Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2016 – 447 sider

Forlagets beskrivelse:

57-årige Alain Delambre er arbejdsløs på fjerde år efter at have været HR-chef i en stor virksomhed. Han befinder sig i midten af sit livs største nedtur - både økonomisk, socialt og menneskeligt. Derfor er Alain villig til at gå til ekstremer for at skaffe sig et ordentligt job.
I "Et beskidt job" svarer Alain en dag på en jobannonce og ender som en af de fire kandidater, der går videre. Næste runde i jobsøgningen er en praktisk HR-opgave, som organiseres som en gidseltagning blandt fem ledere. Under "gidseltagningen" skal kandidaterne via skjult kamera vurdere, hvem af lederne, der vil være bedst egnet til at gennemføre en stor fyringsrunde.
Alain accepterer dette usmagelige set-up og forbereder sig med stort engagement. Men måske går han lidt for vidt.

Pierre Lemaitres spændingsroman "Et beskidt job" viser tydeligt forfatterens velkendte sans for det groteske og humoristiske, krydret med en skarp kritik af det moderne, cut-throat arbejdsliv og nutidens ledelsesmetoder.

Anmeldelse:

Ingen tvivl om at Pierre Lemaitre har skrevet en absolut læseværdig thriller, men personligt synes jeg bedre om de foregående, jeg har læst.

En stor del af bogen handler om at være arbejdsløs og den pris, det har for den, der rammes. Den handler også om, hvordan den arbejdsløse føler sig svigtet af den virksomhed, som af den ene eller anden grund ikke længere har brug for den pågældende. Derfor er der ind imellem også ”et hak i tuden” til store firmaer, som mest af alt kun tænker på egen vinding og ikke så meget på deres medarbejdere.

Da den 57-årige Alain Delambre pludselig øjner muligheden for at få et nyt job som HR-chef (det hed tidligere personalechef) i en større virksomhed, accepterer han at deltage i en fiktiv gidseltagning for at blive den kommende HR-chef.

For ikke at røbe noget af handlingen, undlader jeg at fortælle om, hvad der sker før, under og efter dette drama, som ”gidseltagningen” udvikler sig til at blive.

Jeg røber ikke dog noget ved at skrive, at læseren gang på gang føres bag lyset.

Som sædvanlig beskriver Pierre Lemaitre på bedste vis sine personer. Det gælder selvfølgelig især Alain Delambre, men så sandelig også bogens øvrige karakterer.

Ind imellem – især i bogens første halvdel – synes jeg nok, at Alain Delambres tanker og overvejelser i forbindelse med hans arbejdsløshed fylder lidt for meget; men er man også til en handling, hvor andet end dramatik og action spiller en rolle, kan bogen bestemt anbefales.

4 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Jentas 2016 – 350 sider

Anmeldelse:

To nonner findes brutalt myrdet i kapellet på et amerikansk kloster. Hvad er motivet til at to kvinder, som lever i afsondrethed, skal slås ihjel?

Motivet kan være meget svært at få øje på, men efterhånden som efterforskningen skrider frem, går sandheden i al sin gru op for retsmedicineren Maura Isles og politiefterforskeren Jane Rizzoli. Hvad, de to finder ud af, er både grufuldt og meget tankevækkende.

Bortset fra den ene af de to dræbte nonner, er nonnerne alle oppe i årene. Gennem efterforskningen får man et glimrende indtryk af livet på katolsk nonnekloster.

Set fra en udenforstående synsvinkel, er det ikke til at forstå, at nogle kvinder er så stærke i deres tro, at deså at sige forsager alt.

Både personerne og de steder, hvor handlingen foregår, er godtbeskrevet.

Det, som både Maura og Jane hver især foretager sig efterforskningsmæssigt, virker troværdigt. De er dygtige begge to. Menneskeligt er de temmeligforskellige. Maura erden rolige og eftertænksomme ogJane den pågående og undertiden meget barske.

Begge to har dog problemer med deres kærlighedsliv. Det fylder meget i deres tanker, og så sandelig også i bogen. Efter min mening alt for meget.

Forfatteren Tess Gerritsen er uddannet læge, og det fornægter sig bestemt heller i bogen. Der er meget grundige beskrivelser af både obduktioner og andet lægeligt. Det er for så vidt fint nok, idet det styrker bogens troværdighed, men også her synes jeg trods alt, der er for meget med.

Der er helt bestemt spænding og dramatik i bogen, men jeg synes ikke, den lever op til de tidligere bøger, jeg har læst at Tess Gerritsen.

3 krimihjerter ud af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Gads Forlag 2016 – 342 sider

Fremragende, fantastisk spændende og tankevækkende thriller

Når det drejer sig om Harlan Coben kan man roligt sige, at succesen gentager sig. Igen har han gjort det – skrevet et brag af en thriller.

Mange mennesker bærer sikkert på hemmeligheder, som de ikke indvier selv deres nærmeste i. I de fleste tilfælde er hemmelighederne små ubetydeligheder, men nogen gange kan de være af en sådan karakter, at det kan få katastrofale følger, hvis de kommer frem.

Det er, hvad der sker for forstadshusmoren Megan i ”Bliv hos mig”. Når hendes hemmeligheder kobles sammen med fotografen Rays hemmeligheder og sammen med den ihærdige politiefterforsker Broomes undersøgelse af sagen, hvor en familiefar forsvinder, så har vi et drama af dimensioner.

Familiefaren er ikke den eneste mand, der forsvinder. Er der mon en sammenhæng mellem disse forsvundne mænd?

Thrilleren udspiller sig i og omkring Atlantic City i New Jersey. Man kommer rundt i mange forskellige miljøer. Det er de snuskede byområder, forstadsmiljøerne, velhavermiljøerne, et plejehjemsmiljø og selvfølgelig politimiljøet. Beskrivelserne er særdeles fine og troværdige.

Man kommer i den grad også ind under huden på personerne. Man tror på dem. Det gælder både Megan med sine hemmeligheder, Ray der har et tilbagevendende mareridt,

Broome, den ihærdige efterforsker, politichefen der modtager bestikkelse, det sadistiske unge par, der omtales Barbie og Ken, den kvindelige bartender Lorraine med blik for bargæsterne skyggesider og Agnes Megans demente svigermor, der føler sig truet af en grum person med en kniv.

”Bliv hos mig” rummer foruden alle hemmelighederne også mange betragtninger om kærlighed, ægteskabelige forhold, forholdet mellem forældre og børn, det spændende og smålumre liv contra det almindelige familieliv samt om det at bryde med sit oprindelige miljø.

Selve krimiintrigen er fuld af overraskelser og er fuld af suspence (suspence betyder, at læseren ved, at nu vil der ske noget, som fx hovedpersonen ikke ved, vil ske).

Gad vide hvor mange læsere der inden bogens afslutningformåede at opklare ”krimigåden”. Jeg gjorde ikke.

Gå roligt i gang med denne spændende thriller.

5 krimihjerter af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Gyldendal 2016 – 302 sider

En særdeles spændende og gysende thriller, hvor siderne nærmest vender sig af sig selv.

Den amerikanske forfatter Shari Lapena debuterer med denne helt fantastiske psykologiske thriller ”Naboparret”, som foregår i det øvre amerikanske middelklassemiljø, men også med afstikkere til det deciderede velhavermiljø.

Ægteparret Anne og Marco er til fødselsdagskomsammen hos deres naboer Cynthia og Graham. Da de to ægtepars huse er sammenbyggede liebhaverboliger, tager det ingen tid at gå fra det ene hus til det andet. Anne accepterer nødtvunget, at hendes og Marcos datter, Cora på et halv år efterlades sovende alene derhjemme med babyalarmen tændt. Barnepigen har måttet melde afbud.

Hele aftenen igennem skiftes moren og faren til at gå hjem hver halve time og tjekke, at alt er i orden, og det er alt tilsyneladende, men da Anne og Marco kommer hjem for at gå i seng, ser de til deres store skræk, at Cora er forsvundet. Hvor er barnet – hvad er der sket?

Politiet tilkaldes, og efterforskningen ledes af politimanden Rasbach og hans kollega Jennings, som på alle måder er sympatiske, men også skeptiske efterforskere.

En storstilet jagt på Cora og bortføreren går i gang. Sagen får stor mediebevågenhed, ikke mindst fordi barnet et bortført fra et hjem, hvor det har ligget helt alene hjemme. Der udspiller sig nu et drama af dimensioner, som intensiveres mere og mere efterhånden, som handlingen skrider frem.

Hvor godt kender man egentlig sin allernærmeste familie, mor og far og ægtefælle? Hvor godt kender man sine naboer? Hvor godt kender man egentlig sig selv?

I ”Naboparret” må man konstatere, at flere af bogens personer gemmer på hemmeligheder, som andre absolut ikke har kendskab til. Som handlingen skrider frem kommer disse uundgåeligt frem i dagens lys, og man overraskes gang på gang. Ja, helt frem til bogens sidste side.

Personerne i bogen er lysende klart beskrevet. Nogle foretager desperate handlinger, som bunder i naivitet, andrehandlinger er forbryderiske og beregnende, og andre har deres udspring i et psykisk ustabilt sind.

Selv om bleskifte, børnebræk og amning indgår i bogen, skal man absolut ikke tro, at dentilhørergenren ”femikrimi”, som nogle krimilæsere – nok især mænd - går langt udenom. Fra bogens omslag kan jeg til fulde tilslutte mig den kendte krimiforfatter Lee Child:”Rigtige mænd læser kvindelige forfattere. På grund af bøger som denne”.

”Naboparret” er en pageturner, der bare vil noget.

5 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Gyldendal 2016 – 398 sider

Anmeldelse

I foråret 2014 rammes Oslo af to terrorhandlinger som koster adskillige menneskeliv. Hovedstaden er i yderste beredskab.

Umiddelbart ser det ud til, at det er radikale jihadister, der står bag, og frygten for flere terrorhandlinger tager til, for 200-årsdagen for den norske grundlov nærmer sig, og sandsynligheden for at denne dag bliver et nyt terrormål er yderst sandsynlig

Befolkningens sympati for muslimer i kan ligge på et meget lille sted. Dette gælder både den almindelige befolkning, men i særdeleshed også de højreorienterede norske partier med det norske Fremskridtsparti i spidsen.

Anne Holt formår på bedste vis at skildre denne frygt. Hun skildrer ligeledes utrolig godt, hvordan politiet og efterretningstjenesten efterforsker de to terrorhandlinger og prøver at imødegå en kommende. I spidsen for den politimæssige efterforskning står den nyudnævnte politimester Silje Sørensen, som bliver mere og mere frustreret over, at efterforskningen ikke rigtig fører noget med sig.

Politikvinden Hanne Wilhelmsen, som mange læsere vil kende som hovedperson i mange af Anne Holts tidligere krimier, er på banen igen. Det er en noget anden Hanne end hende, vi hidtil har kendt. Hun sidder nu i kørestol på grund af, at hun blev alvorligt såret ved en voldsom skudepisode skildret i en tidligere bog med hende i hovedrollen. Hun har på det nærmeste lukket sig inde i sin lejlighed, hvor hun bor sammen med sin ægtefælle, den muslimske kvinde Nefis, med hvem hun har datteren Ida på ti år. Fremstillingen af familielivet og familiemedlemmernes samtaler er skildret meget smukt og positiv, men Hanne er ikke nogen ”nem” kvinde for andre end Nifis og Ida.

Selv om hun lever meget tilbagetrukket, har hun ikke mistet forbindelsen til politiet, så hun er i gang med at efterforske en såkaldt ”cold case” i form af en forsvindingssag fra 1996, hvor en ung pige forsvandt. Som samarbejdspartner har hun politiassistenten Henrik Holme. Han er en meget usædvanlig politimand. Hans udseende med smalle skuldre og et meget stort hoved er ikke ligefrem prototypen på en efterforsker. Han er yderst tilbageholdende og lidt af en enegænger uden ret meget kontakt med andre mennesker, men Hanne og han kommer til at fungere utrolig godt sammen. Deres samvær og snakke er rigtig god læsning.

I forbindelse med efterforskningen stifter læseren bekendtskab med den nu hjerneskadede Gunnar, som var kæreste med den unge pige, der forsvandt. Beskrivelsen af hans tilværelse, hvor omdrejningspunktet er hans brevduer, er virkelig god.

Også Billy T – Hanne Wilhelmsens tidligere nære samarbejdspartner er med i bogen. Han er nu ikke længere politimand, men ansat i et vagtfirma. Han og Hanne har ikke talt sammen siden skudepisoden, der kostede Hanne førligheden.

Billy T, som jeg husker som lidt af en Harry Hole-type, er i denne bog kun en skygge af sig selv. En mand med problemer, hvor det største er, at hans søn Linus tilsyneladende er begyndt at færdes i muslimske kredse. Billy frygter, at Linus er på vej til at konvertere til islam. Han opsøger derfor Hanne for at få hjælp.

Skildringen af det, der foregår mellem far og søn, er meget tankevækkende og fører handlinger med sig, som absolut ikke bør ske mellem far og søn.

Terrorefterforskningen, Hanne og Henriks ”cold case”-efterforskning, Billy T og hans frygt for, hvad der er ved at ske med sønnen, viser sig at have en sammenhæng, der både er realistist, aktuel og vedkommende.

”Offline” er en bog med særdeles gode miljøskrildringer. Personskildringerne er fremragende.  Bogens slutning er tankevækkende.

Igen et eksempel på at nordmændene kan noget, når det drejer sig om krimier.

5 krimihjerter af 5