Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Politikens forlag 2016 – 398 sider

Kan Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich alias A. J. Kazinski og nu alias Anna Ekberg finde deres kvindelige side frem og skrive en kærlighedskrimi? Ja, det kan de, og det gør ikke spor, at ”Den hemmelige kvinde” må betegnes som lidt triviallitteratur- og ugebladsagtig, for spændende det er den.

Forlagets beskrivelse

Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun ejer den lille cafe. En dag midt på sommeren, hvor der travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumult opstår da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt.

Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen – og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slag mod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Gift med Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium.

Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af, hvad der skete, den nat for tre år siden, da hun forsvandt.

”Den hemmelige kvinde” er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

Anmeldelse:

Først og fremmest må man konstatere, at "Den hemmelige kvinde" er en helt anderledes bog, end dem, man normalt ser fra Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich alias A. J. Kazinskis hånd. Den er mere i genren triviallitteratur og underholdning end i den type krimilitteratur, de to plejer at skrive. Tilmed er den skrevet under et kvindeligt pseudonym, Anna Ekberg. Om valget af et kvindeligt pseudonym er ud fra forfatterparrets betragtning om, at det almindeligvis er kvinder, der skriver denne type romaner, skal være usagt.

Nu kunne man måske tro, at jeg er negativ indstillet over for bogen. Det er jeg helt bestemt ikke. Den er utrolig underholdende og spændende, men på en noget anderledes måde, end Klarlund og Weinreich almindeligvis skriver på, idet elementer fra triviallitteraturen fylder en del.

Her er en "skønjomfru" med hukommelsestab i knibe, og en lidt forhutlet "ridder" skal redde hende. Selvfølgelig skal de to igennem diverse prøvelser før alt går op. Om de så får hinanden ”til sidst i enden” skal ikke afsløres her.

Krimiintrigen er glimrende, og man føres fra nutidens drab tilbage til drab, der har fundet sted under besættelsen.

De helt store temaer i bogen er kærlighed og hukommelsestab. Begge temaer er fint beskrevet, men især temaet med hukommelsestab synes jeg er interessant.

Min lidt ironiske tone til trods, så ER bogen noget af en pageturner. Man tænker hele tiden: hvordan falder det her på plads?

Personskildringerne er fine og troværdige, men selve handlingen er ikke helt så troværdig. Når der opstår et problem, viser der sig meget hurtigt en mulighed for at kunne få det løst. ”Hjælpen er parat lige om hjørnet.”

Man kommer rundt i mange forskellige miljøer, som er godt beskrevet. Fx det hyggelige cafémiljø på Christiansø, velhavermiljøet ved søerne i Silkeborg, et dekadent kunstnermiljø, m.fl.

Jeg gætter også på, at forfatterparret har studeret adskillige ugeblade for at kunne beskrive nogle af de miljøer, der er med i bogen.

Jeg er ikke helt sikker på, at den politimæssige efterforskning helt holder vand.

Der er også andet, jeg stiller mig lidt tvivlende overfor. Bliver en varetægtsfængslet sat i detentionen?Og bliver en drabssigtet virkelig løsladt mod kaution? Løsladelse mod kaution kan ganske vist godt finde sted i Danmark, men det er i den grad sjældent.

Bogen er absolut værd at læse, men måske nogle mandlige læsere vil sikkert synes, den er lidt for ”tøset”.

4 krimihjerter ud af 5

 Klik på dette link: Den 11.-12. juni 2016 i Østerbrohuset i København

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Lindhardt og Ringhof 2016 – 489 sider

En adfærdspsykolog med begyndende demens skal hjælpe med opklaringen af en spektakulær drabssag. Hvordan spænder det af?

Igen en kvalitetskrimi fra en svensk forfatter.

Forlagets beskrivelse

NÅR ISEN BRISTER er en psykologisk spændingsroman, der er både spændende, skræmmende og overraskende. Forfatteren leger med perspektivet og læserens forventninger, og intet står klart før til allersidst. Emma har en elsker; en elsker, som er alt det, hun har drømt om … og lidt til. Der er bare det lille problem, at han er direktør i den tøjkæde, hvor hun arbejder, og dermed hendes øverste chef. En smule upraktisk, men samtidig også lidt spændende og hemmeligt. Efter deres forlovelse forsvinder han dog sporløst, og kort tid efter findes en ung kvinde bestialsk myrdet og lemlæstet i hans mondæne villa i en forstad til Stockholm. Peter Lindgren, rutineret efterforsker hos kriminalpolitiet, får hjælp af adfærdspsykologen Hanne Lagerlind til at opklare mordet, som har tydelige ligheder med en ti år gammel uopklaret sag. Sammen søger de to efter svar i fortiden, hvilket også får dem til at mindes det forhold, de en gang havde. Hvem er den myrdede kvinde? Har forbrydelsen forbindelse til den ti år gamle mordsag? Hvorfor forsvandt elskeren fra hovedkontoret, og hvorfor er kærligheden ofte så uforudsigelig? 

Anmeldelse

"Når isen brister" er meget andet end en krimi, hvor der skal opklares et par meget brutale drab. Det er også en bog, der giver indsigt i krinkelkrogene i hjernerne på bogens tre hovedpersoners hjerner. Det kommer på bedste vis kommer frem, eftersom handlingens synsvinkel skifter mellem dem.

Emmas synsvinkel drejer sig hovedsageligt om hendes forelskelse i sin chef, den lidt ældre Jesper.  Hun fortæller om en stormende forelskelse, der desværre for hende munder ud i et svigt fra Jespers side. Noget hun har meget svært ved at acceptere. Hun gør sig de ihærdigste anstrengelser for at finde ud, af hvad der er sket?

Som læser føler man virkelig med hende, og forstår ikke, hvorfor Jesper har gjort, som han gør overfor den stakkels pige. I det hele tage har livet ikke været det allerbedste for Emma, idet hun som stor skolepige blev udnyttet seksuelt af en lærervikar. Ydermere har hendes hjemlige forhold med forældre, der svigtede, også skabt store problemer for hende.

Bogens anden synsvinkel er politimanden Peter Lindgrens. Han er nærmest det, som man kan kalde en desillusioneret politimand. Han er dygtig, men livet har ikke helt formet sigfor ham, som han har kunnet ønske sig det.

Det er 49-årige Peter Lindgren, som er en af de ledende efterforskere, der skal opklare drabene. Han er bestemt ikke nogen heltetype, og da han ydermere skal arbejde sammenmed bogens tredje hovedperson adfærdspsykologen Hanne Lagerlind, bliver der nogen uro på "de indre linjer", da han for 10 år siden havde et forhold til hende. Et forhold som han var skyld i gik forbi, hvilket har givet ham dårlig samvittighed over for Hanne.

Hanne Lagerlind er også en interessant person. Hun er 59 år,og er i en fase med begyndende demens. På meget fin vis skildres, hvordan hun forsøger at klare tilværelsen, hvilket bestemt ikke er helt let.

Fælles for de tre personer er, at man kan lide dem, og man føler med dem, når problemerne hober sig op for dem.

Man kommer rundt i flere interessante miljøer i bogen, og alle er godt beskrevet.

Da det første drab, der finder sted, har forbindelse til Emmas chef, Jesper, og det er politimanden Peter Lindgren, der med bistand fra adfærdspsykologen, Hanne Lagerlind skal opklare drabet, krydser de 3 hovedpersonernes veje hinanden. Det fører i sidste ende frem til en opklaring på de to drab.

Selve løsningen på krimiintrigen er yderst interessant og meget tankevækkende.

5 krimihjerter ud af 5

Klik på dette link: Den 11.-12. juni 2016 i Østerbrohuset i København

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2016 – 302 sider

Hvis man ikke har læst franske krimier før vil det være en rigtig god ide at læse de fremragende krimier, Pierre Lemaitre har skrevet. Det drejer sig om ”Iréne”, ”Alex” og ”Camille”, som udgør en serie. Desuden er der ”Rosy og John”, som en ”standing alone”. Fælles for alle fire krimier er, at de har den halvanden meter høje efterforsker Camille Verhoeven i hovedrollen.

Forlagets beskrivelse

BRUDEKJOLEN er en nervepirrende psykologisk krimi af bestsellerforfatteren Pierre Lemaitre.

Sophie tror, hun er ved at blive sindssyg. Hun har blackouts og er forvirret og glemsom. Hun er hovedmistænkt for drab og, hun er på flugt. I virkeligheden har hun ingen anelse om, at hun er offer for en djævelsk plan.

Sophie Auverney var engang gift og lykkelig og havde en velfungerende karriere. Nu arbejder hun som barnepige for en velhavende familie i Paris. En morgen finder hun den 6-årige Léo død i sin seng. Kvalt med et af hendes snørebånd. Hun kan intet huske, men hun ved, at hun nu er hovedmistænkt for drab. Hun planlægger sin flugt, hun vil ændre sit navn, sit liv, finde en ny mand, men hun kan ikke løbe fra hverken sin fortid eller skæbne. Nogen er hele tiden et skridt foran.  

Pierre Lemaitre formår med BRUDEKJOLEN endnu engang at overraske læseren. Fuld af uhygge, twists og uforudsigelighed.

BRUDEKJOLEN er ikke en del af en serie og kan læses uafhængigt af Lemaitres andre krimier.

Anmeldelse:

”Brudekjolen” er Pierre Lemaitres femte krimi, der er udgivet i Danmark. Det er enutrolig spændende, men også en noget anderledes en af slagsen.

Eksempelvis spiller politiet overhovedet ikke nogen rolle. Ligeledes er der forholdsvis få personer med i handlingen, men det betyder intet for spændingsniveauet.

”Brudekjolen” er bygget på den måde, at man i første del af følger Sophie, som til sin store skræk finder ud af, at huntilsyneladende foretager sig handlinger, som hun ikke kan huske noget af, og som hun ikke selv har kontrol over. Bogenshandling ses udelukkende fra Sophies synsvinkel.

Skildringen af den fortvivlede Sophie er præcis og god, og man føler virkelig med hende, mens hun er på flugt for et drab, hun ikke har begået.

Det viser sig, at nogen på den mest grufulde måde stalker hende. Her er der ikke tale om en stalker, der ”bare følger efter”. Her er det en stalker, der tager kontrol.

Efter at man har fulgt handlingen fra Sophies synsvinkel, følger man den nu fra stalkerens synsvinkel. Hvor man havde den dybeste medfølelse med Sophie, væmmes i den grad over de planer stalkeren har med hende.

Beskrivelsen af stalkeren er også uhyggelig god.

I sidste del af bogen krydses de to hovedpersoners synsvinkler, og spændingen intensiveres voldsomt.

De to hovedpersoner færdes i mange forskellige miljøer, som der også er gode beskrivelser af.

Pierre Lemaitre mestrer virkelig af skildre menneskesindets krinkelkroge.

Efter endt læsning har man helt styr på, hvorfor stalkeren har handlet, som han har gjort.

5 krimihjerter ud af 5

Klik på dette link: Den 11.-12. juni 2016 i Østerbrohuset i København

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Rosinante 2016 – 299 sider

Forlagets beskrivelse

Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt.

Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede.

Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.

Anmeldelse

”Skakten” er velskrevet, spændende, til tider humoristisk og en dejlig, hurtigt læst bog. Intrigen er bygget således på den måde, at man følger flere forskellige handlinger, hvoraf et par er tilsat lidt filosofiske betragtninger om det at være menneske.

Her er ingen overdrevne actionscener, selv om en scene er meget dramatisk.

Selv om jeg havde gættet mig frem til afslutningen, er den alligeveloverraskende, men logisk.

Bogen har flere interessante temaer. Et handler om det åbne ægteskab, hvor ægtefællerne accepterer, at de hver især har et forhold til en anden.

Et andet tema handler om, hvorvidt en privatlærer kan have et seksuelt forhold til sin unge kvindelige elev.

Et tredje tema handler om, hvor meget en bys befolkning vil acceptere af kontroversielle udtalelser fra politikere.

Et fjerde tema handler om de traumer, politifolk kan komme ud for i tjenesten.

De mange forskelligepersoner i bogen er yderst troværdigt beskrevet.

Man kommer selvfølgelig mest ind under huden på de to hovedpersoner,Anita Hvid ogThor Belling. De er ihærdige og dygtige efterforskere, og så har de – som i Kjædegaards andre bøger – et godt og givende kærlighedsforhold.

Det virker også godt, at Lars Kjædegaard ”tør” lade Farums borgmester blive myrdet og ikke opfinder en fiktiv by for at kunne lade et sådan drab foregå. Personligt kan jeg godt lide, at de steder, der beskrives i bogen, også findes i virkeligheden.

I det hele taget kan jeg godt lide, at det, der sker i en krimi ligger så tæt op ad virkeligheden som muligt. Det mener jeg ikke, selve det politimæssige gør. Jeg synes, vi mangler lidt mere – gerne perifer – beskrivelse af det store apparat, der nødvendigvis må være sat i værk, når to prominente politikere er blevet myrdet.

Det generer mig, når titlerne KA (kriminalassistent)konsekvent bruges i bogen. Det er et fåtal af moderne efterforskere, der bruger denne titel.

Til slut en ”smutter”. Drabsafdelingens chef, Brøssner var ung politimand i slutningen af 50’erne. Jeg gætter på han mindst har været 22 år dengang. Dvs. han er født ca. 1936.

Handlingen er nutidig. Lad os sige den foregår i 2014. Det betyder, at chefen i dag er 78 år. Det er godt nok en gammel chef. Den går vist ikke.

4 krimihjerter af 5

 Klik på dette link: Den 11.-12. juni 2016 i Østerbrohuset i København

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Peoples’s Press 2016 – 494 sider

Forlagets beskrivelse:

"Bundfald" er en spændende og hårrejsende krimi baseret på virkelige hændelser. En traumatisk barndom har ført et søskendepar på forskellige veje i livet. Hvor Marlene er en mønsterbryder, der tilsyneladende har lagt fortiden bag sig og gjort karriere i Københavns travle erhvervsliv, er Ronny derimod blevet en misbruger bosat i Nakskov.
I sin fritid er Marlene involveret i De Brændte Børns Familie - en gruppe af voksne, der som børn har været udsat for overgreb, og som nu afslører og opsøger pædofile gerningsmænd. Da Ronny bliver fundet død under mystiske omstændigheder, men politiet henlægger sagen, beslutter Marlene sig for at tage sagen i egen hånd.
I "Bundfald" opdager Marlene snart tråde mellem brorens død i udkantsdanmark og langt ind i Danmarks magtfulde kredse.

Anmeldelse 

Man behøver bare at se på det ene forfatternavn: Lisbeth Zornig og bogens titel ”Bundfald” for at fornemme, hvad denne bog handler om, for når man har læst om hende, læst bog og artikler af hende og set TV med hende, ved man, hvad det er, der optager hende. Det er hendes store interesse for, indsigt i og behov for at hjælpe svigtede og misbrugte børn.

De svigtede og misbrugte børn er netop omdrejningspunktet i ”Bundfald”.

Bogen beskriver på forfærdende vis, hvad adskillige – især piger har været igennem, som følge af modbydelige pædofiles abnorme behov. Ganske vist er bogen fiktion, men med Lisbet Zornigs viden og indsigt, er der for mig ingen tvivl om, at de beskrivelser, som bogen indeholder, er som det, der forgår i virkelighedens verden.

Disse beskrivelser indgår i en thrillermæssig sammenhæng, idet en gruppe af tidligere misbrugte børn som voksne har søgt sammen i en gruppe, hvis formål er at afsløre pædofile.

Der er her tale om pædofile i bred forstand. Det kan være fædre, der har misbrugt deres døtre, mænd som udveksler børneporno af værste slags via nettet og deciderede forbryderorganisationer, som handler med børn.

Gruppen betjener sig af alle former for moderne teknologi, men også et par bevæbnede ”kamptropper” i form af rockere er med på sidelinjen i bestræbelserne for at bekæmpe de pædofile og deres forbindelser.

I gruppen er der forskellige holdninger til, hvordan de selv vil straffe de pædofile, når de er blevet afsløret. Nogle i gruppen mener, at det at blive ”hængt ud” offentligt af dem skal være straffen, mens andre i gruppen foretrækker udøvelse af forskellige former for fysisk afstraffelse, som kan endda også kan ende med drab.

Bogens hovedperson, Marlene har på trods af, at hun har været udsat for vold og misbrug formået at bryde med sin sociale arv. Hendes brødre derimod har ikke formået det. De er slået ind på en kriminel løbebane.

Især Marlene og hendes bror Ronny og Malenes ”til og fra–kæreste”, journalisten Mathias er fantastisk godt beskrevet.

I det hele taget er personbeskrivelserne gode, og man få en god forståelse for, hvad misbrug fører med sig resten af livet. Også bogens mange forskellige miljøer får man en god indsigt i.

Jeg synes, bogen vil for meget. De mange beskrivelser af hændelser i erhvervslivet og Marlenes kæreste, Mathias fylder for meget. Efter min mening kunne bogen være strammet mere op.

Et par steder synes jeg, tingene passer lidt for godt som ”fod i hose”.

Når det så er sagt, så synes jeg, det er en yderst spændende og tankevækkende bog, og så kan jeg godt lide, at der også er en overraskelse til allersidst.

4 krimihjerter ud af 5

 Klik på dette link: Den 11.-12. juni 2016 i Østerbrohuset i København