Forlagets beskrivelse

I en forstad til Københavngør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.
Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag.

Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. 

En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.
Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor fra pigen.

Thulin og Hess leder efter en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?
Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.

Anmeldelse

Jeg er helt sikker på, at 2018’s krimidebutdiplom skal gå til Søren Svejstrup. Jeg har læst mange fremragende krimidebuter gennem årene. ”Kastanjemanden” er så absolut en af de mest fremragende.

”Kastanjemanden” har en sublim spændende krimiintrige, hvori Søren Svejstrup indfletter den sørgelige kendsgerning, at der findes børn, der i voldsom grad mistrives på grund af forældresvigt og efterfølgende anbringelse i familiepleje – indimellemmed omsorgssvigt oveni. Det kan i nogle tilfælde afstedkomme helt uoverskuelige problemer, hvilket på en uhyggelig og grusom måde sker i bogen i form af flere drab.

Søren Svejstrup evner også at lade tankevækkende handlinger indgå i en handling, hvor der hele tiden sker noget. Bogens 523 sider er ikke én side for lang.

Efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess sættes på sagen. Et mere umage par skal man lede længe efter. Den enlige mor Naia og den fra Europol hjemsendte Hess har ikke meget at sige hinanden til at begynde med.

Skildringen af de to er fremragende. Naia ønsker forflyttelse fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og Hess er til at begynde med meget uengageret. Efterhånden udvikler samarbejdet sig dog bedre og bedre.

Man lærer de to rigtig godt at kende, og bogens andre personer får man også godt ind under huden.

Samarbejdet i efterforskningsafdelingen fungerer ikke særlig godt. Afdelingens ledende politiinspektør Nylander er ikke særliggod til at bakke op om Hess og Thulins efterforskning, og kun nødtvunget giver han dem ret, når det viser sig, at de har det.

Tankevækkende er det at læse om socialminister Rosa Hartung og hendes mands tanker og gøren og laden i forbindelse med datterens forsvinden.

Jeg kan godt lide det twist, at Rosa Hartung er socialminister, og de følger det har på Christiansborg, at hun så personligt er involveret i en forsvindingssag.

Det er bestemt ikke rart – men desværre realistisk læsning – at få beskrevet, hvad børn i familiepleje i værste tilfælde kan blive udsat for.

Interessant er det at få beskrevet, hvad der kan foregå inde i hovedet på mennesker, hvis hjerner ”er skruet forkert sammen”. Men hvad er egentlig årsagen hertil? Er det arv eller er det miljø? Det kan man godt overveje, når man efterhånden finder ud af, hvilke miljøer gerningsmanden har færdedes i op gennem livet. I øvrigt havde jeg slet ikke gættet mig frem til hvem, gerningsmanden er.

Man kan jo mene følgende er fuldstændig ligegyldigt, men det er det ikke for mig. Det politimæssige er ikke helt i orden, og det skal det efter min mening være.

Politigården har ikke længere Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den er placeret på Teglholmen. Det er bestemt heller ikke alle ”almindelige” efterforskere – som her i bogen – der er kriminalassistenter. Det er kun de, der har ønsket at beholde denne titel, hvis de havde den før Politireformen fra 2007. De andre er politiassistenter.

”Kastanjemanden” kan på det allervarmeste anbefales. Det er en fuldstændig, fantastisk fremragende krimi. Læs den før din nabo!

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2018 – 523 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Forlagets beskrivelse

”Mercedes-snittet” er en psykologisk krimi, omkring synsbedrag og ar i hjertet, som får alle nerverne i kroppen til at krampe. I ”Mercedes-snittet” er en dreng forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager hen på skolen, hvor hun møder sin ven, den kække efterforsker Erik Schäfer, som står hende meget nær. Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon – som afslører, at Lukas er besat af pareidolia – et fænomen der gør at vi ser ansigter i diverse ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, fanger opmærksomheden. Er det mon her, at Lukas er? 
Heloise bliver beordret til at droppe en kontroversiel artikel om PTSD-ramte soldater, fordi hun er blevet sat på sagen om Lukas’ forsvinden. Men da der dukker ting op i Lukas-sagen, der peger i retning af traumatiserede soldater, får Schäfer brug for Heloises hjælp, til at finde ud af et uhyggeligt kaos af spor: Hvem er Æblemanden, som alle skolebørnene taler om? Har Lukas’ mor et problem, eller dulmer hun bare sin angst med cognac? ’’Mercedes-snittet’’ er andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer.

 Anmeldelse

Anne Mette Hancock har skrevet en fantastisk krimi, hvor hun ud over en særdeles god og spændende krimiintrige har formået at medtage en god lang række almenmenneskelige temaer.

Det efterforskningsmæssige i sagen om den forsvundne Lukas ledes af efterforsker Erik Schäfer, som er en god ved af Heloise Kaldan, der i sin egenskab af journalist skriver om sagen.

Samspillet mellem Heloise og Schäfer er yderst fint beskrevet. Det gælder også samspillet mellem bogens personer i det hele taget. Fx mellem Heloise og hendes veninde og mellem Heloise og hendes kæreste, Martin, mellem Schäfer og hans dejlige kone, mellem Schäfer og dem han afhører osv.

Persongalleriet rummer mange interessante typer. De har hver især et eller over sig, som gør, at de fremstår meget tydeligt.

Beskrivelserne af personerne viser med al tydelighed, at man ikke ”kan skue hunden på hårene”. Personer, som man umiddelbart har sympati for, er måske slet ikke så sympatiske, som man troede. Ja, og det modsatte er bestemt også tilfældet.

De forskellige miljøer er også beskrevet yderst virkelighedstro.

Bogens forskellige temaer indgår på en god og vedkommende måde i krimiintrigen. Af interessante temaer kan bl.a. nævnes: post traumatisk stress, indvandrere, pareidolia (se forklaring i forlagets beskrivelse) forældre/børn, kæresteforhold, abort, alkoholisme, arbejdsmæssig udbrændthed, sent udviklede m.m.

Løsningen på krimiintrigen er overraskende, men meget logisk. Anne Mette Hancock formår med snilde og fingerfærdighed at rede trådene ud, så man får styr på intrigen

Selv om alt kommer for en dag, har bogen også en ”åben slutning”, som er af den slags man ikke glemmer lige med det samme.

De, der læser mine anmeldelser ved, at jeg går meget op i, at det politimæssige skal være i orden. Det er det ikke helt i ”Mercedes-snittet”: Det hedder ikke længere ordenspolitiet. Det hedder beredskabet. Der er heller ingen efterforskningsafdelinger længere på Politigården. De er flyttet til Teglholmen.

Nok om det. Bogen er fremragende. Jeg vil med stor forventning se frem til Anne Mette Hancocks næste bog.

5 krimihjerter af 5

https://www.youtube.com/watch?v=A8W7XTlZgmY

Lindhardt og Ringhof 2018 – 332 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her: 

https://www.plusbog.dk/mercedes-snittet-anne-mette-hancock-9788711693261/.

Forlagets beskrivelse

Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ...

Anmeldelse

Jeg forstår godt, at HUSDYRET er blevet kåret som ÅRETS SVENSKE KRIMI i 2017. Det er virkelig en krimi, der gør indtryk,både hvad krimiintrigen angår samt beskrivelsen af de menneskelige aspekter.

Krimiintrigen tager sit udgangspunkt i en cold case, hvor et efterforskningsteam sættes på opgaven at opklare, hvad der skete med en lille pige, som er blevet fundet dræbt 7 år før bogens nutidige handling i den lille fiktive svenske udkantsby, Ormberg.

I øvrigt kender man flere af efterforskerne fra Camilla Grebes første selvstændige krimi, ”Når isen brister”.

Efterforskningsarbejdet virker meget troværdigt, selv om jeg ikke ved, om det kan lade sig gøre, at Malin, der fandt den lille dræbte pige 7 år tidligere, nu kan være tilknyttet efterforskningen.

Malin er en af de tre personer fra hvis synsvinkel, vi på skift følger handlingen bogen igennem. Udover at deltage i opklaringsarbejdet gør hun sig nogle meget interessante og tankevækkende betragtninger om den lille by og dens indbyggere. På absolut ikke femikrimi-vis gør hun sig også nogle meget vedkommende betragtninger om sit kærlighedsliv.

Den anden person fra hvis synsvinkel, vi følger handlingen, er den 14-årige Jake, som i nogle sammenhænge er et mobbeoffer. Han bærer desuden på en for ham selv grufuld hemmelighed. Han elsker at klæde sig i pige/kvindetøj. Igen møder vi et handlingsforløb, som er er realistisk og tankevækkende.

Den tredje synsvinkel i bogen er den kvindelige profileringsekspert, Hanne, som er tilknyttet efterforskningen. Hun er begyndende dement, hvad der efterhånden går op for de øvrige politifolk i efterforskningsgruppen. Det, der gør hendes synsvinkel anderledes end Malins og Jakes er, at den stort set kun ses fra nogle dagbogsskriverier, hun gør under efterforskningen.

Bogensbeskrivelser af både personer og miljøer er som alt andet helt i top.

HUSDYRET indeholder mange interessante temaer: udkantsbyen med forladte industrier contra de større byer, flygtningetilstrømning der afstedkommer fremmedhad, arbejdsløshed, sære eksistenser, spirende kærlighed, familieforhold og ikke mindst demens.

Selv om bogen er på næsten 500 sider, læses den hurtigt. Siderne vender næsten sig selv, og så er det interessant med de skiftende synsvinkler.

Man synker lige en ekstra gang, når krimiintrigen finder sin løsning. Den glemmer man ikke lige med det samme.

Jeg ser meget frem til den næste bog fra Camilla Grebes hånd.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2018 – 496 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Forlagets beskrivelse

"Dødens galleri" er den niende bog i Chris Carters serie om efterforskeren Robert Hunter.

