Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Politikens Forlag 2016 – 392 sider

Anmeldelse

Gidselforhandleren Niels Bentzon fra Københavns Politi får virkelig sin sag for i denne særdeles glimrende bog af A. J. Kazinski. Dels efterforsker han et drab på drømmetyderen Evelyn Heiberg, og dels skal han forholde sig til den dødsdom, lægerne har givet hans kone Hannah Lund som følge af en alvorlig kræftsygdom. Han befinder sig i en livskrise af dimensioner, hvor han skal se frem til en tilværelse uden Hannah og som enlig far.

Til trods for konens alvorlige sygdom, vælger han at fortsætte med efterforskningen og bruge den som en form for terapi.

Drabsefterforskningen fører frem til, at der findes en negl på gerningsstedet tilhørende afdøde. Her findes DNA-spor efter drabsmanden, som hurtigt identificeres. Der er bare det aber dabei, at han på gerningstidspunktet sidder i fængsel.

Samtidig med, at Niels Bentzon efterforsker drabet, konfronteres han med den kendsgerning, at hans kone vælger at tage til Schweiz for at modtage aktiv dødshjælp på en klinik, hvor det er fuldt lovligt.

Da bogens handlingses både fra Niels Bentzons og Hannah Lunds synsvinkel, får man et utrolig godt indtryk af de tanker, de hver især gør sig. For Niels Bentzons vedkommende både om Hannahs forestående død, men i høj grad også om efterforskningen af drømmetyderens død.

Når vi følger Hannah Lunds tanker er det til at begynde med selvfølgelig mest hendes tanker om, at hun er på vej til at skulle forlade livet.

Drabsefterforskningen konkluderer hurtigt, at motivet til drabet skyldes, at drømmetyderen Evelyn Heiberg har fået indsigt i en klients drøm, der tyder på, at vedkommende har foretaget sig et eller andet grufuldt.

A. J. Kazinski’erne har foretaget en grundig research vedrørende drømmetydning og videregiver deres viden om herom bogen igennem og fortæller om de teorier, Freud og Jung har gjort sig herom.

For at kunne opklare drabet, indser Niels Bentzon, at han må have tydet den drøm, som Evelyn havde fået kendskab til. Han konkluderer, at det bedste sted at få hjælp er på Jung-instituttet i Zürich i Schweiz. I umiddelbar nærhed af instituttet ligger den klinik, hvor Hannah befinder sig. Niels vover at lade Hannah foretage en henvendelse til instituttet.

Er det godt eller skidt? Det sætter i hvert faldt tanker i gang hos både Niels og Hannah, og Hannah er nu pludselig involveret i efterforskningen.

Bogen har nogle meget fine og troværdige beskrivelser af personerne, og som læser føler man virkelig med bådeNiels og Hannah.

En meget spændende og til at begynde med ikke helt forståelig sidehandling er flash-backs til Sarajevo i 1984 under De olympiske Vinterlege. Her følger man handlingen fra ung snigskyttes synsvinkel. Han hedder Daro og har uovertrufne skydefærdigheder, men en tilværelse, som bygger på en livslang løgn. Også karakteristikken af Daro er særdeles fin.

Det kan selvfølgelig ikke undre, at disse flashbacks knyttes sammen med den nutidige handling.

Bogen er absolut ikke en, man bare ”lige skøjter igennem”. For at få det fulde udbytte af den, skal man koncentrere sig og tænke over det, man læser. Gør man det, har man med en særdeles god bog at gøre.

Ind imellem synes jeg dog, bogen er for ”tung”. Det er især de afsnit, hvor handlingen ses fra Hannahs side. Handlingen er til tider også meget urealistisk, men A. J. Kazinski mestrer alligevel på dygtig vis, at få mig til at ”sluge kamelerne”.

”Drømmetyderen” rummer spænding og drama. Den giver også anledning til eftertanke, og desuden indeholder den vidensformidling - selvfølgelig mest om drømme - men også om historie, edderkopper, farlige vira og meget mere.

A. J. Kazinski har igen skrevet en krimi på deres sædvanlige høje niveau.

5 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof  (Rosenkilde) 2016 – 312 sider

Den tidligere politimand og ”ensomme ulv”, Frants Hjejle har ved bogens start job som overordnet dørmand på et diskotek. Her er også den unge bøsse, kampsportsspecialisten Anders ansat i jobtræning. Han bliver imidlertid ikke ansat på grund af for voldsom adfærd over for et par diskoteksgæster.

Da diskoteket senere brænder, får Hjejle job som førstemand i en vinforretning. Her kommer han igen i forbindelse med Anders, som i løbet af ganske kort tid ser ud som om, han er blevet en yderst velhavende mand. Han har nu råd til at bo i ”Den hvide by”, som er et mondænt kvarter i København.

Anders skal på en længere rejse, og Hjejle lover, at han vil vande blomster i hans lejlighed. Da Hjejle dukker op for at gøre det, finder han imidlertid Anders brutalt myrdet.

Hjejle, som også har arbejdet som privatdetektiv, går nu i gang med en efterforskning ”for egen regning og risiko” vel nok drevet af nysgerrighed og sit bekendtskab med den myrdede. Umiddelbart ser drabet ud til at have noget med narko at gøre, men måske har det også noget at gøre med noget, der skete for 15 år siden.

Efterforskningen fører Hjejle rundt i flere forskellige miljøer, som alle er godt beskrevet. Ligeledes møder han mange forskellige mennesketyper. Personligt synes jeg, at nogle af personerne- især de tidligere politikolleger - er for karikerede, og at der på politigården foregår forskelligt, som er urealistisk.

Jeg er til fulde klar over, at forfatteren gør det for at skabe humor i bogen, men jeg synes måden er for overdrevet.

Der er også plads til kærlighed og heftig sex i bogen og scener, hvor kuglerne hviner om fødderne på Hjejle.

Krimiintrigen er udmærket, og hvordan tingene hænger sammen, kommer klart for en dag til sidst i bogen.

Er man til humor og ironi, kan man roligt fange an med bogen, men jeg er mere til den realistiske krimi.

3 krimihjerter af 5 

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Jakobs Press 2016 – 339 sider

Anmeldelse

Handlingen tager sit udgangspunkt i det idylliske Sydfyn på godset Brochendorf, hvortil der er knyttet en zoologisk have, hvor hovedattraktionen er vilde sibiriske tigre. I tigerindelukket findes ejeren af godset, den på alle måder usympatiske lensgreve Eric Broch delvis ædt af tigrene. Hvad der sket?

Ingen er ret meget i tvivl. Der er tale om mord. Det viser sig, at mange af bogens personer har haft motiv til at smide Erik Broch for tigrene.

For at finde motivet og morderen føres læseren gennem mange flashbacks, hvor man dels følger lensgrevens liv langt tilbage i tiden, og dels følger andre personers mere nutids-nære flashbacks.

Det viser sig, at lensgreven har haft en meget sort fortid under 2. verdenskrig, hvor han på grund af stærk sympati med nazisterne blev SS-officer og næstkommanderende i en jødisk udryddelseslejr i Hviderusland. Denne del af Brochs fortid kan være motiv for en jødisk nazi-jæger til at slå ham ihjel.

Selv om Broch i nutiden er blevet 94 år, temmelig affældig og fortsat usympatisk, har han fuldstændig styr på Brockendorfs økonomi. Da han og den noget yngre lensgrevinde Henriette er barnløse, planlægger Broch at overdrage godset til en fond, hvorved hans kone ikke kommer til at arve så meget, som hun hidtil har satset på. Det giver også hende motiv til at slå ægtemanden ihjel. I øvrigt er lensgreveparrets ægteskab meget dårligt.

Lensgreve Broch planlægger store besparelser på den zoologisk have. Det giver flere af de ansatte et muligt motiv, da der kan komme afskedigelser på tale, så de, der stadig har job, skal løbe endnu hurtige.

På et tidspunkt dukker Eric Brochs ukendte søn, Kristian pludselig op, også han har af forskellige årsager motiv til at myrde sin far.

Jeg må konstatere, at forfatteren ikke har den store tiltro det det gode parforhold. De, som her i bogen, lever i parforhold, har faktisk alle problemer med at få det til at køre.

Jeg følte mig meget underholdt under læsningen, og beskrivelserne fra den jødiske udryddelseslejr var meget barsk læsning.

Imidlertid synes jeg, at handlingen kammer meget over, eftersom den skrider frem. Fx synes jeg, at alt det, der har med et hemmeligt rum på godset at gøre, virker meget urealistisk.

Også flashbacket til mordnatten virker lidt søgt i og med, at så at sige alle med et motiv ses liste rundt på udendørsarealerne.

I øvrigt skorter det heller ikke på nogen saftige sexscener i bogen.

Jeg synes også, at de fleste personer i bogen er for unuancerede. Der er en tendens til, at enten er man sympatisk, eller også er man usympatisk.

Det politiarbejde, der foregår i bogen, er ikke realistisk nok, og forfatteren kalder den ledende politimand for kriminalkommissær, en titel, som kun få af gamle inden for korpset benytter sig af. Politimanden er 40 og vil uden tvivl være tituleret politikommisær.

I øvrigt er det heller ikke Odense Politi, der står for efterforskningen. I dag hedder det Fyns Politi. Facts skal være i orden.

Jeg synes bestemt, at bogen er underholdende og spændende at læse, også selv om den bliver noget urealistisk.

3 krimihjerter af 5

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2016 – 366 sider

Forlagets beskrivelse

Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot. 

En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner.

Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

Anmeldelse

Da jeg læste forlagets beskrivelse bag, tænkte jeg: ”Åh nej”. Hovedpersonen, efterforskeren Jeppe Kørner omtales som kriminalbetjent, en titel som ikke længere bruges. Skulle jeg nu til at læse om kriminalpolitiet også og græmme mig over, at den debuterende kvindelige forfatter ikke havde sat sig ordentlig ind i, hvordan dansk politi er organiseret i dag, og hvad der gøres i forbindelse med en efterforskning? Men Katrine Engberg har heldigvis sat sig godt og grundigt ind i sagerne, så hun betegner Jeppe Kørner korrekt som PA og ikke som kriminalbetjent. Sjældent har jeg læst en krimi, hvor forfatteren på så god vis beskriver, hvad der sker hos politiet, når forbrydelser skal opklares. Her er tale om en virkelig god politiroman.

Krimiintrigen i bogen er ikke sådan lige at gennemskue, men den er meget dramatisk med en ung pige, der bliver myrdet og tilføjet nogle mystiske snit og et andet offer, der findes et yderst spektakulært sted på en kendt adresse i København.

Også selve afslutningen er fuld af drama. Man gætter jo altid på, hvem der er morderen, og måske gætter man rigtigt, men hvad motivet er i denne krimi, vil nok de færreste kunne regne ud.PA Jeppe Kørner kommer med en grundig udredning til sidst i bogen, så læseren ikke behøver at være i tvivl om, hvordan tingene hænger sammen.

”Krokodillevogteren” indeholder forskellige temaer som fx svigtede børn, hævn, barnløshed, magt og indflydelse.

Bogen er fuld af gode og forskelligartede miljøbeskrivelser.

Ligeledes er der fine personbeskrivelser. Man kommer godt ind under huden på de forskellige personer. Det gælder både hoved- og bipersoner. De forskellige personers ageren indbyrdes er særdeles glimrende beskrevet, og så konstaterer man igen-igen, at man her har at gøre med en mandlig hovedperson og efterforskningsleder, der har store problemer med sit liv – en type man ofte læser om.

Katrine Engberg er en spændende ny forfatter hvis kommende bøger, jeg glæder mig til at læse.

5 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Jentas 2016 – 347 sider

Forlagets beskrivelse

Det er en bagende hed sommer i Boston. Byens plager forstærkes yderligere af en række chokerende forbrydelser, som ender i bortførelse og død. Fremgangsmåden peger på én mand – ’Kirurgen’, seriemorderen Warren Hoyt, der er berygtet for delvist at dissekere sine ofre, og som nyligt er blevet sat bag tremmer. 

Politiet kan kun formode, at en efterligner er på spil, en sindssyg person, der anvender de samme kirurgiskes teknikker, som den galning, han beundrer så højt, benyttede sig af. Det er i hvert fald det, Jane Rizzoli tror. Da hun igen tvinges til at stå ansigt til ansigt med den morder, der gav hende både fysiske og psykiske ar, er hun fast besluttet på at gøre en ende på Hoyt og hans grusomheder én gang for alle. 

Men pludselig bliver Rizzoli selv et mål, da Hoyt undslipper fra fængslet og slutter sig til sin mystiske blodbror i en ondskabsfuld vendetta …

Anmeldelse

Hvis man er til bloddryppende krimier, så er "Lærlingen" helt bestemt sagen. Man får en nærmest minutiøs gennemgang af gerningssteder samt en grundig beskrivelse af de myrdede. Desuden får man efterfølgende en intens indføring i, hvad der sker når offeret obduceres.

Man kan altid stille sig det spørgsmål, om denne udpensling nu også er nødvendig, men et er i hver fald klart, og det er, at alle disse grusomheder er en realistisk beskrivelse af det, som politifolk kan komme ud for i virkelighedens verden.

Krimiplottet i bogen er lige ud ad landevejen. Det går i al sin enkelthed ud på at finde en seriemorder, der nyder at bryde ind til ægtepar, hvor ægtemanden tvinges til at se på, at konen voldtages, hvorefter han bliver myrdet, og konen bortføres for senere også at blive myrdet.

Efterforskerne, der skal opklare bogens forbrydelser, er meget dårlige holdspillere. For flere af betjentenes vedkommende handler det meget om at være den, der står i spidsen for efterforskningen. Ligeledes er der store problemer, når FBI kommer ind over en igangværende efterforskning.

Tess Gerritsens beskrivelser af personerne er yderst troværdige. Bedst kommer man selvfølgelig til at kende Jane Rizzoli, som er en yderst dygtig ledende efterforsker, men hun har også "lig i lasten", som følge af hændelser, der er beskrevet i en bog forud for denne, hvor hun var tæt påat blive slået ihjel af den berygtede seriemorder, Warren Hoyt. Disse hændelser præger i høj grad hendes hverdag og er til tider ved at spænde ben for hende i opklaringsarbejdet.

Da det senere i bogen lykkes Hoyt at undslippe fra fængslet, hvor han afsoner, udsættes Rizzoli herefter for et voldsomt psykisk pres, da han vil hævne sig på hende, fordi hun var årsag til, at han blev fanget.

Bogen gør helt utrolig meget ud af at beskrive, hvordan retsmedicinere og kriminalteknikere arbejder. Det fylder meget, men det er interessant læsning.

Selve politiarbejdet beskrives også godt, men der er interne stridigheder politifolkene indbyrdes. Flere af de mandlige betjente ser også skævt til, at der findes kvindelige politifolk, som tilmed er efterforskningsledere.

Interessant er det også, at forfatteren lader Warren Hoyt føre nogle indre monologer, hvor han funderer over, hvad der efter hans mening, skaber mordere som ham. Dette uddybes yderligere med samtaler, han har med en psykiater.

”Lærlingen” er en meget spændende og dramatisk bog.

Jeg glæder til at læse kommende bøger fra Tess Gerritsens hånd.

5 krimihjerter af 5