Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

EC Edition 2014 - 258 sider

En trykkende varm sommeraften bliver en 3-årig dreng bortført fra en tankstation i København. Kort efter finder politiet det stærkt mishandlede lig af en midaldrende kvinde i en lejlighed på den anden side af gaden. Thomas Nyland og hans team af efterforskere fra Københavns Politi får ansvaret for både at opklare drabet og finde den bortførte dreng. Det viser sig, at gerningsmanden har afspillet mystiske lyde på kvindens stereoanlæg under mishandlingen af hende, og snart efter dukker papirark med blyantsstreger og et gammelt kassettebånd med gruopvækkende optagelser op. Fund, der peger i retning af en ekstremt brutal og metodisk morder.

Bogen starter lige på og hårdt med en uddybende beskrivelse af en dræbt kvinde, så der er ingen tvivl hos læseren, hvad det er for en gerningsmand, man har med at gøre.

”Ritualet” må beskrives som en politiroman, idet handlingen ses ud fra de efterforskere, der skal opklare det brutale drab og en samtidig bortførelse af en 3-årig dreng.

I særdeleshed ses handlingen fra teamchef ved ”Afdelingen for personfarlig kriminalitet” ved Københavns Politi, Thomas Nylands synspunkt. Han er også den gennemgående hovedperson i Jens Østergaards to foregående krimier.

Jens Østergaard har helt styr på det politimæssige. Dog er jeg noget usikker på, hvorvidt Københavns Politi uden videre kan foretage efterforskning i Karise, uden at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er med på sidelinjen.

Thomas Nyland er en kæmpe på 120 kg og af jysk oprindelse. Han er dygtig og kompetent, men som følge af nogle barske oplevelser i en tidligere sag, har han også nogle psykiske problemer, som han dog forstår at holde i ave, når han er på job, men de dukker ofte op, når han er alene med sig selv. En lidt håbløs forelskelse sætter også sit præg på ham.

Også Thomas Nylands nære medarbejder, Martin Dahl har sit at kæmpe med, så det er ikke ligefrem heltetyper, der efterforsker drabet og bortførelsen, men mennesker af kød og blod.

Realistiske beskrivelser gælder også for bogens andre personer. Uden at der på nogen måde er et stort persongalleri i bogen, præsenteres man for mange forskellige mennesketyper. Interessante er i særdeleshed de personer, som er tilknyttet den sekt, der spiller en væsentlig rolle i handlingen.

I dagens Danmark findes der sekter, hvor mere eller mindre fanatiske mennesker finder et tilhørsforhold af den ene eller anden grund. Uden at komme nærmere ind på det her, er den beskrevne sekt i bogen en af de mere spektakulære af slagsen.

Hvorvidt bogens sekt er helt realistisk, ved jeg ikke, men faktisk skulle det ikke undre mig, for i medierne ser og hører man ind imellem om sekter, hvis fremfærd i den grad er grænseoverskridende.

Igen er det befriende at læse en bog på kun 258 sider. Jens Østergaard mestrer at skære ind til benet, når han skriver sine krimier, således hører vi fx ikke om store teammøder og meget detaljerede handlinger fra den kriminaltekniske side af efterforskningen, men man fornemmer alligevel, der foregår en efterforskning ud over den, man direkte præsenteres for.

4 krimihjerter af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

 Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2014 – 442 sider

Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi. Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven. 

Til trods for at Harry Hole og hans univers ikke er med i "Sønnen", er det en aldeles fremragende, spændende og medrivende bog.

Her skildres et Oslo, hvor "det onde" hersker. Her møder man bl.a. en fordærvet præst, en korrupt fængselsdirektør, pengegriske rigmænd, en forbryderbagmand af værste skuffe, narkodealere, forhutlede narkomaner og hjemløse.

Vi møder også personer, som repræsenterer "det gode" i form af en af bogens hovedpersoner den aldrende politimand Simon Kefas og hans unge kvindelige "lærling", Kari Adel. Vi møder også den unge kvinde, Martha, som er ansat på et herberg for misbrugere.

Bogen beskriver mange forskellige miljøer. Misbrugsmiljøet, rigmandsmiljøet, forskellige forbrydermiljøer, mere eller mindre almindelige miljøer og politimiljøet.

Midt mellem "det gode" og "det onde" befinder sig Sønnen/Sonny Lofthus, som på den ene side næsten er en Jesus-skikkelse og lever op til den religiøse betydning af begrebet "Sønnen" bl.a. ved at påtage sig andres synder. På den anden side er han en ubarmhjertig hævner, som man imidlertid med det samme ”holder med”.

Personbeskrivelserne er særdeles gode. Man tror på de personer, man læser om, og det gælder både de gode og de onde.

Der er mange temaer i bogen: Forbrydelser af mange slags, misbrug, far-søn forholdet. omsorg, forræderi, kærlighed, svigt og jalousi.

For politimiljøet gælder det, at Jo Nesbø har meget stor indsigt i, hvordan en efterforskning foregår. Det gælder også på det rent tekniske område.

Handlingen i bogen ses fra flere forskellige synsvinkler. I særdeles fra efterforskeren Simon Kefes’ og Sønnens synsvinkel.

Hele bogen igennem ved læseren, hvem det er, der begår forbrydelserne, omend man ikke helt præcis ved, hvorfor netop en bestemt person skal aflives. Det kommer der selvfølgelig en forklaring på, som bogen skrider frem.

Til trods for at bogen på utrolig mange felter er realistisk, kan man godt stille sig selv det spørgsmål, hvor realistisk det trods alt er, at Sønnen påtager sig skylden for andres forbrydelser, idømmes straf og indsættes i fængsel i over ti år for at få heroin. Pludselig sker der det, at Sønnen forvandler sig med et slag, flygter fra fængslet og bliver en udspekuleret hævner, som på spektakulær vis, kommer sine modstandere til livs.

Imidlertid er det ikke noget, som man spekulerer på under læsningen, fordi bogen er så utroligt spændende, men også fordi, beskrivelserne af Sønnens sind er yderst realistisk.

Som nævnt er personen Sønnen en helt klar pendant til Jesus, og bogen rummer en del religiøse hentydninger. Bl.a. navnene Martha, Maria og Markus.

Mon ikke også navnet Kari Adel skal associere til Kain og Abel?

Politimandens navn Simon Kefas' navn  en direkte henvisning til apostlen Peter. Han hed oprindelig Simon. Jesus gav ham tilnavnet Kefas, som betyder klippegrund.

Det religiøse slås allerede an, inden man overhovedet er kommet i gang med læsningen, idet der på en side for sig selv forrest i bogen står:

”Hvorfra han skal komme at dømme levende og døde”. Citatet er hentet fra trosbekendelsen i afsnittet, der begynder med ”Vi tror på Jesus Kristus….” I ”Sønnen” er det det, som Sønnen praktiserer, nemlig dømmer levende og døde.

5 store krimihjerter

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

 Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Ekstrabladets Forlag

(Lydbog 2013)

Vi kender ham fra de store drabssager som "Drabschef Ove Dahl, Københavns Politi", der udtaler sig om sidste nyt fra efterforskningen. Gennem sin 34-årige karriere ved politiet har Ove Dahl set det meste – og det værste. Nu fortæller han for første gang selv om nogle af de mest spektakulære sager, som han oplevede dem. Bl.a. sagen om det parterede lig fra det indre København og et stadig uopklaret kvindedrab. I alle sagerne har Ove Dahl været på pletten. Forfatteren tegner i bogen et nærgående portræt af drabschefen og skildrer gennem hans øjne den kriminalitet, der normalt serveres i småbidder gennem medierne. Underholdende og velfortalt mix af kriminalreportage om kendte drabssager og et portræt af kriminalinspektøren og drabschefen i København Ove Dahl.

Bogen er den første af to erindringsbøger om Ove Dahl. Bog nr. 2 hedder ”Drabschefen – nye sager”.

