Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2014 – 350 sider

Det er 1975. En gangster fra Vesterbro stikker af for at nyde det søde liv på Solkysten i Spanien. I bagagen har han en pige, en sikker fidus og en lige så sikker tro på, at han nok skal klare sig.
Næsten 40 år senere dukker et friskt lig op i en gammel spansk massegrav. I Danmark bliver en ældre kvinde brutalt halshugget i Frederiksberg Have. Og et attentat på en ledende rocker truer med at udløse bandekrig i de københavnske gader.
Knogleeksperten Linnea Kirkegaard er i Spanien for at deltage i en udgravning – og for at komme lidt væk fra kæreste og familieliv hjemme i Danmark. Hun finder snart ud af, at borgerkrigens sår langt fra er helet. Graver man dybt nok, dukker fortiden altid op.

”Når solen forsvinder” er en særdeles spændende og medrivende bog med fire parallelle handlingsforløb: Drabssag med halshugning af en kvindelig frelsersoldat, konflikten mellem Hells Angels og Bandidos, udgravning af en massegrav fra Borgerkrigen i Spanien, et flash-back til kriminaliteten i Danmark/Spanien i 1975.

Bogen igennem er der krydsklipning mellem disse handlingsforløb. Hvorfor bogen er opbygget på denne måde, kommer man til fulde til at forstå under læsningen.

Beskrivelsen af opklaringen af halshugningssagen og rockerkonflikten er særdeles realistisk. Sjældent har jeg læst en bog, hvor det politimæssige er så grundigt og korrekt beskrevet. Der er noget næsten dokumentarisk over denne del af bogen.

Handlingen i bogen foregår på steder, der eksisterer i virkeligheden, hvilket også er et stort plus for bogen. Det er med til at gøre handlingen realistisk.

Bogens to hovedpersoner, knogleeksperten Linnea Kirkegaard og efterforsker ved Københavns Politi, Thor M. Dinesen er troværdigt beskrevet, selv om Linnea kommer ud for nogle situationer, hvor hun er ret så ”heltindeagtig”, men det er jo også det, der er med til at skabe spændingen.

De to hovedpersoner har et forhold til hinanden, men det svælges der på ingen måde i, men er alligevel med til at karakterisere dem.

Bogen beskriver på en god måde, at også politifolk foretager handlinger, som ikke altid er ”lige efter bogen”, og mon ikke også, det er sådan i virkeligheden?

Det er interessant at læse, forfatterparrets beskrivelse af, hvordan en rockerkonflikt kan udvikle sig. Selv om der i den forbindelse foregår meget dramatik, tror jeg ikke, det er ret overdrevet ud fra det, der ofte er beskrevet i medierne.

Bogens beskrivelse af forholdene under Den spanske Borgerkrig er med til at give et vist indblik i, hvad der foregik dengang i 30’erne, og Bødker og Bruun formår at flette en nutidig krimiintrige ind i de faktiske forhold.

Man skal undertiden ”holde tungen lige i munden” under læsningen for at få det hele med, men det går an.

Selv om meget falder på plads til sidst, føler jeg alligevel, der er noget uforløst over slutningen.

I og med at jeg følte mig godt underholdt under læsningen, og at bogen også indeholder en form for vidensformidling i beskrivelserne af politiets arbejde og ”Den spanske Borgerkrig”, har bogen fortjent 4 hjerter.

4 krimihjerter ud af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Elg og Co 2014 – 350 sider

"Min mund er lukket" er en fortsættelse af Eva Maria Fredensborgs første krimi, "Én gang morder", men de to bøger kan læses uafhængigt af hinanden. Var det ensomhed, der drev en kvindelig oversætter til at tage sit eget liv, eller var der bogstavelig talt nogen, der førte hendes hånd? En besynderlig post-it på køleskabet, en genbo, der kommer på besøg tidligt om morgenen, og et armbånd, der slet ikke passer til kittelkjolen og de afklippede gummistøvler. Den sociologistuderende Asta Qvist, der som et led i sin uddannelse er i ”praktik” hos politiet, er overbevist om, at Hannah Lundgreen ikke begik selvmord, og da profileren Robert Strand, som er hovedperson i ”Én gang morder” bliver koblet på sagen, viser det sig, at Asta har haft god grund til at tvivle på politiets konklusioner.

Krimiintrigen i bogen er ganske glimrende og spændende. Politiefterforskningen med afhøringer, møder og aktioner i marken er realistisk. Personerne troværdige.

Bogen må karakteriseres som en psykologisk krimi, og det psykologiske i bogen er bestemt i orden.

Det fremgår også af bogen, at Eva Maria Fredensborg har foretaget en meget grundig research og det lige fra det lægevidenskabelige område til, hvorvidt en bil er udstyret med gps til sporing, hvis den bliver stjålet.

Miljøbeskrivelserne er udmærkede, for så vidt burde min anmeldelse være positiv hele vejen igennem. Det er den imidlertid ikke.

Årsagen hertil er, at den realistiske politiefterforskning er sat i en forkert ramme, idet efterforskningen foregår i NEC regi. NEC = National Efterforsknings Center er ikke involveret i den slags efterforskning, der foregår i denne bog.

Ligeledes er det helt urealistisk, at den sociologistuderende Asta Quist vil kunne deltage så aktiv i en efterforskning, som hun gør.

Ydermere skal hun som et led i sit ophold hos politiet i en periode kunne afdække hvor meget viden, hun kan frembringe om de indbyrdes relationer i efterforskningsgruppen ved hjælp af henholdsvis tale og tavshed. Og i den periode, hvor bogens efterforskning foregår, er hun i den fase, hvor hun ikke skal sige noget, hvilket refererer til bogens titel ”Min mund er lukket”.

Eva Maria Fredensborg påpeger selv i bogens efterskrift, at hun har tilladt sig ovennævnte digteriske friheder, mens jeg personligt foretrækker, at krimier foregår i et realistisk miljø.

Selvfølgelig giver det faktum, at Asta Quist ”skal holde munden lukket” under en efterforskning bogen et psykologisk aspekt, men jeg synes, det virker noget påklistret, hvilket også gør sig gældende flere steder i Asta Quists gøren og laden i øvrigt.

Nogle af de indre konflikter hun har, kunne godt være tillagt en kvindelig efterforsker.

Velvidende at andre læsere måske vil se stort på bogens digteriske friheder, ender jeg med 3 krimihjerter, som let kunne have givet et mere, hvis alle fakta havde været i orden.

3 krimihjerter af 5

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Rosinante  2011 – 612 sider

Han lever et dobbeltliv. Et med familie og to børn. Og et andet, hemmeligt, som agent for politiet, hvor han hvert øjeblik risikerer at miste alt. Han bliver tvunget til at tage magten i et af Sveriges hårdeste fængsler. Af mafiaen, som vil have ham til at kontrollere fængslets narkohandel. Af politiet, som vil have ham til at infiltrere mafiaen. Han indser, at han fra nu af er alene, at han ikke kan stole på nogen, og at han i det øjeblik, han afsløres, er lige farlig for begge parter. Han kalder sig Paula og ved, at det tager præcis tre sekunder at dø.  Tre sekunder er femte bind i den prisbelønnede krimiserie med Ewert Grens i hovedrollen.

”Tre sekunder” er en fantastisk god krimi med et kritisk syn på politiets brug af civile agenter i bestræbelserne på at opklare en forbrydelse. I bogen her drejer det sig om narkokriminalitet.

Hvad skal samfundet acceptere? Må en civil agent begå en forbrydelse for at medvirke til at opklare en anden forbrydelse?

Bogens hovedperson, Piet Hoffmann er en tidligere kriminel, der bliver overtalt til at gå politiets ærinde i bestræbelserne for at komme en polsk narkoliga til livs, men på et tidspunkt går alting ikke lige som planlagt.  Ulykkerne ramler ned over de involverede personer. Straks undsiger de politifolk, der har hyret ham, hans engagement.

Imidlertid er der stadig politifolk af den gode gammeldags slags for hvem,  politiarbejde er ensbetydende med traditionelt engageret benarbejde. I bogen repræsenteret ved politimanden Ewert Grens, som har en svaghed for sangerinden, Siw Malmkvist. Han foretager nu sine egne undersøgelser for at finde ud af, hvad der skete, da alt gik galt i den aktion, som civilagenten Piet Hoffmann var involveret i, og han helmer ikke, før han opklarer sagens rette sammenhæng. Selvfølgelige forsøger de politifolk, der står bag aktionen, at hytte deres eget skind.

Miljøer er glimrende beskrevet. Især gør beskrivelserne af det fængsel, hvor Piet Hoffmann indsættes som et led i aktionen et stort indtryk, men også det politimiljø, der beskrives, er troværdigt.

Troværdigheden gælder også bogens personer, som alle er godt beskrevet.

Bogen rummer nogle særdeles højspændte situationer, og selv om flere af dem er meget spektakulære, virker de på en eller anden måde troværdige.

At politiet benytter sig af civile agenter er uomtvisteligt. I Danmark har vi således sagen om Morten Storm, som ifølge ham selv har været benyttet som civil agent af PET i bestræbelserne for at få ram på en terrorist fra en mellemøstlig terrororganisation.

Bogen her er et eksempel på, at selv om den rummer meget, som i andre sammenhænge vil kunne virke urealistisk, så er den alligevel seriøs.

5 krimihjerter ud af 5

 👍Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

People’s  Press 2014 – 356 sider

Jakob Knudsens krimi foregår i et klima-forskermiljø, hvor jalousi og intriger spiller meget ind i hverdagen. Når så handlingen tilsættes vold, kidnapning og drab, bliver resultatet en glimrende krimi.

Ydermere indeholder bogen en del filosofiske betragtninger, foruden man kommer om ad sex med fokus på bøsser og lesbiske og ”cougar-dating”, hvor kvinder af den mere modne slags søger seksuelt samkvem med langt yngre mænd.

Endvidere er asperger-syndromet et tema i bogen, ja også genforskning og datalogi spiller en rolle.

Et væsentligt researcharbejde må nødvendigvis have fundet sted.

Umiddelbart kan det synes, som om Jakob Knudsen måske har for mange bolde i luften på samme tid, men boldene tabes ikke, så bogen hænger glimrende sammen, og der hænger ingen løse tråde og blafrer, når bogen er læst.

Personerne er også realistisk beskrevet, og man kommer om ad mange forskellige mennesketyper.

Interessant er det i den forbindelse at følge, hvordan Kristian Swane viser en meget blød side af sig selv, da hans niece Emilie bliver kidnappet og indgår som et væsentligt led i krimiintrigen.

I det hele taget er personerne udstyret med egenskaber og psyke, som er kendetegnende for mennesker i almindelighed, og politifolkene bliver heller ikke til urealistiske heltetyper mod bogens afslutning.

Jakob Knudsen har fået glimrende styr på det politimæssige i bogen. I bogens efterskrift vedgår Jakob Knudsen, at Rigspolitiets drabstaskforce, som står for efterforskningen, er opdigtet. Her kunne jeg godt have tænkt mig, at der i bogen var en forklaring på eksistensen af denne enhed, og hvorfor den var oprettet.

Endvidere skriver Jakob Knudsen i efterskriften, at enhver lighed mellem romanfigurerne og nulevende eller afdøde personer er tilfældig og utilsigtet.

I den forbindelse må jeg indrømme, at jeg ikke havde læst mange sider, før jeg kom til at tænke på den kontroversielle klimaforsker Bjørn Lomborg og også den amerikanske politiker Al Gore.

4 krimihjerter ud af 5

 👍Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhoff,  2013 - 393 sider

Han har gjort hendes liv til et helvede. Nu planlægger hun at straffe ham på den værst tænkelige måde. Med tv-serien Dexter som forbillede sidder kvinden i Skövde og planlægger det ultimative mord. For ikke at miste sit fokus har hun på sit køleskab opsat en lap med ordet: FADERMORD.

Samtidig med at mordet planlægges, findes en kvinde frosset ihjel i Simsjön. Hos politiet i Skövde arbejder kriminalinspektør Anna Eiler med sagen, mens journalisterne på lokalavisen, Julie Almliden og Ing-Marie Andersson, på egen hånd prøver at komme til bunds i denne sag. Det har de deres helt personlige grunde til, for i den lille by har alle en eller anden relation til hinanden – relationer, der denne vinter bliver sat på en hård prøve. Og måske bærer en af de tre kvinder på en mørk hemmelighed.

”Fadermord” er en psykologisk roman om en udsædvanlig grov hustrumishandler og modbydelig far. Desuden er bogen også en krimi i mere gængs forstand, idet bogen også handler om opklaringen af et mord.

Både bogens prolog og bogtitel mere end antyder, hvad bogen handler om, nemlig et fadermord.

Desværre må man ud fra historier, man ofte konfronteres med i medierne, konstatere, at det, som beskrives i bogen om ægtemanden/faren, på ingen måde er urealistisk.

Hvem det er, der planlægger mordet, ved læseren intet om. Kun at det sandsynligvis er en af tre kvindelige hovedpersoner, journalisten Ing Marie Andersson, journalisten Julia Almliden og kriminalinspektøren Anna Eiler. Disse tre kvinder arbejder på opklaringen af et mord, som er begået i Skövde i Sverige. De to af personerne ser med den journalistiske vinkel på sagen og den tredje med efterforskerens øjne.

Samtidig med at mordopklaringen foregår, følger man den kvinde (sandsynligvis en af de tre nævnte personer), der er i gang med at planlægge mordet på sin far. Hun planlægger minutiøst, hvordan faren skal myrdes. Det giver nogen samvittighedsmæssige overvejelser, men da beslutningen først er taget, arbejdes der målrettet.

Ud over planlægningen af drabet, hører man også via mange flash backs, hvordan faren har behandlet de tre kvinder, han har været gift med. Her er der tale om særdeles grov vold. Vi hører også om, hvordan han har behandlet sine børn. Ikke så meget med vold men med en meget udspekuleret form for psykisk terror.

At bogen kører på tre plan, drabsefterforskningen, planlægning af fadermordet og flashbacks er en noget udsædvanlig opbygning, fordi man ikke i planlægnings-planet ved, hvis synsvinkel handlingen ses fra. Yderst interessant opbygning.

Bogens personer er yderst realistisk beskrevet, det gælder både de 3 kvindelige hovedpersoner og bogens bipersoner, og især skildringen af ægtemanden/farens behandling af sin familie er grufuld og tankevækkende.

Man kan godt stille sig selv det spørgsmål, om det er realistisk, at journalisterne kan være så inside involverede i sagen, som de er, men det betyder ikke så meget i denne bog, da det altoverskyggende tema er fadermordet. Selve mordhistorien er traditionel, og morderen ganske overraskende.

Selv om man normalt ”ikke holder med” en morder, tror jeg, at i dette tilfælde har fadermorderen alle læseres sympati, og bogen lægger op til diskussionen om, hvorvidt selvtægt i visse tilfælde skal accepteres.

5 krimihjerter ud af fem.

 👍Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.