”I al hemmelighed” er den 10. i rækken af Linda Castillos krimier, der foregår i amishsamfundet i Ohio i USA.

I lighed med de 9 foregående bøger er der også denne gang tale om en kvalitetskrimi.

Med udgangspunkt i en mordbrand, hvor den 18-årige Daniel Gingerich omkommer, udspiller der sig nu et drama af dimensioner.

Som sædvanlig i Linda Castillos krimier er det politichefKate Burkholder, der står for efterforskningen. Der går ikke lang tid, før hun indser, at tingene ikke er, som de ser ud til være. Efterforskningen fører Kate og hendes kolleger ind i et spind af hemmeligheder og løgne.

På det psykiske plan rammer efterforskningen Kate hårdt, fordi noget af det, der sker, giver hende stærke mindelser om, hvad hun måtte igennem i sine første teenageår, hvor hun selv var en del af amishsamfundet.

Som det altid er tilfældet i Linda Castillos krimier, får man en levende og interessant beskrivelse af, hvordan tilværelsen er i og lige omkring amishsamfundet, og især er det denne gang interessant, at der fokuseres meget på unge mennesker. 

På sædvanligvis gør Linda Castillo meget ud af beskrive, hvordan der rent fysisk ser ud i der hvor amishfolket lever. Det kan jeg aldrig blive træt af læse om.

Personerne står meget skarpt, og man må konstatere, at det syn, man kan have på et menneske, ikke altid er det rette.

”I al hemmelighed” er virkelig spændende i handling og ikke mindst på det psykologiske plan.

Kate Burkholder og John Tomasetti fra en af Ohios centrale efterforskningsenheder har nu etableret sig som par og bor langt ude på landet. Parforholdet er uofficielt, men kærlighedsforholdet er meget velfungerende.

Selve krimiplottet er virkelig godt i denne mørke krimi. Efterforskningsarbejdet er helt utrolig realistisk, og som i alle gode krimier bydes man på gode overraskelser.

Jeg har læst, at der kommer en 11. bog om Kate Burkholder. Den vil jeg se meget frem til at læse, for Linda Castillo er en krimiforfatter, der virkelig har et godt greb om sine læsere.

5 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2019 – 373 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Hvis man skal læse en krimi, hvor man i den grad bliver “rundforvirret”, men heldigvis får styr på det hele til sidst,så skal man læse “Lad mig dø”.

Bogen af den engelske forfatter Clare Mackintosh foregår nær Eastbourne i East Sussex i England. Handlingen er bygget op på den måde, at synsvinklen skifter mellem flere personer, og de er alle sammen skildret på allerbedste vis.

Handlingen er meget enkel. Hovedpersonen er Anna Johnson kæmper med at leve med, at begge hendes forældre har begået selvmord ved at springe ud fra en høj klint. Hun fornemmer, at der er noget galt og begynder derfor at grave i sagen. Nu sker der ting og sager af den farlige slags, hvorved hun udsætter sig selv for stor fare. Som en del af et nyetableret parforhold og mor til et spædbarn får hun i den grad sin sag for.

En anden vigtig person er den pensionerede efterforsker Murray, der nu har et civilt job hos politiet. Foranlediget af en henvendelse fra Anna begynder han også at interessere sig for sagen og finder ud af, at Anna har ret. Der er noget, som ikke stemmer i forbindelse med de to selvmord.

Et lille twist ved efterforskeren Murray er, at hans kone har ”dårlige nerver” og har et liv, der medfører, at hun hele deres ægteskab har boet skiftevis i hjemmet og på institution, hvilket har betydet, at Murray, som elsker sin kone højt, hele tiden har skullet tage hensyn til hende. Noget af det bedste, han har kunnet gøre for hende, er, når han spørger hende til råds i sit efterforskningsarbejde.

Handlingen kører stille og roligt. Det er ikke så meget direkte spænding i bogen, men meget psykologisk spænding. Der bliver snakket og tænkt rigtig meget i bogen. Jeg synes lidt for meget.

Jeg har indtil nu læst 3 bøger af Clare Mackintosh og ser frem til den, at hun skriver nummer 4.

4 krimihjerter af 5

Aronsen 2018 – 456 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Det er lige før, at man kan kalde “Nemesis” en fagbog om seriemordere, idet Chris Carter på eminent vis beskriver, hvad der foregår inde i hovedet på en seriemorder.

Inden man går i gang med læsningen af “Nemesis” vil det efter min mening være en rigtig god ide først at have læst Chris Carters bog “Ondskab”, idet den er hele baggrunden for det, der sker i “Nemesis”. For mit eget vedkommende betød det, at jeg genlæste ”Ondskab” for at blive opdateret. Jeg havde derfor fornøjelsen af at være i selskab med en seriemorder gennem mere end 900 sider. I “Ondskab” lykkedes det for Robert Hunter - Chris Carters sædvanlige hovedperson - at få seriemorderen Lucien Folter sat bag tremmer.

Min anmeldelse af ”Ondskab” kan læses her:

http://www.findalskrimiside.dk/327761582/2327609/posting/ondskab-af-chris-carter

Det meget specielle ved Lucien Folter er, at han var bedste ven Robert Hunter, da de i sin tid studerede psykologi, men skæbnen ville, at Hunter blev politiefterforsker, og Lucien blev seriemorder.

I “Nemesis” lykkes det Lucien Folter at flygte fra fængslet. Han har to missioner -  delsvil han hævne sig på Hunter, fordi han var skyld i, at han blev sat i fængsel, og dels vil han med sig selv som forsøgsperson eksperimentere med forskellige typer drab for at se, hvilke følelser, de vækker i ham. De drab, han udfører, er på alle måder brutale og modbydelige.

Chris Carter evner på allerbedste vis at skildre, hvad der foregår inde i hovedet på en seriemorder, og også hvad der foregår i hovedet på en særdeles presset Robert Hunter.

Selv i en særdeles spektakulær efterforskningssag som denne, skildrer Chris Carter, at der ikke altid er et forbilledligt samarbejde mellem de forskellige efterforskningsafdelinger, der deltager i jagten på en forbryder af værste slags. Man kan undres, men heldigvis bliver det bedre.

I og med at Chris Carter benytter sig af suspence-skabende situationer - som er det begreb, der drejer sig om at delagtiggøre læserne i kommende hændelser, som bogens personer ikke har nogen anelse om vil ske – øges bogens spænding flere steder voldsomt.

Han viser en fantastisk indsigt i tekniske detaljer og forklaringer og beskrivelser af dette og hint. Beskrivelser som er med til at skabe troværdighed.

Chris Carters meget indgående forklaringer af mangt og meget, fylder efter min smag lidt rigeligt. Jeg mener godt, der i visse tilfælde kunne være skåret mere ind til benet. Fx stiller Lucien Robert Hunter over foren gåde, som han skal løse for at kunne forhindre at noget forfærdeligt sker. Skildringen af oplægget til og løsningen af denne gåde fylder for meget.

Selv om bogen fortæller om meget brutale handlinger, mener jeg ikke, at Chris Carter skriver for at skabe gys og gru. Han gør det for at skildre en virkelighed, der eksisterer.

Seriemordere af Lucien Felters type, der begår så mange spektakulære drab, som han gør, er sjældne, men i virkelighedens verden har man desværre også hørt om seriemordere, der har myrdet over langt over 100 mennesker, så ja, det er muligt.

Konklusion: En særdeles spændende psykologisk thriller, der er værd at gyse nattesøvnen i stykker med.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2019 – 421 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Man skulle tro, at Faye har alle forudsætningerne for et lykkeligt liv. Hun er gift med Jack, somer forretningsmand og mangemillionær og sammen har de en yndig datter Julienne, men i virkeligheden lever hun i et ”gyldent bur” uden anden funktion i livet end at være staffage for ægtemanden. Hun må finde sig i al hans gøren og laden.

Faye magter meget mere. Faktisk er hendes indsigt og evner inden for forretningslivet større end Jacks.

En dag kommer Faye tidligere hjem fra en ferie end planlagt. Her afslører hun Jack i seng med en af sine kvindelige ansatte. Noget, som senere viser sig, bare er et af talrige utroskabsforhold, han har være involveret i.

Det bliver anledningen til at bryde ud af ”det gyldne bur”. Hun nøjes ikke med at lade sig skille. Hun iværksætter en hævn, der har til hensigt skade Jacks forretnings-
imperium mest muligt.

”Det gyldne bur” viser en helt anden side af Camilla Läckberg. Hvor hendes foregående bøger med journalisten Erica Falck og politimanden Patrick Hedström i høj grad tilhørte kategorien femikrimi, er der her tale om noget helt andet. Her er der tale om et ægteskabsdrama – en brutal kamp mellem kvinde og mand, som også viser, at forfatteren har fin psykologisk indsigt.

Denne indsigt gør sig også gældende i beskrivelsen af Faye. Det, som hun i sin barndom har gennemgået, præger hende stadig i voksentilværelsen.

Personskildringerne af bogens meget forskellige mennesketyper virker yderst troværdige, selv om der ind imellem skrues op for følelserne på forskellig vis, og nogle scener bliver lige lovlig sentimentale.