”I mine enogtredive år ved politiet har jeg set rigeligt med vanvittige ting, men hvis jeg fik lov at vælge én ting, jeg kunne slette fra hukommelsen, så ville jeg vælge dét derinde. ”

En kvindelig topmodel bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har flået hende, skåret hænder og fødder af hende og oversmurt væggene i hendes soveværelse med blod. På hendes ryg har morderen snittet en besked. Snart viser det sig, at hun ikke er det eneste offer. Der er tale om en seriemorder, og han har mange overraskelser i ærmet.

Fuldstændig uventet tvinges Hunter og makkeren Garcia til at arbejde sammen med FBI i jagten på morderen, hvis jagt efter ofre overskrider statsgrænser. En psykopat, som elsker at myrde, fordi det er andet og mere end blot mord for ham – det er kunst.

Velkommen til dødens galleri.

Anmeldelse

Igen har Chris Carter skrevet en kvalitetskrimi. Barsk og grum – som vi kender det fra Chris Carters hånd.

Den adskiller sig en del fra de foregående af hans bøger, ved at han gør endnu mere end sædvanligt ud af at beskrive, hvad det er, der kan være årsagen til, at et menneske bliver seriemorder.

Når Chris Carter beskriver og forklarer indgående, ser man med al tydelighed hans baggrund som kriminalpsykolog.

Han har en enorm viden, og den forstår han at formidle til læseren på allerbedste vis.

Efterfølgende bruges der meget tid på at beskrive de scenarier, som seriemorderen anbringer sine ofre i. Også her kommer der mange beskrivelser, forklaringer og teorier.

Ligeledes gives der en meget grundig gennemgang af obduktioner.

Det er bestemt interessant, men jeg synes dog, det går ud over den spænding og dramatik, der almindeligvis er i Chris Carters krimier.

I ”Dødens galleri” skal Robert Hunter og Carlos Garcia arbejde sammen med FBI.

Det er til at begynde med ikke helt problemfrit.

Som det altid gør sig gældende i Chris Carters bøger, er der gode beskrivelser af personerne.

Det er især spændende at følge noget af handlingen fra seriemorderens synsvinkel.

Beskrivelserne af Robert Hunter og Andy Garcia er som altid gode. Når man har læst alle Chris Carters foregående krimier er beskrivelserne med til at bekræfte, at man virkelig kender de to efterforskere.

Det er i øvrigt også interessant, at Robert Hunter er ved at blive forelsket i en psykologiprofessor.

Bogen slutter med højdramatisk spænding, foruden der i den grad er lagt op til, at Chris Carter har planlagt en ny bog i serien med Robert Hunter og Allan Garcia, som jeg glæder mig til at læse.

Selv om jeg ikke synes, atdet ikke er den bedste af Chris Carters bøger, fortjener den alligevel

5 krimihjerter af 5

Jentas 2018 – 480 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Forlagets beskrivelse

En ung kvinde vågner op i en kold, mørk kælder uden nogen anelse om, hvordan hun kom derned, eller hvem hendes kidnapper er. Således begynder hendes værste mareridt.

I nærheden bliver liget af en anden ung kvinde opdaget, hvor hun er blevet begravet på en afsidesliggende strand. Men den døde pige blev aldrig meldt savnet - hendes fremmedgjorte familie havde modtaget regelmæssige beskeder fra hende igennem årene. Nogen har holdt hende i live hinsides graven.

For kommissær Helen Grace er det et skræmmende bevis på, at hun leder efter et monster, som ikke kun er forskruet, men som også er intelligent og opfindsom - et rovdyr, som har slået ihjel før. 

Og mens Helen kæmper med at forstå morderens motiv, begynder hun at indse, at hun er i et desperat kapløb mod tiden.

Anmeldelse

”Dukkehuset” er en fremragende krimi. Spænding fra først til sidst. De meget korte kapitler gør, at man under læsningen hele tiden føler, at man lige skal havde det næste med. Så der er virkelig tale om en pageturner.

Det er en bog, der formår at kombinere den snigende uhygge, spænding og mere actionprægede elementer på en god og realistisk måde.

Bogen tilhører den absolut barske kategori. Det, som den bortførte unge pige, Ruby, må gennemgå i den mørke og kolde kælder, hvor hendes bortfører holder hende fanget, er ikke behagelig læsning, men som handlingen skrider frem, finder man ud af, hvorfor kidnapperen gør, som han gør.

Man ”kommer virkelig godt ind i hovedet” på personerne, så de står helt klare for en. Hvis man har læst Matthew Arlidge’s foregående bøger med efterforsker Helen Grace som hovedperson, føler man virkelig, at man kender hende.

Spændende er det også at læse om de uoverensstemmelser, der hersker på politihovedkvarteret i Southampton, hvorfra efterforskningen foregår. Her skildres også på fin vis, at politifolk er mennesker, der er forskellige både af skind og sind.

Også de forskellige miljøer er godt beskrevet.

Jeg ser meget frem til den næste bog fra Matthew Arlidge’s hånd.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2018 – 000 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget