Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2017 – 239 sider

Anmeldelse

Ingen tvivl om at franske Pierre Lemaitre er en dygtig og velskrivende forfatter. I ”Tre dage og et liv” fortæller han på bogens første ca. 150 sider om 12-årige Antoine, der i 1999 ved, hvad der nærmest er et uheld, kommer til at slå den 6-årige Rémi ihjel i en skov.

Af frygt for at blive konfronteret med denne skrækkelige handling skjuler han liget. Han følger med forfærdelse med i, hvordan politiet i samarbejde med lillebyens indbyggere organiserer eftersøgninger af den forsvundne dreng.

Pierre Lemaitre beskriver utrolig fint Antoines tanker, dels i forbindelse med at han har dræbt Rémi og dels i forbindelse med lillebyens engagement i eftersøgningen af ham.

Han frygter i den grad konsekvenserne, hvis den døde Rémi bliver fundet.

Lillebyens mange forskellige mennesketyper og deres ageren bliver ogsåmeget fint beskrevet.

Samtidig med at Antoine er meget påvirket af det, han har gjort i skoven, har han dog også den begyndende pubertetsdrengs tanker kørende i hovedet og har øjne for unge pigers former.

Antoine bor sammen med sin mor, som er skilt fra hans far. Mor og søn har et udmærket forhold til hinanden og har deres faste daglige rutiner, som de dog i den grad må fravige i forbindelse med et skybrud af dimensioner og et blæsevejr af orkanstyrke.

Efter 1999-hændelsen tager handlingen et spring frem til 2011, hvor Antoine nu er 24 år, lægestuderende og kæreste med Laura.

Drabet på Rémi fylder stadig i hans sind, men han får også andre problemer at bakse med, ogsom han i den grad må forholde sig til.

Herefter tager handlingen endnu et spring, og i bogens afsluttende del befinder vi os 2015. Nu er Antoine blevet praktiserende læge i sin barndoms hjemby - tvunget af visse omstændigheder.

”Tre dage og et liv” slutter den med en gedigen overraskelse.

Det er helt bestemt en velskrevetbog, Pierre Lemaitre har leveret, men den kan efter min meningikke leve op til hans tre første krimier ”Alex”, ”Iréne” og ”Camille”. Jeg mangler ganske enkelt krimiaspektet og den direkte spænding.

Til gengæld er jeg sikker på, at læsere, som holder af bøger, der rummer masser af psykologisk indsigt, vil finde denne bog yderst interessant.

Jeg ender derformed 3 krimihjerter, men jeg skal helt bestemt også læse den næste bog fra Pierre Lemaitres hånd – en bog, som jeg håber bliver i samme genre, som de 3 nævnte.

3 af 5 krimihjerter

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Valeta 2017 – 367 sider

Anmeldelse

Marie Kjær-Madsens ”Vanviddets dybder” er nr. 3 i serien om Luna Koch, som i de første to bøger var journalist med Fynske Medier og nu er i er i færd med at uddanne sig til politibetjent.

Maria Kjær-Madsen evner på bedste vis at flette elementer fra forskellige genrer sammen til en yderst velskrevet og spændende krimi fra skønne Sydfyn.

Politiromanen:

Liget af en kvinde viklet ind i et fiskenet dukker op ved et fiskerleje på idylliske Tåsinge. Det viser sig, at hun er blevet dræbt.

Luna Kock er i praktik hos Beredskabet ved Fyns Politi. Her involveres hun på dramatisk vis i efterforskningen, som udvikler sig til jagten på en seriemorder.

Maria Kjær-Madsen beskriver fint, hvordan en politiefterforskning overordnet set foregår. Hun har styr på, hvad der er sket i forbindelse med Politireformen fra 2007, så hun bruger betegnelserne ”Afdelingen for personfarlig kriminalitet” og ”Beredskabet” og ikke som nogle forfattere, der stadig skriver om ”Kriminalpolitiet” og ”Ordenspolitiet”.

De involverede politifolk med den ældre politiassistent Thomas Jepsen i spidsen beskrives fint.

Luna har stadig journalistblod i årerne og går også sine egne veje. Her synes jeg dog, at hun kommer ud for begivenheder, hvor ”hånden passer lidt for ind i handsken”.

Jeg mangler også en helt tilbundsgående forklaring på dele af opklaringsarbejdet.

Thrilleren:

Som handlingen skrider frem udvikler den sig til noget spændende, som man kender fra thrillergenren. Fx en uhyggelig mandsperson med en slående lighed med Klokkeren fra Notre Dame. Ensomt beliggende hus. Et mennesketomt hus med minder. Bortførelse. Mystiske breve og symbolske malerier m.m.

Her er tale om spændende læsning, hvor Lunas ageren spiller en væsentlig rolle.

Parforholdsromanen:

Luna og journalistkæresten Janus, har problemer med samlivet efter at Luna er begyndt sin uddannelse som politibetjent. Luna føler ubehag ved at være økonomisk afhængig af Janus, noget som er hende inderligt imod. Tingene går mere eller mindre i hårknude. Luna er bestemt ikke altid sød over for Janus.

Lunas og Janus’ turbulente parforhold, og hvad deraf følger er fint beskrevet, men fylder temmelig meget i bogen. Nok også for meget efter min smag, men de, der holder af at læse om problemer med kærligheden får god læsning.

I øvrigt er parforholdsproblemerne den katalysator, der sætter thriller-delen af bogen i gang.

Kærlighedsromanen:

I ”Vanviddets dybder” indgår med jævne mellemrum nogle breve som en ung pige skriver til sin elskede Vincent. Det er breve, som starter med at rumme håb, men som siden rummer dyb fortvivlelse.

Det kan nok ikke undre, at brevene kommer til at spille en rolle i krimiintrigen.

Skønne Sydfyn er ikke det sted, hvor de fleste krimier foregår, men for mig er det utrolig dejligt, at krimier også foregår andre steder end i København. Marie Kjær-Madsen autentiske beskrivelser af steder – fx Svendborg og omegn samt Strynø – gør bogen dejligt nærværende.

Til slut skal forfatteren i den grad roses for, at hun først i bogen har skrevet en oversigt over bogens personer. Det er noget, jeg savner i næsten alle de krimier, jeg læser og anmelder.

Det vil være helt oplagt, at Maria Kjær-Madsen skriver en efterfølger til ”Vanviddets dybder”. Det håber jeg, for jeg vil meget gerne høre mere om Lunas kommendekarriere inden for politiet.

4 krimihjerter af 5

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Politikens forlag 2017 – 410 sider

Bogens ene hovedperson, Axel Steen, den engagerede, ekstremt dygtige og skarpe politiefterforsker er blevet undercoveragent i PET og er sat ind i jagten på at fange den brutale og magtfulde russiske mafiaboss, Papa.

Jagten foregår i et meget snævert samarbejde med amerikanerne, som især er dem, der trækker i trådene.

På en medrivende og overordentlig spændende måde beskriver Jesper Stein, hvordan denne intense jagt foregår.

For at kunne trænge ind i de kriminelle kredse, som kan føre Axel frem til målet, må han bruge alle sine evner men også udføre handlinger, som absolut ikke er nogen, man almindeligvis forbinder med ”en lovens mand”. Den slags er noget, som tager meget hårdt på ham og adskillige gange (citat) ”mærker han trangen til at ryge hash eller drikke uroen væk dybt nede i sjælens forvitrede rodnet”.

Og hans sjæl er i den grad forvitret. Det er der flere årsager til. Han bekymrer sig for sin datter Emma, som er delebarn mellem ham og ekskonen Cecilie. Desuden er forholdet til Cecilie absolut ikke det bedste. En tidligere kæreste er blevet dræbt. Han er blevet nyforelsket. Hans relationer til PET-chefen Jens Jessen er ekstremt dårlige. Ja, og så er der alt det grænseoverskridende, han må foretage sig i jagten på Papa.

Bogens anden hovedperson og Axels tidligere kollega i Drabsafdelingen, Vicki Thomsen er sat ind i opklaringen af et kup, hvor 143 bankbokse er blevet tømt i Danske Bank ved Nørreport i København.

Af forskellige tvivlsomme årsager er Vicki blevet overført til Røveriafdelingen, hvor hun absolut ikke bryder sig om at arbejde. Her udsættes hun for meget grov chikane af især to mandlige kolleger. Det er lige før, man hidser sig op, når man læser, hvad hun udsættes for.

Desværre ledes Røveriafdelingen af en svag leder, der ikke evner at gøre noget ved chikanen.

Imidlertid er Vicki en yderst dedikeret efterforsker og finder frem til spor, som hendes mandschauvinistiske kolleger har overset.

Bogens to hovedpersoner Axel Stein og Vicki Thomsen er begge fremragende beskrevet. I det hele taget gør det sig gældende for alle personbeskrivelserne. Fx er PET-lederen Jens Jessen, som man tydeligt kan se for sig som den magtsyge og intrigante person, han er.

Vicki kommer ud for flere hændelser under efterforskningen, som virkelig sætter sig på sig spor i hendes indre, men det forhindrer hende ikke i at lave en fremragende efterforskning.

Efterforskningen af bokskuppet tyder på, at russiske kriminelle er involveret og viser sig at kunne trække tråde til Axels jagt på mafiabossen Papa.

Læseren præsenteres for mange forskellige miljøer i bogen. De beskrives alle på en måde, så de fremstår meget tydeligt.

Mange interessante temaer beskrives: Vold, had, svig og svigt, skilsmisse, forældre og børn, forelskelse og kærlighed, alkohol- og stofmisbrug, ledelsesproblemer inden for politiet m.m.

Jeg synes i den grad her er tale om en helt utrolig spændende og tankevækkende bog. Efter endt læsning tænkte jeg meget på, hvor meget af substansen i handlingen, der skal tillægges fiktionsforfatteren Jesper Stein, og hvor meget journalisten Jesper Stein har hvisket ham i øret.

Bogens forside viser væksthuset i Botanisk Have i København. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg, næste gang jeg hører om eller besøger haven, vil have ”Papa” i tankerne.

Jeg er meget begejstret for Jesper Steins forfatterskab og glæder mig til kommende bøger fra hans hånd.

5 krimihjerter af 5

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Aronsen 2017 -  425 sider

Forlagets beskrivelse

På vej hjem fra arbejde sidder Zoe Walker og bladrer i en avis, da hun falder over et billede af sig selv i en personlig annonce. Der er ingen forklaring; blot et uskarpt billede, en hjemmeside og et telefonnummer. Hun er fast besluttet på at finde ud af hvorfor, men da hun viser annoncen til sin familie, er de overbeviste om, at det bare er en kvinde, der ligner Zoe. Er det en fejl? Eller er der nogen, der holder øje med hendes mindste bevægelse? Hver dag ser hun en lignende annonce i avisen, hver dag med et billede af en ny kvinde. Kan det virkelig være et tilfælde? Da en af kvinderne bliver fundet død, kan Zoe ikke længere lade sagen ligge. Kan hun selv være i livsfare?

Anmeldelse

Jeg var meget begejstret for Clare Mackintosh's "Jeg lader dig gå", så mine forventninger til "Jeg ser dig" var meget store.

Det er bestemt en spændende og velskrevet krimi med en meget opfindsom krimiintrige, hvor stalking og drab er omdrejningspunktet, men jeg synes dog ikke, at "Jeg ser dig" lever helt op til min forventninger.

Den er ikke så intenst spændende. Uhyggen og mystikken, som var i "Jeg lader dig gå", er lidt i baggrunden i forhold til tekniske beskrivelser af overvågningskameraers funktion og snak om i hvilken politienhed efterforskningen af de forbrydelser, der finder sted, hører hjemme.

Personerne et fint beskrevet. Mest kendskab får man til den stalkede Zoe Walker og politikvinden Kelly Swift.

Beskrivelserne af, hvordan Zoe agerer både på frygten ved at være stalket, og hvordan hun håndterer sit privatliv, er meget fine.

Den meget ambitiøse politikvinde Kelly er også glimrende skildret. Man får et indtryk af en kvinde, der i den grad har noget at byde ind med, når hun er med i en efterforskning. Hun er heller ikke bange for at gå lige til stregen for at opnå resultater.

Skildringerne af personerne er i det hele taget er gjort med fin psykologisk indsigt og realisme.

Man kan også sagtens forstille sig de steder, hvor handlingen foregår.

Opklaringen af krimiintrigen er yderst overraskende. Bedst som man har fået en fin og fuldstændig forklaring på sammenhængen i det drama, der har udspillet sig, tilføjer Clare Mackintosh en epilog, som siger "spar to" til det hele.

Jeg er bestemt ikke skuffet over Clare Mackintosh’s "svære to'er", men jeg ser frem til, at det intense, dystre og nervepirrende fylder mere i den næste krimi fra hendes hånd.

4 krimihjerter af 5

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

Peoples’Press 2017 – 330 sider

Anmeldelse

I ”Kragemanden”, som foregår i Aarhus og omegn, findes en kun 12-årig pige dræbt og anbragt på køleren af en bil og med ansigtet skrællet af. En krage – sluppet løs af drabsmanden – basker rundt i garagen, hvor bilen holder.

Flere dræbte unge piger findes. En seriemorder er løs i Aarhus.

Inger Wolf har researchet meget om seriemordere, så hun ved, hvad der kan foregå i hovedet på den type mennesker.

Selv om der forekommer temmelig mange spektakulære scener i bogen, kan man sagtes forestille sig, at psykopatiske seriemordere kan agere som beskrevet, også selv om den slags drab heldigvis ikke er set i Danmark.

Hovedpersonen psykiateren, Christian Falk tilknyttes politiets efterforskningsteam som konsulent for at hjælpe til med efterforskningen af drabene og kommer i den forbindelse ud for skræmmende oplevelser, som også kan være svære at bearbejde selv for en psykiater.

I forbindelse med efterforskningen er der en ung kvinde blandt Christian Falks patienter på Statshospitalet i Risskov, hvis frygt for krager måske på en eller anden måde kan have forbindelse med drabene på de unge piger, hvor jo netop krager spiller en rolle. Kvinden er dybt traumatiseret.

Noget af det, der optager Christian Falk meget, er, hvilke former for behandling, man giver til traumatiserede og psykotiske mennesker. Også her kan man se, at Inger Wolf i den grad har researchet, så når Christian Falk fortæller, at euforiserende stoffer i mange tilfælde er bedre at bruge end de gængse lægemidler, som medicinalindustrien fremstiller, så har man en klar fornemmelse af, at Inger Wolf ved, hvad hun skriver om.

Bogens personskildringer er særdeles fine. Det gælder både, når det er de sympatiske og de usympatiske personer, man læser om. Selvfølgelig kommer man mest ind under huden på Christian Falk, som ikke ligefrem har haft en uproblematisk tilværelse. For at få hverdagen til at glide bedst, ryger han hash.

Man har heller ingen vanskeligheder ved at se de forskellige miljøer for sig.

”Kragemanden” er meget spændende, og krimigåden er ikke sådan lige til at løse for læseren. Dog er det ikke overraskende, at baggrunden for de forfærdelige drab er voldsomme og ubearbejdede hændelser under opvæksten, som har sat sig dybe spor hos drabsmanden, men hvem det er, kunne jeg ikke lige gennemskue.

Jeg har skrevet det før: Jeg holder meget af at læse bøger, som foregår steder, jeg kender. Det er også tilfældet i ”Kragemanden”, hvor Aarhus og omegn er stedet. Så når der findes et pigelig under en båd ved Norsminde, så kan jegse scenariet for mig.

Jeg går ud fra, at Inger Wolf er godt i gang med den 3. bog om Christian Falk. Den glæder jeg mig til at læse, og jeg har en teori om, hvad den bl.a. kommer til at handle om; men den teori holder jeg for mig selv.

5 krimihjerter af 5