07-09-2017

”Storesøster” af Gunnar Staalesen

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Anmeldelse

Den kendte norske forfatter Gunnar Staalesen har skrevet en fantastisk krimi.  En kvinde opsøger hans sædvanlige hovedperson, den private efterforsker Varg Veum for at få hans hjælp til at finde hendesguddatter, den nittenårige sygeplejeelev Emma, som er sporløst forsvundet. 

Højest overraskende for Varg viser kvinden sig at være hans ældre halvsøster, der, længe inden Varg blev født, blev bortadopteret. 

Varg påtager sig opgavenmed at finde Emma.

Hans efterforskning trækker spor tilbage til fortiden, hvor en modbydelig forbrydelse fandt sted. 

På suveræn vis formår Gunnar Staalesen at skildre efterforskningen og de tanker og overvejelser, som Varg gør sig i den forbindelse. 

Bogen er som sædvanlig en jeg-fortælling, så handlingen ses udelukkende fra Vargs side. Det forhindrer dog ikke, at man får nogle virkelig gode personkarakteristikker og fine miljøskildringer. 

Ind imellem lægger Staalesen nogle små underfundige bemærkninger ind i Vargs betragtninger og overvejelser. Det føles godt. 

Vargs efterforskning bringer ham i nærkontakt med en motorcykelklub, hvis medlemmer ikke tilhører Guds bedste børn og er dybt involveret i narkohandel.

Desuden kommer Varg på sporet af et fællesskab, som via internettet får folk til at foretage yderst forfærdelige handlinger.

Et meget interessant twist i bogen er, at Vargs egen fortid på grund af mødet med søsteren – også inddrages i handlingen.

Varg er i ”Storesøster” 61 år gammel. Det skulle jeg lige vænne mig til, for når man som jeg har set den norske Tv-serie om Varg Veum, forbinder man ham med skuespilleren, Trond Espen Seim, som kun var 36 år, da den første film i serien blev indspillet.

Imidlertid er Staalesen så ferm en forfatter, at billedet af Trond Espen Seim hurtigt forsvandt, så jeg sagtens kunne forestille mig bogens Varg.

”Storesøster” er en realistisk, tankevækkende og spændende krimi.

5 krimihjerter af 5

Gyldendal 2017 – 369 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

03-09-2017

”Central Park” af Guillaume Musso

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

Forlagets beskrivelse

En tidlig morgen i Central Park vågner den franske politikvinde Alice og jazzmusikeren Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden. Og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin.

Hvordan er de endt i den situation? Hvis blod er det, der er på Alices bluse? Hvorfor mangler der en patron i en pistol, som Alice er besiddelse af? Det er nemlig ikke hendes tjenestevåben.

Alice og Gabriel har ikke andet valg end at søge svarene sammen, så de kan vende tilbage til deres hverdag, men de er ikke forberedte på sandheden, som vender op og ned på deres liv.

Anmeldelse

Hold da helt op, hvilken drønspændende og velskrevet thriller. Sjældent har jeg da læst en bog, hvor man i den grad føres bag lyset. ”Hvad er det lige, der sker her?” spørger man sig selv. ”Hvordan hænger det nu sammen?” Man får nogle forklaringer, og så sker der igen noget, hvor man forvirres.

Utroligt, at Guillaume Musso formår at udrede alle de sammenfiltrede tråde til sidst.

Det kan da godt være, at ikke alt i bogen er helt realistisk, men det gør efter min mening ikke noget i en thriller af denne type.

Bogen er hurtigt læst, for man føler hele tiden behov for lige at få næste kapitel med.

Blandet ind al spændingen er der en utrolig god beskrivelse af især den franske politikvinde, Alice. Hun har i sandhed været ude for meget barske begivenheder både rent arbejdsmæssigt, men også i privat.

Beskrivelsen af Gabriel er ligeledes glimrende, men hovedpersonen er og bliver Alice.

Der er midt i alt det barske også fine beskrivelser af de steder, hvor Alice og Gabriel færdes.

For ikke at røbe noget, vil jeg ikke gå nærmere ind på, hvad er sker i bogen. Jeg håber i høj grad, at Lindhardt og Ringhof udgiver flere bøger af Guillaume Musso.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2017 – 334 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

03-09-2017

”Kvinden i kahyt nr. 10” af Ruth WareTekst

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Forlagets beskrivelse

Lo Blacklock er journalist på et rejsemagasin i London. Da hun bliver inviteret med på et luksuriøst krydstogt, kommer det som en gave. Ikke alene kan opgaven betyde et karrierehop. Hun trænger også i den grad til forkælelse, glamour og champagne oven på et groft hjemmerøveri.

Men ingenting går som planlagt. Den første nat vågner Lo ved støj og skrig fra nabokahytten. Fra sit vindue ser hun en person blive smidt over bord. Da Lo slår alarm, får hun at vide, at ingen savnes blandt gæster og mandskab. Desperat og på randen af sammenbrud, forstår Lo, at hun måske har begået en frygtelig fejltagelse. Eller også er hun fanget med en morder meget langt fra land …

Anmeldelse

Denne krimi er en moderne udgave af den klassiske detektivroman, hvor der begås et mord blandt en flok mennesker, som er samlet et sted, hvorfra de ikke kan slippe ud, og hvortil ingen udefra kan komme ind. Jeg husker bl.a. Agatha Christies ”En af os er morderen”, hvor en flok mennesker er samlet på en lille ø. Her er det ombord på et krydstogtsskib.

I bogen præsenteres man for en del personer, som alle på en eller anden måde har tilknytning til rejsebranchen. Der er en rejsejournalist, en fotograf, en madskribent m.fl., og så er der også dem, der investerer i at give folk mulighed for at komme ud at rejse. Selvfølgelig er der også et mandskab, der skal sørge at skibet sejler og gæsterne bliver serviceret.

Det betyder, at der er en del personer at forholde sig til, og bortset fra hovedpersonen Lo Blacklock og enkelte andre, synes jeg ikke, man for alvor kommer til at kende dem til bunds.

Til gengæld synes jeg, man får et glimrende indblik i, hvordan der ser ud på et lille, men meget eksklusivt krydstogtsskib.

Første del af bogen synes jeg er temmelig langtrukken, men efterhånden stiger intensiteten, og spændingen og uhyggen tager til.

Der er ingen politifolk ombord, så efterforskningen er lagt helt i hænderne på Lo Blacklock, som må agere ufrivillig amatørdetektiv.

Jeg følte mig ikke for alvor grebet af handlingen, men de, der er til ”en af os er morderen” – bøger, er jeg sikker på vil læse bogenmed fornøjelse.

3 krimihjerter

Gyldendal 2017 – 369 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

31-08-2017

"Det dybe vand" af Paula Hawkins

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Anmeldelse 

Jules (Julia) Abbott har det ikke specielt godt med sin søster Nel. Grunden hertil ligger i hændelser fra deres teenagetid, hvor de to søstre voksede op i den lille nordengelske by Beckford. Som voksen er Jules flyttet fra barndomsbyen, hvorimod Nel er blevet tilbage og har overtaget barndomshjemmet efter deres afdøde forældre.

Nel har forsøgt gentagne gange at få kontakt med Jules, men uden held. Umiddelbart efter et nyt forgæves kontaktforsøg, får Jules at vide, at Nel har begået selvmord. Hun har gjort det ved at springe i "Druknedybet", som er et sted ved den flod, som løber gennem Beckford. Her har mange mennesker i tidens løb taget deres eget liv.

Jules føler sig tvunget til at tage tilbage til barndomshjemmet for at tage sig af Nels efterladte teenagedatter Lena.

Det bliver en meget ubehagelig rejse Jules kommer til at foretage sig "ad memory lane". Hun konfronteres med minder, som er glemte eller misforståede og med minder, som hun helst vil glemme. Samtidig sker der forskellige nutidige tildragelser, som gør Jules tilbagevenden til barndommens land uoverskuelig for hende, for nu stilles der spørgsmål ved, om Nels død rent faktisk var selvmord, eller om det i derimod var overlagt mord.

Synsvinklen i bogen skifter ustandselig, således at man ser både de nutidige og de fortidige hændelser fra forskellige sider.

Skiftende synsvinklerkan være rigtig godt, men jeg synes helt klart, at der er alt for mange synsvinkler her. Der er ikke færre end 11.

Paula Hawkins har dog gjort det let for læserne af finde ud af, hvornår synsvinklen skifter, for når det sker, kommer der et nyt kapitel, som får navn efter den person, fra hvis synsvinkel handlingen nu ses.

"Det dybe vand" er en alvorlig psykologisk krimi. Forfatteren skildrer på glimrende vis, hvad der sker, når mennesker af den ene eller anden grund kommer derud, hvor de ikke kan bunde. I denne bog sker det endda i bogstaveligste forstand, idet flere personer dør i den dybe flod.

I det hele taget er personskildringerne fine. Det samme gør sig gældende, når det gælder beskrivelserne af de steder, hvor handlingen foregår.

Bogens to politiefterforskere Sean og Erin forsøger at redde de spegede tråde ud i de dramaer, der på forskellig vis udspiller sig, men man følger dem ikke kun som politifolk, men også som mennesker, der harderes egne problemer at kæmpe med.

Selv om jeg godt kunne blive opslugt af bogen, mener jeg godt, den kunne være strammet noget op. Der kunne også have været skåret betydelig ned på de mange synsvinkler, som handlingen ses fra.

3 krimihjerter af 5

Gyldendal 2017 – 439 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

 

 

31-08-2017

”Skyggezone” af Arne Dahl

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Forlagets beskrivelse

15-årige Ellen Savinger har været væk i tre uger. Politimanden Sam Berger frygter, at den forsvundne pige er blevet offer for en seriemorder, men hans kolleger ved Stockholms Politi vil ikke lytte: uden et lig er der intet at efterforske.
I "Skyggezone" kommer Sam i kontakt med den mystiske Nathalie Fredén, som viser sig at have en uventet indsigt i sagen. 
Da en historie med uhyggelige forgreninger til Sam Bergers eget liv toner frem, bliver jægeren pludseligt gjort til den jagede. I skyggezonen venter en sandhed, som alt for mange har interesse i at skjule.
Arne Dahls overraskende kriminalroman "Skyggezone" er første bind i serien om Sam Berger.

 

Anmeldelse

Ingen tvivl om, at Arne Dahl er en særdeles dygtig og velskrivende forfatter, som virkelig formår at skrive både spændende og overraskende thrillere.

I ”Skyggezone” kommer der en tilmed en overraskelse af de store, inden man når halvdelen af bogen, og herfra kommer der virkelig gang i handlingen.

Inden jeg nåede hertil, syntes jeg, at handlingen var noget forvirrende og også meget detaljeret. Lidt langtrukken også. Det var ikke så befordrende for læsningen.

I det øjeblik den første overraskelse har lagt sig, får man en drønspændende og dramatisk handling, hvor efterforskeren Sam Berger og hans nye makker Molly Blom i den grad får noget at se til.

Bogen er meget barsk og trækker spor til flere af personernes skoletid for ca. 25 år siden. Det gælder også for Sam Berger og hans makker Molly Bloms vedkommende.

Beskrivelserne af skoletidens mobning og ”tøsefnidder” er virkelig godt og realistisk beskrevet, og man kan kun have ondt af dem, det går ud over.

I det hele tage er bogens beskrivelser meget fine. Det gælder både, hvad angår personer og miljøer.

Meget af det, der sker i bogen, er på forskellig vis yderst spektakulært, og måske ikke helt realistisk, men når tingene alligevelpasser sammen, gør det efter min mening ikke spor.

I slutningen af september udkommer efterfølgeren til ”Skyggezone”. Den hedder ”Indland”. Den skal helt bestemt læses.

4 krimihjerter af 5

Modtryk 2016 – 366 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget