”Katharina-koden” er den første i norske Jørn Lier Horsts cold case-kvartet.

Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. D DrabschefWilliam Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hjemme hos sig selv har han alle sagens akter stående.

Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu engang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk.

Beskrivelsen af politimanden William Wisting er virkelig god. Han er en meget dygtig politimand, men han er også enkemand, far og bedstefar, hvilket yderligere er med til at karakterisere ham.

Også bogens andre personer er godt skildrede. Det gælder bl.a. den nye karakter, politikommissær Adrian Stiller, som er ansat i KRIPOS. Det er den nationale enhed til bekæmpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet. Adrian Stiller arbejder i en nyoprettet afdeling, der tager sig af gamle, uopklarede sager.

Hans første sag er en gammel forsvindingssag, hvor en ung pige tilsyneladende blev kidnappet for 26 år siden. Under efterforskningen finder han en forbindelse til Katharina-sagen.

En yderst interessant person er også den forsvundne Katharinas mand, Martin, som Wisting har fået en slags venskab med, som følge af de årlige besøg han aflægger hos ham.

I lighed med de tidligere bøger i Wisting-serien medvirker også Wistings datter, journalisten Line i bogen. Hun bliver sat til at dække den gamle sag med den kidnappede unge pige.

Man får i den forbindelse en interessant beskrivelse af, hvordan en moderne journalist arbejder både med at skrive artikler men også med at udsende podcasts, som er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internettet.

Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig.

I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme. Den er spændende på den stille og rolige og måde. Der er ingen helte og heltinder i bogen. Det er almindelige menneskers liv og levned, der beskrives.

Jeg hæftede mig ved, at i nogle af de samtaler Wisting fører, gør han sig nogle overvejelser over, at det meget ofte er tilfældigheder, der gør, at en person bliver drabsmand. I den forbindelse kan jeg slet ikke lade være med at tænke på bogen ”Man jager et bæst og fanger et menneske” af den danske politiinspektør Bent Isager Nielsen.

De følgende 3 bøger i serien vil jeg se meget frem til at læse. 

5 krimihjerter af 5

Modtryk 2018 – 378 side

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

På KRIMIMESSEN i Horsens kan man få lejlighed til at møde Jørn Lier Horst

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Som bogens titel mere end antyder, spiller det okkulte en rolle i ”Heksedrengen”, som er den 3. i serien om London-korrespondenten Nora Sand.

En nigeriansk professor og en lille dreng bliver dræbt på den mest bestialske måde, som viser sig at relatere til den folketro, som visse nigerianere stadig er tilhængere af.

Lone Theils har sat sig godt ind i emnet og gennem en spændende og dramatisk handling, formår hun på bedste vis at beskrive, hvad denne folketro går ud på og i værste tilfælde kan medføre.

Sideløbende med denne handling hører man også om en grim skilsmisse mellem en tidligere dansk realitystjerne og en russiske oligark, der slås om forældremyndigheden overderes søn.

Også denne del af handlingen beskriver Lone Theils særdeles godt. Man hæfter sig ved, hvor mange midler en russisk rigmand har til rådighed, når han af alle kræfter forsøger at tilrane sig forældreretten.

Det kan nok ikke undre, at bogens to hovedhandlinger på et tidspunktforbindes.

Lone Theils’ egen erfaring som korrespondent i London gør, at man får god indsigt i, hvordan en journalist arbejder her. Selvfølgelig er det nok de færreste journalister, der kommer ud for så meget dramatik, som Nora Sand gør, men grundsubstansen med kontakter, pressemøder, deadlines og så videre er efter min mening yderst realistisk beskrevet.

Nogen– nok især mandlige læsere – vil måske nok synes, der undertiden går lidt for meget ”femikrimi” i handlingen. I lighed med de to foregående bøger, skal man nemlig høre om Noras problemer på kærlighedsfronten.

Personerne er godt beskrevet. Der er mange forskellige mennesketyper. Nora Sand er trods alt nok lidt mere modig end de fleste journalister er. Hun foretager sig visse handlinger, som er noget grænseoverskridende, men det er netop det, der er med til at gøre læsningen spændende.

For mig fik bogen ikke nogen overraskende slutning. Den kan sagtens slutte, som den gør. Det er helt OK. På den anden side set, kan man vistogså godt sige, at bogen slutter med en cliffhanger.

Jeg glæder mig meget til at se, hvad Lone Theils finder på i sin næste bog om Nora Sand.

4 store krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2018 – 272 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Fra bogens bagside:

Et sted i Ukraine flygter en kvinde ved midnatstid med en rygsæk fuld af fortrolige dokumenter.

I København er efterretningsagent Maiken Tarp eneste vidne til et mord begået under udenrigsministerens tale på en stor international konference. PET efterforsker sagen som terror, men Maiken undersøger sagen på egen hånd og kommer på sporet af en dansker med en fortid i fremmedlegionen og en kvinde centralt placeret i den ukrainske konflikt. Pludselig er Maiken selv i søgelyset efter et anonymt tip til pressen og hendes kæreste, journalisten Kåre, kaster sig ind i sagen.

”Enken fra Kiev” er en politisk thriller og tredje selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp.

Anmeldelse:

”Enken fra Kiev” er en spændende politisk thriller, som tager udgangspunkt i den ukrainske konflikt på Krim-halvøen. Ud over den spændende handling får læseren mange informationer om det, der for øjeblikket finder sted især i Donetsk i Østukraine.

Bogens hovedperson er Maiken Tarp, som både har været efterforsker ved Politiet, ansat i PET og i FE og nu er ansat i en lille nyoprettet sikkerhedssektion, RISI i udenrigsministeriet.

Majken er meget fint karakteriseret. Hun får virkelig sin sag for, da hun skal forsøge at udrede sammenhængen i drabssagen, som yderligere forværres, da der sker endnu et drab. Selv om Maiken forstår at slå fra sig, synes jeg ikke, hun tilhører den overdrevne heltindetype. Hun er et menneske af kød og blod og har en kæreste, journalisten Kåre, som hun lige er blevet gravid med. Med det arbejde hun har giver det i høj grad anledning til spekulationer.

I lighed med Maiken er der også mange andre interessante personer. Bl.a. de personer, der er ansat i Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og de, der er tilknyttet Politiet Efterretningstjeneste, foruden diverse eksperter og helt almindelige mennesker.

En af bogens virkelig spændende personer er en dansker med en fortid i Fremmedlegionen. Han kommer til at spille en væsentlig rolle i handlingen. En del af handlingen ses fra hans synsvinkel. I det hele taget ser man adskillige gange, at synsvinklen skifter. Det virker godt, at man ”kommer ind i hovedet” på forskellige personer.

Et meget interessant tema i bogen er FE og PET’s samarbejde eller rettere mangel på samarbejde. Mon det også er sådan i virkeligheden?

De mange forskellige steder, hvor handlingen foregår, er godt beskrevet.

Bogen indeholder adskillige dramatiske situationer, men de hører helt bestemt til de realistiske af slagsen.

Jeg kan godt lide, når en forfatter overrasker til slut i en bog. Det gør Mogens Blom i ”Enken fra Kiev”.

Personligt kan jeg rigtig godt lide, når en politisk thriller foregår i Danmark. Jeg vil glæde mig til at læse bog nr. fire i serien om Maiken Tarp.

 4 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2018 – 324 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Hvis man accepterer bogens præmis, at Edith - en pensioneret kriminolog og kørestolsbruger - opretter etprivat efterforskningsteam, som består af den suspenderede politiefterforsker Liv, IT-eksperten Aminah og den underverdensrelaterede Richard, så har man her et brag af krimi.

Ediths mål med Erlagruppen, som teamet bliver kaldt, er at opklare en række uhyggelige voldtægter, som sker i Stockholm. Det sker i samarbejde med politiet, men Edith har også en personlig grund til at få fanget gerningsmændene. Det viser sig hurtigt, at der er to om forbrydelserne. Forbrydelserne, som foregår langs den stockholmske såkaldt grønne metrolinje, skaber voldsom frygt i den svenske hovedstad.

Personkarakteristikkerne er fine, og man kommer til at kende Erlagruppens 4 medlemmer godt. Den meget klart tænkende og planlæggende Edith, den dygtige og kampberedte Liv, den altid hittepåsomme Aminah og den noget mystiske Richard.

Bogens titel ”Sporene vi efterlader os” refererer til bogens altoverskyggende tema, nemlig de spor brugerne af de sociale netværker altid efterlader sig, og som folk, derhar ondt i sinde, forstår at udnyttet til egen fordel. Her i bogen finder voldtægtsforbryderne, deres ofre via Facebook.

I og med at forbrydelserne er voldtægt, kommer forfatterenPernilla Ericson selvfølgelig også ind på det faktum, at nogenmener, at et voldtægtsoffer selv er med til at lægge op til voldtægten fx på grund af påklædning.

Pernilla Ericson anvender suspence i bogen. Det sker ved, at man som læser følger de kvinder, som ikke ved, at de om få øjeblikke bliver voldtaget. Det ved til gengæld læseren, og det er meget uhyggeskabende.

Opklaringsarbejdet er godt skildret, og man skal igennem en del faser, før man er i mål.

1. februar udkom Pernilla Ericsons anden selvstændige bog om Erlagruppen, ”Jeg finder dig”. Den vil jeg glæde mig til at kaste mig over.

5 krimihjerter af 5

Harper CollinsNordic 2016 – 352 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen er den 2. i rækken af Lone Theils bøger om journalisten Nora Sand. Den første var ”Pigerne fra Englandsbåden”.

Denne gang skal Nora forsøge hjælpe den flygtede iranske digter Manash Ishmail med at finde hans kone, Amina. Manash befinder sig på et dansk asylcenter. Han og konen er blevet skilt fra hinanden under flugten fra Iran. Manash ved, at Amina befinder sig i England.

At Manash vælger Noratil at hjælpe sig skyldes hendes mange forbindelser i England, hvor hun jo har base som journalist ved det danske tidsskrift Globalt. Til gengæld for hjælpen tilbyder Manash, at Nora må få en interview ham. Han som ellers ikke bryder sig om at tale med pressen.

Nora er på forhånd godt klar over, at det kan blive en vanskelig opgave, og det viser sig atholde stik.

Man følger nu Noras bestræbelser på at finde Amina. Via forskellige kilder finder Nora ud af at Amina sandsynligvis befinder sig på udrejsecenteret, Hawksyard, hvor ulovligt indvandrede personer skal opholde sig inden deres hjemsendelse.

Efterhånden som handlingen skrider frem, erfarer man, at det, der foregår her, absolut ikke er efter reglerne. Nogle af kvinderne, der befinder sig her, indgår ufrivilligt i forsøg med et slankemiddel, som ubarmhjertige investorer har skudt penge i.Bl.a. en dansk rigmand.

Den kynisme, der hersker i bestræbelserne på at tjene penge, skildres på grum ogrealistiskvis.

Lone Theils beskrivelser af forholdene på udrejsecenteret er også troværdige. I det hele taget er hendes miljøskildringer gode, og man fornemmer tydeligt, at hun via sit tidligere job som Politikens Londonkorrespondent har stort kendskab til England.

Nogle af de personer, der hjælper Nora, kommer ud for barske oplevelser, hvilket selvfølgelig påvirker Norasærdeles meget.

På det personlige plan kommer Nora hele følelsesregisteret igennem, da det viser sig, at hendes kæreste, Andreas’ tidligere samlever er gravid med ham.

I lighed med miljøbeskrivelserne er også personbeskrivelserne gode og troværdige. Især kommer man godt ind under huden på Nora, men man føler i den grad også med digteren Manash, som kun gennem telefonisk kontakt med Nora bringes tættere på sin elskede Amina.

Der er helt bestemt dramatiske situationer i bogen, men ikke så mange. Der går for lang tid, inden der for alvor sker noget. Efter min smag går der lidt for meget kærligheds­historie handlingen.

Jeg synes rigtig godt om Lone Theils forfatterskab og er spændt på læse efterfølgeren ”Heksedrengen”, som udkommer 22. februar.  

4 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2017 – 298 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget