25-09-2014

"Eremitten" af Thomas Rydahl

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

Forlaget Bindslev 2014 – 514 sider

 

Forlagets beskrivelse:

På en strand på ferieøen Fuerteventura holder en spritny bil. I bagagerummet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening.

Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere.

Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden og intet kender til internet, mobiltelefoner og sociale medier, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

EREMITTEN er en hårdkogt og hjertegribende spændingsroman med den mest overraskende detektiv, du kan forestille dig.

 

Bogen er velskrevet debutkrimi, men en alt for lang bog efter min mening med alt for mange detaljer.

Jeg mener, det ville have klædt bogen, hvis dervar blevet ”skåret mere ind til benet”.

Intrigen er OK. Et af elementerne i bogen er dog helt usandsynligt. Jeg tænker på det med den hjerneskadede unge kvinde.

Jeg har ikke selv været på Fuerteventura, men synes at man får en god beskrivelse af et spansk ”ferieparadis” med diverse former for folklore.

Hvad angår personerne i bogen, så kommer man om ad mange forskellige typer. Der er mere eller mindre korrupte politifolk, der er fordækte forretningsmænd, der er ludere og taxichauffører, sympatiske og usympatiske typer og ikke mindst bogens hovedperson, ”Eremitten”, den næsten 70-årige Erhard Jorgensen, som ernærer sig ved at stemme klaverer og køre taxi.

Sagen med den døde dreng får Erhard op i omdrejninger. Hans liv på øen har hidtil gået i tomgang, men det viser sig, at han har visse evner som efterforsker, som sætter ham i stand til at løse gåden om den døde dreng.

På mange måde kan man vel beskrive Erhard som en ”sur gammel mand”, men når det kommer til stykket har han alligevel hjertet på rette sted.

For mig var bogen lidt af en sejtrækker på grund af de alt for mange beskriveler af detaljer. Derfor kun3 krimihjerter.

 

18-09-2014

"Savnet" af Michael Katz Krefeld

 

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

Lindhardt og Ringhof 2014 – 367 sider

Forlagets beskrivelse:

En morderisk forsvindingssag vækker fortidens rædsler til live. Savnet er en højspændt krimi om en ensom mand, Mogens Slotsholm der begår underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men som forsvinder sporløst.

Forhenværende politiefterforsker Thomas ”Ravn” Ravnsholdt bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen og må sande, at flere enlige mænd er forsvundet på mystisk vis i den tyske hovedstad.

Det bliver til en nervepirrende jagt på sandheden og gerningsmanden, som står bag. Snart er Ravn selv i fare på sin jagt efter at løse mysteriet. En jagt der fører ham mod en uhyggelig sag fra Stasi-tiden - om et bestialsk overgreb på en uskyldig pige og hendes familie.

Savnet er andet selvstændige bind i serien om privatdetektiven Ravn.

 

Igen har Michael Katz Krefeld skrevet en aldeles god og spændende thriller med Thomas ”Ravn” Ravnsholdt i hovedrollen.

Ravn er stadig præget af det uopklarede drab på sin kæreste, Eva, men da han kontaktes af den forsvundne mand, Mogens Slotsholms søster Louise, involverer han sig alligevel i bestræbelserne på at finde ud af, hvad der er sket med Mogens.

Læseren fornemmer ret hurtigt, at Mogens’ forsvinden må have et eller andet at gøre med noget, der skete umiddelbart inden Murens fald i Tyskland i 1989. Årsagen til denne fornemmelse er, at bogens handling gennem flashbacks føres tilbage til det, der skete dengang. Men hvordan det hænger sammen får man først en forklaring på til sidst i bogen.

Forfatteren evner på bedste vis at beskrive, hvordan Stasi i Østtyskland arbejdede for at fastholde den østtyske befolkning i et jerngreb, inden Muren faldt.

På samme gode måde beskriver han også, hvorledes Ravn og Louise ved hjælp af en tysk politimand efterhånden får styr på mysteriet om Mogens’ forsvinden.

Personskildringerne er gode og realistiske. Den tyske Stasi-mand, der er hovedpersonen i de mange flashbacks, er en mand, der er udstyret med nogle aldeles uhyggelige egenskaber.

I kapitlerne med flashbacks skildres også yderst troværdigt en familie, som er udsat for en uhyggelig gennemgribende overvågning fra Stasi.

Ravn skildres som en mand med lig i lasten, men også som en mand med meget sympatiske træk og som en dygtig og modig efterforsker.

Som søster til Mogens er Louise en kvinde, som har dårlig samvittighed over for sin enspænder af en bror, fordi hun nok ikke har taget sig så meget af ham, som han har haft behov for. Derfor vil hun gøre det godt igen, og får Ravn til at hjælpe sig med at finde Mogens.

Bogen er om ad mange temaer fx partidisciplin, overvågning, hævn, had, trofasthed, kærlighed m.m.

Personligt holder jeg meget af, at bogen foregår på genkendelige steder, som fx Christianshavn og ved mindesmærket for Holocaust i Berlin.

Til gengæld generer det mig voldsomt, når det politimæssige er forkert. Unge danske politifolk, i bogen omtalt som spejderdrenge, er ikke kriminalassistenter, men politiassistenter. På et tidspunkt omtaler Ravn sin politipistol som en Glock. Dansk politi har i dag en Heckler & Koch 9 mm pistol som tjenestevåben.

Konklusion: En hamrende god, spændende og anbefalelsesværdig bog.

 

5 krimihjerter

05-09-2014

”De mørke mænd” af Jens Henrik Jensen

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

  

 

Her er et link til Jens Henrik Jensens hjemmeside www.jenshenrikjensen.dk

 

Politikens Forlag 2014 – 475 sider

Forlagets beskrivelse: 

Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, bor og arbejder under rumænsk identitet på et afsides dambrug i Jylland. Skjult for omverdenen slås krigsveteranen med sine traumer, samtidig med at han lever i konstant alarmberedskab. For han har en hemmelighed, som holder ham i live - men som også kan slå ham ihjel.

Da en museumsinspektør bliver myrdet på et slot, udløses en lavine af voldsomme begivenheder, som involverer Danmarks justitsminister. Der er kun få, der kan skimte en forbindelse til Oxen. En af dem er hans gamle makker, Margrethe Franck fra Politiets Efterretningstjeneste. Hun har ledt forgæves efter ham i mere end et år. Da hun endelig finder ham, besegler hun også hans skæbne.

Oxen ser pludselig sig selv som centrum i en menneskejagt. Nogle vil hjælpe ham. Nogle vil dræbe ham. Men hvem er ven, og hvem er fjende? Franck og Oxen slutter sig på ny sammen mod de mørke mænd, der har magten. For den jagede krigsveteran har kun to muligheder: - Gå til grunde eller gå til angreb.

DE MØRKE MÆND er en fortsættelse af første roman DE HÆNGTE HUNDE med krigsveteranen Niels Oxen. 

 

Findes der en samling af magtens elite - de mørke mænd - i Danmark med rødder tilbage til middelalderens Danehof, som med alle midler forsøger at styre Danmark i en retning, som de finder er den bedste? Det er et af de helt store temaer i bogen.

Under alle omstændigheder forestiller Jens Henrik Jensen sig dette, og han beskriver i bogen, hvordan ”De mørke mænd” med ulovlige midler forsøger at bevare den magt, som de har taget.

Et andet af bogens temaer er ”veteranerne”, altså de soldater der har været i mission på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Bogen beskriver, hvordan disse hjemvendte soldater mistrives og plages af posttraumatisk stress. En lidelse som i høj grad præger bogens hovedperson, Niels Oxen.

Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde kom i forgængeren for ”De mørke mænd” uforvarende i konflikt med Danehof, som betød, at han blev en alvorlig trussel mod organisationen, som siden forgæves har forsøgt at komme ham til livs.

Denne kamp mellem det onde og det gode fortsætter i ”De mørke mænd”, hvilket betyder, at jagten på Niels Oxen fortsætter.

Selv om det ”moderne” Danehof – de mørke mænd – er udtænkt i Jens Henrik Jensens forfatterhjerne – forhåbentligt da – synes jeg, at den konflikt, der beskrives er realistisk.

De action-prægede scener der er i bogen, kan også fuldt ud accepteres, idet bogens kombattanter er professionelle soldater.  

Niels Oxen står ikke helt alene. Han får meget nyttig hjælp af Margrethe Franck, som er tilknyttet PET, som også gerne vil have fat i Niels Oxen, for at få hans hjælp til bekæmpelsen af Danehof. Niels Oxen tør ikke stole på andre end Margrethe Franck inden for PET, da han frygter at lederen af PET, Axel Mossman er tilknyttet Danehof.

Danehof sørger for, at Niels Oxen beskyldes for et drab, han ikke har begået. Derfor inddrages også det almindelig politi i jagten på ham.

I ”De mørke mænd” ser vi på ny en nutidig spændingsroman, der beskriver det dårlige forhold mellem det almindelige politi og PET.

Personskildringerne i bogen er præcise og realistiske. Man mærker i den grad, hvad der foregår inde i hovedet på Niels Oxen, og hvordan han må kæmpe med sine traumer. At han også er en fremragende jægersoldat, er man heller ikke i tvivl om.

Margrethe Franck, Axel Mossmand og politiinspektør ved Fyns Politi H.P. Andersen er ligeledes godt beskrevet - ikke mindst fordi handlingen også ses fra deres synsvinkel.

Selv om man ikke får indgående beskrivelser af folkene i Danehof, fornemmer man alligevel, hvad det er for nogle typer, man har med at gøre, for også bidder af handlingen ses med deres øjne.

Der er gode beskrivelser af mange forskellige miljøer og geografiske steder i bogen.

Som det altid gør sig gældende i Jens Henrik Jensens bøger findes de steder og byer, der er med i bogen i virkeligheden, og undertegnede glæder sig over, at både Nørre Snede, hvor jeg bor, og Odder, hvor jeg havde min barndom, er med i bogen.

Jeg kan på det varmeste anbefale Jens Henrik Jensens bog. Den er medrivende spændende.

Man bør dog først læse ”De hængte hunde”, da ”De mørke mænd” er en fortsættelse.

 

5 krimihjerter ud af 5 mulige.

01-09-2014

"Forkynderen" af Sander Jakobsen

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

Forlagets beskrivelse:

To myrdede kvinder, to hemmelige liv, et chokerende psykologisk spil.  

Thorkild Christensen er præst i den lille landsby Roslinge, og en morgen findes hans kone, Karen, myrdet. Hendes død sender ham på opdagelse gennem hendes liv – et liv, som han hurtigt indser, han overhovedet ikke kender noget til. Da Frank Andersens søster, enspænderen Sanne, også bliver myrdet, forsøger Frank at finde ud af hvem hans søster egentlig var. Han opdager dimensioner, han ikke var klar over hun havde, og han fortæres af tanken om hævn.  

Thea Krogh er kriminalinspektøren, der forsøger at optrævle mysteriet om de to mord. Hun fordyber sig i sagen og landsbylivet, men sandheden bliver ved med at være lige uden for rækkevidde. Hvad er det, hun ikke kan få øje på? Er der en forbindelse mellem de to mord og i så fald, hvad går dette dødelige spil ud på?

 

Sander Jakobsener pseudonymet for den debuterende danske forfatter-duo Dagmar Winther og Kenneth Degnbol.

Bogen er desværre en langtrukken affære. Der er meget snak af psykologisk og filosofisk karakter, og bogen er ikke særlig spændende.

For så vidt er personskildringerne gode nok. Præsten Thorkild Christensen er fx godt skildret, og det gør sig også gældende for andre, men kriminalinspektøren Thea er noget utroværdig. Den måde hun fx afhører præsten Thorkild Christensen på bliver efterhåndende for urealistisk og familiær.

Et af bogens plusser er skildringen af lillebyen med de forskellige typer af beboere. Man nikker genkendende til mange af de personer, man hører om.

Bogens skildring af politiarbejdet er urealistisk og utroværdigt og det så meget, at det på mig virker hæmmende i læsningen.

Ingen tvivl om, at nogle læsere ind imellem kan synes, at det seksuelle i visse krimier er for udpenslet, men når man beskriver et samleje så kysk som i denne bog, må man uvægerligt trække på smilebåndet: ”Det var utrolig længe siden, han havde følt en kvindes indre omkring sig”.

2 krimihjerter ud af 5

29-08-2014

"Den 5. plage" af Lotte Petri

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 
 
Schønberg 2009 - 415 sider

 

Forlagets beskrivelse:

En ung kvinde myrdes på brutal vis og smides i Københavns havn. Kort efter modtager hendes kollega, forskeren Selma Eliassen, en mystisk mail og begynder at undersøge sagen nærmere. Inden længe bliver hun via sit arbejde på Epidemiologisk Institut involveret i en sag om potentiel biologisk terror i København, der kommer til at få kraftige indvirkninger også på hendes eget privatliv.
Sideløbende bliver hendes veninde Lisa Brodersen chikaneret af sin psykisk ustabile, voldelige eksmand, der tilsyneladende har sat sig for at vinde hende tilbage, koste hvad det vil.
Vil Lisa være i stand til at ryste sin voldelige forfølger af sig? Og er København virkelig truet af et forestående biologisk terrorangreb? Eller vigtigere endnu: Vil det lykkes Selma og hendes kollegaer at afværge det?
De to uafhængige og fandenivoldske veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamistisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier… og meget mere...

 

Lotte Petri har indtil nu skrevet 3 spændingsromaner. "Den 5. plage" er hendes debutroman, som jeg først har læst nu.

Bogen er en meget flot og spændende debut. Læsningen glider let, da bogen også sprogligt set er i orden.

Bogens temaer er højaktuelle: Terrorisme og fanatisme samt bakteriologisk krigsførelse med deraf følgende smittefare.

Også medicinalindustriens forsøg og markedsføring er et tema i bogen.

Et mere hverdagsagtigt men ikke uvæsentligt tema er hustrumishandling.

Der er også lidt "tøseroman" i bogen med, hvad det indebærer af forelskelse, kærestesorg og utroskab.

Hvad personbeskrivelserne angår, kommer man godt ind under huden på bogens to hovedpersoner Selma og Lisa, og beskrivelserne af dem er bestemt troværdig, men om kærlighed kan gøre en så blind, som Selma - den højtuddannede læge og leder - bliver det i forholdet til kæresten Kim, er jeg trods alt lidt tvivlede overfor.

I bogen møder man mange forskellige mennesketyper. Der er alt fra gennemsympatiske mennesker til det stik modsatte, men fælles for dem er, er deer godt beskrevet.

Bogens beskrivelser af det, der foregår, når en bakteriologisk terrortrussel for alvor er over en storby - her København - er er tankevækkende. Den smittefare effekten af en bakteriologisk terrorhandling vil få, får uvægerligt en til at tænke på det, man netop nu ser i medierne om ebolaudbruddet i Afrika.

Måden, bogen beskriver imødegåelsen af truslen på, virker også sandsynlig. Her må Lotte Petri have foretaget en meget grundig research, hvilket i det hele tagetoveralt i bogen.

Bogen bringer læseren rundt i mange forskellige interessante miljøer.

Bogens handling er bygget op i to parallelle forløb. Terrortruslen som det ene og hustrumishandlingen som det andet.

Jeg synes, at terrortrussels-temaet godt kunne have været ”barberet mere ind til benet”. Man kan godt køre lidt træt i alle beskrivelserne af diverse teorier om mulige sammenhænge i terroren og bakteriers indvirkning på mennesker.

Til gengæld er temaet med hustrumishandling mere intenst spændende.

Jeg har indtil nu læst 2 af Lotte Petris bøger. Det er denne bog samt ”Sort død”. Begge har bakteriologisk terror som et meget væsentligt tema. Det samme har ”Vand til blod”, som jeg endnu ikke har læst.

Måske Lotte Petri skulle overveje at skifte tema. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, at hun også vil kunne skrive endog særdeles spændende bøger med andre temaer.