Klik HER og se alle mine anmeldelser

Hr.Ferdinand 2017 – 382 sider

Anmeldelse

Jeg har altid syntes særdeles godt om Linda Castillos amish-krimier med politichefen Kate Burkholder fra Painters Mills i Ohio som hovedpersonen og har altid set frem til en ny bog fra forfatterens hånd.

"Efter stormen" er nr. 7 i rækken af Linda Castillos krimier, og den levede i høj grad op til mine forventninger.

I forbindelse med oprydningen efter en voldsom tornado i området omkring Painters Mills, dukker der nogle skjulte skeletresterop. Disse rester viser sig at være 30 år gamle, og da de tydeligvis er forsøgt skjulte, anser politiet det for mest sandsynligt, at en forbrydelse har fundet sted. En efterforskning under ledelse af Kate Burkholder og hendes team går nu i gang.

Tornadoen har også skabt et personligt problem for Kate Burkholder, idet hun som følge af sin redningsaktionaf et spædbarn bliver beskyldt for at have handlet uansvarligt. Det medfører, at barnets forældre forsøger at hævne sig på Kate.

Uden at kende til ret meget om amerikansk politiarbejde i en provinsby, virker det yderst realistisk. Hvis man, som jeg har læst alle Linda Castillos bøger om polititeamet i Painters Mills, har man efterhånden lært teamets medlemmer godt at kende, og jeg synes, politifolkene er beskrevet godt og troværdigt.

Miljøskildringerne er også i denne bog særdeles gode. Først og fremmest blev jeg igen fascineret af beskrivelserne af amishmiljøet. Jeg undres hver gang, når jeg har læst krimi skrevet af Linda Castillo, over, at en befolkningsgruppe kan leve på denne måde i det moderne USA.

Et alt overskyggende tema i "Efter stormen" er kærlighed. Det er det, der sætter krimiintrigen i gang og er skyld i alt det forfærdelige, der sker mellem bogens personer.

Kærlighedstemaet indgår også meget i beskrivelserne af forholdet mellem Kate og kæresten, politiagenten John Tomasetti, hvor deres forhold sættes på lidt af en prøve. Beskrivelsen af både det uproblematiske og det problematiske i forbindelsen mellem de to er fint skildret. Dog synes jeg nok, at når romantikken beskrives, så "skrues der lige lidt for højt op på romantik-knappen".

Selvfølgelig er et væsentligt tema også forskellen mellem amishfolket og ”englænderne” – den betegnelse amishfolket har givet den amerikanske befolkning.

Jeg synes, krimiintrigen er god og realistisk. Her er ingen snirklede og indviklede motiver. Alt er "lige ud af landevejen".

Bogen er spændende og indeholder også nogle brutale scener, men de er holdt på det realistiske plan.

Linda Castillo-krimi nr. 8, ”Among the Wicked” er udsendt i USA, så mon ikke snart den er på trapperne herhjemme? Den vil jeg glæde mig meget til at læse.

5 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Modtryk 2017 – 349 sider

Forlagets beskrivelse

For fire år siden blev Sif Magnisdóttir voldtaget og næsten dræbt i en gyde på Christianshavn. Siden har hun levet med invaliderende psykiske eftervirkninger og frygtet den dag, hvor hendes overfaldsmand – den beregnende psykopat Johan Pressler – vil blive løsladt.
Da det sker, eksploderer en bandekrig i Københavns gader, orkestreret af Johan Pressler. Da den traumatiserede krigsveteran Thor Eriksen bliver sendt af sted for at udrydde problemet Magnisdóttir, opdager Sif, at hun er en brik i et større spil.
Men Sif har en hemmelighed. Hendes tid som offer er forbi.
JEG ER SIF er første bog i en ny krimiserie med Sif Magnisdóttir.

 Anmeldelse

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ”Jeg er Sif” er en spændende bog. Der er gang i handlingen, og der sker noget hele tiden.

De voldsomme og brutale beskrivelser skorter det bestemt heller ikke på.

Personerne i bogen fremstår tydeligt. Hovedpersonen Sif er udstyret med nogle evner, som gør, at hun gennem sine drømme kan forudsige fremtiden. Det fænomen kan jeg godt stille mig noget tvivlende overfor.

Jeg har også mine tvivl, hvad angår den traumatiserede krigsveteran Thor Eriksen, der er er en slags ”hit-man” for en bande. Han tror nemlig, at de ordrer, som beregnende bandeledere udsteder til ham, kommer fra asaguden Odin.

Kan en så traumatiseret mand godt planlægge drab og vold på så snedig og forudseende vis, som han gør og så samtidig fuldt og fast tro på, at det er Odin, der står bag?

En af bogens øvrige personer har jeg også min tvivl om, men for ikke at røbe noget af intrigen, undlader jeg at komme nærmere ind på vedkommende.

Til gengæld synes jeg beskrivelserne af bogens andre personer er glimrende. Det gælder fx den ambitiøse politikvinde Juliane, enspænder-politikommissæren Mogens og ikke mindst den modbydelige psykopat Johan Pressler.

Det er flere temaer i bogen bl.a. bandekrig, krigsveteraner, drømmes forudsigelse af hændelser samt kærlighed og svigt.

Hvad bandekrigstemaet – som er bogens hovedtema – angår, så forekommer det mig ikke helt realistisk, at nogle ældre mænd, som i ungdommens vår tilhørte en hårdkogt bande, nu fremstår som nydelige, velklædte og velhavende mænd, der stadig på barsk vis tager aktiv del i den herskende bandekrig.

På trods af mine kritiske kommentarer og tildeling af kun 3 krimihjerter, synes jeg bestemt, at bogen er meget spændende og værd at læse, og da den i den grad ender med en cliff-hanger, skal jeg under alle omstændigheder læse efterfølgeren.

3 af 5 krimihjerter

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2017 – 286 sider

Forlagets beskrivelse

Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet.
Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet.
En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København.

Alt tyder på, at en satanisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplacerede katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.

Anmeldelse 

Lotte Petri har skrevet en krimi, som foruden at være særdeles spændende også vidner om, at forfatteren har foretaget en overordentlig grundig research. Den viden, som hun har erhvervet sig, formår hun på en meget kompetent måde at videreformidle til læseren.

Man får en meget fin indsigt i, hvordan retsantropologer er med til give os forståelse for vore forfædres tilværelse ud fra undersøgelser af knogler fra for længst afdøde mennesker.  

Ligeledes får man en meget fin indsigt i, hvordan de ogsåkan være retsmedicinernes og politiets nyttige medspillere ved en obduktion i forbindelse med drabssager.

Alle disse facts bygger Lotte Petri ind i en spændende krimiintrige, hvor vicepolitiinspektør Alexander Damgaard, kaldet Xander og retsantropologen Josefine Jespersens arbejder sammen om opklaringen af flere meget voldsomme drab.

I forbindelse med obduktionen af ofrene og undersøgelser på gerningsstedet, finder man ud af at gerningsmanden har sat sin signatur i form at et omvendt kors, som er et okkult symbol, som satanister benytter, når de vil udtrykke deres hån mod alt kristent. Måske skal drabene sættes i forbindelse med rydningen af Assistens Kirkegård?

Xander sætter sig for at undersøge den side af sagen, og det medfører, at han kommer i forbindelse med en dansk katolsk præst, som er blevet udnævnt til eksorcist af Paven.

Også Lotte Petris beskrivelser af, hvad en eksorcist foretager sig, viser hendes grundige research og giver læseren viden om og indblik i en - for de fleste - totalt fremmed verden.

En scene, hvor eksorcisten forsøger at uddrive Djævelen af den unge Belinda, er ikke en, man glemmer lige med det samme.

Da handlingen ses fra både Josefine og Xanders side, får man også en god beskrivelse af deres personligheder. Fx er Xander den type efterforsker, der ved, hvor meget det psykologiske spiller ind, når en person udvikler sig til at blive drabsmand, og for Josefines vedkommende, så bærer hun rundt på et traume, der har præget hende livet igennem.

I det hele taget er beskrivelserne af både hovedpersoner og bipersoner glimrende.

Det politimæssige fungerer også fint og troværdigt.

Og miljøbeskrivelserne er gode. Fx er beskrivelsen af det hjemlige miljø, som Josefines gamle og begyndende demente far lever i. Heri ligger der en fuld forståelig kritik af, at den kommunale hjemmepleje ikke fungerer lige godt alle steder.

Efter opklaringen af drabssagerne sidder Xander og hans assistent Jørgen og samler op på det hele. Herved kommer der et fint overblik over, hvordan hele intrigen hænger sammen. Den slags opsummering sætter jeg personligt stor pris på.

”Djævelens værk” tilhører på mange måder genren videnskrimi, men det er en vidensformidling, der er indgår i en på alle måder spændende og til tider meget dramatisk krimiintrige. Det er god læsning, at få både underholdning og viden i samme omgang. Hos Lotte Petri bliver det aldrig langsommelig, tør og kedelig læsning.

”Djævelens værk” lever helt op til sin titel, da meget af det, der sker i bogen i religiøs sammenhæng må betegnes som Djævelens værk.

”Djævelens værk” er den første af Lotte Petris bøger med knogleeksperten Josefine Jespersen i hovedrollen. Jeg glæder mig til at læse videre om hendes og efterforskeren Xanders nye sager i kommende bøger.

Håber at Lotte Petri allerede er i fuld gang med at researche til eller skrive på bog nummer to.

5 krimihjerter af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Anna Ekberg er et pseudonym for forfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich

Politikens forlag 2017 – 381 sider

Anmeldelse

Den ældre politimand Holger Andreasen sidder på en café sammen med sin datter Josefine i timerne, inden hun skal giftes. Størstedelen af samtalen drejer sig dog ikke om det forestående bryllup, men om en sag, som Holger Andreasen har efterforsket i Vejle.

Det er en sag, som man vist rolig kan sige har sit udgangspunkt i bogens titel ”Kærlighed for voksne”.

Christian og Leonora er et ægtepar omkring de 50. Som alle andre ægtepar startede deres fælles liv med oprigtig kærlighed. Han oparbejdede et anerkendt byggefirma, og hun var en dygtig violinist. Sammen fik de sønnen Johan, der som barnblev alvorligt syg af leukæmi. Johans sygdom vendte fuldstændig op og ned på ægteparrets tilværelse. Leonora droppede sin karriere for at hellige sig pasningen af deres syge søn, mens Christian fortsatte med at udvikle firmaet.

Johan blev efter flere års kamp mod leukæmien helt rask igen. I løbet af hans sygdomsperiode ændrer Christian og Leonoras forhold sig gradvist til noget rutinemæssigt. Christian forelsker sig siden i den langt yngre arkitekt, Zenia. Hun har lavet tegningerne til et nyt og unikt seminarium i Vejle. Et byggeri som Christians firma står for.

Imidlertid opdager Leonora Christians utroskab, og hun oparbejder et voldsomt had mod Zenia og vil have Christian til at afslutte forholdet, og hvis ikkehan gør det, truer hun ham med, at det vil få nogle overordentlig ubehagelige følger for ham og hans firma. Christian ser sig nødsaget til at skaffe Leonora af vejen.

Da handlingen i bogen ses fra både Christiansog Leonoras side, følger man, hvad de hver især gør sig af tanker og hvilke handlinger, de foretager sig i den yderst vanskelige og traumatiske ægteskabskrise.

Bogen indeholder mange almen menneskelige problemstillinger og betragtninger om livet.  Anna Ekberg formår desuden på mesterlig vis at flette en både spændende, brutal og overraskende krimiintrige ind i ”Kærlighed for voksne”

Personskildringerne er fantastisk gode. Selvfølgelig kommer man mest ind under huden på Leonora, Christian og Zenia, men også de personer, de omgås, er meget fint beskrevet.

Interessant er det også at følge, at bedst som man tror, at nu kender man hovedpersonerne, så overraskes man alligevel.

Bogen kommer omkring mange temaer som utroskab, sex, ofre i et ægteskab, had, hævn, barn-voksenforhold, spirende kærlighed m.m.

Det politimæssige spiller ikke den store rolle i handlingen, selv om det er politimanden Holger Andreasen, der er bogens fortæller.

Miljøskildringerne er også aldeles fremragende. Det gælder både de nære miljøer, men det gælder også den geografi meget af handlingen foregår i. Det er især områderne i Vejles udkant ned mod Vejle Fjord, som beskrives.

Jeg bor kun en halv times kørsel fra Vejle og kender området. Jeg har altid syntes, det er interessant at læse en bog, hvor jeg kender geografien. Dog vidste jeg, ikke at Grejsdalen ved Vejle er det eneste sted i Danmark, hvor der findes klipper – ud over på Bornholm.

Jeg er utrolig spændt på, hvad Anna Ekberg finder på næste gang, der udkommer en bog fra ”hendes fire hænder”. Det er en bog, som jeg allerede nu glæder mig til at læse, og jeg er ikke i tvivl om, at det igen bliver en standing-alone bog.

5 krimihjerter af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Politikens forlag 2017 – 340 sider

”Pigen uden hud” er en bog, der i den grad emmer af Grønland.

Matthew Cave er en ung dansk journalist sidst i tyverne, som stadig er traumatiseret efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter i en færdselsulykke. Ansporet af et 20 år gammelt postkort fra sin amerikanske far, der har gjort tjeneste på Thulebasen i Grønland, rejser han til Nuuk for at arbejde som journalist på den lokale avis.

Her får han til opgave at skrive om, hvad man formoder er et sensationelt fund af et mumificeret lig af en nordbo; men alt er ikke, hvad det ser ud til at være.

Tingene udvikler sig yderst overraskende, og snart er Matthew involveret i både to nutidige drabssager og en drabssag med fire mænd, der fandt sted i 1973. I denne drabssag mistænkes alle de fire dræbte mænd for seksuelt misbrug af deres mindreårige døtre.

Misbrug af børn er stadigvæk et problem i det grønlandske samfund og ved at fokusere på denne problematik, kan ”Pigen uden hud” betegnes som en krimi med et stærkt socialrealistisk indhold.

Matthew kommer i besiddelse af, hvad der nærmest kan betegnes som en gammel politimands dagbog. Herved føres læseren ad flere omgange tilbage til drabene i 1973. Hvad der skete derer i lighed med det, der sker i bogens nutid i 2014 ind imellem særdeles barsk læsning.

Den gamle og den nye sag vikler sig ind i hinanden. Matthew kommer selv under mistanke for at have noget med den nye sag at gøre. Efterhånden tør han kun stole på en ung grønlandsk kvinde, Tupaarnaq, som nærmest kan beskrives som en grønlandsk pendant til Stieg Larssons Lisbeth Salander. Ja, selv tatoveringerne har de to kvindertil fælles.

Man skal ikke have læst mange sider i ”Pigen uden hud”, før man finder ud af, at Mads Peder Nordbo har et indgående kendskab til Grønland. Det vidner hans mange særdeles fine naturbeskrivelser, klima og -miljøskildringer om.

Hans ligeledes gode beskrivelser af personerne vidner også om, at han har et stort kendskab til den grønlandske befolkning generelt.

Det fremgår også tydeligt, at Mads Peder Nordbo kredser meget omkring problematikken: Hvorfor dræber mennesker?

Jeg hæftede mig ved, at troen på de gamle ånder stadig præger en del grønlændere, og ligeledes er det heller ikke alle grønlændere, der mener, at trommedans kun er til som underholdning.

Nutidens politiske Grønland har været en del præget af politikere i ”urent trav”. Også dette faktum indgår i ”Pigen uden hud”.

Krimiintrigen er særdeles spændende og byder også på et par gedigne overraskelser og ind imellem kringlede forviklinger. Holder man hovedet koldt under læsningen – og det er i høj grad muligt, da bogen jo foregår på Grønland – får man også fint fat i løsningen på bogens plot.

Er ”Pigen uden hud” første del af en serie, eller er det en ”standing alone”? Jeg kan sagtens forestille mig begge dele; men vil da bestemt glæde mig rigtig meget til en kommende 2’er. Det fortjener ”Pigen uden hud”.

5 krimihjerter af 5