Klik HER og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2016 – 369 sider

Forlagets beskrivelse

Nora har succes med sine klummer, bøger og foredrag, hvor hun fortæller om, hvordan alle kan opnå succes og blive lykkelige, bare de gør en indsats. Det er netop, hvad Nora selv har gjort efter en ulykke for ti år siden, hvor hun kun med nød og næppe overlevede et fald fra syvende sal.

Nu lever hun med sin mand og deres to børn i en herskabelig villa på en vej for velhavere. Men en dag flytter Klara ind i huset overfor, og idyllen krakelerer.

Da Nora samtidig går i gang med at skrive sin næste bestseller om de syv dødssynder, støder hun ind i en række problemer. Langsomt dukker fragmenter af hendes fortid op, og mistanker plager hende – måske var det, der skete for ti år siden, slet ikke en ulykke? Og hvem kan Nora (og læseren) stole på?

DEN OTTENDE DØDSSYND er en psykologisk spændingsroman om falske facader og frygtelige hemmeligheder.

Anmeldelse 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg under læsningen af de første mange sider følte, at jeg nu var i gang med en svensk femi-krimi, idet man bliver præsenteret for diverse ”kvindesager”. Dog har jeg oplevet det værre.

Langsomt men sikkert gik det dog op for mig, at mange af disse ”kvindesager” er nødvendige for at forstå det, der sker af dramatiske begivenheder sidenhen.

Og der er meget dramatik efterhånden, som handlingen skrider frem. Dramatikken er til at begynde med af den stille og ikke altid helt forståelige slags, men bogens slutning er højdramatisk, men trods alt måske ikke helt realistisk.

Selve krimiintrigen er absolut ikke til at gennemskue. Bedst som man tror, at nu har man forstået, hvordan tingene hænger sammen, konstaterer man, at det har man ikke – jeg havde i hvert fald ikke.

Det meste af handlingen foregår hovedsageligt i et svensk villakvarter, som beskrives på bedste vis. På troværdig vis hører man om stedets forskellige mennesketyper og deres indbyrdes gøren og laden.

Personskildringerne er virkelig gode. Bogens hovedperson, Nora kommer man til at kende godt, og det til trods for at man godt kan man godt være i tvivl om, hvem den virkelige Nora er, da hun af forskellige årsager ændrer karakter flere gange. På mange måder er Nora er en meget selvcentreret kvinde og ikke altid særlig sympatisk. Handlingen ses fra hendes synsvinkel hele vejen igennem.

På trods af den voldsomme faldulykke fra 7. etage og de efterfølgende traumer lykkes det Nora at vende hændelserne til sin egen fordel og udvikle sig til at blive en eftertragtet livsstils-coach. Hun har uden tvivl hjulpet mange, men for Nora spiller selvpromoveringen en uhyre stor rolle. Meget drejer sig for hende om vigtigheden af at være på, når man lægger noget ud på de sociale medier som fx Twitter og Facebook.

Noras mand Frank er også svær at gennemskue. Samtidig med at han både er meget kærlig over for Nora, er han også meget dominerende.

Ligeledes er der noget meget mystisk over tilflytteren Klara. Hvad der hun for én? Er hun god eller ond?

En virkelig spændende og psykologisk thriller med en overraskende slutning.

5 krimihjerter af 5

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2016 – 516 sider

Forlagets beskrivelse

I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjerglandskab folder en mørk historie om hævn sig ud.

I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.

Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord ...

Anmeldelse

Nogle forfattere evner at skrive thrillere, hvor man fra bogens første sider fornemmer, at her har man fat i en bog, hvor spændingen og uhyggen vil være fremherskende. Den evne har Bernard Minier.

En hovedløs hest, der hænges op i kablet til en svævebane er ikke ligefrem hverdagskost, men det er bare starten på et mysterium, hvis hovedhandling udspiller sig om vinteren på den franske side af Pyrenæerne.

Uhyggen er også til stede på den sikringsanstalt, der ligger i området. Her er anbragt mordere af den værste slags. Den mest berygtede af dem, en seriemorder á la Hannibal Lecter, som de, der har læst Thomas Harris’ thrillere, kender, bliver en del af efterforskningen i forbindelse med fundet af den døde hest.

Politikommissæren Martin Servaz skal i første omgang opklare hestedrabet, da det viser sig, at den dræbte hest tilhører en af Frankrigs rigeste og største virksomhedsejere.

Imidlertid myrdes der umiddelbart efter to mænd, som også på spektakulær vis hænges til skue, så der bliver meget at gøre for Servaz’s efterforskningsteam.

Bogen igennem møder man interessante personer - det være sig både politifolk og andre, som inddrages i handlingen.

I lighed med andre dygtige forfattere skildrer Bernard Minier personerne – på godt og ondt - som mennesker af kød og blod og ikke som klicheer.

Forfatteren gør meget ud af at skildre miljøerne, men også landskaber og vejrlig beskrives grundigt.

Bogens hovedtema er hævn, men også seksuelt misbrug af børn og unge samt følgerne heraf er et væsentligt tema.

”Iskold død” er en ”moppedreng” af en bog, men den ”glider let ned”. Den er meget spændende og yderst dramatisk.

Måske man kan synes, at bogens afslutning er for dramatisk og urealistisk, men når den i øvrigt er spændende og velskrevet accepteres dette uden problemer.

Jo, jo, franske thriller- og krimiforfattere er så sandelig også værd at læse. Pierre Lemaitre og denne bogs forfatter Bernard Minier er gode eksempler herpå.

5 krimihjerter af 5

Forlagets beskrivelse:

Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring. På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj. ”Drengen fra Godhavn” er en roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.

Anmeldelse:

"Drengen fra Godhavn" bygger på virkelige begivenheder og handler om livet på drengehjemmet "Godhavn"

Handlingen ses fra drengen Kalles Skjolds synsvinkel og fortæller om hans barske barndom på "Godhavn" og hans efterfølgende problematiske ungdom og voksentilværelse.

De, der læser denne anmeldelse, kan måske undre sig over, hvorfor en bog af denne slags, står på en hjemmeside, der almindeligvis anmelder krimier.

Man kan ikke påstå, at "Drengen fra Godhavn" er en krimi, men det, som Godhavns-drengene udsættes for, vil jeg betegne som kriminelt, så derfor mener jeg godt, bogen kan anmeldes her.

Både fysisk og psykisk vold har hørt med til dagligdagen på Godhavn, og der var ikke bare tale om de to lussinger, som lærerne i henhold til loven måtte benytte sig af som straf. Her var også tale om anden form for meget grov vold. At man dengang, også blandt ”de lærde” troede på og accepterede den hårde hånds pædagogik, bør også lige nævnes; men dog næppe rendyrket vold. Også seksuelle overgreb fra læreres og en psykiaters side risikerede drengene at blive udsat for.

Personbeskrivelserne i bogen er skræmmende troværdige. Det gælder for både børn og voksnes vedkommende.

Også beskrivelserne af alle de steder, hvor handlingen foregår er præcise og gode.

Almindeligvis sympatiserer man jo ikke med personer, der begår indbrud og tyverier, men det gør man i denne bog, når nogle af drengene flygter fra Godhavn. Kun på den måde har de en minimal chance for at kunne klare sig uden for Godhavns mure i nogle få dage, inden de igen bliver fanget og er tilbage på børnehjemmet.

Det er næsten en naturlov, at nogle af drengene på Godhavn også selv udøver vold, som især gik  ud over de svageste drenge. Også grov mobning hørte med til dagligdagen. Især gik det hårdt ud over sengevæderne.

Det er længe siden, jeg har læst en bog, som har gjort så stort indtryk på mig, som "Drengen fra Godhavn". Det er slemt at tænke på, at den er baseret på virkelige hændelser.

Forfatteren Ole Tornbjerg har gjort det godt med denne bog. Vi "krimifolk" kender ham bedst fra de kvalitetskrimier, han skriver sammen med sin kone Jeanette Øbro.

5 krimihjerter ud af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Politikens Forlag 2015 – 327 sider

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

byens forlag 2014 – 184 sider

Forlagets beskrivelse 

Et par 13-årige tvillingepiger forsvinder på vej hjem fra fritidsklubben, og der er ingen spor efter dem. Journalist Line Lyng dækker sagen for Regionalavisen Nordsjælland og kommer efterhånden meget tæt på moren, der slides op af sorg, håb, angst og uvished.
Efterforskningen trækker ud, og Line Lyng bliver mere og mere personligt involveret i sagen. Og derhjemme mistrives hun i forholdet til sin flotte, men fordrukne kæreste.
Tvillingesagen er en krimi fra de små, nordsjællandske lokalsamfund, hvor hverdagen ellers var så tryg. Samtidig er det historien om den svære kunst at bryde de dårlige vaner uden at miste sig selv.

Anmeldelse

"Tvillingesagen" kan kun beskrives som en ægte femi-krimi. Man følger den enlige mor og journalist Line Lyngs gøren og laden både som journalist og som kvinden, der er mor til Mikkel og samboende med alkoholikeren Jonas.

Beskrivelsen af journalisten Line er yderst troværdig. Hun arbejder på Lokalavisen Nordsjælland og sendes ud på opgaver, som er helt realistiske.

Man får også et fint indtryk af, hvorledes arbejdet foregår på en mindre redaktion.

Da der så forsvinder et tvillingepar fra lokalområdet, bliver det hendes opgave at dække denne sag. Hun laver nogle interviews med de forsvundne pigers mor, Helene. Line bliver meget grebet af sagen, som hun involverer sig personligt i, eftersom Helene efterhånden bruger Line som den, hun betror sig til.

Line går i sine interviews med Helene meget tæt på hende, og udnytter hende måske til at få godt avisstof. Det har hun faktisk lidt dårlig samvittighed over.

Jeg synes, det klæder bogen godt, at Line arbejder som journalist og ikke forsøger sig som detektiv. Hvordan og hvorledes Nordsjællands Politi arbejder på og kommer til bunds i opklaringen, hører man så at sige kun om gennem Line. Alt er i orden på dette område.

Når man så ser på den side af bogen, som handler om kvinden Line, så tror jeg, at mange mandlige læsere vil synes, det bliver for meget, men det man hører om, er uden tvivl yderst realistisk. Man får en nøje beskrivelse af de vægtproblemer, som Line kæmper med. Ligeledes beskrives det grundigt, hvordan det er leve med en alkoholiker, der ikke vil indrømme, at han har problemer. Man indføres godt og grundigt i, hvordan hun elsker at have sex med Jonas. Den side af Jonas sætter hun meget stor pris på. Også hendes rolle som mor til Mikkel hører man en del om. Ja, og så skal man også lige høre om, at hun på et tidspunkt bløder igennem, da hun har menstruation. Al dette indikerer, at bogen er en rigtig femikrimi – og ikke så meget til mænd.

Bogen er velskrevet. Den er let og hurtig at læse.

Den forbrydelse, som er omdrejningspunktet, er velbeskrevet, og man går meget tæt på, når der beskrives, hvad ofrene går igennem. Forbrydelsens opklaring er troværdig.

Når jeg ender med "kun" 3 krimihjerter skyldes det, at femi-delen efter min smag fylder alt for meget i forhold til krimi-delen. Det er yderst sandsynlig, at kvindelige læsere, der netop holder af femikrimi-genren, vil give den højere karakter.

3 krimihjerter ud af 5

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

mellemgaard 2016 – 406 sider

Forlagets beskrivelse

En ukendt person er ude på at hævne sig på politikommissær Marcus Falck. Angiveligt for en uret, som personen mener, Falck begik for år tilbage. Denne person skyr ingen midler og bruger YouTube til at kommunikere sine krav, og en timer på videoen tæller ned fra 24 timer. Afdelingen for personfarlig kriminalitet arbejder på højtryk, men har ingen konkrete spor at gå efter. Marcus Falck, der er kendt og berømmet for sin enestående evne til at holde hovedet koldt i vanskelige situationer, er i takt med, at sekunderne ubønhørligt høvles af tiden, ved at gå i opløsning for øjnene af sit team. Pludselig tager sagen en uventet drejning.

Anmeldelse 

Den flittige forfatter Poul Erik Larsson har begået en spændende og velskrevet krimi, hvor det vigtigste tema er hævn.

Hvor langt vil man gå, hvis man føler, at en overordnet politiefterforsker er skyld i, at en, man mener, er helt uskyldig, bliver idømt en lang fængselsstraf?

Ifølge bogen, er der nogen, der vil gå endog meget langt.

Temmelig detaljeret og uden mange omsvøb beskriver ”Tik, tak, tiden går”, hvad en hævner kan finde på af grusomheder.

Både hoved- og bipersoner kommer man til at kende godt. Selvfølgelig især Marcus Falck, som udsættes for et umenneskeligt pres, som kun et fåtal ville kunne stå igennem. Når dette pres tilmed kan bevirke, at en forkert handling fra Falcks side kan resultere i, at hans allernærmeste mister livet, forstår man let, at Falck er ved at bukke under.

Bogen har nogle interessante betragtninger om, hvorvidt politiet må foretage efterforskninger, der normalt kræver dommerkendelser, og også betragtninger om, hvor langt vil politiet vilgå for, at få en mistænkt til at rykke ud med livsvigtige informationer.

Der er desværre ”pletter” undervejs i bogen, som forstyrrer troværdigheden lidt. F.eks. kan jeg nævne følgende:

Der er situationer, hvor der burde have været flere politifolk i aktion end blot selve efterforskningsteamet. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive sendt hele tre efterforskere ud til en afhøring i et privat hjem. Ej heller er det sandsynligt at en efterforsker beder et vidne om lov til at ryge i hendes hjem. Falck har næppe 50 henlagte sager, snarere 50 arkiverede sager.

Det virker heller ikke troværdigt, at en viceinspektør/viceskoleinspektør/skoleleder - han benævnes på skift med alle tre titler – vil være så lidt imødekommende over for politiet, når der efterforskes omkring et forsvundet barn.

Uanset hvad, så er der et godt flow i bogen, og den er let og hurtigt læst.

4 krimihjerter ud af 5