Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 Lindhardt og Ringhof 2014 – 350 sider

Forlagets beskrivelse

Forsvarsadvokat Thomas Egelund bliver af mærkelige omveje blandet ind i en underlig familieaffære, der viser sig at trække tråde til både udlandet, PET og hans eget liv.
I strid med sandheden” finder sted i 1992, hvor en ung mand ved navn Victor Sienkiewicz bliver anholdt i lufthavnen for våbenbesiddelse, samme aften som Thomas møder søsteren Sara. Sagen vækker hans interesse og bliver mere og mere interessant, jo længere han går ned i den.

“I strid med sandheden” er en spændingsroman skrevet af Henrik Sten-Knudsen. Dens plot er klassisk, men ikke desto mindre både spændende og fængslende.

Bogen er en særdeles velskrevet, spændende og interessant spændingsbog. Den er absolut troværdig og giver et glimrende indblik i hemmelige agenter og deres kontaktpersoners gøren og laden.

Når jeg skriver ”hemmelige agenter”, skal man ikke forledes til at tro, at bogen handler om macho-typer som James Bond og lignende, for det er ikke tilfældet. Her er tale om mennesker af kød og blod.

Bogens hovedhandling foregår i 1992, men med mange flashbacks hovedsagelig til starten af 1980’erne. I øvrigt kan man med de glimt, der er fra den tids politiarbejde, fornemme de forskelle, der er fra dengang og til nu. Bl.a. at det dengang hed kriminalpolitiet.

De mange flashbacks handler især om Polens og Sovjetunionens interesse i at spionere i Danmark.

Bogen fortæller, hvordan polske efterretningsfolk og danske kontakter gebærder sig i bestræbelserne på at erhverve sig viden og oplysninger om projekter i Danmark, som kan have interesse for Polen og Sovjet.

Alt er imidlertid ikke sort og hvidt. De danskere, der sympatiserer med kommunisterne, gør det ud fra, hvad de mener er rigtigt, nemlig at kommunismen er det bedste alternativ til den amerikanske indflydelse i Europa.

Med nutidens øjne vil mange sikket mene, at selv om kommunistsympatisørerne var idealister, viser historien, at de var temmelig blåøjede.

I lighed med mange af tidens spændingsbøger og krimier gør også denne bog meget ud af at fortælle om det dårlige forhold, der åbenbart har været og stadigvæk er mellem det almindelige politi og de hemmelige tjenester.

Bogens hovedperson, Thomas Egelund er forsvarsadvokat og kommer via arbejdet ind i en sag, som har med spionage at gøre, og som viser sig at blive mere personlig, end han har forestillet sig.

Bogen berører i øvrigt også det at være forsvarsadvokat for et menneske, som man ved er skyldig.

Lidt kærlighed er der også med i bogen.

En god bog fra en lovende debuterende forfatter.

4 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2014 – 348 sider

Forlagets beskrivelse

Carl-Johan Vallgren indleder med SKYGGEDRENGEN en serie spændingsromaner med Danny Katz som hovedperson.  

Sommeren 1970 forsvinder en lille dreng fra en tunnelbane­station i Stockholm. En fremmed kvinde hjælper ham op ad trapperne – og væk er han. Mange år senere forsvinder også drengens bror, Joel Klingberg.

Joels kone henvender sig til Danny Katz, Joels gamle soldaterkammerat, et sprog- og computergeni med en blakket fortid, og beder ham om hjælp. Katz har brug for pengene og går med til at forsøge at finde Joel, men opdager snart, at der er mange hemmelig­heder i den rige og mægtige Klingberg-familie. 

Til sidst har Katz intet andet valg end at tage til Den Dominikanske Republik, hvor grunden til Klingberg-­familiens formue blev lagt, til et sted, der er præget af historien, kolonimagten og slavehandlen, af folkelig overtro og vold.

I den velskrevne spændingsroman ”Skyggedrengen” møder vi hovedpersonen, Danny Katz, som i lighed med mange andre hovedpersoner i tidens krimier, har levet et liv i samfundets skyggeside. I Katz’ tilfælde med både kriminalitet og stofmisbrug til følge.

Imidlertid er det lykkedes for Katz at komme ”oven vande” og få sig et lille firma i it-branchen.

Katz har mange talenter og inddrages nu i eftersøgningen af en forsvunden soldaterkammerat. Det bringer ham ind i et velhavermiljø, som i øvrigt beskrives på bedste vis, hvilket også gør sig gældende med alle de andre miljøer, man læser om.

I sin ”mørke” ungdomstid, havde Katz en veninde, Eva, som også har en stor hovedrolle i bogen. Hun er også kommet ud af misbrugsmiljøet og arbejder nu i Bagmandspolitiet. Hun involveres også i mysteriet om Katz’ forsvundne soldaterkammerat, og hun og Katz kommer ud for mange dramatiske situationer. Eva er fraskilt, og har store problemer i forholdet til ex-manden.

Alle bogens personer er troværdige og persongalleriet spænder vidt fra personer i samfundets bund til personer i samfundets top.

Intrigen er efter min mening lidt indviklet, men meget spændende, og efter endt læsning kan man konstatere – som i den virkelige verden -  at der findes kriminelle personer i alle miljøer.

4 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Gyldendal 2014 – 406 sider

Forlagets beskrivelse

“Den sindssyge polak” er 5. bind i den populære krimiserie om efterforskningsteamet på Drabsafdelingen i København ledet af chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.
Under en københavnsk kanalrundfart en solrig søndag sommerdag bliver fire mennesker dræbt. Båden kolliderer med Oslofærgen og Konrad Simonsen og hans team bliver sat på opgaven. Det viser sig, at også en af deres egne folk var et af ofrene.
Søskendeparret Lotte Hammer og Søren Hammers “Den sindssyge polak” er en del af en krimiserie, som fører tankerne tilbage til krigen i Eksjugoslavien i 1990′erne og opklaringen af sagen i “Den sindssyge polak” leder tilbage til en mørklagt mission i Bosnien i 1995.

På mange måder er "Den sindssyge polak" en meget spændende og medrivende bog, men jeg synes, den er lidt for lang og detaljeret.

Det er ikke en bog, man "skøjter let hen over" især ikke i den sidste del, hvor løsningen på bogens intrige kommer for en dag.

Bogen virker på mange måder yderst realistisk med sin beskrivelse af, hvad der foregår af fordækte handlinger i forbindelse med en stor og væbnet konflikt. I denne bogs tilfælde er det borgerkrigen i Ex-Jugoslavien.

Den forbrydelse, der forgår i nutidens Danmark, og som relaterer til borgerkrigen i Ex-Jugoslavien, kan synes noget voldsom og spektakulær, men desværre nok mulig. Det har man set eksempler på andre steder i verden.

Persongalleriet er for politiets vedkommende det kendte fra forfatterparrets foregående bøger, og personerne ligner sig selv på godt og ondt. De er troværdige omend flere af dem er noget excentriske, og måske er politimanden Arne Pedersens indtræden i et nyt parforhold noget urealistisk.

Selve beskrivelsen af politiarbejdet er egentligtogså i orden, men jeg synes i høj grad, det er generende og uforståeligt, at søskendeparret Hammer stadigvæk bruger de gamle titler fra før kriminalreformen, og selve det organisatoriske i Københavns Politi er heller ikke helt korrekt beskrevet.  

Bogen følger også en af tidens "krimi-trends", nemlig beskrivelsen af det dårlige forhold, der er mellem efterretningsvæsenerne og det almindelige politi.

I mange af tidens nye krimier og thrillere fokuseres der på den danske soldat, der er vendt hjem efter at have været udsendt fra Danmark til et af verdens brændpunkter. Det er også tilfældet i denne bog.

Selv om nogle af de handlinger, et par af de hjemvendte i denne bog udfører, kan forekomme noget "forfatterskabte", så virker andre af beskrivelserne meget troværdige.

3 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Mellemgaard 2014 - 391 sider

Forlagets beskrivelse

En gammel vandrehistorie vækkes til live, da en dreng forsvinder sporløst i Statsskoven. I vandrehistorien fortælles det, at skoven er delt op i to lige store halvdele. I den ene regerer Skyggemanden. Hvis man bevæger sig ind på hans område efter midnat, risikerer man aldrig mere at vende tilbage til sine kære. Under politiets efterforskning finder man ud af, at nøjagtigt det samme skete i Statsskoven for 24 år siden. En dreng forsvandt sporløst og blev aldrig siden fundet.

Sideløbende med sagen om den forsvundne dreng står Marcus Falck tillige over for tre uforklarlige mord, hvor morderen hver gang efterlader et afrevet stykke papir på sit offer. På papiret står skrevet nogle bogstaver, som umiddelbart ikke giver nogen mening.
Men da Drabsafdelingen i Nordsjælland først får åbnet op for de to mystiske sager, begynder begivenhederne at tage en højst dramatisk vending. En vending, som ingen i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig.

Underholdende? Ja, ganske meget endda. Sandsynlig? Nej.

”Skyggemanden” er et mix af en krimi, en underholdningsbog i genren triviallitteratur og en ”drengrøvsbog” med spænding og dramatik, hemmelige gange og overtro.

Der er ikke mange stillestående sider i bogen. Der sker noget hele tiden. Det være sig lige fra kys og kram til slagsmål og pistolskud.

Bogen rummer to hovedhandlinger. En med opklaringen af tre drab og en med nogle drenge, der forsvinder i en skov. Derudover er der nogle sidehandlinger, som for så vidt ikke har noget med de to hovedhandlinger at gøre. Især mht. til disse sidehandlinger kommer det triviallitteraturmæssige aspekt ind.

Den ene af de to hovedhandlinger - den med efterforskningen af de tre drab - er den mest realistiske, men den opmærksomme læser vil let kunne afsløre, hvem morderen er.

Imidlertid rummer det politimæssige nogle graverende fejl. Der er ikke længere noget, der kriminalpolitiet. Titler som kriminalassistent m.v. bruges ikke længere, så ingen udnævnes til vicekriminalkommissær mere. Der findes ikke nogen Drabsafdeling hos Nordsjællands Politi, og Rejseholdet er for længst nedlagt.

Ind imellem synes jeg, at de implicerede politifolk er lidt for hurtige til at tage affære i kritiske situationer, i stedet for at vente til der kommer forstærkning.

Som garvet krimilæser virker det forstyrrende, når fakta ikke er i orden.

Den anden af de to hovedhandlinger - den med de forsvundne drenge -  er efter min mening urealistisk, men spændende.

Personskildringerne er ganske udmærkede, men de triviallitterære elementer spiller også en rolle her.

Det vil efter min mening have pyntet på bogen, hvis der var ”skåret mere ind til benet” og derved strammet op på handlingen.

Hvorfor kalde en avis ”Dagens Nyheder”, som ikke findes i virkeligheden, når ”Ekstrabladet” kaldes ved rette navn? Hvorfor kalde det omtalte parti ”Danmarkspartiet”, når man ved, at partiet er ”Dansk Folkeparti”?

Ingen tvivl om at mange læsere vil finde bogen underholdende – for det er den, men den store krimi er den ikke.

3 krimihjerter ud af 5 

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

People's Press 2013 - 283 sider

Forlagets beskrivelse

Det andet slag ramte Nina i nakken, lige hvor kraniet møder ryghvirvlerne. Midt i hendes tågede synsfelt faldt en genstand til jorden med en langstrakt metallisk klirren – et jernrør, mørkebrunt af rust, som om det havde ligget udendørs i årevis.

Nogen gik ned på knæ ved siden af hende.

“Sorry,” mumlede en blød, snublende stemme på accentpræget engelsk. “Sorry. It won’t take long, I promise.”

Nina Borg er på vej hjem fra en indkøbstur, da hun bliver slået ned på parkeringspladsen. Fortumlet og halvt bevidstløs hører hun sin overfaldsmand bede om tilgivelse. Det er først senere, hun forstår, at det ikke er for det, han lige har gjort, men på grund af det, han har i sinde.

Som Røde Kors-sygeplejerske er Nina mere vant til at redde andre end til at forsvare sig selv. Nu er det hendes eget liv, der er i fare, og langsomt går det op for hende, at sagen har forbindelse til tre unge mænd fra Manila og deres overraskende og farlige venskab.

Der er langt fra Viborg til Manila. Alligevel deler Nina og overfaldsmanden samme dilemma: Hvor langt vil de gå for at redde sig selv?

Bogen indledes med to forskellige handlingsforløb. Et forløb foregår i bogens nutid og med udgangspunkt i et overfald på Nina Borg, og et andet fire år tidligere i Filippinerne.

Læsere, der kender Nina fra tidligere bøger, vil kunne nikke genkendende til hendes gode sider, men også til hendes fejl og mangler. Nye læsere vil hurtigt kunne danne sig et indtryk af hende.

Ninas kæreste, Søren karakteriseres også godt. Det gør i det hele taget alle bogens personer.

Det andet handlingsforløb finder sted iFilippinerne fire år tidligere. Her følger man 3 unge filippinske mænd, Vincent, Victor og Vadim, som alle skal til at begynde på en lægeuddannelse. Vincent og Victor kommer fra rimeligt "almindelige" miljøer, og Vadim fra et rigt overklassemiljø, hvilket medfører, at der ind imellemopstår nogle spændte situationer mændene indbyrdes.

Vincent, som er den af de tre - hvis synsvinkel handlingen ses fra - viser sig at være en svag person, som mere eller mindre underlægger sig rigmandssønnen, Vadims tvivlsomme handlinger i forbindelse med et stort byggeri i Manilla. Det medfører massivt svigt fra Vincents side i forhold til hans familie og kæreste, og han bevæger sig ud i noget, han ikke kan komme ud af.

I og med at der er to handlingsforløb, kan det ikke undre, at de to handlingsforløb smelter sammen til ét, men der går en rum tid, inden man finder ud af sammenhængen.

Ud over et stort tema om svigt, kan også nævnes temaer om kærlighed, skilsmisseproblemer, alvorlig sygdom, magtbegær m.m.

Som sædvanlig finder jeg det uacceptabelt, når krimiforfattere ikke har styr på det politimæssige.

Caroline Westmann omtales som kriminalassistent ved Midt-og Midtjyllands Politi. Denne titel eksisterer ikke længere for yngre politifolk efter Politireformen fra 2007. I dag ville hendes titel være politiassistent

4 krimihjerter ud af 5