Forlagets beskrivelse

Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor. 

Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på fallittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål.

Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem.  

Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag.

En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig.   

ILKAS ARV er andet bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka og hendes jagt på sandheden om sin far.

Anmeldelse

Sara Blædels viser igen, at hun har sans for at skrive en spændende og fængende historie. I ”Ilkas arv” fortæller hun om de problemer fra ”Bedemandens datter”, som Ilka fortsat støder ind i.

Intensiteten i handlinger øges væsentligt i denne bog. Det er bestemt ikke småting, Ilka kommer ud for både i form af kontakt med personer, hvoraf flere på den ene eller anden måde har ondt i sinde, men også i form af gedigne overraskelser.

Som det også gjorde sig gældende i ”Bedemandens datter” fornemmer man tydeligt den research, som Sara Blædel har gennemført for at beskrive bedemandsbranchen men også travmiljøet både i USA og Danmark.

Hun viser også – men på lidt overdreven vis – hvad spillelidenskab kan medføre.

Jeg synes også, at intrigen er noget overdreven. Når det så er sagt, er overdrivelsen bestemt også spændingsskabende.

Personerne er godt beskrevet, og man kommer i særdeleshed godt ind under huden på Ilka. Hun er i bund og grund en helt almindelig kvinde, som bliver kastet ud i noget, hun i sin vildeste fantasi ikke havde forestillet sig.

De mange forskellige steder, hvor handlingen foregår, fremstår fint og tydeligt for læseren.

Bogen slutter med en cliffhanger, der bare vil noget.

Jeg glæder mig til at læse den 3. og afsluttende bog om Ilka, men jeg håber, at Sara Blædel igen begynder at skrive om en efterforsker ved det danske politi.

4 krimihjerter af 5

Peoples’Press 2017 – 330 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

H.C. Andersens eventyr ”Dyndkongens datter” har givet både titel og inspiration til amerikanskeKaren Dionnes usædvanlige og fantastiske thriller.

Bogens fortæller, Helena beretter om, hvordan hendes mor som meget ung teenager blev bortført af Jacob Holbrook til Michigans sumpede marskland og herefterholdt i fangenskab i 14 år. 2 år efter bortførelsen år blev hun gjort gravid og fødte Helena.

Bogen er bygget op på den måde, at man har en nutidig handling, hvor man følger Helenas gøren og laden. Samtidig tænker hun tilbage på sin fortid. Gennem denne tankerække følger man så det, Helena oplevede de første år af sit liv.

Det liv, de tre levede i Helenas første 12 leveår i marsken minder mest af alt om det liv, som nybyggerne levede i USA for over hundrede år siden. Af moderne hjælpemidler har dekun skydevåben og en motorsav til rådighed. De lever totalt afsondret fra andre, og indtil det lykkes Helena og hendes mor at flygte, taler de to ikke med andre mennesker end hinanden og Jacob.

Helenas opvækst ligner overhovedet ikke den, som jævnaldrende børn udenfor sumplandet får. Fra det øjeblik hun kan bevæge sig rundt, lærer hendes far, som er af indiansk oprindelse, hende alt om naturen, og hvordan man skal færdes i den. Hun lærer at spore dyr, aflive dyr i fælder, skyde dyr og i det hele taget klare sig i naturen.

Karen Dionne beskriver på fantastisk vis marsklandets fauna og viser med al tydelighed, at hun har en virkelig god indsigt i dette øde landskab.

På samme finemåde beskriver hun personerne, så man virkeligkommer til at deprimære hovedpersoner Helena og hendes far, Jacob. Naturligvis kommer lærer man også Helenas mor at kende, men hun spiller ikke helt så stor en rolle.

Skønt Jacob udsætter Helena for en overordentlig hårdhændet og brutal opdragelse, elsker hunsin far, fordi han på eminent vis lærer hende alt om at begå sig i og drage nytte af naturen.

Da Helena er 12 år, giver tilfældighederne hende og moren mulighed for at flygte fra marsklandet. Det benytter de sig af, og det lykkes dem at vende tilbage til civilisationen.

