Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Turbine 2014 – 344 sider

Forlagets beskrivelse:

Selma Eliassen er forsker, epidemiolog og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. På vej til en jubilæumsfest på Panum Instituttet bliver hun kontaktet af sin gamle studiekammerat Juliane. Hun vil drøfte noget vigtigt med Selma til festen. Julie forsvinder sporløst, inden Selma når at tale med hende. Hun bliver fundet død i en scanner i kælderen på Rigshospitalet. Et lig bliver fundet i Fasanskoven. Ved første øjekast et tilfældigt drab. Men det viser sig at den dræbte led af en ganske særlig sygdom. Pest. I Moskva dør en ung mand under lignende omstændigheder og Overvågningstjenesten involveres via Interpol. Selma Eliassen gør en uhyggelig opdagelse. Pestbakterien er genmanipuleret – den er menneskeskabt.

”Sort død” er meget velskrevet, læsningen glider i et behageligt flow. Bogen er spændende og er mere en thriller/spændingsroman end en krimi i gængs forstand.

Der er en del personer at holde styr på til at begynde med, men efterhånden som bogen skrider frem, skiller personerne sig ud.

”Sort død” er den tredje bog, i en serie om Selma Elisassen. Undertegnede har ikke læst de to foregående bøger, og jeg savner derfor lidt mere kendskab til hende. Det gør sig også gældende, hvad angår hendes veninde Lisa. Ligeledes mangler jeg noget mere kendskab til lederen af efterforskningen, Ian Buchanan.

Bogen rummer mange interessante personer. Flere med excentriske træk.

Bogens ”skurk” følges bogen igennem, uden man dog får noget kendskab til, hvem han er. Det afsløres først sidst i bogen. At der er tale om en galning, er man ikke i tvivl om.

Ud over at være en gængs spændingsroman/thriller giver bogen også en glimrende indsigt i pestbakteriens farlighed, hvis den bruges i bakteriologisk krigsførelse og i terrorøjemed.

Desuden trækker bogen også interessante spor tilbage til nazitiden, og viser hvordan nazismen stadig har tag i nogen af nutidens mennesker.

Ingen tvivl om at Lotte Petri har foretaget en meget grundig research i forbindelse med skrivningen af bogen.

Selv om der er meget realisme i bogen –, så rummer den også noget urealistisk indhold, der dog ikke kammer over. Her tænker jeg især på bogens sidste del, men selvfølgelig skal det accepteres i en spændingsroman.

Bogen opererer meget med begrebet seriemorder. Jeg synes imidlertid ikke, at der er tale om den traditionelle seriemorder i og med at de drab, der finder sted udspringer fra en gruppe. Normalt er en seriemorder en ”ensom ulv”.

4 krimihjerter

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Forlaget Kunstart - 304 sider

Fra forlagets omtale af bogen:

Titlen: ”LÅNT IDENTITET” leder straks læsernes tanker hen på et af de største problemer som man dagligt hører om via pressen, nemlig om hvordan kriminelle kan hacke sig ind i de flestes computere, og derved skaffe sig adgang til folks bankkonti og hvad værre er, overtager folks identitet. Handlingen i denne roman har i allerhøjeste grad noget med dette problemkompleks at gøre. Har man blot læst nogle få sider af denne bog, så opdager man hurtigt, at der er tale om en på flere måder helt anderledes krimi. I bogen møder man nogle offentligt kendte personer, der har accepteret at optræde i bogens handling som sig selv og delvist med egne replikker, bl.a. forsvarsadvokat Merethe Stagetorn, sexolog Joan Ørting, sognepræst Poul Joachim Stender og dommer Peter Garde. Handlingen er flettet ind i de faktiske begivenheder, som fandt sted fra 2006 til 2008.

På plakaten, som jeg så på Krimimessen for denne bog, giver ”Forlaget Kunstart” udtryk for, at ”Lånt identitet” bliver ”Årets krimi”. Det tror jeg ikke, den bliver. Krimiintrigen er for så vidt god nok. Det er fint at lade den flygtede og drabsdømte Sebastian Wegner agere som en attraktiv kvinde; men der er for meget andet, der ikke er i orden.

Det er en nytænkning, at bogens kapitler alle indledes med en billedvignet kreeret af forfatteren selv. Billedet passer på kapitlets indhold, men denne nytænkning siger ikke mig noget.

At bogen har personer fra det virkelige liv, fx forsvarsadvokaten Margrethe Stagetorn og sexologen Joan Ørting virker efter min mening temmelig søgt og ganske overflødigt.

Bogen er fyldt med mange temaer spændende fra diverse beskrivelser af transvestitter og homofiles seksualitet til rockeres gøren og laden. 

Og så er den i den grad fyldt med alt for meget udenomssnak og uvedkommende beskrivelser af dette og hint. Der mangler ganske enkelt at blive skåret ind til benet.

At bruge flere sider på to bryllupstaler er mig komplet uforståeligt, og adskillige steder i bogen mangler jeg fokus på handlingen.

Jeg kunne heller ikke lade være med at hæfte mig ved, at bogens typografiske opsætning bestemt ikke ligner den gængse, idet linjerne skifter med at ”stå i klumper” og som enkeltstående linjer. Det virker irriterende.

På mig virker det desuden generende, at bogen benytter ”kreativ kommatering”. Jeg synes, at det forstyrrer et naturligt læseflow.

Bogens hovedperson, Sebastian Wegner anholdes den 12. januar og får allerede sin dom i april. Det er fuldstændig urealistisk, at en domsfældelse går så stærkt.

Jeg bemærker også, at bogen begynder med et langt, og synes jeg, alt for selvpromoverende forord.

Smag og behag er forskellig. Nogen synes sikkert noget andet end mig, som nøjes med at give 2 krimihjerter.

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Gyldendal 2013 – 471 sider

Forlagets beskrivelse:

”Svalens graf” er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord. Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?

Ingen tvivl om at Sidsel-Jo Gazan er en velskrevet, begavet og spændende roman, som indeholder adskillige temaer.

De tre vigtigste temaer er et videnskabeligt tema om børnevaccination, et tema om en familie og dens åbenlyse og skjulte problemer og endelig et drabsefterforskningstema.

Ud over disse temaer spiller også temaer om alvorlig sygdom og samlivsproblemer meget ind.

Disse temaer blander sig med hinanden hele bogen igennem, og det er bogens svaghed set ud fra, at den dybest set er en krimi. Krimiintrigen drukner lidt i alt det andet.

Bogen har et stort persongalleri, men fælles for alle personbeskrivelser er, at de er yderst troværdige. Som læser kommer man virkelig til at lære personerne godt at kende. Det gælder selvfølgelig især vicepolitiinspektør Søren Marhauge og forskeren Marie Skov, men også bogens andre personer får man godt ind under huden.

Selv om ”krimi-handlingen” jævnligt skubbes i baggrunden er den yderst troværdig. Folk, der læser mine anmeldelser, ved, at jeg kritiserer, når det politimæssige ikke er i orden. Det er det i denne bog.

Jeg havde ellers mine bange anelser, hvad det politimæssige angår, da jeg læste bagsideteksten på bogen, for her omtales Søren Marhauge som ”vicekriminalinspektør”.

Det er en lille smutter fra forlagets side, for Sidsel Jo-Gazan har helt styr på titler m.v. som fulgte efter den nye kriminalreform.

Uden at have helt overblik over den københavnske geografi, fornemmer jeg klart, at bogen foregår steder, der eksisterer i virkeligheden, og det sætter jeg stor pris på. Det styrker realismen i bogen, og netop realisme er meget kendetegnende for denne bog.

4 store krimihjerter ud af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Politikens Forlag 2014 - 378 sider

Forlagets beskrivelse:

En sommerdag i 1986 vågner ni-årige Jana Berzelius op på sygehuset. Hun ved ikke, hvem hun er og kan intet huske. Seksogtyve år senere har hun succes som anklager og får den opgave at lede forundersøgelsen i forbindelse med det opsigtsvækkende mord på Hans Juhlén, chef for Migrationsværket i Norrköping.
Sammen med kriminalkommissær Henrik Levin og kriminalinspektør Mia Bolander indleder hun et samarbejde for at opklare sagen. Endnu et lig findes - denne gang et barn, og alt tager en uventet drejning, da det viser sig, at sporene leder hen mod den døde dreng. Og jo mere Jana graver i hans historie, jo nærmere kommer hun sin egen. Og den er mørkere og blodigere end hun i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig.
Kan hendes kolleger stole på hende? Og hvorfor klør hendes mærke i nakken så frygteligt?

Emelie Schepp har skrevet en særdeles spændende krimi/thriller. En page-turner faktisk.

Bogen starter med et mord på chefen for Migrationsværket i Norrköbing, tilsyneladende et ”almindeligt” skuddrab. Snart viser det sig imidlertid, at det er et ”ualmindeligt” drab. Efterfølgende finder flere drab sted.

Samtidig med at man følger efterforskningen af drabssagerne, følger man en parallel handling, hvor man via en lille piges oplevelser følger noget, der med det samme giver mindelser om menneskesmugling.

Ikke overraskende krydser de to handlingsforløb hinanden, som bogen skrider frem.

Den politimæssige del af efterforskningen virker for så vidt realistisk nok. Når der alligevel er et lille forbehold skyldes det, at bogens hovedperson Jana Berzelius, som er den anklager, der tilknyttes sagen, foretager sig handlinger, som trods alt ikke er helt realistiske, men til gengæld særdeles spændende.

(I Sverige er en anklager tilknyttet en kriminalsag tidligere, end det er tilfældet i Danmark.)

Politifolkene, drabschef Gunnar Öhrn og efterforskerne Henrik Levin og Mia Bolander, agerer på troværdig vis i efterforskningen med alt, hvad det indebærer af undersøgelser på drabssteder, anholdelser og forhør.

Politifolkene er mennesker af kød og blod, hvilket også uddybes ved, at man følger dem på hjemmefronten og hører om parforholdsproblemer, børn, rod i privatøkonomien osv.

Bogens titel ”Mærket for livet” har dobbeltbetydning. Som man ser på bogens forside er der i bogstaveligste forstand tale om en tatovering, men i overført betydning har titlen i høj grad også noget at gøre med, hvordan forfærdelige oplevelser mærker et menneske

Og forfærdeligt er det, som overgår de indsmuglede mennesker.

Uden at røbe noget skal det siges, at selv om noget af det, der foregår i bogen, kan synes urealistisk i vores del af verden, så er inspirationen hentet fra en særdeles barsk virkelighed andre steder i verden.

Bogen er første del i en serie om Jana Berzelius. ”Mærket for livet” slutter med en sag, der rent opklaringsmæssigt er klart og fuldt beskrevet, men man fornemmer, hvorfor der kommer en 2. del.

4 store krimihjerter ud af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Peoples' Press 2014 - 316 sider

”Jeg sad over for den attenårige Kenneth på et lille kontor på Nakskov politigård. Han ville ikke have kaffe eller wienerbrød. Noget skulle han have, så jeg havde stillet et glas vand foran ham. Kenneth sad foroverbøjet med hænderne i skødet. En spinkel og almindelig dreng at se på og uden iøjnefaldende fællestræk med en klassisk kriminel. Det var en fremtoning, der stod i skærende kontrast til det, jeg havde set på gerningsstedet. Det passede bare ikke sammen. En ting var, at de havde begået et indbrud, og måske var de også lidt vrede på kroejeren, fordi han havde smidt dem ud, men hvorfor skulle de dræbe ham og hvorfor også hans trettenårige søn?”

Det makabre drab på kroejeren og hans teenagesøn er ét blandt mange drab, som Kurt Kragh har efterforsket gennem sin lange karriere i Rejseholdet. Han fortæller indgående om opklaringsarbejdet i udvalgte drabssager, men også om den helt specielle kultur i dansk politis rejsende eliteenhed. Og om sin udvikling fra grøn, uvidende politiaspirant til erfaren drabsefterforsker.

I ”At tænke som en morder” beskriver Kurt Kragh på en spændende og interessant måde sin tid som ved politiet.

Hovedvægten er lagt på den lange karriere, han havde i Rejseholdet.

Man hører om mange af de sager, som Kurt Kragh har været involveret i. Der er sager, hvor børn er involveret, drab i rockerkredse, tilfældige drab, drab i narkokredse, drab i indvandrerkredse, drab indenfor familien. Ja, der er vel næppe en drabstype, som Kurt Kragh ikke har været med til at opklare, men han fortæller også om drabssager, der ikke er blevet opklaret.

Man får en meget grundig indføring i, hvad der sker i forbindelse en efterforskning. Bl.a. hører man, hvad der foregår på gerningsstedet, når retsmedicinerne og folkene fra Kriminalteknisk afdeling rykker ud.

Man hører om anholdelser. I den forbindelse må man konstatere, at langt de fleste anholdelser sker uden dramatik.

Manfår også indsigt i, hvad der foregår i afhøringslokalet. Kurt Kragh fortæller, hvordan forskellige efterforskere betjener sig af groft sagt to forskellige afhøringsteknikker. Nemlig den traditionelle, hvor den, der afhører, bombarderer en mistænkt med spørgsmål, som han forventer svar på.

Den anden afhøringsmetode er den kognitive. Her gælder det om få den afhørte til selv at fortælle. Politimanden søger at skabe en afslappet stemning gerne over en kop kaffe. Den, der afhører, må gerne vise empati med den afhørte.

Kurt Kragh er en svoren tilhænger af gerningsmandsprofilering. Hvis man har en profil af en gerningsmand, er der måske noget i hans modus operandi, der kan lede politiet på rette spor. Måske profilen minder om en gerningsmand, man tidligere har efterforsket.

Kurt Kragh er en ærlig fortæller. Han fortæller åbenlyst om de konflikter, han har haft med sine overordnede. Ligeledes lægger han ikke skjul på sine egne mangler, når det handler om at gebærde sig på passende vis i samspillet med andre mennesker.

På den anden side er han heller ikke bange for at rose et væld af de samarbejdspartnere han har mødt gennem sin lange karriere.

Han fortæller om problemer med sit eget privatliv med bl.a. to skilsmisser til følge. Han fortæller om det at have en affære med et vidne i en sag, han efterforsker.

Kurt Kragh har gennem politiarbejdet interesseret sig meget for, hvad det er, der gør et menneske til en drabsmand. Han stiller også spørgsmål ved betydningen af den måde, der straffes på.

Sidst men ikke mindst begræder Kurt Kragh, at Rejseholdet er blevet nedlagt, og han lægger ikke fingrene imellem i sin kritik at de højt rangerende politifolk, der var bagmændene bag nedlæggelsen af Rejseholdet.

4 krimihjerter ud af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.