Camilla Läckberg beskriver ligeledes på fin og realistisk vis de steder, hvor handlingen foregår. Kontrasterne mellem de forskellige miljøer kommer klart frem.

Da først Fayes hævntogt mod Jack går i gang, synes jeg, det går lidt for problemfrit for Faye. Hendes planer lykkes næsten uden problemer.

Jeg havde nok ikke forventet, at den ”pæne” kvinde, som jeg altid har betragtet Camilla Läckberg som, er brudt ud af ”pænhedens bur” og intet overlader til fantasien, når det gælder beskrivelsen af bogens sexscener.

Afslutningen på ”Det gyldne bur” er virkelig overraskende. Den havde jeg ikke lige set komme, men den lægger fint op til fortsættelsen af Fayes historie. En bog som jeg selvfølgelig også skal læse.

4 krimihjerter af 5

People’sPress  2019 – 328 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Et sammenfald af forfærdelige hændelser i fortid og nutid gør, at den som regel altid tilstedeværende, humoristiske og filosoferende Assad fra Afdeling Q rammes af en voldsom depression. Den har sit udspring i to dødsfald, som på voldsom vis ripper op i Assads fortid.

Rose, som i Jussi Adler-Olsens forrige bog ”Selfies” ramtes af noget tilsvarende voldsomt, er kommet op af depressionens sorte hul og opsøges af Assad, som har brug for en at tale med, hvilket dog er svært for ham til at begynde med.

Rose siger på et tidspunkt til Assad: ”Jeg ville ønske, at det denne gang var dig, der ville åbne DIN bog, Assad. Jeg har kendt dig i elleve år, og du er min kæreste ven, men jeg ved intet om dig”. Det kommer hun til.

Da den spanske journalist Joan Aiguaders sideløbendedækker bådflygtning 2117’s tragiske død, forstærkes de sorte dæmoner i Assads indre.

Det bevirker, at Assad må ud på en rejse både i overført og bogstavelig forstand i sinebestræbelser for at slippe ud af dæmonernes greb om ham.

Det betyder, at Assad rejser til Tyskland, for at være med til at forhindre en katastrofe af dimensioner, som den irakiske bøddel Ghaalib er i færd med at planlægge sidste fase af.

Som sin trofaste følgesvend har han Carl Mørck med, som i lighed med kollegaen Gordon, nu ogsåhar kendskab til det meste af Assads fortid.

Carl og Assad udsættes for meget voldsomme begivenheder efterhånden som situationen tilspidser sig.

Rose og Gordon er ikke med i Tyskland. De har desperat travlt med at forsøge at forhindre en på alle måder sindsforvirret ung mand Alexanders trusler om at begå drab på sine forældre og andre helttilfældige mennesker.

Personerne i ”Offer 2117” står knivskarpt for mig. De er særdeles godt beskrevet og i og med at handlingen ses fra både Assads, Carls, Roses, Gordons, Alexanders og Ghaalibs synsvinkel forstår man, hvad der rører sig inde i deres hoveder.

Selv om samspillet og den humoristiske tone mellem efterforskerne i Afdeling Q ikke denne gang er så markant som tidligere – det lægger handlingen heller ikke op til – så er der ind imellem en snert af det.

Man præsenteres også for meget velbeskrevne steder og miljøer bogen igennem det lige fra en beklumret autocamper til store åbne pladser.

”Offer 2117” indeholder meget interessante og realistiske temaer. Nævnes kan bådflygtninge, terrorisme, fanatisme, kærlighed, venskab, forældre/børn-forholdet, svigt, hævn, fortid/nutid, depression m.m.

”Offer 2117” er en anderledes bog end de sædvanlige om Afdeling Q. Selv om sagen med den sindsforvirrede Alexander er meget lig den efterforskning, der de foregående bøgers forskelligartethed til trods, pågår, er ”2117” mere spændingsbogspræget.

Gør det så noget? Nej, bestemt ikke efter min mening. For mig vendte siderne sig næsten af sig selv i og med, at synsvinklen hele tiden skiftede og ofte sluttede med en cliffhanger, som jeg hurtigst muligt skulle tilbage til.

Jeg kan kun konkludere, at ”Offer 2117” er en utrolig spændende, tankevækkende og meget velskrevet bog.

Jeg glæder mig i den grad til nr. 9 i serien om ”Afdeling Q”, hvor det er Carl, der er hovedpersonen. Jeg mener, det i en bemærkning i bogen antydes, hvad det bl.a. kommer til at handle om. Det lyder spændende. ”Jeg håber, at du allerede er i gang, Jussi. ”

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2019 – 488 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget