Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Forlagets beskrivelse

Farlig fortid er det femte og selvstændige bind i Julie Hastrups populære krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm.

En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder findes dræbt i vognen, den anden er hårdt kvæstet, og patienten – en livstidsfange fra Statsfængslet Østjylland – er pist væk. Dagen efter bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv lidt uden for Ringkøbing, og den lokale præst opdager chokeret sin egen dødsannonce i avisen. Få dage senere findes han dræbt i sin kirke.

Den ambitiøse drabsefterforsker Rebekka Holm, der er hjemme i barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter faderens død, involverer sig omgående i efterforskningen – en drabsefterforskning, der blotlægger nye og gamle synder og på mystisk vis knytter sig til en række hændelser, der fandt sted en stegende hed sommer i 1989.

Der hersker ingen tvivl om, at den største del af de danske krimier foregår i København og nærmeste omegn. Det er derfor en god læseoplevelse, at en meget stor del af ”Farlig fortid” foregår i Ringkøbing/Skjern og Vedersø området. Tilmed foregår en del af handlingen – i form af et flashback tilbage til 1989 – på en stor gård med svinehold.

Julie Hastrup forstår på bedste at give en god beskrivelse af det landliv, der var i 1989. Man fornemmer ganske tydeligt lugten af gylle, stald, hø, beskidt arbejdstøj og de solide måltider, der indtages efter endt arbejdsdag.

Bogens personskildringer – både som personerne er i flashback’et – og som de har udviklet sig til at blive i nutiden, er aldeles glimrende. Også de personer, som kun skildres i nutiden, beskrives godt. Der er mange forskellige mennesketyper, så hele følelsesregisteret kommer til at indgå i de forskellige menneskebeskrivelser.

Handlingen ses ud fra flere synsvinkler – dog mest fra Rebekka Holms – hvilket gør bogen meget afvekslende og gør, at personerne står endnu klarere.

Rebekka Holm er et menneske, som mennesker er i virkeligheden med de glæder og sorger som ”rigtige mennesker” har, og selv om hun er en dygtig efterforsker og også kan klare sig rent korporligt, når det kræves, er hun ingen heltinde.

Gennem en af bogens personer, Birgitte får læseren – foruden en glimrende karakteristik – et godt indblik i en af de kvindetyper, som ser det som deres mission at hjælpe især dødsdømte fanger i USA til et mere indholdsrigt liv i fængslet og måske endda medvirke til at en fange undgår at blive henrettet.

Selv om handlingen for en meget stor del foregår i det jyske, henlægges der også en del i København. Også her er der gode beskrivelser og nu med de lugte, der hører byen og de forskellige københavnere til.

De forbrydelser, der foregår i bogen, er forbrydelser, vi desværre ofte hører, sker i virkeligheden, men som den dygtige forfatter Julie Hastrup er, sættes de ind i en spændende krimiintrige, som overrasker til slut.

Efter at bogens hovedhandling er overstået, bliver man involveret i en noget dramatisk ”stalker-historie”, som også er som taget ud fra dagens Danmark.

Politiefterforskningen i bogen i det store og hele i orden med troværdig med gerningsstedsundersøgelser, briefinger, rapportskrivninger, anholdelser og afhøringer. Dog mener jeg ikke, at Ringkøbing Politi, som tilhører kategorien lokalpolitiet, i virkelighedens verden ville kunne stå for en drabsefterforskning.

5 krimihjerter 

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Hr. Ferdinand 2015 – 301 sider

Forlagets beskrivelse

Devin Jones ser tilbage på den periode, hvor han som 21-årig arbejdede i forlystelsesparken Joyland. Han havde været en usikker og ensom ung mand med et knust hjerte, som havde fået job i et middelmådigt tivoli med en hjemsøgt forlystelse. Et uopklaret mord var nemlig engang blevet begået i selvsamme tivoli. I Kings hånd er det en nervepirrende cocktail.

Ordene på facaden af Spøgelseshuset i Joyland kunne også stå på forsiden af denne bog: “Kom indenfor hvis du tør”. Man træder indenfor med bævende knæ, og man træder ud med nedbidte negle. Men også varm om hjertet og rørt. Kings univers er på én gang uforudsigeligt og genkendeligt – og gennemsyret af spænding.

Lad mig sige det med det samme. Jeg har ikke læst ret meget af Stephen King. Jeg er ikke så meget til ”det der med det overnaturlige”. Jeg har læst ”Misery”, som jeg synes er helt utrolig god. Ja, og så har jeg nu læst ”Joyland”.

Jeg blev grebet af ”Joyland” lige fra starten. Bogen er en jeg-fortælling og fortæller om den nu godt 60-årige Devin Jones, der tænker tilbage på en meget dramatisk tildragelse i 1973. Det er ikke fordi, bogens første del på nogen måde er ”krimi-spændende”, men beskrivelsen af den 21-årige Devin Jones er rigtig god, og man kan sagtens leve sig ind i hans skæbne. Ikke mindst hans kærestesorg og håbet om at få kæresten Wendy tilbage.

Beskrivelsen af mødet med forlystelsesparken ”Joyland”, hvor Devin får sommerferiejob og ikke mindst med de mennesker, der har deres gang her, er glimrende.

For dem, der har oplevet 70’erne, nikker man mange gange genkendende til beskrivelserne. Fx fraværet af mobiltelefoner, og så det at her spiller man brætspillet Scrabble og ikke som i dag Wordfeud på smartphonen.  

Man kan sagtens føle, hvordan Devin har det, da han møder op på sin første arbejdsdag på jobbet.

Forlystelsesparkens personale er bestemt ikke, som folk er flest, men er alligevel mennesker på godt og ondt.

Da Devin møder den muskelsvindsramte, 10 årige dreng Mike og hans 31-årige mor, Annie, vender glæden tilbage i Devin. Samtidig modnes han mere og mere.

Inden bogen for alvor bliver spændende, ”svæver” spændingen alligevel over læsningen på grund af et uopklaret mord, der er sket i ”Joylands” spøgelsestog. Tanken om mordet begynder at fylde i Devins hoved, og han får en veninde, Erin fra ”Joyland” til at søge på biblioteket efter oplysninger om mordet, og herefter begynder ”krimi-spændingen” at intensiveres.

Det overnaturlige spiller efterhånden også en rolle, men ikke på nogen overdreven måde.

Bogens slutning er er yderst dramatisk. Her blandes den håndgribelige spænding og det overnaturlige på en helt acceptabel facon.

Jeg kan godt forestille mig, at passionerede Stephen King-læsere, ikke strækker armene op i begejstring over ”Joyland” på grund af den manglende dramatik og uhygge, men personligt synes jeg godt om bogen.

4 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

People´sPress 2015 - 385 sider

Forlagets beskrivelse

I ”Løvetæmmeren” rusker vinterens koldeste måned i Fjällbacka, og gaderne er så glatte og tilsneede, at en billist slet ikke når at reagere, da en ung og nøgen pige pludselig står foran ham.
Sagen om pigen, som viser sig at have været sporløst forsvundet i fire måneder, bliver Patrik Hedströms, og da man ved grundigere undersøgelser finder, at hun på voldsom vis er blevet mishandlet, står det klart for ham, at der meget muligt kan være flere ofre. Sagen trækker tråde til Erica Falcks samtidige efterforskning i en gammel sag om en kvindes mord på sin mand, og begge efterforskere må snart samarbejde i et kapløb mod tiden, for at forhindre flere mord.

”Løvetæmmeren” er en grufuld og vanvittigt spændende krimi af Camilla Läckberg, der med genren i hånden atter får sin læser til at gispe af trangen til at opklare sagen i selskab af Hedström og Falck.

Man er straks på hjemmebane, når man går i gang med at læse ”Løvetæmmeren”. Har man læst de foregående bøger af Camilla Läckberg, kender man både Fjällbacka og omegn og mange af de personer, der medvirker i bogen.

Bogens hovedpersoner er selvfølgelig forfatteren Erica Falck og hendes politiægtemand Patrick Hedström, men også alle de kendte politifolk på politistationen i Tranumshede spiller en stor rolle.

Politifolkene er realistisk beskrevet, dog er Mellberg, lederen af politikorpset på alle måder en parodi på en leder. Det kan man synes om eller ej. Jeg kan godt more mig over ham.

Jeg mener for så vidt også, at meget af politiarbejdet i bogen virker troværdigt, selv om jeg undres over, at en politistation med så få betjente kan efterforske så alvorlige forbrydelser, som finder sted. Jeg bemærker dog, at man indleder et samarbejde med Tranumhedes omliggende politikredse og en profileringsekspert, men selve det egentlig opklaringsarbejde ligger i hænderne på de få lokale betjente.

Bogens personer er i det hele taget realistisk beskrevet. Läckberg præsenterer læserne for mange forskellige persontyper, som spænder fra de modbydeligste sadister til kærlige og venlige mennesker.

Man er også omme ad mange temaer i bogen. Her er kærlighed, jalousi, skilsmisse, svigt og forældre/børn. Temaer som i større og mindre grad har indflydelse på bogens krimiintrige.

Fra bogens start er der tre handlingselementer. Et der foregår i den nære fortid, et hvor Erica besøger en kvinde, der er dømt til anbringelse på en retspsykiatrisk anstalt og et som handler om bortførelse og mishandling af en ung pige. Ikke overraskende forenes disse elementer mere og mere efterhånden som handlingen skrider frem.

At også Erica inddrages i opklaringen af bogens forbrydelser – endda med politiets billigelse, er nok ikke helt realistisk, og det er det heller ikke, at der nu i den 9. bog igen sker spektakulære forbrydelser omkring den lille by Fjällbacka, men det er nu engang Läckbergs koncept.

4 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Turbineforlaget 2015 – 318 sider

Forlagets beskrivelse

“Hvidt snit” er en ny krimi i serien om forskeren og lægen Selma Eliassen, som er ansvarlig for forebyggelse af epidemiske udbrud og angreb med biologiske våben. Det sensationelle fund af en død ulv på dansk grund får en yderligere dimension, da nogle knoglerester fra et menneske findes i dens mavesæk, og snart findes resten af skelettet. En retsmedicinsk undersøgelse viser, at skelettet er omkring 30 år gammelt, og at der er tale om et grusomt mord. Kort efter dør en indsat fange under mystiske omstændigheder på Sikringen – et moderne topsikret fængselshospital, hvor landets allerfarligste sindssyge, kriminelle er indsat.
Skønt der er 30 år imellem deres dødstidspunkter, aner politiet en sammenhæng: Begge ofre har fået foretaget det hvide snit gennem øjet – en operativ metode, der ellers ikke anvendes længere – og begge er blevet forgiftet med et yderst sjældent stof. Samtidig har Selmas studieveninde, retsmediciner Lone Olsen, store personlige problemer. Hun lider af den arvelige genfejl “Turners syndrom” – og pludselig dukker hendes sygejournal op på en ny-nazistisk hjemmeside, der plæderer for udryddelse af mennesker med arvelige genfejl som en del af racehygiejnen.
Selma og hendes kolleger hvirvles nu ind i en farlig efterforskning mellem psykisk syge kriminelle og tegn på ny-nazistiske rørelser, og efterforskningen tyder på, at der er en kynisk seriemorder på spil, der har ladet sig inspirere af nazisten Josef Mengeles menneskeeksperimenter.

Lotte Petri har med ”Hvidt snit” skrevet en særdeles spændende, gysende, interessant og informativ thriller. I min optik den bedste af Lotte Petris udgivne bøger.

Det ”hvide snit” var en hjerneoperation, der blev benyttet fra 30’erne og frem til 70’erne. Lægerne udførte på meget psykisk syge mennesker, inden nutidens psykofarmaka blev taget i brug. Ofte var det med uoverskuelige, negative konsekvenser for den syge.

I bogen spiller det ”hvide snit” en meget stor rolle, og Lotte Petri gør på bedste vis meget ud af at forklare, hvad ”snittet” går ud på.

En del af handlingen foregår i ”Sikringen” på Nykøbing Sjælland, hvor landets mest afvigende og psykisk syge kriminelle sidder indespærret.

Bogen beskriver også om nazisternes racehygiejne, hvilket medfører, at læseren får en indsigt i ”Turners syndrom”, som er en lidelse, der skyldes genfejl. Endvidere berøres også nynazisme.

Desuden får Lotte Petri også ulvens tilbagevenden til Danmark indflettet i handlingen.

Alle handlingselementerne formår Lotte Petri at flette sammen til en helstøbt handling.

I denne thriller spiller Lotte Petris gennemgående hovedperson fra hendes 3 tidligere bøger, forskeren og lægen Selma Eliassen knap så stor en rolle. Den politimæssige efterforskning med politikommissær Ian Buchanan i spidsen er noget mere inde over, så bogen fremstår også som en politiroman.

Bogenspersoner er skildret meget troværdige. Det samme er de steder, hvor handlingen foregår. Ingen tvivl om, at der ligger meget research bag disse beskrivelser.

I og med at bogen er omme ad nazisme og nynazisme berører den også den højreorienterede terror, som også er en del af verden i dag - omend knap så eksponeret som den islamistiske terror.

De spændingsmæssige elementer i bogen– og dem er der mange af – er spektakulære, men fuldt ud acceptable.

Som nævnt er Lotte Petris bog ret informativ på forskellige områder, men der er selvfølgelige også meget, der er udsprunget i Lotte Petris hjerne, men man stiller sig alligevel det spørgsmål: ”Hvor meget af det er så egentlig hjernespind, når det kommer til stykket?”

I øvrigt er bogens forside meget iøjnefaldende. Jeg associerede straks til Peter Lundin. Det er sikkert ikke tilfældigt bogens handling taget i betragtning.

Stor ros til Lotte Petri for ”Hvidt snit”.

5 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Gyldendal 2015 – 428 sider

Forlagets beskrivelse

Vicerigspolitichefens barnebarn bliver bortført fra sin børnehave og himmel og hav bliver sat i bevægelse, for at finde hende. Selvfølgelig er det Konrad Simonsen, der har trukket det korte strå, og eftersøgningen må i gang.
"Elskede Heidi" er 6. krimi i serien om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen skrevet af Lotte og Søren Hammer. Han får for alvor noget at se til, da pigen findes død og den næste forsvinder. Er der mon en sammenhæng, og hvem står bag?
"Elskede Heidi" er en skræmmende og spændende krimi, hvor tiden er den værste fjende, for alt kan gå galt på et splitsekund.

I ”Elskede Heidi” møder vi igen de kendte personer fra Drabsafdelingen ved Københavns Politi. Drabschef Konrad Simonsen, Komtessen, Arne Pedersen og Klavs Arnold. Man møder dem både som de dygtige efterforskere de er, men også som de personer, de er, når de ikke er politifolk.

Personbeskrivelserne af både politifolk og øvrige personer i bogen er for så vidt gode - om end ikke for alle personers vedkommende helt troværdige. Både blandt politifolk og de øvrige personer, møder man de yderst sympatiske til de stik modsatte.

Handlingen foregår for størstedelens vedkommende i København, men man er også lige et smut i Hanstholm.

Jeg synes godt om, at forfatterparret Hammer ikke bare lader de københavnske efterforskere køre deres eget løb mht. det drab, der finder sted i Hanstholm, men som det også vil ske i virkelighedens verden, lader man Nordjyllands Politi komme ind over efterforskningen.

For så vidt mener jeg, at det, man kan kalde den egentlige efterforskning er er nogenlunde i orden, når det drejer sig undersøgelser af gerningssteder, afhøringer af vidner, anholdelser osv.

Til gengæld tror jeg, at de afhøringer, der sker af mistænkte er noget tvivlsomme.

Det er ikke helt realistisk, at den nye efterforsker i drabsafdelingen får hun ”lov til” alt det hun gør – også selv om hun er Konrad Simonsens kæledægge.

Jeg forstår heller ikke, at Lotte og Søren Hammer fortsat bruger de gamle termer som kriminalpolitiet og ordenspoliti. Disse betegnelser eksisterer efter Politireformen af 2007 ikke længere. For at citere hvad krimiforfatteren Jens Henrik Jensen siger i mit interview med ham på min hjemmeside: ”Reformen var – og er – så stor og gennemgribende en forandring i det danske politi, at en krimiforfatter naturligvis skal rette ind. Og forblive troværdig.”

Ret hurtigt finder læseren ud af, at begrebet hævn spiller en stor rolle i bogen, og hvad der i den forbindelse sker i bogen er måske nok noget spektakulært, men virkelighedens verden viser også, at hævn i alle afskygninger meget let kan blive en del af hverdagen.

En ganske interessant del i handlingen handler om droner, og hvilke egenskaber en sådan kan udstyres med. Umiddelbart kan nogle af de drone-egenskaber, man hører om i bogen synes vildt overdrevne, men mon de rent faktisk er det?

Krimiintrigen er yderst spændende, og som alle gode krimier har den en overraskende slutning.

 4 krimihjerter