Klik HER og se alle mine anmeldelser 

Gyldendal 2016 – 228 sider

Anmeldelse: 

Den norske krimiforfatterKarin Fossum har skrevet en meget bevægende og samtidig en utrolig trist krimi. Jeg tror, mange læsere vil blive grebet af dramaet om de to enlige mødre, der på alle måder forsøger at gøre tilværelsen god for deres sønner.

Mama Mass er mor til den 21-årige overvægtige Eddie. Han kan ikke styre sin tilværelse, med mindre moren hjælper godt til. Han spiser kanelgifler, drikker cola og plager hunden.  Han er ikke ubegavet, er fantastisk god til at løse krydsogtværser. Han evner også at bruge internettet på dygtig vis, og det gør han brug af, da han vil finde sin afdøde fars gravsted i København. Faren forlod hjemme på grund af en anden kvinde.

Der hersker i den grad tristhed over Eddies hjem, også selv om mor og søn for så vidt har det godt med hinanden.

Bonnie er 36-37 år. Hun er den meget kærlige mor til den 4-årige Simon. Hun vil gøre alt for den lille dreng, men synes hun for tit må gå på kompromis, fordi hendes arbejde som hjemmehjælper kræver tid og kræfter. Ligesom alting ser ud til at ændre sig til det absolut bedre, sker tragedien. Bonnie og Simon bliver knivdræbte i en forladt campingvogn, hvor de for oplevelsens skyld har besluttet sig for at overnatte.

Bogen foregår i 2004/2005 og jeg bemærker, at hjemmehjælpere i Norge på det tidspunkt – i hvert fald ifølge bogen – virkelig ydede hjemmehjælp og var meget servicemindede.

Konrad Sejer, efterforskeren som er gennemgående figur i Karin Fossoms bøger, er en dygtig og meget sympatisk politimand. Han leder et team, som har det godt med hinanden.

Efterforskningen fører ham rundt til mange personer, som har været en del af Bonnies tilværelse, og i lighed med skildringen af bogens hovedpersoner er de også fint beskrevet.

Jeg synes bestemt bogen er god, men jeg føler, der er mange lange udførlige beskrivelser  fx af, hvad Bonnie laver som hjemmehjælper. Detkan godt være med til at gøre bogen noget langtrukken.

For mig var det ikke svært at finde ud af, hvem drabsmanden var, men jeg havde absolut ikke fundet ud af motivet. Det var virkelig en overraskelse.

Jeg kunne godt have ønsket mig mere ”fart og tempo”. Bogen er rigtig god, men for mig lidt for stillestående.

3 krimihjerter ud af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser 

Gyldendal 2016 – 276 sider

Anmeldelse

”Rosa” foregår under besættelsen i den fiktive jyske by Lyngstad. På allerbedste vis fortæller den om livet, som det formede sig i en mindre provinskøbstad med gymnasium fra august 1944 til sidst i december 1945.

Det er ikke nogen højdramatisk bog, hvor hovedpersonerne involveres i sabotage­handlinger, stikkerlikvideringen o. lign. Uundgåeligt præges handlingen af krigen. Nogle unge drenge fra gymnasiet er involveret i formidlingen af illegale blade, og alle ser ned på kvinder og unge piger, som plejer omgang med tyskerne.

Bogen er mest af alt en kærlighedshistorie, der involverer den 16-17 årige, William og den jævnaldrende Rosa.

Handlingen ses fra Williams og Rosas synsvinkel i form af Williams dagbogsnotater fra besættelsen, fra breve skrevet under besættelsen fra Rosa til sin lillesøster, Elsebeth og desudenfra breve skrevet i1968 fra William til Rosas datter, Ursula.

Den måde at bygge handlingsforløbet op pågør, at man får særdeles god indsigt i William og Rosas liv. William er på mange måder en svag person, men til gengæld er Rosa overordentlig stærk.

William er søn af byens apoteker, som vil have at sønnen skal gå på den matematiske linje på gymnasiet, selv om han er langt mere sproglig end matematisk begavet.

Rosa er tilflytteren, som sammen med sin far kommer til provinsbyen. Hun er en flot og dejlig pige at se på, men meget utilnærmelig, og da en tysk officer flytter ind på et værelse i hendes og farens lejlighed, chikaneres hun på det groveste af sine gymnasiekammerater.

Gennem de to hovedpersoners tanker i dagbog og breve kommer man også til kende de øvrige personer godt, og man får også et fint kendskab til miljøerne i provinsbyen, Lyngstad. Fx er der gode beskrivelser af Lyngstad Gymnasium.

De fleste læsere kender forfatterparret Hammer som særdeles gode krimiforfattere, og det fornægter sig heller ikke i denne bog. Vi skal dog helt hen til bogens slutning, før det ”kriminalistiske” kommer på banen, og ikke nok med det, læserne præsenteres i den forbindelse for en gedigen overraskelse.

Jeg synes utrolig godt om ”Rosa” og beundrer forfatterparret for evnen til at skrive noget helt andet end det, man er vant til fra deres hånd.

En virkelig god bog.

5 krimihjerter af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser 

Forlaget Snepryd 2016 – 354 sider

Anmeldelse

Bogen er Claus Hagstrøms debutroman. Jeg føler mig ret sikker på, at det er en debut, der vil blive lagt mærke til, fordi handlingen finder sted i SM-miljøet. Hvad der foregår her, er meget grundigt beskrevet. Mange vil nok sige for grundigt.

En ung rigmandsdatter Sara bliver fundet dræbt i Esrum Sø. Politiet står efter 1 års efterforskning på bar bund og allierer sig efter pres fra Saras familie med Kristian Wang.  Han har nu slået sig ned som privatdetektiv, efter at være blevet afskediget som efterforsker ved Københavns Politi. Selv om han er stærkt alkoholiseret, mener familien, han kan være med til at sætte mere turbo på efterforskningen. Det er familien, der betaler ”gildet”.

For mig lyder det usandsynligt, at en privat efterforsker kan blive tilknyttet til en politiefterforskning og tilmed med økonomisk støtte fra en rigmandsfamilie.

Beskrivelsen af den alkoholiserede Wang er glimrende. Alkoholismen til trods fejler hans evner, som efterforsker intet, og desuden formår han stadig at tiltrække dejlige unge damer.

Wang sættes i efterforskningen sammen med den veldrejede politibetjent Signe Keldsen, og opklaringsarbejdet fører dem ind i SM-miljøet. Et miljø som Signe Keldsen er yderst godt kendt med, eftersom hun selv færdes der som den dominerende part i diverse SM-forhold.

Jeg synes, det virker for søgt, at både hun, slægtninge til den dræbte og Kristian Wangs kone, der forsvandt for tre år siden, alle er tilknyttet SM-miljøet.

Hvad Signe Keldsen i øvrigt angår, omtales hun som kriminalassistent, en stilling som hun i sin unge alder ikke kan have, da den titel ikke længere eksisterer for nye efterforskere ansat i Afdelingen For Personfarlig Kriminalitet, som oprettedes med politireformen i 2007. Det betyder også, at det er forkert at bruge betegnelsen kriminalpolitiet. Det er der ikke noget, der hedder længere.

Miljøbeskrivelserne i bogen er gode. Der gøres rigtig meget ud af SM-miljøet, men også bogen øvrige miljøer er godt beskrevet fx stedet og omgivelserne hvor Wang har slået sig ned.

De, der går i gang med bogen, skal være klar over, at det er en bog, hvor det erotiske fylder overordentlig meget. Jeg synes også, at de mange omtaler af det mandlige kønsorgan er i rigelig mængde.  

En af de virkelig barske personer i bogen er Bødlen, som udfører handlinger, som er helt uacceptable. Når Bødlen er med i handlingen, er det for mig overordentlig generende, at det personlige stedord "den" bruges om denne modbydelige person. Det burde være det personlige stedord "han", der var blevet benyttet.

Citat fra starten af kapitel 19 side 93: "men bødlen ænser det ikke. Den har kun øje for ....."

Bogen er spændende og fuld af dramatik med både vold og flere drab.

Selve krimiintrigen i bogen er OK og slutter med en ganske fin overraskelse.

Selv om jeg har en del kritikpunkter, vil jeg bestemt læse den næste bog i serien om Kristian Wang, for han er interessant.

3 krimihjerter af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser 

Politikens Forlag 2016 – 544 sider

Forlagets beskrivelse

Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma.

Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået.

Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn.

Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd.

Anmeldelse

”De frosne flammer” er sidste bind i trilogien om Niels Oxens kamp mod det hemmelige magtnetværk, Danehof.

Bogen er en mastodont på 544 sider, men den er hverken for lang eller for langtrukken. Det er en aldeles spændende og medrivende bog.

Alle personerne i bogen er skildret på allerbedste vis. Det gælder både bipersoner, men selvfølgelig i særdeleshed de tre hovedpersoner, Niels Oxen, Margrethe Franck og Axel Mossman. Disse tre personer kommer man virkelig ind under huden på.

Selv om ingen af hovedpersonerne har stillinger, som gør, at de officielt kan gå ind i kampen mod Danehof, (Oxen eftersøgt for drab, Franck og Mossman fyret fra PET) lykkes det dem i høj grad at tage kampen op især på grund af Mossman, som via forbindelser diverse steder, ved, hvor og hvordan det skal gøres.

Jens Henrik Jensen er fantastisktil at beskrive de steder, hvor handlingen foregår. Det uanset om man befinder sig på den svenske skærgårdskyst, i Liverpool eller på et svensk slot. Der er ingen tvivl om, at Jens Henrik Jensen har foretaget en grundig research, både når det gælder steder og indhold i øvrigt.

For at kunne komme til bunds i alt omkring Danehof, må Oxen, Franck og Mossman forsøge at trænge igennem mange hemmeligheder og løgne, hvilket selvfølgelig kan være uhyre vanskeligt.

Det er altid godt, når en forfatter kan føre læserne bag lyset, og det gør Jens Henrik Jensen.Bogen rummer megen elementær spænding og dramatik med både nævekampe og skyderi, men uden det på nogen måde virker urealistisk. Imidlertid stiller den også spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at en magtelite i Danmark vil kunne styre landet i en retning, hvor denne lille elite ønsker, at Danmark skal befinde sig.

Jeg går selvfølgelig ud fra, at Danehof er udsprunget af en dygtig forfatters fantasi, og at der ikke findes en sådan brutal magtelite i virkeligheden. Dog er det et faktum, at vi i Danmark har de såkaldt VL-grupper, hvor driftige og dygtige erhvervsledere, men også politikere og andre af samfundets spidser samles til møder og drøfter og diskuterer ”rigets tilstand”. Mange af disse mennesker sidder i adskillige bestyrelser i store firmaer og kan via lobbyisme påvirke de folkevalgte, når beslutninger skal træffes, men gør det heldigvis ikke med de midler, som Danehof betjener sig af.

Hvorvidt det lykkes for trekløveret at få ram på Danehof, skal læserne selv have lov til at finde ud af.

Jeg vil til gengæld gerne røbe, at jeg glæder mig til mange flere bøger fra Jens Henrik Jensens hånd. Han er en forfatter, der virkelig kan sit kram.

5 krimihjerter af 5

   Klik HER og se alle mine anmeldelser

Aronsen 2016 – 431 sider

Anmeldelse

”Jeg lader dig gå” er en engelsk thriller, der foregår i Sydengland omkring Bristol. Her følger vi kriminalkommissær Ray Stevens og hans team, der efterforsker et trafikdrab på en 5-årig dreng. Umiddelbart skulle man måske tro, at der ikke er stof nok til en thriller i en sag af denne karakter, men det er der i allerhøjeste grad.

Denene hovedperson, kunsthåndværkeren Jenna Grays verden bliver på et splitsekund ændret som følge af ulykken. Hendes liv tager en helt ny drejning og det på både godt og ondt.

Sagen forgrener sig, og man kommer om ad både mord, voldtægt, overfald og hustruvold.

Den anden hovedperson, politimanden Ray Stevens får virkelig sin sag for. På god og realistisk vis beskrives, hvordan han griber sagen an. Forfatterens egen baggrund som politikvinde fornægter sig ikke.

Ud over det ”kriminalistiske” indhold er der også mere alment hverdagsagtigt stof. Fx er politimanden Ray Stevens ved at blive lidt småforelsket i sin kvindelige assistent Kate samtidig med, at han og konen har problemer med deres 11-12 årige søns adfærd i skolen.

På smuk vis fortælles også om det kærlighedsforhold, som Jenna Gray på trods af sit forandrede liv er ved at opbygge til dyrlægen Patrick.

Man hører også om, hvordan det kan være svært for et bymenneske at skulle tilpasse sig det liv, der leves i et lille samfund helt derude, ”hvor kragerne vender”.

Ligeledes skildres det massehysteri, der opstår, når enkeltpersoner på forskelligvis hænges ud.

Clare Mackintosh mestrer at skildre personerne helt troværdige. Også deforskellige miljøer er særdeles godt beskrevet.

”Jeg lader dig gå” er en thriller med alt, hvad det indebærer, og den rummer flere store overraskelser, som jeg ikke lige havde set komme. Desuden er den yderst realistisk samtidig med, at den er særdeles spændende og dramatisk.

Jeg glæder mig at læse kommende bøger fra Clare Mackintosh’s hånd. 

5 krimihjerter ud af 5