”Kvinden med dødsmasken” er fortsættelsen til Mads Peter Nordbos to foregående Grønlands spændingsbøger, ”Pigen uden hud” og ”Kold angst”. Jeg synes absolut, at man bør læse disse to, inden man går ombord i ”Kvinden med dødsmasken”.

Som i de foregående bøger er hovedpersonen journalisten Matthew Cave, som også denne gang prøver at trænge om bag alt det, der er sket i forbindelse med hændelser, der har at gøre med det amerikanske militærs tilstedeværelse på Thulebasen. Der er meget at trænge om bag ved, men dybest set handler det om, at amerikanerne vil sikre sig, at kineserne og russerne ikke får noget at skulle have sagt i Grønland.

Også den unge inuitkvinde Tupaarnaq, som læsere af Mads Peder Nordbos to foregående bøger kender, ”spøger” i baggrunden. Hun er forsvundet. Hvad har hun mon gang i?

Handlingen tager afsæt i, at en mand findes dræbt i en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs. Mystikken breder sig, da politiet finder ud af, at han er dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år.

Flere drab finder efterfølgende sted. Mange af grønlænderne tror, at der er enqivittoq på spil. En qivittoq er et menneske, der af personlige årsager søger tilflugt i fjeldet – det kan være af psykiske årsager, utilfredshed med tingenes tilstand og lignende.

Dramatikken tager til, og pludselig mistænker politiet også Matthew for at være en mulig drabsmand.

Jeg synes, der indgår for mange forskellige handlingselementer i historien, som også bevirker, at der er flere nye personer at forholde sig til, så der er meget at skulle holde styr på.   

Personerne er virkelig godt beskrevet i bogen, og man møder mange forskellige typer. Man fornemmer tydeligt de forskelle, der er i den grønlandske befolkning, hvor nogle er indstillet på moderne levevis, og andre stadig lever et liv, der er præget af fortidens tro og myter.

I og med at Mads Peder Nordbo har boet på Grønland i flere år, er han i stand til at give nogle virkelig fortræffelige beskrivelser af den grønlandske natur og de forskellige miljøer, man møder.

”Kvinden med dødsmasken” var spændende læsning, men nogle gange var det også nødvendigt lige at stoppe op for at tænke over, hvordan det hele nu hang sammen.

Gad vide, hvad Mads Peder kaster sig over i sin næste bog, når nu denne trilogi er afsluttet. Jeg er helt klart læser.

3 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2019 – 336 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Mogens Blom kunne ikke have valgt en bedre titel end ”Dobbeltspil i Odessa” til sin spændingsbog.

På glimrende vis fortæller han om, hvorledes Ukraines økonomi på det nærmeste er blevet smadret ved at ukrainske oligarker og politikere ved svindel og hvidvask fører penge ud af landet og indsætter dem i udenlandske banker for egen vindings skyld. Herfra investeres nogle af pengene på et senere tidspunkt i Ukraine i fx hoteller og natklubber, så svindlere og hvidvaskere kan tjene endnu flere penge.

Også korruptionen trives i bedste velgående i Ukraine ved at politikere, politifolk, dommere og sikkerhedsfolk betales i rigelige mængder for at se igennem fingre med alt ”det skidt”, der sker i landet.

Det meste af handlingen foregår i byerne Kiev og Odessa, og Mogens Blom skildrer virkelig godt, hvordan der ser ud her. Hans research har bestemt været fin.

Til dette land ankommer Maiken Tarp, som i Mogens Bloms foregående bog ”Enken fra Kiev” blev sikkerhedsekspert i en nyoprettet sikkerhedsenhed i Udenrigsministeriet. I ”Dobbeltspil i Odessa” skal hun undersøge hvorfor den danske politimand, som er udstationeret i Ukraine, hvor han arbejder sammen med en antikorruptions-gruppe, har modtaget dødstrusler.

Hun får sig nu viklet ind i et net af sager, som på forskelligvis er forbundet med hinanden. Det er svært for hende at se, hvem der er ven, og hvem der er fjende, for mange spiller et dobbeltspil.

Som intrigen skrider frem, ser Maiken Tarp også sig selv nødsaget til at spille en form for dobbeltspil, hvilket afstedkommer en del dramatik.

Handlingen i ”Dobbeltspil i Odessa” ses fra forskelliges synspunkter. Både fra heltes og skurkes. Det tilfører handlingen interessante elementer og er med til at uddybe personernes karakteristika og give gode personbeskrivelser.

Jeg synes rigtig godt om Maiken Tarp. Hun er på mange måder en stærk kvinde og rigtig god til sit job, til trods for at hun har sit at kæmpe med som følge af sin kærestes død. Det er heller ikke let at have et job som Maikens, når hun samtidig er mor til en datter på halvandet år, som hun må anbringe hos svigerforældrene, mens hun er i Ukraine. Alt dette skildrer Mogens Blom på bedste vis.

”Dobbeltspil i Odessa” er en spændingsroman med de elementer en sådan kræver, men i og med at Mogens Blom har haft en karriere indenfor diplomatiet og ved, hvordan verden ser ud i de kredse, er jeg sikker på at selve grundsubstansen i romanen er en beskrivelse af virkeligheden.

Det bliver interessant at se, hvad Mogens Bloms næste spændingsbog kommer til at handle om. Under alle omstændigheder skal jeg læse den.

4 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 – 374 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

”Mester Jakob” er den femte i rækken af svenske Emelie Schepps krimier med politianklageren Jana Berzelius som hovedperson.

Forudsætningen for at få det fulde udbytte af denne krimi er, at man har læst de fire forudgående bøger.

I ”Mester Jakob” er en brutal og drabsmand på spil. Han dræber kvinder, hvorefter han syr deres opsprættede ben sammen, så kvinderne ”forvandles” til havfruer. Herefter sendes de ud i en flod.

Efterforskningen, som virker realistisk, fører ikke umiddelbart til en opklaring, men så finder man ud af, at en ung mand, Simon Norell, som sidder i forvaring for at have dræbt sin far, mor og lillebror, kan sættes i forbindelse med ”havfruedrabene”.

Som et led i sin behandling skal Simon gå i gruppeterapi.  Ved tilfældighedernes mærkværdige spil er en af de andre deltagere i gruppeterapien Danilo Peña, som er Jana Berzelius ærkefjende fra de forudgående bøger. Han kommer til at indgå i handlingen.

Her synes jeg, at tilfældighederne kommer til at passe lidt for godt sammen. Mærkeligt det lige er Danilo Peña, der er anbragt samme sted, som den unge Simon, der kan sættes i forbindelse med ”havfruemordene”.

At tilfældighederne har en finger med i spillet og spiller en rolle i bogen, er et fænomen, man støder på flere gange i handlingen. Det er jo op til enkelte læser, hvad han synes om det.  

Når det så er sagt, er bogen yderst spændende. De mange forskelligartede personer fremstår klart og tydeligt. Jeg synes også, det er godt at læse, at politifolk er almindelige mennesker, der har et privatliv med de glæder og problemer, som de fleste mennesker har. Jeg tænker her især på efterforskerne Henrik og Mia.

Til gengæld er Jana Berzelius bestemt ikke er et almindeligt menneske. At hun er, som hun er, forstår man til fulde, når man har læst de forudgående bøger og derfor ved, hvad hun har været igennem, fra hun var barn. Jeg synes dog, at hendes ageren i visse situationer, ikke er helt realistisk, især ikke når hun er politianklager.

Selve krimiintrigen er glimrende. Efter endt læsning forstår man til fulde, hvilket motiv drabsmanden har haft.

Bogen slutter med en cliffhanger, og det må nødvendigvis betyde, at der kommer en sjette krimi fra Emelie Schepp.

Bogen er en pageturner. Meget spændende, men visse steder ikke helt realistisk.

Uanset hvordan og hvorledes ser jeg frem til næste krimi af Emelie Schepp.

4 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2019 – 366 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

For mig er ”En bæredygtig død” en lille uhøjtidelig og humoristisk krimi, hvori der indgår et tema om dyrevelfærd. Bogen foregår i Aarhus og omegn.

Miljøaktivisten Britta Grønbæk findes dræbt. Den erfarne efterforsker Jens Peter Jensen fra Østjyllands Politi holder ferie, men han kan slet ikke lade være med at blande sig i efterforskningen. Også hans kæreste, frisøren fra Rinkenæs bliver inddraget i efterforskningen.

Mistanken retter sig især mod en slagteridirektør og en fotomodel. Det afstedkommer, at Jens Peter og Grete sammen foretager afhøringer af de to, men også af andre, der på forskellig vis har berøringsflader til den afdøde.

Jens Peter og Grete er ikke helt unge længere – omkring de 60, så bogen handler også lidt om, når der går ”ild i gamle huse”. Selv om ”ilden” brænder fint, går der også lidt jalousi i forholdet, når de to viser lidt for meget – men dog uskyldig – interesse i henholdsvis slagteridirektøren og fotomodellen.

Temaet om dyrevelfærd berøres på forskellig vis. Sjovt er det, da Jens Peter tager den kælegris, som den dræbte Britta Grønbæk har gående ved sit hus, med sig hjem. Det kommer der et par herlige episoder ud af.

Personer og miljøer er fint beskrevet.

Det er ikke realistisk, at en efterforsker tager sin kæreste med rundt til afhøringer, men det gør ikke så meget i sådan en lille hyggekrimi, der ikke forsøger at gøre sig til mere end den er.

3 krimihjerter af 5

Print on Demand 2018 – 179 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forfatteren

Bogens bagsidetekst:

Privatdetektiven Varg Veum er på vej til sin bil, da han med nød og næppe undgår at blive kørt ned af en bilist, som styrer direkte imod ham og efterfølgende forsvinder. Oplevelsen får ham til at tænke på to dødsannoncer, han har læst inden for de seneste måneder. To af mændene, som har sonet en dom i en overgrebssag, Veum selv i en kort periode var fejlagtigt sigtet i, er omkommet på måder, som politiet har defineret som ulykker. Veum får mistanke om, at dette kan være noget langt mere alvorligt. I så fald står han måske selv på den samme dødsliste. Med frygten for eget liv som drivkraft giver han sig i kast med at undersøge den gamle sag.

Anmeldelse:

Titlen ”Udenfor er hundene” er fra Johannes’ Åbenbaring og henviser i overført betydning til alt det farlige, der er udenfor dørene.

Som det også gjorde sig gældende, da jeg læste Gunnar Staalesens foregående krimi, ”Storesøster”, skal jeg stadigvæk lige vænne mig til, at hovedpersonen, den private efterforsker Varg Veum, nu efterhånden er blevet en ældre herre set i forhold til den person, han blev skildret som af skuespilleren Trond Epsen Seim i TV-serien ”Varg Veum”.

”Uden for hundene” omhandler to hovedtemaer: overgreb mod børn samt selvtægt.

Staalesen formår på yderst diskret vis og uden at svælge i beskrivelser at skildre misbrug af børn.

Varg Veum kommer i forbindelse med rigtig mange personer i bogen, så for læseren er der er mange at holde styr på. Fælles for personerne er, at de er yderst velbeskrevne. Selv om bogens mange samtaler er realistiske, synes jeg, der er lige lovlig meget snak.

Der er bestemt også plads til drama, idet den sag om misbrug af børn, som Varg Veum selv var sigtet i, åbner sig mere og mere i forbindelse med de involverede personer.

Beskrivelserne af steder og miljøer er virkelig gode. Jeg har for nogle år siden besøgt Bergen og med egne øjne set i hvilken bygning Varg Veum har sit kontor. Udenfor på gadeplan har man rejst en bronzestatue af den berømte privatdetektiv.

Mit besøg i Bergen betyder, at jeg tydeligt kan se mange af lokaliteterne for mig.

Selv om ”Udenfor er hundene” bestemt er læseværdig, synes jeg, den var lidt sej at komme igennem mest på grund af mange samtaler med mange personer.

3 krimihjerter af 5

Gyldendal 2019 – 314 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget