Den 15-årige Mathilde Østergaard, rejser til Raqqa i Syrien for at gifte sig med ISIS krigsherren Sheik Ibn Omar og blive jihadbrud. Mathilde er en af de 5000 unge piger verden over, der hvert år føler sig kaldet til give sig hen til en ISIS-kriger. Svage og ensomme piger ser i en ISIS-kriger en form for idol, som vil kunne give dem tryghed og måske være med til at foretage handlinger, som i visse muslimske kredse vil kunne skabe beundring.

Skildringen af det, Mathilde oplever i forbindelse med den mand, hun er blevet gift med, er på alle måder ganske forfærdelig. Jens Strandbygaard formår virkelig at få læseren til – næsten på egen krop - at mærke, hvilke grufuldheder den 15-årige pige og andre piger i samme situation bliver udsat for.   

Beskrivelserne af bogens personer er virkelig gode og troværdige. Det gælder alle bogens personer og selvfølgelig i særdeles hovedpersonerne, hvor Mathilde er den ene.

Den anden er sognepræsten Daniel Vest, som foruden at være almindelig hverdagspræst også bruger sin tid på at hjælpe folk i nød. Det sker via hans hjemmeside PoseidonHelps. Da Daniel tidligere har været i Frømandskorpset er den hjælp han yder folk af en noget anden karakter, end den man normalt forbinder med præster. På sin egen måde tager fx hånd i hanke med mænd, der mishandler deres koner, og det er bestemt ikke opbyggelige samtaler den gode præst benytter sig af.

Daniel påtager sig efter en henvendelse fra Mathildes mor at tage til Raqqa og forsøge at få Mathilde med hjem. Det afstedkommer mange spændende og yderst dramatiske hændelser.

Jeg kan vældig godt lide Daniel, men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt han er skildret lidt for action-agtig. Han formår i den grad at overvinde sine modstandere både rent kampmæssigt, men også med udspekulerede tiltag. På den anden side set, så ved jeg også, at netop medlemmer af Frømandskorpset kan noget helt særligt i kampsituationer, så jeg ”køber ham”.

Det varede i øvrigt en rum tid, før jeg fik styr på Danielsprivatliv, hvor der i beskrivelsen er indflettet noget symbolik. Det er ikke lige mig, men OK, manden er jo præst.

Når det drejer sig om bogens andre personer kan man tydeligt se Mathildes fortvivlede mor, flere muslimske kvinder – både sympatiske og usympatiske typer – og de fanatiske og meget modbydelige ISIS-krigere for sig - ikke mindst krigsherren Sheik Ibn Omar.

Beskrivelserne af Raqqa er meget fine, og dem – kombineret med det, som man har set fra Syrien på TV-  gør, at man virkelig får byen ind under huden. Da noget af handlingen også foregår i Aarhus, som jeg kender temmelig godt, kan jeg sagtens køre en indre Aarhus-film. Det gør sig især gældende i den meget spændende og spektakulære slutning.

Bogenbyder også på overraskelser undervejs, som jeg ikke lige havde set komme.

Jeg synes absolut godt om den. Den er både spændende, informativ og tankevækkende.

”Jihadbruden” er den første i en trilogi om sognepræsten og ex-frømanden Daniel Vest, og jeg venter spændt på bog nr. 2.

4 krimihjerter af 5

Byens Forlag 2018 – 324 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her:

KLIK HER: Plusbog: Jens Strandbygaard: Jihadbruden

Bogens bagside:

 Anmeldelse:

Den svenske succesforfatter Stefan Ahnhem har begået mange drab i sine bøger. Nu har han igen begået en krimi af fineste karat.

Stefan Ahnhem fejer ikke noget under gulvtæppet. Han beskriver virkeligheden, som den er, og derfor lægger han i bogen ikke skjul på, at også børn kan blive ofre for ondsindede gerningsmænd. Det er bestemt ikke behagelig læsning, og det er noget, som man ikke glemmer lige med det samme.

For at få det fulde udbytte ud af handlingen i ”Motiv X”, vil jeg anbefale, at man først læser ”Offer uden ansigt”, ”Den niende grav” og ”Atten grader minus”, da der er mange hændelser, som bliver taget op igen i ”Motiv X”.

Der sker flere spektakulære forbrydelser i bogen, hvor man tænker ”Hvem er mon gerningsmanden?”. Stefan Ahnhem har det med at snyde sine læsere. På et tidspunkt i handlingsforløbet får drabsefterforskerne fat i, hvad jeg i hvert fald troede var den rigtige drabsmand til en af forbrydelserne, men efter at have færdiglæst bogen og fået en snak med en krimiblogger-ven, er jeg kommet i tvivl.

Man kommer virkelig godt ”ind i hovedet” på mange af bogens personer. Ikke mindst fordi synsvinklen skifter mellem flere i persongalleriet. De personer, hvis tankegang man ikke får direkte beskrevet, får man alligevel et virkelig godt kendskab til ud fra deres handlinger og andre personers opfattelse af dem.

Jeg føler, at jeg virkelig kommer til at kende efterforskerne Fabian Risk, Sverker ”Klippan” Holm, Irene Lilja og kriminalteknikeren Ingvar Molander bedre og bedre. Det gælder i øvrigt også de andre gengangere fra serien.

Beskrivelserne af de steder, hvor handlingen foregår, er af en sådan type, at man tydeligt ser dem for sig. Man kommer rundt mange steder lige fra de mest usle beboelser til en swingerklub et mondænt sted i København. I lighed med de andre af Stefan Ahnhems bøger er der nemlig også i ”Motiv X” dele af handlingen, som foregår på Sjælland.

”Motiv X” er andet end en krimi. Et tema, der i den grad bliver taget greb om, er den racisme, der florerer i det svenske samfund. Selv om bogen foregår i 2012 er der mange lighedspunkter med det, der sker i dagens Sverige i 2018.

Stefan Ahnhem er bestemt ikke bange for at give Sverigedemokraterne ”et gok i nødden” ved bl.a. at komme ind på, at nogle blandt de mest rabiate Sverigedemokrater har lighedspunkter med nazisterne.

Andre vedkommende temaer indgår også i handlingen. Begrebet skyld spiller en stor rolle, men også manglende ressourcer i psykiatrien, diverse former for sex – også den dybt kriminelle, forholdet mellem ægtefæller, far/søn forholdet, forældre/teenagebørn m.fl.

Kære Stefan Ahnhem bliv nu færdig med efterfølgeren til ”Motiv X”, som rummer flere cliffhangere. Jeg er mega spændt på, hvordan du følger op på dem.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2018 – 438 sider 

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her:

Plusbog: Stefan Ahnhem: MOTIV X

Forlagets beskrivelse

Drabsefterforsker, Rebekka Holm skal i Julie Hastrups ”Blodspor” opklare en brutal udslettelse af en familie fra Nordsjælland og deres mørke fortid og løgne.

Lidt nord for København findes familien Friis skudt og dræbt i deres parcelhus. Drabet på moren er særlig bestialsk og vækker Rebekka Holms undren. Hvorfor skulle denne pæne familie dø?

Rebekka har svært ved at håndtere  knivstikkeriet på sin Niclas, og begraver sig i mordsagen. En sag der afslører familiens dunkle historie og fortidige forbindelser til uhyggelige hændelser under Francos tid som Spaniens diktator.

”Blodspor” er endnu et medrivende og spændingsmættet bind i Julie Hastrups populære serie om Rebekka Holm, hvor fortidens hændelser aldrig glemmes.

Anmeldelse:

Forlagets beskrivelse

En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængningen.

Katrine Wraa er i gang med at undersøge, hvorfor der falder meget få domme i voldtægtssager, da hun opdager en forbindelse til den hængte mand – og til en række andre sager, hvor mænd, der tidligere har været sigtet for voldtægt, er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Sammen med resten af efterforskningsteamet jagter Katrine gerningspersonerne, der tilsyneladende har lagt en strategi for den mission, de er ude på.

Anmeldelse

Det er ikke alle krimier, der lægger op til debat og refleksion. Det gør ”De ustraffede”, hvis altoverskyggende tema er partner- og kontaktvoldtægter.

I modsætning til overfaldsvoldtægter, som er voldtægt af kvinder, som voldtægtsmanden ikke har nogen tilknytning til, er partner-og kontaktvoldtægter voldtægter, som voldtægtsmanden netop har en relation til. Det kan være som ægtefælle, kæreste eller god bekendt.

Problematikken er, at mange af de voldtægter, der begås, når voldtægtsmand og offer kender hinanden ofte ikke ender med straf af voldtægtsmanden. Den kendsgerning fører i ”De ustraffede” til, at netop ustraffede voldtægtsmænd bliver straffet med døden ved hængning udførtaf ukendte gerningspersoner.

Hovedpersonen i bogen kriminalpsykologen, Katrine Wraa er tilknyttet det efterforskningsteam, der skal forsøge at opklare, hvem der står bag henrettelserne. Det giver anledning til mange snakke og diskussioner mellem politifolk og Katrine og hendes psykolog-makker Emma. Ikke alle politifolk mener, at det altid er bevist, at de dræbte mænd nødvendigvis er skyldige i den anmeldte voldtægt.

Selv om jeg synes, at der er rigeligt med snak om statistikker, skyld og uskyld, oplever jeg, at Øbro og Tornbjerg på bedste vis formår at flette denne snak ind i en særdeles spændende krimiintrige, som visse steder udvikler sig meget dramatisk.

Personskildringerne er gode og realistiske. Man kommer godt ”ind i hovedet” på personerne. Det gælder både for de sympatiske og de usympatiske typers vedkommende.

