Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Modtryk 2017 – 524 sider

Anmeldelse

Igen har Jo Nesbø skrevet en helt fantastisk krimi. Det er en meget barsk og dramatisk krimi om en psykopatisk drabsmand, der på bestialsk og morbid vis dræber sine kvindelige ofre. Harry Hole har ikke arbejdet som politiefterforskerde sidste tre år. Han er nu lærer på politiskolen i Oslo.  

Efterforskningen af kvindedrabene viser, at den formodede drabsmand er en, som Harry tidligere har jagtet. Det lykkedes ikke Harry at fange ham dengang, så da han opfordres til at vende tilbage til efterforskningsjobbet for at tage del i jagten på den bestialske drabsmand, slår han til.

På meget troværdig vis skildres politiarbejdet. Det er dog ikke alle de politifolk, der er tilknyttet efterforskningen, der synes lige godt om at skulle arbejde sammen med Harry Hole igen, men han har et aldeles glimrende samarbejde med den unge efterforskningsleder Katrine Bratt og en helt ung, nyuddannet betjent Anders Wyller.

Jo Nesbø evner at beskrive personerne troværdigt. De står meget levende. Beskrivelsen af Harry er helt fantastisk. Han har stadig indre dæmoner, han skal bekæmpe.

De miljøer, hvor handlingen foregår, står også tydeligt beskrevet.

Der sker utrolig meget i bogen. Der er drama for alle pengene – både psykologisk og actionmæssigt.

Der er imidlertid også stille stunder i handlingen, hvor der både føres dybsindige samtaler og tænkes filosofiske tanker. Disse stille stunder har ikke nødvendigvis noget med selve handlingen at gøre, men er af mere almenmenneskelig karakter. Når man læser disse betragtninger, skal man koncentrere sig en del. Det skal man også, når man gennem samtaler og forklaringer får beskrevet, hvad der rører sig i sindet på sindssyge psykopater. Her er der i den grad tale om vidensformidling.

Også kærligheden spiller en rolle i bogen. Der er det smukke kærlighedsforhold mellem Harry og hans kone Rakel. Der er det afbrudte forhold mellem Katrine Bratt og kriminalteknikeren Bjørn. Der er den manglende kærlighed fra Anders Wyller til hans far. Der er nyetablerede kærlighedsforhold og der er den kærlighed, der dyrkes i utroskab.  

Jo Nesbø evner på mesterlig vis, at føre læseren bag lyset, så bedst som man tror, at nu har man fattet krimiintrigen, så sker der noget, så man må ændre opfattelse.

Et mesterværk af en krimi som på det varmeste kan anbefales.

5 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Peoples’Press 2017 – 350 sider

Anmeldelse:

Ud over at være forfatter til nu to krimier, er Finn Halfdan i øvrigt også journalist på TV-avisen.

I ”De uskyldige døde” erMaya Leander journalist ved Roskilde Dagblad. En dag kører hun med Nicholas Holm, som hun tidligere har arbejdet sammen med i en nødhjælpsorganisation, til Sverige for ”at hygge sig”. Herbliver han kort tid efter fundet død, og Maya anholdes sigtet for drabet, men en dygtig advokat sørger dog for, at hun sættes på fri fod.

Som den ihærdige journalist Maya er, forsøger hun nu at finde ud af, hvad der er sket. Hun vil bevise, athun er uskyldig, så i en stor del af handlingen indgår politiet som hendes modstander.

Maya må nærmest ”have øjne i nakken”, for det er bestemt ikke kun politiet, hun er oppe imod. Der er nogen, der forsøger at skræmme hende til at droppe sin efterforskning, men hun er bestemt ikke sådan at slå ud. Hun yder i den grad modstand, og det afstedkommer adskillige højdramatiske scener, hvor udenlandske forbrydere konfronteres med Maya og hendes ex-mand.

Samtidig med at Maya kæmper ”internationalt”, er hun også i kraft af sit journalistiske virke involvereti en korruptionssag i Roskilde.  Sagen har sit udspring i kystsikring. Jeg synes, at det er fint, at forfatter og journalist Finn Halfdan i en krimi indfletter et aktuelt emne som tidens mange oversvømmelser i Danmark.

De to politifolk, der især er tilknyttet efterforskningen omkring Maya, er ikke, som politifolk er flest. På sin vis lidt karikerede, synes jeg nok.

Der er utrolig mange mennesketyper omkring Maya. Der er de meget barske kriminelle -  både dem udefra og de danske. Der er de venlige og hjælpsomme mennesker, og så er der de dedikerede fra den nødhjælpsorganisation, hun har været tilknyttet.

”De uskyldige døde” er en spændende bog, som udvikler sig til at blive en action-thriller, og man kan roligt gå i gang med læsningen, for den fænger.

4 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Peoples’Press  2017 – 240 sider

Anmeldelse:

Nogle mennesker lider ganske forfærdeligt af angst. Et af de mennesker er Anna, som er hovedpersonen i ”Se ikke væk”. Hun er angst for at alting skal gå galt for hende og hendes lille familie, som består af ægtemanden Marco og tvillingebørnene Gorm og Maria på 5 år.

Handlingen er bygget op på den måde, at vi følger familien på en længerevarende ferietur til Thailand.

Ind imellem alt det man hører om ferieturen, dukker der glimt af en nutidshandling fra marts 2016 i form af en samtale mellem to. Den ene af samtalepartnerne er Anna. Man må til at begynde med gætte sig til, hvem den anden er. Det er nu ikke så svært.

Samtidig medatThailand-turen beskrives, får man et indblik i alle de angstformer Anna lider af. Hun er bange for at flyet til Thailand, skal falde ned. Hun er bange for, at tvillingerne skal komme i alvorlige problemer, fx drukne, når de bader fra stranden med deres far. Hun er bange for, at hun skal blive ramt af alle mulige slags sygdomme. Hun er bange for luftforurening. Hun er bange for at dø i en tsunami, og sådan kan man blive ved.

På deres ferietur når hendes angst uanede højder, da hun på et tidspunkt føler, at et ældre tysk ægtepar har fået kig på datteren Maria. Straks gør hun sig tanker om den lille pigeMadeleine McCann, som forsvandt i Portugal og aldrig er blevet fundet.

Anna får lidt efter lidt ægtemanden Marco til at indse, at hun måske kan have ret i sin frygt, så han er indforstået med, at de skal tage deres forholdsregler, hvilket medfører ikke forudset dramatik.

Bogen er velskrevet, og man føler i den grad med den angstfyldte Anna. Hun er fantastisk godt beskrevet og er bogens absolutte hovedperson.

Marco er en tålmodig sjæl og har til en vis grad lært at leve med Annas angst. Dog hører, man, at han trods alt ind imellemagerer modsat det, som Anna foreslår, når hun forsøger at komme sine dæmoner til livs.

De 5-årige tvillinger er på alle måder beskrevet realistisk.

Man hører om utrolig mange angstformer bogen igennem, så angstbeskrivelserne fylder en meget stor del af bogen. Det synes jeg, atman godt kan ”køre lidt sur i”.

Det til trods, synes jeg bestemt, at beskrivelserne af Annas angst gør stort indtryk.

Beskrivelserne af ferieparadiset Thailand er også fine.

Jeg kunne godt have tænkt mig at høre lidt mere om Anna og Marcos baggrund, og jeg forstår ikke helt, at Anna, der er så angst for næsten alt i sin tilværelse, vil tage på en ferietur til Thailand.

”Se ikke væk” er en spændingsbog af den psykologiske slags og ikke en krimi.

Jeg tror, at især kvinder vil synes godt om bogen.

3 hjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2017 – 312 sider

Forlagets beskrivelse

Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.  

Anmeldelse

Hvilken forrygende pageturner af en debuterende forfatter. Anne Mette Hancock har virkelig skrevet en særdeles spændende krimi.

Da journalisten Heloise Kaldan modtager nogle mystiske breve fra den drabseftersøgte Anna Kiel, mystificeres hun i den grad. Der kommer dog en logisk forklaring, men først føres læseren gennem en aldeles glimrende skildret politiefterforskning.

Heloises personlige og journalistiske dybdeboring i sagen udvikler sig til noget, som jeg i hvert fald ikke havde set komme.

Efterforskningen bringer læseren rundt omkring i forskellige københavnske miljøer lige fra overklassen til lidt lumske beverdinger. Selv en ikke-københavner som mig fornemmer tydeligt byens puls, og jeg kunne næsten høre Marmorkirkens klokke ringe, da Heloise aflagde kirken et meditativt besøg.

Der er skildret adskillige dramatiske situationer, som Heloise i jagt efter sagens rette sammenhæng bliver en del af.

Personskildringerne er særdeles gode. Anne Hancock karakteriserer på troværdig vis de mange forskellige mennesketyper, hun beskriver. Fx en meget usympatisk overklassedirektør og en forhutlet journalist.

Beskrivelserne af politiefterforskeren Erik Schäfer og journalisten Heloise Kaldan er også særdeles gode.

I forlagets beskrivelse, er ”Ligblomsten” en krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Faktisk kunne bogenvære et aldeles glimrende oplæg til en diskussion af disse temaer. Grunden til, at jeg synes det, kan jeg ikke komme, da jeg i så fald vil røbe for meget af bogens plot.

