"Den sporløse" er en politiroman.

Man følger teamet fra Understøttende National Efterforskningsenhed forkortet til UNE, der skal opklare et meget spektakulært drab på krimiforfatteren Malene Zetterblad i et sommerhus på Sjællands Odde.

I virkelighedens politiverden findes der ikke nogen politienhed, der hedder UNE, men i min optik er det helt okay, at Morten Remar har opfundet en sådan. Man får nemlig en fyldestgørende forklaring på årsagen til enhedens oprettelse.

Enheden fungerer som et rejsehold. Det betyder, at politifolkene kan tage rundt om i Danmark og opklare forbrydelser.

Den måde, som enheden arbejder på, virker ganske troværdig.

Der er ikke så meget at sige om handlingen udover, at flere krimiforfattere kommer i farezonen.

Hovedpersonen er politikommissær Martin Rømer. Han er dygtig, men han har sine problemer på det personlige plan. Han er enkemand med to små tvillingepiger. Han er ulykkelig forelsket. Hans mor har psykiske problemer. Hans svigerfar får en hjerneblødning. Hans nabokone vil i lag med ham. Han bryder sig ikke om sine overordnede. Han har problemer med Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor går ikke op for mig.

Martin Rømer er i det hele taget en mand, der har problemer nok at slås med i hverdagen.

Når Morten Remar udsætter sin hovedperson for alt dette, så er det for at vise mennesket bag politimanden - fint nok med det.

Men jeg synes, alt dette fylder for meget. Jeg mangler noget mere spænding. Ganske vist kommer man med politifolkene rundt om i forskellige interessante miljøer blandt andet i forlagsbranchen og bliver præsenteret for mange forskellige mennesketyper, men generelt synes jeg, handlingen er lidt stillestående.

Bortset fra Martin Rømers problemer med FE, synes jeg ikke, der er uklare punkter med hensyn til selve krimiintrigen og opklaringen.

3 krimihjerter af 5

Egolibris 2018 – 249 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 ”Ghostwriter” er den 5. i rækken af spændingsbøger med ægteparret privatefterforskeren Michael Sander og kriminalinspektøren Lene Jensen i hovedrollen.

De to efterforskere forsøger – ad hver sit spor og at opklare en sag med dødelig udgang for to personer. De to afdøde er direktøren for et dansk medicinalfirma – et af verdens førende – og en ghostwriter, som skal til atskrive direktørens biografi.

Den afdøde direktør er i besiddelse af en dagbog, som rummer afslørende oplysninger om medicinalindustrien. Dagbogens indhold er planlagt til at indgå i biografien. Hvis disse oplysninger kommer frem, kan det være til ubodelig økonomisk skade for medicinalindustrien. Stærke kræfter vil af al magt vil undgå at de skjulte hemmeligheder kommer for dagens lys. Derfor sætter de en såkaldt ”operatør” på sagen, dels for at få tilvejebragt dagbogen og dels for udrydde dagbogens forfatter.

Da en del af handlingen også ses fra ”operatørens” synsvinkel, får man en god indsigt i vedkommendes overvejelser og tankegang.

Det samme gør sig også gældende for både Michael Sanders og Lene Jensens vedkommende, når synsvinklen skifter til dem. Skiftende synsvinkler, synes jeg, altid er godt.

Der sker noget hele tiden. Der er fart og tempo. Der er massevis af ”tju-bang”. Om man er til det, er jo en smagssag. Generelt har jeg ikke noget imod det, men jeg synes ind imellem, der trods alt går lidt for meget urealistisk action i handlingen.

Jeg sætter også stor pris på, at det politimæssige i en bog skal være i orden. Det er det ikke i denne. Jeg mangler at have fået flere oplysningerom den i virkeligheden ikke eksisterende afdeling, som Lene Jensen arbejder i. Jeg har ikke noget imod, at der er tale om en ikke eksisterende politienhed, bare jeg ved nok om den. Jeg synes også, der burde have været flere politifolk involveret i efterforskningen end beskrevet.

Ud over selve hovedhandlingen, hvor temaet er medicinalindustriens bestræbelser for at skabe profit, indgår der også et tema om selvtægt. Uden at komme nærmere ind på dette, kan man ikke undgå at føle afsky for det, der ligger til baggrund for selvtægten og gøre sig nogen overvejelser om resultatet af denne.

Via den efterstræbte dagbog indgår der også gode og spændende beskrivelser af hændelser, der foregår på Afrikas Horn.

Michael Sander var for år tilbage elitesoldat, som var udsendt på mange farlige missioner, men i modsætning til mange andre udsendte soldater, lider Michael ikke af posttraumatisk stress. Han er mand for at kunne klare enhver farlig situation, og hans kone Lene ligger heller ikke på den lade side.

Forholdet mellem Michael og Lene er nok ikke helt realistisk beskrevet, men netop deres indbyrdes forhold er på den anden side set også med til at øge spændingsniveauet.

Jeg følte mig virkelig godt underholdt, da jeg læste bogen og finder de to nævnte temaer yderst relevante og accepterer, at der er steder i handlingen, der er noget urealistiske, for drønspændende læsning – det er det.

Bogen afsluttes på god vis og lægger hel klart op til en fortsættelse, som jeg absolut ogsåskal have læst.

4 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2018 – 351 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her:

Plusbog: Steffen Jacobsen: Ghostwriter

Anmeldelse

Jesper Steins krimi ”Solo” er nummer seks i hans serie om efterforskeren Axel Steen.

Axel Steen har forladt politiet og PET, og er blevet sikkerhedschef for en international investeringsbank med hovedsæde i Danmark. Han er blevet gift for anden gang med Cecilie og håber – i hvert fald udadtil – på at kunne få et almindeligt liv med Cecilie og deres datter Emma, men så svindler en medarbejder i banken sig til en anseelig sum penge. Axel får til opgave at afskedige medarbejderen. Det sætter en lavine af dramatik i gang.

Jesper Stein evner virkelig godt at skildre Axels forsøg på at blive familiemenneske, men man opdager hurtigt, at det ikke er nemt. Da Axel vil trænge om bag årsagen til svindlerens ageren, involveres han i begivenheder, som både omhandler kidnapning og drab. Dette sætter familielivet på stand-by. Axels jagtinstinkt efter retfærdighed bliver nu det vigtigste for ham.

Samtidig med dette er Axels gamle politikollega Vicki Thomsen i gang med opklaringen af et drab på en ung indvandrer med banderelationer.

Jesper Stein giver en fin og grundig beskrivelse af indvandrermiljøet i Urbanplanen på Amager, hvor drabet er foregået.

I det hele taget er miljøbeskrivelserne helt fantastiske. Det samme gælder personbeskrivelserne. Det er mennesker af kød og blod, man læser om.

Også når det gælder beskrivelsen af politiets efterforskning skinner troværdigheden igennem.

Den unge indvandrer, som bliver dræbt, viser sig at være en syrienskriger, så PET er hele tiden med på sidelinjen i Vicki Knudsens efterforskning. Som sædvanlig i mange krimier og – tror jeg helt bestemt – i virkeligheden, er det ensbetydende med konflikter, især på grund af at PET ikke fortæller alt, hvad de ved til det almindelig politi.

Både Axels og Vickies sager er indviklede, og efterforskningerne kræver i den grad, at de to yder deres allerbedste. Også læseren skal holde hovedet koldt for at følge med i efterforskningsarbejdet, men gør man det, får man i lighed med Axel og Vicki også trådene redt ud.

I og med at handlingen hele tiden skifter mellem de to sager, skifter synsvinklen også mellem Axel og Vicki, og det er med til at gøre handlingen virkelig intens.

Bogens titel "Solo” er yderst velvalgt. Den hentyder til, at Axel gang på gang går solo i det han foretager sig. Man må også sige, at ikke alle hans solo-beslutninger er lige velvalgte.

Sidste del af bogen er virkelig spændende og er meget svær at slippe.

Jeg kan på det kraftigste anbefale Jesper Steins krimiserie om Axel Steen.

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2018 – 405 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her:

Plusbog: Jesper Stein: Solo

Anmeldelse

”På afveje” er 9. bog i Linda Castillos serie om politichef Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.

Joseph King, som tilhører Amishfolket, er undsluppet det fængsel, hvor han sidder på livstid for drabet på sin kone, Naomi. Han har hele tiden på det kraftigste påstået, at han er uskyldig, men alle spor og beviser peger på ham.

Ude i friheden finder han frem til sine 5 børn, som er i pleje hos deres dræbte mors søster og svoger. Han tager børnene som gidsler, og et gidseldrama af dimissioner finder nu sted.

Det drama, der udspiller sig, ser man tydeligt for sig.

Politichef Kate Burkholder, som jo selv har en fortid som amish, involveres på det kraftigste i dramaet, idet hun som følge af uheldige tilfældigheder ogsåbliver taget til fange af Joseph King. For Kate Burgholder er Joseph ikke bare en tilfældig kriminel amish. Hun kendte ham, da hun var en stor amishpige og hemmeligt forelsket i ham.

Nu er hun så hans gidsel. Han forsøger at overbevise hende om sin uskyld, og efterhånden begynder Kate at tvivle på, at Joseph har fået et retfærdig rettergang og måske har ret i sin påstand om sin uskyld. Den snak de to har virker meget overbevisende og realistisk. Det samme gør skildringen af det, som politiet foretager sig i bestræbelserne for at uskadeliggøre Joseph.

Joseph slipper Kate løs, da hun lover ham at undersøge hans sag nærmere.

Nu følger et yderst spændende drama. Forskellen på amishkulturen og de almindelige amerikanere er som sædvanlig skildret virkelig godt og overbevisende af Linda Castillo.

Medierne fatter snart stor interesse for sagen, og det hele intensiveres mere og mere, og meget besværliggøres, fordi politifolkene ikke alle er helt enige. Slet ikke med Kate Burkholder, som mere og mere tror på Josephs uskyld, selv om han bestemt ikke har tilhørt Guds bedste børn.

Kates efterforskning vanskeliggøres af forskellige årsager, og hun må gennem diverse kriser, inden hun trænger til bunds i sagen.

Man tror på de personer, man læser om. Det uanset om de er sympatiske eller usympatiske. Selv om der er meget spænding og dramatik i bogen, er der i lighed med Linda Castillos andre bøger også plads til gode miljøskildringer af amishfolket. Jeg undres fortsat over, at der i vores moderne samfund er mennesker, der lever på den måde, som amishfolk gør.

Kan Linda Castillo blive ved med at skabe nye, spændende og dramatiske krimi-dramaer inden for amishkulturen? Jeg tror det – og venter med spænding på hendes næste bog.

5 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2018 – 382 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her: 

Plusbog: Linda Castillo: På afveje

Karin Slaughters nye bog ”Brudstykker” vil jeg beskrive som en spændingsroman mere end en decideret krimi.

31-årige Andrea, kaldet Andy ser sin mor, Laura blive truet på livet og såret af en ung mand i et indkøbscenter. Forinden harhan koldblodigt har dræbt en kvinde og hendes unge datter.

Et er, at Andys mor bliver alvorlig såret. Noget andet er den måde, hun redder sig ud af den forfærdelige situation, hun er havnet i. Hun slår ganske enkelt den unge gerningsmand ihjel.

Andy er skrækslagen. Det er en handling, hun i sin vildeste fantasi ikke havde kunnet forestille sig, at hendes mor kunne udøve.

Beskrivelsen af den forfærdelse og det, der efterfølgende rammer Andy er i topklasse. Det gælder ligeledes beskrivelserne af alle andre personers tanker og ageren i bogen,

Andy er ikke i tvivl om, at moren må gemme på nogle hemmeligheder, som hun ingen forestilling havde om. Det viser sig barsk vis at holde stik, da moren igen bliver truet, da hun kommer hjem efter at være blevet behandlet for sine skader på hospitalet.

Denne trusselsituation involveres Andy på dramatisk vis i, og det betyder, at moren tvinger Andy til at flygte.

Herefter sker der mange dramatiske situationer, som viser, at det, som moren udsættes for, trækker blodige spor tilbage til begivenheder i 1986.

Andy er bestemt ikke nogen heltinde-type og kommer ud for truende situationer, hvor hun nærmest hverken ved ud eller ind, men hun hærdes dog efterhånden på sin flugt og evner at give modspil.

Vist er bogen spændende, men jeg synes også, den er lidt af en sejtrækker. Jeg mener godt, den kunne have været strammet op hist og her.

Jeg ville ønske, at Karin Slaughter ”went back to basis” dvs. til retsmedicineren og børnelægen Sara Linton og efterforskeren Will Trent.De er for mig indbegrebet af Karin Slaughter.

3 krimihjerter ud af 5

Harper CollinsNordic 2018 – 526 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan købes her:

Plusbog: Karin Slaugther: Brudstykker