Ud over bogens tema om voldtægt er der også et tema om stalking. Det skildres ved, at Katrine Wraa bliver udsat for en stalkers intense forfølgelse af hende. Ud fra Katrines tanker og handlinger får man en god indsigt i, hvad et stalking-offer udsættes for.

Måske man godt kan mene, at det virker lidt søgt, at det er Katrine, der bliver stalking-offer, netop som hun er med i et efterforskningsteam, som ud over at arbejde med

partner- og kontaktvoldtægter også berører stalking.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl om, at der generelt ligger en grundig research til grund for bogen. Et sted er der dog en fejl. Der er ikke nogen efterforskningsafdelinger på Politigården i København længere. Efterforskningsafdelingerne er placeret på Teglholmen.

Som sædvanlig vil jeg se frem til den syvende bog af Øbro og Tornbjerg.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2018 – 402 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Forlagets beskrivelse

Krigsveteranen Niels Oxen lever et stille liv i sin lejlighed i Vangede. Han ser frem til hver 14. dag at have besøg af sin søn – men deres forhold er problemfyldt.
Da den tidligere PET-chef Axel Mossman spørger, om Oxen kan tage til Jylland og kigge efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, siger Oxen først nej. Da han finder på at slå opgaven sammen med en vinterferietur med sønnen, siger han alligevel ja. Gården ligger ved Harrild Hede, (Billedet med LUPUS er taget på Harrild Hede) hvor der er observeret ulve.
For Niels Oxen bliver den lille overkommelige opgave vejen ind i ukendt terræn, hvor flere slags ulve krydser hans spor og leder ham tilbage til hans gamle makker Margrethe Francks fortid. En fortid, der er langt mere hemmelighedsfuld og farlig, end nogen aner.

Anmeldelse

Jens Henrik Jensen har med LUPUS skrevet en fantastisk god krimi, hvor han på suveræn vis mixer spænding med tankevækkende eftertænksomhed tilsat betragtninger om ulvens tilbagekomst i den danske natur.

De spændingsskabende elementer i bogen er både af actionmæssig og psykologisk art. Begge elementer er beskrevet på troværdig vis. Interessant er det, når Niels Oxen går i aktion, så tænker han som den jægersoldat, han i bund og grund stadig er og føler sig som.

Bogen indeholder meget interessante temaer. Når man kender Niels Oxen og ved, hvad han har været igennem i livet, kan det ikke undre, at et af temaerne tager sit udgangspunkt i hans PTSD. Han må stadig kæmpe med sine indre dæmoner, der hjemsøger hami form af hans 7 forskellige natlige mareridt.

Et andet tema er far/søn-forholdet. Niels Oxen kæmper for, at det skal fungere godt mellem ham og hans søn Magnus.

Et tredje tema handler om det faktum, at straffen for en forbrydelse ikke altid er tilstrækkelig høj i forhold til forbrydelsens karakter.

Adskillige andre interessante temaer spiller også en rolle i bogen bl.a. det faktum, at mennesker tilhørende instanser, man burde have tillid til, ikke altid lever op til denne tillid, og hvad det kan afstedkomme af magt og magtmisbrug.

Så er der selvfølgelig også ulvetemaet, som tager sit udgangspunkt i, at der nu igen er ulve, der lever frit i Danmark.

Jens Henrik Jensen formår at skabe et meget interessant og troværdigt persongalleri. Det gælder for både ”helte” og ”skurkes” vedkommende.

Jeg begejstres ikke kun for personbeskrivelserne. Det gør jeg også for beskrivelser af natur og steder. De er ganske enkelt bare gode. På et tidspunkt går Niels Oxen rundt på en nedlagt gård, hvor beskrivelserne af det, der er tilbage, gør, at jeg, som i min barndom ofte færdedes på et par gårde i nabolaget, så tydeligt fornemmer hele atmosfæren.

Jeg vil ikke komme ind på intrigen for ikke at røbe noget, men den er virkelig spektakulær.

LUPUS er ikke en bog, man bare ”skøjter” igennem. Den kræver ind imellem, at man virkelig fordyber sig i sin læsning for at få det hele med.

For mig var LUPUS en rigtig god læseoplevelse. Det skyldes ikke mindst, at noget af handlingen foregår på min hjemegn. Harrild Hede, som spiller en stor rolle i bogen, ligger 14 km fra min bopæl i Nørre Snede. På Harrild Hede har jeg endda haft den tvivlsomme fornøjelse for mange år siden at fare vild med min hund.

Desuden synes jeg også, det er interessant, at det nævnes, at Nørre Snede er den eneste by Midt- og Vestjyllands politikreds, der har fået lov til at beholde sin landbetjent, der i øvrigt altid omtales som Viggo Betjent.

Jeg vil håbe, at Jens Henrik Jensen fortsætter serien om Niels Oxen. Ham er jeg slet ikke færdig med endnu, og det tror jeg heller ikke, Jens Henrik er. Slutningen lægger op til mere.

5 krimihjerter af 5 

Politikens forlag 2018 – 517 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget