Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 Peoples' Press  2014 - 335 sider

Forlagets beskrivelse:

Da en ung dansker findes død i Japans mest berømte selvmordsskov, bliver politikommissær Daniel Trokic sendt derud for at undersøge sagen. For dels har det japanske politi meget hurtigt afskrevet dødsfaldet som selvmord, og dels har nogen anonymt sendt afdødes far et brev om, at en båndoptagelse peger i en anden retning. For Trokic bliver mødet med den japanske kultur en udfordring. Japanerne bryder sig ikke om at tale åbent om tingene, og ikke engang hos politiet kan han få de informationer, han har brug for.
Men trods modstanden opdager han snart, at noget er helt galt. I stedet for selvmord viser det sig at handle om et usædvanligt ondsindet drab, der trækker tråde tilbage til en af de modbydeligste forbrydelser i Japans historie. 

Igen har Inger Wolf ladet sin ”crime scene” foregå et andet sted end i Aarhus og nærmeste omegn. Den forrige bog, ”Under en åben himmel” forgik i Alaska, og denne foregår i Japan.

Under læsningen får man et udmærket billede af, hvordan der er i Japan geografisk set. Et smukt land med et mylder af mennesker.

Endnu mere gøres der ud af at beskrive den japanske folkesjæl. For en dansker kan det være meget vanskeligt at forstå de normer, der hersker i Japan. Høfligheden hersker, mens følelser undertrykkes. Ingen må rigtig vide, hvad individet tænker og tror.

Når man så, som Daniel Trokic skal sendes til Japan af Østjyllands Politi for at undersøge omstændighederne ved en ung danskers død, opstår der vanskeligheder. Ganske vist arbejder Trokic ”undercover” og stiller derfor ikke sine spørgsmål til vidner som politimand men som et almindeligt menneske, men han har alligevel meget svært ved at få klare svar på det, han spørger om.

Bogen gør også meget ud af at fortælle, at der i Japan, som er på et meget højtudviklet teknisk stade, hersker så meget overtro, at man ligefrem frygter onde ånder.

Selve krimiintrigen begynder meget stille og roligt. Trokic spørger sig forsigtigt frem hos de vidner, som han antager må vide noget om den døde dansker, og med hjælp fra en japansk politimand, der trodser sine overordnede, kommer han lidt efter lidt dybere ind i sagen. Efterhånden intensiveres dramatikken og mere eller mindre sadistiske personer kommer på scenen.

Slutningen er meget dramatisk, men ikke overdrevet.

Hvad personbeskrivelserne angår, får man ikke et dybere kendskab til de personer, som Trokic omgås, men nok til at man forstår deres bevæggrunde til deres handlinger.

Hvad Trokic selv angår, føler man efterhånden, at man kender ham ret indgående fra de tidligere bøger. Hans indre dæmoner, vi har hørt om tidligere, er ikke manet til jorden endnu, snarere tværtimod. De uhyggelige omgivelser omkring ”Selvmorderskoven” tilføjer i nogen grad nogle flere dæmoner.

Mod bogens slutning involveres Trokic i flere barske tildragelser, men Inger Wolf forfalder ikke til at udstyre ham med ”helte-egenskaber”. Snarere tværtimod.

Så vidt jeg husker fra tidligere bøger om Trokic, har man ikke oplevet ham, så intenst forelsket som han blev i politikvinden Angie, som han mødte i Alaska i ”Under en åben himmel”. Den forelskelse fortsætter i denne bog, og det klæder ”mørkemanden” Trokic at vise denne følelse.

I bogen møder vi også Trokics kollega, Lisa. Hun foretager nogle undersøgelser i Aarhus af den døde danskers forhold for så at kommunikere telefonisk med Trokic i Japan. Lisa er et sympatisk menneske, som bekymrer sig for Trokics ve og vel i Japan, og hun under ham, at han og Angie kan finde sammen.

En spændende og velskrevet bog med en krimiintrige, der er logisk og realistisk.

4 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Peoples' Press   2013 - 320 sider

Forlagets beskrivelse:

Da Niels pludselig mister sin far, vender han for første gang i mange år tilbage til sin hjemegn i Jylland. Gensynet med moren, brødrene og barndomsvennerne fra det opland, han engang flygtede fra, rusker op i en voldsom fortid. En fortid, der har betydet langt mere, end Niels er parat til at erkende, og som er skyld i, at han er i store problemer i sit lægejob.

I ugen op til farens begravelse trækkes Niels ind i en række dramatiske hændelser, hvis sammenhæng både er skjult for den ydre landsbyidyl, myndighederne og for ’lægen fra København’. Begivenhederne får den traumatiske fortid til at vokse sammen med den voldelige nutid, og efterhånden begynder Niels at huske mere og mere af det, han havde fortrængt. Hvor langt tør han gå for at trænge ind under oplandets og sin egen overflade?

”Opland” er en rå og indfølt roman om at vokse op i den ’glemte’ del af Danmark. Om kærlighed, had og venskab mellem drenge – og brødre. En roman om afstanden mellem det, man kommer fra, og det, man er blevet til. Om hvad fornedrelse og afstumpethed gør ved mennesker. Og ikke mindst om den smertelige afstand mellem far og søn.

”Opland” er ikke en krimi i gængs forstand. Måske jeg har opfundet et nyt litterært begreb, idet jeg vil kalde den en ”retro-roman”, tilsat mange elementer fra krimilitteraturen. Når jeg kalder bogen en ”retro-roman”, er det fordi læseren gennem flash backs fra nutiden føres tilbage til slutningen af 60’erne og frem til begyndelsen af 80’erne. Den periode som indretnings- og modemæssigt er tip-top moderne for øjeblikket.

Når man selv kender denne periode, vil man kunne nikke genkendende til mange af de beskrivelser, der er i bogen.

Personligt mener jeg på det bestemteste at kunne genkende den navnløse midtjyske by, hvor handlingen foregår, som den by, hvor jeg bor. Nemlig Nørre Snede. Vej- og gadenavne er eksisterende i virkeligheden og den præcise beskrivelse af ”Præriefesten” og ”Småkagefabrikken” (Kelsen) bekræfter mig i min påstand.  Dette har ikke gjort læsningen mindre interessant.  

Bogen er ikke nogen nøgleroman, så jeg genkender ingen af personerne, men typerne og beskrivelsen af en by i ”udkantsdanmark” er genkendelige.

Personbeskrivelserne i bogen er yderst troværdige. Dog synes jeg nok, at langt de fleste typer i bogen enten er voldsmænd eller originaler. Det er trods alt ikke helt realistisk.

Forlaget beskriver på bedste vis bogens temaer: ”Opland” er en rå og indfølt roman om at vokse op i den ’glemte’ del af Danmark. Om kærlighed, had og venskab mellem drenge – og brødre. En roman om afstanden mellem det, man kommer fra, og det, man er blevet til. (Hovedpersonen Niels tilhører kategorien ”mønsterbryder”, idet han bryder med sit miljø, men det viser sig, at han også bærer rundt på en ”biologisk” arv, idet han i lighed med sin far har nogle voldelige tendenser.) Om hvad fornedrelse og afstumpethed gør ved mennesker. Og ikke mindst om den smertelige afstand mellem far og søn.

Beskrivelserne af volden og fornedrelsen i bogen er barske, men realistiske og gør bestemt indtryk.

Især synes jeg, at beskrivelserne af hovedpersonens Niels’ barndomshjem med den ekstremt voldelig far står lysende klar i al sin gru.

Det kriminelle aspekt fornemmes hele tiden, men især i sidste del af bogen fylder det mere og mere og viser på realistisk vis konsekvenserne af kriminelle handlinger.

Jeg indledte med at skrive, at bogen ikke er en krimi i gængs forstand. Til trods for det, ender den alligevel med ”at smække” en overraskelse op til allersidst, som er en ”rigtig” krimi værdig.

5 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Jentas 2014 – 352 sider

Forlagets beskrivelse

Edward Hunter har det hele - en smuk kone og datter, et spændende arbejde, en lys fremtid ... og en meget mørk fortid. For tyve år siden blev en seriemorder fanget, dømt og låst inde i ét af New Zealands mest voldelige fængsler. Den mand var Edwards far.
Edward har kæmpet hele sit liv medat komme over sin frygtelige barndom, og forsøge at komme videre. Men uge før jul, indtager volden igen en uønsket plads i hans liv, og hele hans verden falder sammen. Pludselig vil han få brug for hjælp fra sin far, en mand, som han ikke har set, siden han var dreng. Er Edward bestemt til at være ligesom sin far, at blive en mand med blod på hænderne? 

Selv om bogen på mange måder er en traditionel thriller, er den det alligevel ikke, idet den i al sin grusomhed og uhygge er tilsat underfundig humor. Det kommer især til orde i de tanker og indre monologer, som hovedpersonen Edward Hunter har med sig selv.

Bogen har tre vigtige temaer. Som titlen hentyder til, er et af temaerne, hævn.

Edward Hunters kone, Jodie nedskydes i forbindelse med et bankrøveri. Er det i orden at denne tragedie berettiger Edward til hævn? Og hvor langt kan han gå for at føre hævnen ud i livet?

Et andet tema er begrebet skyld. Er en person skyldig, hvis vedkommende ikke griber ind for at forhindre en forbrydelse?

Et tredje tema handler om arv og miljø. Hvad skaber en forbryder? Her i bogen stilles spørgsmålet, om Edward har arvet sin seriemorder-fars sind?

Både Edward og hans far har en psykose, hvor de hører stemmer, men om Edwards stemme så gør ham til en person, som hans far, skal ikke røbes her.

Personskildringerne er egentlig gode og realistiske. Dog synes jeg, at flere af forbryderskikkelserne er en smule for kliche-agtige.

Skildringen af efterforskningslederen Carl Schroder er også god. Også han må i løbet af bogen foretage nogle valg, som ind imellem kan være vanskelige at tage stilling til.

Bogen foregår i New Zealand, og i den spændende handling ligger der også en beskrivelse af det new zealandske retssystem, som ganske adskiller sig fra det amerikanske, idet man ikke straffer forbrydere nær så hårdt som i USA.

4 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 Forlaget Punktum 2012 – 300 sider

Vinderen af den norske boghandlerpris 2011 

Efterårstågen ligger tæt ind over kystlandskabet og sommerhytterne står med tomme vinduer mod det blygrå hav. Ove Bakkerud har planer om at tilbringe en sidste stille uge i sit sommerhus, inden det skal lukkes ned for vinteren.

Men da han ankommer finder han en hytte i totalt kaos, hærget af indbrudstyve. Og i nabohytten finder han en mand, der er blevet mishandlet til døde.

Drabschef William Wisting har set groteske drab før. Men den desperation han er vidne til i Stavern dette efterår, er ny for ham. Som om nogen har alt at vinde, og meget lidt at tabe. Det er derfor mod hans vilje, at hans datter Line slår sig ned i en hytte ved havet.

Uroen bliver ikke mindre, som de finder flere ilde tilredte lig i den forladte skærgård – og så begynder der at falde døde fugle fra himlen …

Af uransagelige årsager har jeg først fået læst denne bog af norske Jørn Lier Horst her 3 år efter, at den er udkommet, da jeg tidligere har læst spændendebøger fra forfatterens hånd.

Og hvilken særdeles glimrende roman ”Vinterlukket” er. Jeg vil karakterisere den som en politiroman af høj kvalitet, idet en meget stor del af handlingen decideret handler om, hvordan en politiefterforskning foregår. Mit kendskab til opbygning og struktur af norsk politi er begrænset, men bogen virker utrolig troværdig.

Selv om meget af bogen drejer sig om efterforskningen af de indtil flere drab, der finder sted, er der også plads til privatlivsbeskrivelser. Selvfølgelig hører man især om drabschef William Wistings privatliv, hvor man møder hans kæreste Suzanne og hans datter Line.

Man kan måske sige, at det virker lidt for ”opdigtet”, at Lines privatliv trækker tråde ind til det kriminelle i bogen, men det er selvfølgelig en forfatters ret i bestræbelserne på at skabe en spændende handling.

Kendskabet til den private Wisting gør, at man lærer ham rigtig godt at kende. Skildringen af ham er yderst troværdig. Det gør sig også gældende, hvad angår bogens andre personer.

Efterforskningen af drabene trækker spor til de østeuropæiske bander, der gennem længere tid har begået kriminalitet i Skandinavien. Jørgen Lier Horst giver i bogen et glimrende bud på, hvorfor denne type kriminalitet foregår.

Selv om jeg har beskrevet bogen som en decideret politiroman, formår forfatteren på bedste vis alligevel at tilføje bogen et twist til sidst, som overrasker.

5 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 Rosinante 2014 – 330 sider

Forlagets beskrivelse:

Susan Svendsen har en effekt på folk, som ingen andre: Hun er nærmest et sandhedsserum i sig selv, og alle mennesker betror sig til hende.
Peter Høeg står bag spændingsromanen “Effekten af Susan”, der fører den ellers helt almindelige Susan ud på noget af en mission.
Susan kommer til at slå en skuespiller ned i et indisk kasino, og nu får hun brug for en hurtig redning, hvis hun ikke skal ende i et indisk fængsel. Med én klar betingelse, tilbyder en tidligere dansk embedsmand, at hente hende hjem. Hun skal bruge sine særlige evner, til en særlig mission.
Men det er en kompliceret mission, og det står hurtigt klart, at Susan er endt lige i centrum af en magtkamp, som hun ikke kan vinde.

En forunderlig og fantasifuld bog, der foregår i en meget nær fremtid. Den er en spændingsbog fyldt med poetiske beskrivelser og indviklede videnskabelige forklaringer og fuld af finurlige bemærkninger og humor.

Det er ikke småting hovedpersonen, fysikeren Susan Svensen kommer ud for, men som det kloge og fysisk stærke menneske hun er, formår hun at redde sig ud af mange dramatiske situationer. Og drama er der meget af i bogen. På netop dette område er bogen en spændingsbog ligesom mange andre – nemlig noget urealistisk og selvfølgelig meget spændende.

Til gengæld skiller bogen sig ud fra andre spændingsbøger ved, at dens sprog ligger på et meget højt niveau. Hvor andre forfatteres beskrivelser ofte er meget enkle og ligefremme, bruger Peter Høeg et væld af ord for at skabe så nøjagtig en beskrivelse som mulig. Det gælder både, når det er noget følelsesmæssigt, og når det er noget videnskabeligt, der skal beskrives.

Personerne i bogen står meget tydeligt. Igen er det de mange ord og vendinger, der gør sig gældende. I særdeleshed kommer man til at kende Susan Svensen, hendes mand, komponisten Laban og deres børn Thit og Harald. Det er i sandhed en familie, der ikke ligner andre.

Bogens øvrige personer er også godt beskrevet, og flere af dem er mere eller mindre særprægede og ikke som folk er flest.

Når det drejer sig om Peter Høegs spændingsromaner, har han åbenbart en svaghed for stærke kvindelige hovedpersoner. Her er det Susan, og så er der den berømte frk. Smilla.

Også miljøbeskrivelserne er aldeles glimrende. Man ser tydeligt for sig, hvordan der er der, hvor handlingen foregår.

Selv om bogen er fuld af elementær spænding, er den også en særdeles seriøs bog med aktuelle temaer lige fra verdenspolitik til klima og miljø

Og så rummer den også temaet om, hvor vidt alt det, som videnskaben og diverse kommissioner finder ud af også kommer frem i offentligheden, eller om magthaverne af forskellige årsager ikke lader alt komme for en dag.

Man skal i den grad være oppe på mærkerne for at få det fulde udbytte ud af Peter Høegs beskrivelse af følelser og fysiske ting og fænomener. For mig var det nødvendigt med et opslag en gang imellem. Peter Høeg besidder en kolossal viden om det, han formidler.

Jeg synes, at bogen ikke er så let tilgængelig rent sprogligt, og handlingen er også ret indviklet. Man skal give sig god tid til læsningen for at få det fulde udbytte af bogen.

4 krimihjerter