Efter deres flugt bliver Jacob fanget af politiet og idømt livsvarigt fængsel.

Som tiden går får Helena sig en god tilværelse. Hun bliver gift og får to døtre. Ægtemanden er naturfotograf og Helena bidrager til familiens økonomi ved at lave lækre marmelader, som hun sælger med stor succes.

Alt er faktisk idyl, indtil Jakob flygter fra fængslet efter at have dræbt to fængselsbetjente. Helena ved, at han nu vil jagte hende. Hun ser derfor ingen anden mulighed end til gengæld at jagte ham. En meget intens tvekamp tager nu sin begyndelse og kulminerer højdramatisk til allersidst i bogen.

Jeg tror ikke, at de, der læser denne bog, glemmer den lige med det samme. Den er spændende og anderledes. Jeg har ikke kendskab til andre bøger af Karen Dionne, men jeg læser gerne mere fra hendes hånd, hvis bøgerne har samme kvalitet som denne.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2018 – 304 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Den canadiske forfatter Shari Lapena har gjort det igen – skrevet en isnende ond thriller. Allerede på bogens første sider tager dramatikken fart, da Karen Krupp ved aftenstide med høj hastighed og overskridende alle færdselsregler mister herredømmet over sin bil og hamrer ind i en lygtepæl.

Hun indlægges på hospitalet, hvor det viser sig, hun har fået hukommelsessvigt.Hun aner intet om, hvad der er gået forud for ulykken.

Politiet involveres,og efter diverse afhøringer og undersøgelser sættes Karen i forbindelse med et drab i et af byens skumle kvarterer.

Politiets efterforskning medfører, at man bliver præsenteret for forskellige personer, som på den ene eller anden måde har relationer til Karen. Også konen i genbohuset involveres, da hun er bedsteveninde med Karen.

Karens ægtemand har svært ved at håndtere alt det, som Karens ulykke afstedkommer, og de tos forhold sættes på en alvorlig prøve.

På en meget overbevisende måde formår Shari Lapena at skildre, hvad der sker med mennesker, hvis hverdag med ét forandres brat. Man stilles bl.a.over for spørgsmålet om, hvor godt man egentlig kender dem, man omgås til daglig – altså også ens ægtefælle. Hvilke hemmeligheder er det, flere af bogens virkelig fint skildrede personer har?

Man er på Karens side og føler virkelig med hende, når hun konfronteres med dem, som hun mener, ikke vil hende det godt. Fx de to politifolk, der leder drabsefterforskningen.

Hvordan hænger det hele sammen? Jeg var helt sikker på, at jeg havde regnet sammenhængen ud, men så blev jeg alligevel snydt.

Jeg er meget begejstret for ”En fremmed i huset”, som er en drønspændende psykologisk thriller, ligesom Shari Lepenas foregående bog, ”Naboparret” også var det.

Jeg ser i den grad frem til den næste bog.

5 krimihjerter af 5

Gyldendal 2017 – 299 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen er den anden fra Arne Woythals hånd. Den første var ”De dræbtes advokat”, som i lighed med ”Den hollandske forbindelse” har kriminalassistent Rasmus Berg fra Drabsafdelingen ved Københavns Vestegns Politi, som hovedperson.

I efterskriften fortæller Arne Woythal, at hans hensigtmed bogen er at gengive miljøet omkring Drabsafdelingen på Albertslund Politigård og selve efterforskningen så realistisk og troværdigt som muligt. Læseren får mulighed for at komme helt tæt på politiets efterforsknings- og opklaringsarbejde, som det kunne foregå i virkeligheden.

Det er netop den følelse, man får,når man følger Rasmus Berg og hans kollegers arbejde med at opklare fire drab, som er forbundet med hinanden, og som har udspring i indsmugling og videresalg af hård narkotika.

For mig, som er utrolig optaget af, at politiets arbejde er realistisk skildret, rammer ”Den hollandske forbindelse” lige i øjet. Andre vil måske mene, at bogen er for grundig i sine beskrivelser, og at spændingsniveauet og dramatikken derforikke når de helt store højder.

Jeg synes til gengæld, at det er afvekslende læsningi forhold til så mange andre krimier, at den spænding og dramatik, der bestemt ogsåer i bogen, skildres realistisk og tankevækkende.

Som det også gjorde sig gældende i Woythals første bog, lægger man mærke til, at politifolkene på politigården i Albertslund generelt har det godt med hinanden og med deres overordnede. I en del andre krimier er de overordnede politifolk ofte skildret med usympatiske træk.

Politifolkene er som folk er flest på en arbejdsplads, altså mennesker med forskellige karakter og mennesker af kød og blod.

Rasmus Bergs gamle makker Asger er gået på pension, og Rasmus har fået en ny kvindelig makker, nemlig Solmaz Pakzad, der er af iransk oprindelse. Hende får Rasmus et godt øje til, men han er 53 og hun er 15-16 år yngre, så…. Ja, intet skal røbes her.

Både politifolk, forbrydere og bogens personer i det hele taget er godt skildret. Selv om man så absolut ikke har sympati for forbryderne, tvivler jeg ikke på, at Arne Woythal har ret, når han her i sin bogciterer politiinspektør og tidligere leder af Rejseholdet, Bent Risager Nielsen, der siger: ”Man jager et bæst og fanger et menneske”.

Uden at vide det gætter jeg på, at Arne Woythal allerede nu er i gang med at skrive sin næste krimi om Rasmus Berg. Den skal jeg helt sikkert også læse.

4 krimihjerter af 5

Byens Forlag 2017 – 409 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Stellas lille datter, Alice forvinder fra sin barnevogn. Alle eftersøgninger af Alice er forgæves, og hun erklæres for død. Stella tror bare ikke, at Alice er død.

Det lykkes for Stella at komme videre med sit liv til trods for, at hun også har nedture på grund af det, hun har været igennem.

20 år senere arbejder Stella som selvstændig psykoterapeut.

En dag dukker den unge kvinde Isabelle op for at være med på et hold, der går i gruppeterapi hos Stella. Da Stella ser Isabelle, er hun ikke i tvivl om, at hun er hendes forsvundne datter.

På fantastisk vis formår den nye svenske krimiforfatterElisabet Norebäck nu at skildre, hvad Stella går igennem, når hun forgæves prøver at overbevise både sin mand, Henrik, myndighederne og andre, som mener, at Alice er død, om, at Isabelle er hendes forsvundne datter. Ingen tror på Stella, og hun er ved at bukke under for det pres, hun udsættes for.

Samtidig med, at man oplever hvilke tanker og overvejelser, Stella gør sig, følger man også, Isabelles tanker. Også hun udsættes efterhånden for et stort pres, da det går op for hende, at Stella tror, at hun er hendes datter.

Synsvinklen skifter også til en tredje person, nemlig Isabelles mor, Kerstin, som selvfølgelig også oplever et voldsomt psykisk pres, da hun finder ud af, hvilke tanker Stella gør sig om Isabelle, og hvordan Stella i den forbindelse agerer over for Isabelle og Kerstin.

Elisabeth Norebäck evner på yderst troværdig vis at skildre personerne.

Også de steder, hvor handlingen foregår, er velbeskrevne. –  det lige fra Stellas up-to-date hjem til et forladt feriested.

Som handlingen skrider frem, aner man mere og mere, hvordan tingene hænger sammen. Man kan kun konstatere, at når ”ledningerne i den menneskelige hjerne ikke er korrekt forbundne”, så kan der ske noget, som kan få uoverskuelige konsekvenser. Det gør på mange måder bogen til både grufuld og tankevækkende læsning.

Det overordnede tema i ”I mit blod” er mor/barn-forholdet, som skildres på fantastisk vis.

En meget overbevisende debutbog. En psykologisk thriller af format.

Jeg ser med stor forventning frem til Elsebeth Norebäcks næste bog.

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2017 – 378 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget