Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Rosinante 2014 – 349 sider

Forlagets beskrivelse:

Københavns overborgmester, Mogens Winther-Sørensen, bliver fundet myrdet i sin herskabslejlighed. På gerningsstedet finder man en ung kvinde af udenlandsk oprindelse, tilsyneladende prostitueret. Hun er i choktilstand og nægter at opgive mere end sit fornavn – Serafine.  

Politiassistent Lars Winkler er på den delikate sag, som kompliceres yderligere af, at den myrdedes mor, partiformand for De radikale og landets økonomiminister, blander sig i efterforskningen – godt hjulpet af sin PET-agent, som også er Lars’ ærkefjende. Og hvorfor virker ministeren og hendes mand så sært uberørte af deres søns død?  Da Lars begynder at grave i overborgmesterens fortid, er der dunkle huller. Langsomt afdækkes en historie om en ung, idealistisk mand, der kun havde ét ønske: at gøre sig fri af sin familie og leve sit eget liv.   

Det første, der springer mig i øjnene, da jeg læser bagsideteksten på Jakob Melanders bog ”Serafine”, er at tingene kaldes ved deres rette navn. ”Overborgmesteren i København” og ”partiformand for De radikale”. Det sætter jeg stor pris på. Det styrker troværdigheden.

Også under læsningen af bogen bevæger man sig rundt på eksisterende steder i København, og tilmed befinder man sig adskillige gange midt i Metrobyggeriets støj og larm.

Det politimæssige i bogen er også i orden – også titlerne. Et sted er der ligefrem en henvisning til, at titlen ”kriminalassistent” ikke længere bruges. Det er sådan, jeg foretrækker det.

I bogen bevæger man sig rundt i mange forskellige miljøer. Vi er i politimiljøet, i politikermiljøet, i flygtningelejrmiljøet, i rigmandsmiljøet, i kriminelle miljøer, i pressemiljøet m.m. Alle miljøskildringerne skildres troværdigt.

Samme troværdighed gør sig gældende, når det handler om bogens temaer, som spænder vidt. Et tema som også er med i flere af nutidens krimier er forholdet mellem ”det almindelige politi” og PET. Både i ”Serafine” og andre krimier er dette forhold skildret temmelig betændt.

Et andet tema er magtbegær i politikerkredse, korruption samt børneprostitution, og hvad det fører med sig.

”Mønsterbryder-temaet” er også fremherskende i bogen. Dog her med omvendt fortegn, idet det her handler om at forlade et miljø, hvor alt drejer sig om at få magt og indflydelse til fordel for et miljø, hvor det handler om næstekærlighed.

Et andet meget stort tema handler om at være transkønnet og, hvad det med medfører af problemer.

Personerne i bogen skildres realistiske. Man tror på dem. Efterforskeren Lars Winkler er en dygtig efterforsker, men er også en person, som har sit at kæmpe med bl.a. på kærlighedsområdet. Han minder i øvrigt en del om hovedpersonen fra Jesper Steins bøger, Axel Steen. Han er en ensom ulv, fraskilt, konen har fundet sammen med hans foresatte, og han tager euforiserende stoffer. Han er dog langt fra at være helt ude i tovene, som tilfældet er for Axel Steen.

En af bogens fremtrædende karakterer er partiformand og økonomiminister Merethe Winter-Sørensen, som skildres som et brutalt magtmenneske.

Bogens titelperson Serafine, skildres også fremragende, og man kan kun have medlidenhed med hende over den skæbne, hun har fået.

Afslutningen på bogen er dramatisk og spændende, er temmelig overraskende.

Bogen igennem lyttes der til musik, så Jakob Melanders tilknytning til musikmiljøet fornægter sig ikke.

Det eneste, jeg undrer mig lidt over, er, at politikvinden Sanne ikke har sin pistol med sig, da hun og Serafine går ind i det nedlagte flygtningecenter.

4 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Hr. Ferdinand 2014 – 356 sider

Forlagets beskrivelse:

"Bryd tavsheden" er tredje bog i Linda Castillos serie, om politichefen Kate Burkholder. I "Bryd tavsheden" skal Kate Burkholder opklare en mordsag, som har ramt den ydmyge og hårdtarbejdende Amish-familie Slabaugh.
Forældrene og onklen findes døde i familiens lade, hvilket ved første øjekast ligner en frygtelig ulykke. Det ser ud som om, at de er døde af en forgiftning af metangas fra gylletanken. Ved obduktionen viser det sig dog, at der er tale om en mere drastisk hændelse. Er dette endnu en hadefuld forbrydelse mod Amishfolket?

Nu har Linda Castillo gjort det igen, skrevet en fremragende krimi, der foregår i amish-samfundet i Ohio.

Bogen har en særdeles spændende krimiintrige, som til at begynde med ser ud til at dreje sig om hate-crimes mod amish-folk, men den drevne krimilæser aner nok, der er ligger mere bag.

Ikke desto mindre spiller hate-crimes-temaet en stor rolle i bogen. Som det ofte gør sig gældende med religiøse mindretal, er også amish-folket udsat en vis form for forfølgelse, og det til trods for, at de ikke - i modsætning til visse andre religiøse grupper - farer frem med bål og brand. Tværtimod, Amishfolket vil bare være sig selv. Som et moderne menneske kan man undre sig over, at en gruppe mennesker af religiøse årsager vælger at stå uden for nutidens samfund.

Bogens personer er særdeles troværdige. Det gælder både hovedpersoner og bipersoner. Politichef Kate Burkholder, som selv er ud af amish-folketer dybt engageret i de forbrydelser, der finder sted og især i den meget voldsomme drabssag med 3 døde, fordi der her er børn involveret. Her viger politikvinden til fordel for kvinden, der er fyldt med empati. Kate er en meget dygtig efterforsker, men er præget af sin egen opvækst i amish-samfundetog den voldtægt, hun blev udsat for i sin tidlige ungdom.

Efterhånden ser det ud til, at Kates kærlighedsforhold til politimanden John Tomasetti - som på sin side også bærer rundt på nogle personlige traumer - udvikler sig mere og mere i retning af noget, som kan udvikle sig til et fast forhold.

Man er virkelig "langt ude på landet" i bogen. Her er det den lille by med det lille politikorps, man møder. Her er det firhjulstrækkeren, og ikke Cadillacen der kører på landevejen.

Man får en tydelig fornemmelse af lillebyen og dens omgivelser.   

Politiarbejdet er meget realistisk beskrevet, og bogen berører i høj grad også, hvad der sker, når en fra politikorpset dræber i nødværge.

Bedst som man tror, at nu har man styr på det hele og for så vidt også føler, motivet er rimelig logisk, kommer der en helt overraskende slutning på bogen. En slutning, som kun en dygtig forfatter kan udtænke den.

Jeg ser i den grad frem til at læse Linda Castillos næste bog, "Meldt savnet"

5 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

People´s Press 2014 – 364 sider

Forlagets beskrivelse

Katrine forelsker sig i den karismatiske og velhavende Thomas, der installerer hende i en herskabslejlighed på Frederiksberg. De venter deres første barn, alt virker så perfekt, men så går det galt. 

For den tilsyneladende velfungerende Katrine ændrer sig voldsomt, da hun bliver gravid. Hun føler sig overvåget, hun er fyldt af uro, og hun gør mærkelige ting, som hun ikke kan huske bagefter. Efter fødslen udvikler Katrine en alvorlig fødselsdepression? Ønsker hun virkelig at skade sit barn? Det bliver både hun selv og omgivelserne efterhånden overbeviste om. Først da alt er ramlet, begynder Katrine at ane, at der måske er god grund til al hendes uro – og at det er andet og mere end hendes eget syge sind, der hjemsøger hende for at gøre hende ondt. 

”Babyalarm”er en isnende, psykologisk thriller af Vibeke Dorph, et nyt spændende navn på den danske krimi scene.

Under normale omstændigheder havde jeg ikke kunnet finde mig i at læse en roman, som på de første 100 sider i den grad er en "tøseroman" med kærlighedsproblemer, graviditet, dramatisk fødsel, amning, bleskift, mødregruppe og fødselsdepression. Når jeg alligevel har fortsat læsningen, skyldes det, at forfatteren ind imellem tilsætter nogle små "spændings- og gyserdrys", som skærper interessen. Disse "drys" øges som bogen skrider frem, og efterhånden udvikler bogen sig til at blive en yderst spændende gyser.

Bogens hovedperson, Katrine er sammen med kæresten Thomas og de to veninder Helle og Belinda yderst realistisk beskrevet, men også de mere perifere personer er realistiske. Det gælder også et par småkriminelle, som man møder mod bogens afslutning.

Vi bevæger os især i de mere velstående miljøer i København og dens forstæder.

Da forfatteren på egen krop har følt, hvad en fødselsdepression er, må beskrivelsen af den, som Katrine udsættes for, antages at være yderst realistisk. Forfatteren også mere end antyder, hvordan omgivelserne til en depressionsramt kvinde ikke umiddelbart har forståelse for hendes problemer. Det gælder familie, venner og såmænd også behandlersystemet.

Ud over temaet om fødselsdepression er et af bogens store temaer, hvad svigt i sin yderste konsekvens kan føre med sig, og hvordan den, der svigter ikke selv indser dette faktum.

Bogens mange "tøsesager" på de første mange sider vil givet medføre, at mange mænd opgiver læsningen, men det er ærgerligt, for bogen udvikler sig til at blive en ren gyser.

Jeg vil også mene, at bogen med sit forholdsvis lille persongalleri, vil egne sig glimrende til at blive filmatiseret.

 4 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Forlaget Davidsen 2014 – 442 sider

Forlagets beskrivelse

Anna og hendes venner havde som børn deres fædres fulde bevågenhed. Dette var en velbevaret hemmelighed, som fædrene vogtede nidkært over. Systematisk blev børnene indkapslet i en verden, hvor de som mennesker ikke eksisterede.  

Anna forsøger som ung kvinde at slippe fri af fortidens dystre lænker. Men fortiden vil ikke slippe sit tag i hende, og et tilfældigt møde sætter en livsfarlig lavine i gang.  

Vicepolitikommissær Karsten Bruun står nede i de lange og kønsløse kældergange under Herlev Sygehus og betragter måbende det makabre syn af en død mand siddende i en udtjent kørestol, iført en grotesk maske.  

Da ofrets identitet bliver kendt, leder det tankerne hen på et dødsfald tidligere på året. Karsten Bruun og hans team aner nogle meget ubehagelige sammenhænge, der sender dem på en rejse ind i et univers, som fremkalder væmmelse, ubehag og afmagt. Det går op for politiet, at de ikke er alene om at bekæmpe uretfærdigheder og forbrydelser. Nogen er kommet dem i forkøbet, og spørgsmålet er, om de kan indhente forspringet.  

MEN MOR KOM IKKE er Birgitte Bidgau-Davidsens første roman i serien om vicepolitikommissær Karsten Bruun.

"Men mor kom ikke" har pædofili som hovedtema. Emnet behandles på en yderst sober måde, og læseren spares for detaljerede beskrivelser af, hvad ofrene udsættes for. Alligevel evner forfatteren at gøre det helt klart for læseren, hvad det er, der sker med børn, der udsættes for pædofile mænds handlinger.

Da bogen ses fra både de pædofiles og ofrenes synsvinkel, får læseren et godt indtryk af de tanker, der rumsterer i hovedet på både gerningsmænd og ofre. Således erfarer læseren, at den pædofile ikke opfatter sig selv om en forbryder, men som en oprigtig børneven.

Bogen beskriver også, hvordan mødre til de krænkede børn ofte lukker øjnene for, hvad deres børn udsættes for.

Også temaet om den hjemvendte Afghanistansoldat er med i bogen. Man får et udmærket indtryk af, hvilke traumer hjemvendte soldater kan bære rundt på.

Kærlighedstemaer spiller også med i bogen, og de tre temaer bliver efterhånden blandet sammen og kommer til at udgøre et hævntema.

Bogen springer i tid og sted, så man følger ofrene som både børn og voksne. Desuden følger man også krænkerne over en årrække.

Hvis nogen fejlagtigt skulle tro, at pædofili kun foregår i lavere sociale lag, viser bogen, at de øverste sociale lag har lige så mange pædofile.

Man skal et godt stykke ind i bogen, før selve krimiintrigen tager sin begyndelse. Det sker i forbindelse med, at en af de pædofile findes dødpå en måde, der til at begynde med opfattes som et selvmord.

Herefter ses en meget stor del af handlingen ud fra flere af efterforskernes synsvinkel, hvilket er med til give et differentieret billede af handlingen.

Det polititeam, der efterforsker dødsfaldet, er udmærket beskrevet og ganske realistisk. Således har forfatteren ganske fint styr på det politimæssige, omend der ikke er noget, der hedder sædelighedspolitiet og ordenspolitiet længere.

Berettiger pædofili også til, at der øves selvtægt? Også dette tema tages op i bogen.

Jeg synes på alle måder, at bogens indhold er relevant og faktisk også godt beskrevet, men desværre rummer den i særdeles høj grad alt for mange beskrivelser af personernes privatliv. Det gælder for alle personerne. Jeg er helt indforstået med, at privatlivs­beskrivelser er med til at karakterisere personerne, men her er der i alt for høj grad kommet for mange detaljer med.

Et eksempel er kap. 30, hvori beskrives hvordan et medlem i polititeamet holder komsammen og fortæller i deltaljer, hvordan han friede til sin kæreste. Et andet er beskrivelsen af polititeamets vinterbadeklub i kap. 42.  Jeg kunne give utallige eksempler på, hvor der er overflødige beskrivelser, der efter min mening kun er fyldstof. Et godt råd kan derfor være, at forfatteren i sin næste bog forsøger "at skære ind til benet" og dropper alt fyldstoffet.

Stilistisk skriver forfatteren ind imellem på en lidt udefinerlig gammeldagsmåde. Fx "Selvom han på det sidste havde erfaret, at hans manddom ikke længere var, hvad den havde været, så kunne han konstant mærke følelsen af Maria i sine lænder."

Ligeledes er det lidt usædvanligt, at hvert kapitel indledes med en overskrift, der fortæller, hvad kapitlet handler om.

Bogens temaer er særdeles vedkommende, og bogen er på mange måder også spændende, men alle de overflødige tanker og beskrivelser gør, at den hos mig ikke kan opnå mere end 3 krimihjerter ud af 5.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2014 – 348 sider

Forlagets beskrivelse

Carl-Johan Vallgren indleder med SKYGGEDRENGEN en serie spændingsromaner med Danny Katz som hovedperson.  

Sommeren 1970 forsvinder en lille dreng fra en tunnelbane­station i Stockholm. En fremmed kvinde hjælper ham op ad trapperne – og væk er han. Mange år senere forsvinder også drengens bror, Joel Klingberg.

Joels kone henvender sig til Danny Katz, Joels gamle soldaterkammerat, et sprog- og computergeni med en blakket fortid, og beder ham om hjælp. Katz har brug for pengene og går med til at forsøge at finde Joel, men opdager snart, at der er mange hemmelig­heder i den rige og mægtige Klingberg-familie. 

Til sidst har Katz intet andet valg end at tage til Den Dominikanske Republik, hvor grunden til Klingberg-­familiens formue blev lagt, til et sted, der er præget af historien, kolonimagten og slavehandlen, af folkelig overtro og vold.

I den velskrevne spændingsroman ”Skyggedrengen” møder vi hovedpersonen, Danny Katz, som i lighed med mange andre hovedpersoner i tidens krimier, har levet et liv i samfundets skyggeside. I Katz’ tilfælde med både kriminalitet og stofmisbrug til følge.

Imidlertid er det lykkedes for Katz at komme ”oven vande” og få sig et lille firma i it-branchen.

Katz har mange talenter og inddrages nu i eftersøgningen af en forsvunden soldaterkammerat. Det bringer ham ind i et velhavermiljø, som i øvrigt beskrives på bedste vis, hvilket også gør sig gældende med alle de andre miljøer, man læser om.

I sin ”mørke” ungdomstid, havde Katz en veninde, Eva, som også har en stor hovedrolle i bogen. Hun har er også kommet ud af misbrugsmiljøet og arbejder nu i Bagmandspolitiet. Hun involveres også i mysteriet om Katz’ forsvundne soldaterkammerat, og hun og Katz kommer ud for mange dramatiske situationer. Eva er fraskilt, og har store problemer i forholdet til ex-manden.

Alle bogens personer er troværdige og persongalleriet spænder vidt fra personer i samfundets bund til personer i samfundets top.

Intrigen er efter min mening lidt indviklet, men meget spændende, og efter endt læsning kan man konstatere – som i den virkelige verden -  at der findes kriminelle personer i alle miljøer.

4 krimihjerter ud af 5