Bogen giver et glimrende billede af en del af de sager, som Ove Dahl har arbejdet med i sin tid i Drabsafdelingen ved Københavns Politi. Desuden hører man også lidt om den private Ove Dahl.

Ikke alle sager har været lige nemme at opklare, men heldigvis er de fleste af Ove Dahls sager blevet opklaret.

Det er klart, at Ove Dahl finder det meget utilfredsstillende, når ikke alt er lykkedes. Han nævner bl.a. drabet på en ung pige, der blev fundet dræbt i en kælder og lille pige, der blev fundet dræbt i en lyskasse.

I flere af de uopklarede drabssager, er Ove Dahl meget sikker på, at han ved, hvem drabsmanden er, men desværre har beviserne ikke været til stede.

I forbindelse med ”Den store nordiske rockerkrig” fortæller Ove Dahl om, hvordan attentater mellem Hells Angels og Banditos resulterede i flere drab.

Han kommer endvidere ind på, at mange indvandrere på grund af dårlig integration ofte tyr til voldelig adfærd, som kan indebære drab på deres medmennesker.

Ove Dahl fortæller også, at det er vigtigt, at man kan holde privatliv og arbejde fra hinanden, så han har gjort alt for ikke at ”tage sagerne med hjem”. På den anden side har Ove Dahl ind imellemhaft svært ved at slappe af, hvis han af en eller anden grund ikke har kunnet være til stede, når en ny sag var ved at tage sin begyndelse.

Bogen er en nøgtern beskrivelse af, hvad politiet foretager sig i opklaringen af et drab. Den er som sådan ikke spændende, men den er interessant.

”Drabschefen” af Stine Bolther er på bedste vis indtalt som lydbog af Fjord Trier Hansen. Det er en fornøjelse at lytte til hans oplæsning.

3 krimihjerter

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

 Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2014 - 352 sider

Alex Prévost bliver brutalt overfaldet på åben gade i Paris og smidt ind i en hvid varevogn. Hendes kidnapper efterlader hende nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med Alex først?

Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har kriminalkommissær Camille Verhoeven ingen spor at gå efter – ingen identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte.

I takt med at han langsomt afdækker den unge kvindes usædvanlige historie, står det klart for Camille, at det ikke er noget almindeligt offer, han leder efter. Inden længe bliver det at redde Alex’ liv den mindste af kriminalkommissær Verhoevens mange udfordringer.

”Parlez-Vous Francais?” Nej, det gør jeg ikke, men det har heldigvis ikke forhindret mig i at læse denne helt forrygende franske krimi. En af de få franske jeg nogensinde har læst.

Det er også en særdeles barsk krimi, og selv om det er en kliche: ”er det ikke en bog for folk med sarte nerver”.

Til trods for de meget grumme beskrivelser i bogen, er den realistisk. At bortføre og holde unge kvinder indespærret er ikke noget ukendt fænomen hverken i virkeligheden eller i krimier. Tænk bare på ”Kvinden i buret” af Jussi Adler Olsen, men tro nu ikke, at Lemaitre har lavet et plagiat af en dansk succes-krimi. Det er der overhovedet ikke tale om.

Læseren overraskes i den grad og det ad flere omgange.

Personerne virker yderst realistiske. De tanker og forestillinger den unge kvinde Alex Prévost gør sig under indespærringen, og det hun udsættes for, går rent ind hos læseren.

Grunden til bortførelsen er også en af bogens overraskelser.

Hovedpersonen blandt politifolkene er den kun 150 cm høje Camille Verhoeven. Han er noget af en personlighed, som ikke lader sig byde alt fra sine overordnede. Han er dygtig og ihærdig, men har i høj grad også sine egne indre problemer at kæmpe med, og han reflekterer en hel del over den skæbne, som livet har givet ham.

Sin lidenhed til trods rummer han en voldsom styrke, når han foretager sine politimæssige afhøringer.

Hans nærmeste to underordnede er også godt skildret. Den ene er, til trods for at han er efterforsker, meget velhavende. Den anden er helt utrolig nærig og nasser i den grad på de mennesker, han omgås.

I Frankrig tilknyttes efterforskningen af enhver grov forbrydelse en undersøgelsesdommer. Det gør sig også gældende i bogen her. Ham har Camille Verhoeven absolut ikke noget godt samarbejde med. Det giver ind imellem nogle store problemer.

Uden at jeg har noget kendskab til, hvordan en efterforskning af en forbrydelse foregår i Frankrig, virker den efterforskning, som bogen beskriver, meget troværdig, også uden den går i et væld af detaljer.

I bund og grund en krimi der fortjener 5 krimihjerter.

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2014 – 422 sider 

Under en ferie i Florida mødes tre engelske par tilfældigt ved hotellets pool, og på trods af åbenlyse forskelligheder nyder de sammen ferien i en rus af farvestrålende drinks, eksotisk mad og strålende solskin. På den sidste feriedag kastes en skygge over paradiset, da en lettere retarderet teenagepige forsvinder fra hotellet. Pigens lig bliver senere fundet halvt opløst i mangrovesumpens grumsede vand. Hjemme i England fortsætter bekendtskabet. De 3 par bliver afhørt i sagen om pigen fra Florida, og ved tre mere og mere anspændte middage konspirerer de på kryds og tværs om, hvem der står bag forbrydelsen. Pludselig meldes en anden pige savnet, denne gang i London.

Man kan ikke just sige, at der er megen fart og tempo over ”Blodets susen”. I mit krimiunivers er det noget af en sejtrækker. Til gengæld er bogen uhyre realistisk.  De seks hovedpersoner - 3 par - er i den grad troværdigt beskrevet og er sat ind i rammer, som er lige så troværdige.

De personer, man læser om, er som de personer, man kan møde i dagligdagen. Vi møder den overvægtige, brovtende og hidsige. Den lidt sladderagtige. Den sportsfikserede. Den sexfikserede osv.

Vi kender også de situationer personerne agerer i. Ikke mindst hører vi om, hvordan parforholdet er indenfor hjemmets fire vægge hos de 3 par. Et par hemmeligheder bliver læseren også indviet i.

Alt sammen så hverdagsagtigt og velkendt, men det, at parrene har været meget tæt på et drab under deres ferie i Florida, præger naturligvis også stemningen. Da der tilmed begås et nyt drab, efter at de 3 par er vendt hjem til England fortættes stemningen i og med, at parrene flere gange afhøres af politiet.

Da handlingen ses fra alle hovedpersonernes synsvinkel, kommer man om ad mange forskellige menneskelige refleksioner.

Tilmed følger man også morderens tanker og overvejelser i forbindelse med det drab der blev begået i Florida og det nye, som planlægges og efterfølgendebegås i England.

Som læser går man selvfølgelig ud fra, at morderen skal findes blandt de personer, som spiller den altoverskyggende rolle i bogen. Er det en af mændene? En af kvinderne – nej, det kan vist ikke passe? Er det et af parrene i fællesskab? Er der nogen, der dækker over hinanden?  Spørgsmålene er mange. Jeg blev ikke ganske overrasket.

Også bogens politifolk ermennesker af kød og blod. Det drejer sig om den erfarne amerikanske mandlige efterforsker og den unge engelske kvindelige kriminalassistent på prøve og som har store ambitioner, der skal arbejde tværs over Atlanten. Det giver til at begynde med visse problemer, da den unge engelske politikvinde irriterer den langt mere erfarne amerikanske politimand med, hvad han opfatter som nidkærhed.

Bogen beskriver ganske godt det, der kører rundt inde i hovedet på politifolk, når de involveres i en drabssag.

For læsere med hang det det psykologiske og realistiske i en krimi, er jeg ikke i tvivl om, at bogen vil være god læsning. For dem, hvor der godt må være noget mere gang i handlingen, tror jeg ikke, bogen vækker den helt store begejstring. Jeg hører i store træk til den sidste gruppe.

3 krimihjerter ud af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.