Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

People´s Press - 314 sider

Forlagets beskrivelse: 

“Det fjerde offer” er Mari Jungstedts niende bind i krimiserien om politiinspektør Anders Knutas og hans kollega Karin Jacobsson.

Et drabeligt væbnet røveri begås en sommermorgen på Gotlands Vestkyst. Tre gerningsmænd overfalder en pengetransport, og jagten efter røverne ender ud i, at man finder liget af en af gerningsmændene ved røvernes gemmested. Men hvorfor? Hvorfor har de to røvere dræbt deres medsammensvorne?

Formår Anders Knutas at løse gåden i ”Det fjerde offer” eller bliver han distraheret af sine egne hemmelige følelser for sin kollega, Karin Jacobsson? Kan Karin Jacobsson overhovedet koncentrere sig om mysteriet, når hun tydeligvis sørger over sin mistede datter?

Et drabssted, et røveri af en pengetransport, politigården i Visby, Johan og Emmas hjem (kendte figurer i Jungstedts krimiunivers), en mystisk mand på en ødegård, flashback til 1994, ægteskabelige problemer hos politimanden Anders Knutas og hans kone Line. Så er handlingen i gang i "Det fjerde offer".

Bogens personkarakteristikker er troværdige og i orden. Det er interessant at læse om de unge kriminelle, der er skildret i bogen. Man kan ikke sige, de er usympatiske, men som følge af en elendig barndom, er de havnet, hvor de er.

De forskellige miljøer, man meget hurtigt præsenteres for i bogen - og de spænder vidt fra velhavermiljøer over misbrugsmiljøer til rockermiljøer - er realistiske.

I lighed med mange andre femikrimier - og det må denne bog nok karakterises som værende - gøres der meget ud af at beskrive de forskellige personers gøren og laden, der relaterer til deres hverdag med glæder og sorger. I nogle krimier kan disse beskrivelser føles som en ørkenvandring. Det synes jeg ikke, de er her. Her uddyber de personernes karakteristika på en vedkommende måde.

Det skaber også god variation, at handlingen ses fra flere personers synsvinkel.

Bogen er om ad mange temaer. Stofmisbrugstemaet fylder en del. Det samme gør temaet om sammenhold - her især med udgangspunkt blandt kriminelle. Kærlighed og nyforelskelse er også et tema.

Efter endt læsning er der ingen uafklarede spørgsmål, og afslutningen kan til fulde accepteres.

4 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Politikens forlag – 368 sider

Forlagets beskrivelse

Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.
Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.

"Akrash" er en særdeles velskrevet spændende, men også meget trist krimi. Når bogen  beskrives som værende trist, skyldes det den deroute Axel Steen udsætter sig selv for, som følge af sit store misbrug af både narko og spiritus. Denne deroute beskrives uden omsvøb og i al sin nedværdigende gru.

Selv om Axel Steen befinder sig "helt nede i møget" og kæmper hårdt mod sine indre dæmoner, formår han dog at kæmpe mod sine ydre fjender, omend denne kamp er meget hård og brutal, og Axel bliver i den grad udsat for nogle brutale udfordringer.

Aksel Steens ex-kone, Cecilie Lind spiller også en stor rolle i bogen. Hun er efter endt barselsorlov tilbage på banen som forsvarsadvokat. At hun tilmed skal forsvare Axel Steens fjende, bandelederen Moussa, skaber en noget speciel situation. Desuden er hun kæreste med vicepolitidirektør Jens Jessen, som repræsenterer anklagemyndigheden mod bandelederen Moussa. Det skaber i høj grad noget af et problemfelt, som medfører en voldsom belastning for Cecilie.

Gennem Cecilies arbejde som forsvarsadvokat får man et indblik i, hvordan en forsvarsadvokat arbejder, når en person, som man ved, er kriminel, skal forsvares.

Bogen beskriver også på bedste vis det kriminelle indvandrermiljø på Nørrebro, hvor meget modbydelige typer på grufuld vis styrer miljøet, når det handler om salg af euforiserende stoffer.

Det er ikke just et beundringsværdigt politimiljø, som bogen beskriver. Ifølge bogen hersker der stor uenighed og konkurrence mellem det "almindelige" politi og PET. I det hele taget er der en del mindre flatterende beskrivelser af forholdene inden for politiet bl.a. med beskrivelser af interne magtkampe.

I ”virkelighedens verden” har der i øvrigt lige (maj 2014) været en kommissionsundersøgelse af netop forholdet mellem PET og det ”almindelige” politi i forbindelse med ”Blekingegade-sagen”.

Personbeskrivelserne i bogen er rigtig gode. Man tror på de personer, man læser om. Det gælder både, når det er sympatiske såvel som usympatiske personer, der beskrives.

I og med at handlingen ses fra forskellige synsvinkler, kommer man godt ind under huden på personerne.

Ligeledes er der også mange gode og forskellige miljøbeskrivelser.

Som læser tror man, at man har fuldt styr på intrigen, men på visse områder, formår Jesper Stein alligevel at ”snyde” læseren.

Ind imellem skal læseren være noget koncentreret for at holde styr på sammenhængen i bogens intrige og de forskellige personers relationer til hinanden, men alt går op til sidst.

5 krimihjerter af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Politikens Forlag 2014 – 319 sider

Forlagets Beskrivelse:

Hans Davidsen-Nielsen er journalist og forfatter, og står bag “Hypokonderens død”, som er hans skønlitterære debut. Hans Davidsen-Nielsen har tidligere skrevet bøger om danske efterretningstjenesters historie.
“Hypokonderens død” handler om den 47-årige Morten Richter, hvis liv er gået i stå med et arbejde på et universitet, hvor han ikke har lyst til at være, og med en titel som alenefar, som ikke just er det mest tiltalende.
En stillingsannonce fra Forsvarets Efterretningsvæsen FET fanger dog hans blik, og pludselig ændrer hans liv sig drastisk. Fra at have et trivielt liv med ens hverdage, befinder han sig pludselig i en hæsblæsende verden med efterretninger i USA og Pakistan.

Bogen må vist nærmest betegnes som en stille og rolig thriller. Der er ikke meget hæsblæsende action i den.

Bogen virker meget realistisk og kan på en mådedeles op i to dele. En del der handler om den private Morten Richter, og en del der handler om efterretningsmanden Morten Richter.

Der gøres i bogen meget ud af at beskrive Morten Richters privatliv. Han er, som titlenantyder hypokonder, og vi hører om, hvordan hans frygt for at blive ramt af alvorlig sygdom præger hans liv. Skæbnen vil, at han bliver ramt af kræft, og vi følger nu de voldsomme problemer, det medfører.

Bogen fortæller også om Morten Richters forhold til sin fraskilte kone og unge teenagedatter. I modsætning til så mange andre bøger hører man her om et godt forhold mellem skilte.

Morten har et rigtig godt forhold til datteren, hvis opvækst ligger ham meget på sinde.

Vi hører også om Mortens gode forhold til en pakistansk kioskejer, som han gennem mange år har hjulpet med at blive - om ikke helt integreret -  så dog til at være en velfungerende indvandrer.

Ud over hovedpersonerne møder man også nogle bipersoner. Fælles for begge kategorier er, at de skildres troværdigt.

Bogens forskellige miljøer er ligeledes troværdige.

Efter mange år på Københavns Universitet som underviser og forsker mistrives Morten mere og mere på jobbet. Han søger og får job hos FET, men må sige farvel til tjenesten pga. kræftsygdommen, inden han overhovedet er kommet i gang. Det forhindrer ham dog ikke i at få et ”freelancer-job” som ”agent”, hvor han bliver udsendt til Pakistan.

Beskrivelsen af det Pakistan, han sendes til og de hændelser, han kommer ud for, virker yderst realistisk.

Bogens beskrivelse af FET’s teknik og arbejdsmetoder virker egentlig meget troværdig, selv om nogen af de overordnede i tjenesten er lidt for meget familiemæssige relationer til hinandenog skildres som typiske overklassemennesker.

Bogen konstaterer også, at der ikke er meget James Bond over en FET-agent, og at ”agenten på gulvet” kun er en lille brik i de overordnedes spil.

I lighed med andre danske thrillers, beskrives også her det dårlige forhold, der åbenbart er mellem PET og FET. Er der mon noget om snakken? Forfatteren Hans Davidsen-Nielsen har jo stor baggrundsviden om efterretningstjenesterne.

Bogen er velskrevet, men jeg synes, beskrivelsen af Mortens Richters privatlivsproblemer fylder for meget, og spændingsniveauet er heller ikke særlig højt. 

3 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Politikens forlag – 397 sider

Forlagets beskrivelse: 

Dicte Svendsen kæmper med stærke udfordringer efter at være blevet voldtaget; Tvangstanker banker på og gør livet ganske uudholdeligt.
I hendes forsøg på at holde sammen på sig selv og sit liv, opsnuser hun en sammenhæng i mellem nogle pludselige mord, som finder sted i sin nærhed. En ung studerende findes voldtaget og dræbt på bestialsk vis, og hun er hverken den første – eller sidste.
I “Kød og blod” kaster Dicte sig, som freelancejournalist, ud i at skulle finde den skyldige, og det bliver en massiv udfordring for den traumatiserede kvinde.
“Kød og blod” er en sindsoprivende krimi, skrevet af Elsebeth Egholm, som handler om menneskets vilje til at overleve og til at få retfærdighed til at ske fyldest.

Når man som jeg har været i Aarhus utallige gange, er det en fornøjelse at læse Elsebeth Egholms beskrivelser af det indre Aarhus. På samme tid glædes jeg over at læse om alle de for mig kendte steder, der i øvrigt beskrives i bogen. Det er med til at styrke troværdigheden i bogen.

I det hele taget er bogen fuld af troværdighed. Man tror på de personer, der er med i bogen. Dicte Svendsen er her i bogen dybt traumatiseret som følge af den voldtægt, hun blev udsat for i Elsebeth Egholms foregående bog, "Eget ansvar". Selvfølgelig er Dicte godt selv klar over sine traumer, men er ikke meget for at søge den hjælp, hun har brug for. Hun mener, hun bedre kan arbejde sig ud af problemerne. Hun er ikke længere avisjournalist, men arbejder som freelancer.

Hun har derfor god mulighed for at involvere sig i opklaringen af de uhyggelige drab, der finder sted i bogen. I lighed med tidligere krimier med Dicte, viser hun også her i bogen store færdigheder som efterforsker.

Også efterforskeren John Wagner, som er den ledende efterforsker i bogens drabssager, er troværdig. Hans frustrationer over ikke at kunne "få hul" på sagen og fortvivlelsen over, at hans søn måske ved mere end godt er om et af drabene, er godt beskrevet.

I den forbindelse kan jeg dog godt have mine tvivl om, hvor vidt det er muligt for en politimand at medvirke i en drabssag, hvor hans søn er potentiel morder.

Ellers synes jeg, at politiarbejdet er særdeles godt og realistisk beskrevet. Fx det faktum at det ikke kun er en lille flok efterforskere, der forsøger at opklare en forbrydelse, men en stor gruppe, der dagligt bliver briefet. Også de politifolk, der er med i inderkredsen af efterforskningsteamet er mennesker af kød og blod.

Jeg hæfter mig ved, at John Wagners overordnede, Hartvigsen har titel af vicekriminalinspektør. Det er en titel, som ikke bruges i dag, men i og med at han nok har haft titlen inden Politireformen af 2007, må han godt bruge den. Hartvigsen er netop typen på en person, der hænger fast i fortiden og derfor har bevaret sin titel.

Af andre vigtige og velbeskrevne personer i bogen er Dictes søn Peter, som er i et evigt opgør med sin kriminelle fortid.

"Kød og blod" er bygget op ikke i mindre end fire parallelle handlingsforløb. Et forløb ses ud fra Dictes synsvinkel, et andet forløb er set fra John Wagners synsvinkel, et tredje er set fra Peters synsvinkel og endelig et fjerde forløb set fra den unge kvindelige dyrepasser Ninnis side.

Det kan selvfølgelig ikke undre at disse fire handlingsforløb krydser hinanden.

Nogle læsere vil måske kritisere, at der er for mange "privatlivsbeskrivelser" i bogen. Det synes jeg imidlertid ikke. Disse beskrivelser styrker efter min mening bogens troværdighed.

At ulven nu igen er kommet til Danmark efter mange års fravær spiller også en rolle i bogen. Som følge af en grundig research, får Elsebeth Egholm nemlig ulvens tilbagekomst flettet ind i krimiintrigen   

Selvfølgeligkan man sige, at tingene i handlingen passer lidt for godt til hinanden, og det er bogens svaghed, men det må accepteres som en forfattermæssig frihed.

Afslutningen i bogen er særdeles spændende, men trods alt nok lidt for spektakulær, men det gør ikke noget, for som læser er man rigtig godt underholdt hele bogen igennem.

4 krimihjerter ud af 5

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof – 477 sider

Forlagets beskrivelse:

Fabian Risk er 43 år og arbejder i politiet. To af hans kolleger blev dræbt under efterforskingen af en kompliceret sag, og Risk beslutter at forlade Stockholm og begynde på en frisk i sin fødeby Helsingborg. Risk kommer til Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn midt i en smeltende varm juli, og det er meningen, at Risk skal starte sit nye liv med en seks uger lang sommerferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet - han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af. Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden. Og hvor han i høj grad selv kan komme til at spille en rolle.

Når man går i gang med at læse en bog på 477 sider, tænker man umiddelbart, om den formår at holde ”dampen” oppe fra start til slut. Efter endt læsning er der kun ét svar: JA.

”Offer uden ansigt” er en fantastisk spændende, velskrevet og medrivende bog, som det ikke tog mig lang tid at komme igennem.

Ud over det meget spændende opklaringsarbejde omhandler bogen også, hvordan grov mobning i skoletiden præger et menneske livet igennem. I øvrigt et tema som er og har været meget oppe i medierne i et stykke tid.

Et knap så meget omtalt emne om det at være overset i barndommen spiller også en meget stor rolle i bogen. Her kunne jeg godt have tænkt mig at komme med nogle betragtninger, men undlader for ikke at røbe noget i bogen.

Andre mindre temaer i bogen kan næves: parforholdet, far/søn-forholdet, og arbejdspladsproblemer.

Personbeskrivelserne i bogen er yderst troværdige, og da handlingen i bogen beskrives fra flere personers synsvinkel kommer man til at kende personerne særdeles godt.

Hovedpersonen, efterforskeren Fabian Risk er holdspiller, men så sandelig også individualisten, der går sine egne veje. En type man kender fra utallige andre krimier. Han har sine personlige problemer i forholdet til konen, Tove og til sønnen Theodor. Også følgerne af et skuddrama, han var en del af, da han var ved Stockholms politi, præger ham.

Fabian Risk er en dygtig efterforsker, der i den grad bliver personlig involveret i drabssagen, da drabsofrene er hans klassekammerater fra skoletiden i Helsingborg.

Et sted i bogen antydes det også, at efternavnet ”Risk” passer til ham, hvis man tager i betragtning at ”risk” er det engelske ord for ”risiko”.

En anden vigtig og interessant person er den danske politikvinde Dunja Hougaard, som også deltager i drabsefterforskningen, da den har tråde til Danmark. Når handlingen ses fra hendes synsvinkel er den præget af det dårlige forhold, hun har til sin mandlige chef.

Selv om det polititeam, der skal opklare de mange drab, ligner de teams, vi ofte læser om i diverse krimier, er personerne godt og troværdigt beskrevet og selve politiarbejdet med alt, hvad det indebærer, virker også troværdigt. Måske lige med undtagelse af, at hele teamet afbryder al efterforskning for at gå til grill-party hos en af efterforskerne. Vi hører heller ikke meget til, at der må være utallige andre politifolk ud over teamet med i drabsefterforskningen.

Om det er forfatteren eller oversætteren, der ikke har helt styr på politiet i Danmark, ved jeg ikke, men at beskrive Dunja Hougaard som ”kriminalassistent på kriminalafdelingen i København” er ikke korrekt. Hverken titel eller afdeling eksisterer længere. Det hedder politiassistent og ”Afdelingen for personfarlig kriminalitet”.

Bogen indeholder nogle meget gruopvækkende scener og har et højt spændingsniveau.

Der er i øvrigt også lidt om ”Danmark-Sverige forholdet” i bogen, men mest med et humoristisk twist.

Hvordan kan det i øvrigt være, at kaffen på politistationer verden over, for det meste er udrikkelig? Det er den også på politistationen i Helsingborg.

Bogen hører til blandt de mest spændende, jeg længe har læst.

5 særdeles store krimihjerter.