringspartner er hans kone, Hanne, som hele tiden er inde over hans skriverier, men og også vennen Henning Kure spiller en stor rolle. Mens de to læser de sidste kapitler i hans bog, har han det som eleven, der venter på karakteren efter at have været inde ved det grønne eksamensbord.

Når en ny bog fra Jussi Adler-Olsens hånd skal promoveres, sættes alle sejl til fra forlaget Politikens side. Og sådan er det jo, men Jussi synes selv ind imellem, at det kan blive for meget. På forskellig vis ses og høres han jo overalt i mediebilledet

Der kommer næppe flere spillefilm med Afdeling Q, end de to, der er lavet, og de to der yderligere er planlagt. Til gengæld kommer der en amerikansk Tv-serie, som skal styres af Scott Frank. Han er efter Jussis mening en af verdens allerbedste manuskriptforfattere.

Jussi tjener mange penge. Rigtig mange, men han mener oprigtigt, at han er den, han altid har været. Pengene er bl.a. investeret i et firma, der bygger lavenergihuse og i et firma, der udvikler spil.

Selvfølgelig giver penge muligheder for at foretage sig noget, som man kun kan gøre, når man har mange penge. Jussi næver selv en meget dyr guitar, han købte i San Francisco samme sted, hvor også Jimi Hendrix købte sine guitarer.

Den meget spændende snak, vi havde med Jussi, blev afsluttet med en rundvisning i hans kontorhus, som er indrettet i en ældre patriciervilla-lignende ejendom, hvor vi bl.a. så hans skriveværksted, hans hyggelige konferencelokale, fruens malerværksted og Jussis musiklokale, for også musikken mestrer han.

Det blev for mig en fantastisk dag, der aldrig går glemmebogen, og selv om Jussi Adler-Olsen er en berømthed af de store, så er han yderst sympatisk og ”lige ud ad landevejen”, ja en helt almindelig ualmindelig mand.

Jeg glæder mig til at hilse på ham igen på BogForum i Bellacentret i begyndelsen af november.

Klik på Oversigt og se alle mine blogindlæg

Hvordan skal beskrivelserne af politiet være i de nutidige danske krimier?

For mig er der kun et svar: Så realistisk som overhovedet muligt.

Jeg oplever, at det virker forstyrrende på min læsning når en nutidig krimiforfatter ser stort på, hvordan politiet i dagens Danmark er organiseret.

Der skete en gennemgribende omstrukturering af dansk politi ved indførelsen af Politireformen i 2007.

Det er her, det går galt for mange af nutidens krimiforfattere, idet en hel del stadig bruger termerne: kriminalpolitiet, ordenspolitiet, sædelighedspolitiet, Rejseholdet m.v.

Disse betegnelser eksisterer ikke længere.

Uanset om forfatterne beråber sig af deres digteriske frihed, og derfor stadig bruger de forkerte navne på afdelinger inden for politiet, synes jeg, det mindsker kvaliteten i en måske ellers god krimi, når man som læser ved, at de beskrevne enheder ikke længere eksisterer.

For mig at se bør enhver dansk krimiforfatter se i de organisationsdiagrammer alle politikredsene har lagt ud på nettet og her hente oplysninger, som kan bruges med henblik at skabe mere troværdighed i deres bøger.

Imidlertid finder jeg det fuldt ud acceptabelt, at en forfatter bruger sin digteriske frihed til at opfinde en enhed, som han kan tilføje en af de eksisterende politikredse eller enheder.

Det er fx det, Jussi Adler Olsen gør, når han opfinder ”Afdeling Q”. Han begrunder også oprettelsen.

Også andre forfattere benytter denne fremgangsmåde, som efter min mening er langt mere professionelt, end at man ”bare” lader en for længst nedlagt afdeling opklare en forbrydelse.

En dygtig forfatter kan efter min mening roligt opfinde fx en ny rejseafdeling, hvis der vel at mærke kommer en forklaring på oprettelsen.

I forbindelse med omstruktureringen af politiet, blev der også ændret på de titler politiet benytter sig af. Således er der ikke længere noget, der hedder kriminalkommissær og kriminalassistent. Det er der stadig en del forfattere, der skriver. Det hedder politikommissær og politiassistent.

Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at hvis man havde titel af kriminalkommissær m. v., inden reformen i 2007, må man stadig benytte denne titel, men som min kontaktperson ved Rigspolitiet siger det: ”Det er der kun nogle meget få stivstikkere, der gør”.

De politifolk, der efterforsker kriminalitet, kaldes i dag for efterforskere. Man ser det fx, når en fra politiet interviewes på TV. Så står der efterforskningsleder/chef som titel på den interviewede.

Noget helt andet er så, at mange særdeles kompetente politifolk begræder indførelsen af Politireformen. Det gør fx de to nu pensionerede og beundrede politimænd Kurt Kragh og Ove Dahl.

Personligt synes jeg også, at alting var meget nemmere at holde styr på i krimierne, dengang det var kriminalpolitiet, der opklarede forbrydelser, men når nu de faktiske kendsgerninger er anderledes, skal dette efter min mening også afspejles i nutidens danske krimier.

Klik på Oversigt og se alle mine blogindlæg

                                   De to krimiforfattere

         Jakob Melander             og            Eva Maria Fredensborg

har kastet sig ud i et lidt halsbrækkende projekt, nemlig at skrive en kriminovelle sammen med læserne.

Kunderne hos Charlottenlund Bog & Idé har allerede sat rammerne, så det ligger fast, at et eller andet stakkels offer snart vil blive dræbt med en brevkniv på Rådhusvej i Charlottenlund, og efterhånden som vi på skift skriver et afsnit af novellen, kan læserne gætte med og komme med nye input.

For at sikre en vis sammenhæng har Jakob og Eva haft en snak om, hvem der skal myrdes, hvordan og hvorfor, men de er selv ret spændte på, hvordan deres respektive hovedpersoner, Lars Winkler og Robert Strand, vil løse sagen, og om de overhovedet kan samarbejde.

Eva Maria fortæller til min store glæde, at JEG allerede har sat MIT præg på historien. Noget af det første, Eva tænkte, da hun og Jakob fik idéen, var: Hvordan i alverden kan vi skabe en situation, hvor Københavnerefterforskeren Lars Winkler og Robert Strand ender med at arbejde sammen på en sag i Charlottenlund.

Eva Maria hentyder til, at jeg altid brokker mig i mine anmeldelser, når det polimæssige ikke er i orden.

Eva og Jakob tror nok, de har fundet en realistisk løsning på problemet :-)

KLIK IND HER OG DELTAG I KRIMISTAFETTEN: 

https://www.facebook.com/ForfatterJakobMelander?fref=ts

https://www.facebook.com/EnGangMorder?fref=ts

Klik på Oversigt og se alle mine blogindlæg

Der har været lidt stilstand her på www.findalskrimside.dk . Det skyldes især, at jeg har haft travlt med at instruere "Bogense Revyen 2014 - slår til i Boxen". Jeg har også levereret en del af revyens tekster.

Hvad anmeldelserne angår, så har jeg inden for de sidste uger læst fortryk af Elsebeth Egholms "Kød og blod" og Jesper Steins "Akrash"

Endvidere har jeg læst en promotionudgave af den svenske debutant Stefan Ahnhems "Offer uden ansigt".

Bøgerne vil selvfølgelige blive anmeldt, når de er udkommet.