Det er vist ved at være en kendt sag, at jeg går meget op i, at det politimæssige i en moderne dansk krimi skal være i orden. Det er det i denne bog. Anne Mette Hancock har virkelig styr på den sag, hvilket jeg sætter meget stor pris på.

Til gengæld synes jeg mindre godt om, at Anne Mette Hancock ikke benytter navnene på eksisterende dagblade, men kalder de to aviser, der bliver omtalt for ”Demokratisk Dagblad” og ”Ekspressen”. Det er også det eneste kritikpunkt, jeg har af ”Ligblomsten”, som jeg varmt kan anbefale. Det er god læsning.

5 krimihjerter af 5

Anne Mette Hancock vil være til stede på Krimimessen i Horsens 1. og 2. april. Jeg glæder mig til at møde hende.

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Peoples’Press 2017 – 440 sider

Anmeldelse

Mon ikke de fleste har set en hjemløs stå i gadebilledet og sælge ”Hus forbi”, men ingen kender sandsynligvis grunden til, at sælgeren er kommet i den situation.

Netop de hjemløse spiller, som titlen mere end antyder, en meget stor rolle i Jakob Knudsens nyeste krimi ”Hjemløs”.

Vi befinder os i Aalborg, hvor en hjemløs findes brutalt dræbt. Fra myndighedernes side frygter mange, at det har sammenhæng med et stort EU-arrangement, der skal finde sted i det område i byen, hvor de hjemløse holder til. Derfor tilkaldes der hjælp fra Rigspolitiets Drabstaskforce under ledelse af politiinspektør Kristian Swane.

Som anmelder har jeg adskillige gange kritiseret, når nutidige krimiforfattere ikke har styr på det politimæssige, så jeg haster med at skrive, at Rigspolitiets Drabstaskforceer en ikkeeksisterende enhed. I bogen fungerer det som Rejseholdet i sin tid gjorde. Rejseholdet blev nedlagt i 2007. MEN jeg accepterer fuldt ud, at Jakob Knudsen har ”oprettet” denne enhed. I ”Tak” til sidst i bogen fortæller han også selv, at enheden er fiktiv. Jeg kunne dog god have ønsket mig, at han i bogens start havde gjort opmærksom på, hvorfor Rigspolitiet har oprettet en sådan enhed.

Jeg synes, at det efterforskningsmæssige i bogen virker yderst realistisk og for en sjælden gangs skyld, er der ingen nævneværdige uenigheder mellem overordnede og ”dem i marken”. Det er et ”krydderi”, som mange forfattere ellers benytter.Til gengæld har vi igen en krimi, hvor samarbejdet mellem politi og PET ikke er det allerbedste - et ”krydderi”, der også ofte benyttes.Gad vide, hvordan det samarbejde egentlige fungerer i virkelighedens verden?

Gennem efterforskningen skildres meget troværdigt, hvilke forhold hjemløse lever under og også de tiltag, der gøres for at afhjælpe de hjemløses problemer. Det er bestemt ikke altid noget, der lykkes lige godt. De fleste af de hjemløse i bogen har fx meget store alkoholproblemer. Det er også en kendsgerning, at der blandt de hjemløse findes en del grønlændere. Aalborg er det sted, hvor der bor flest grønlændere uden for Grønland.

Efterforskningen løber ind i en del vanskeligheder, som bl.a. også involverer serbiske lejemordere, og situationen tilspidses, da der sker flere drab på hjemløse.

En af de hjemløse går under navnet Soldier Boy. Han er en af de få, der ud over en joint om aftenen, ikke er hverken alkoholiker eller narkoman. Han er tidligere udsendt soldat, er intelligent og har evner, som gør, at han foretager sin egen private og ikke ufarlige efterforskning parallelt med Swanes drabstaskforce.

Man møder mange interessante og godt beskrevne karakterer. Det gælder både hjemløse, politifolk, militærfolk, erhvervsdrivende, kommunale embedsmænd m.m.

Der er gode beskrivelser af forskelligartede miljøer. Især gør steder, hvor de hjemløse holder til, stort indtryk.

Jeg kan også godt lide de beskrivelser, der er af byen Aalborg og synes godt om, at en krimi ikke nødvendigvis behøver at foregå i København.

Gennem bogen får Jakob Knudsen vist et stort samfundsengagement og ind imellem kommer der også nogle filosofiske betragtninger.

Bogen er ikke en, man ”skøjter henover”. Man skal koncentrere sig under læsningen.

4 krimihjerter af 5