Arne Mariager har med ”Fuglemanden” skrevet en debutkrimi med et spændende plot.

Et ungt ægtepar findes myrdet i Tversted i Nordvestjylland. Manden er dræbt med et enkelt pistolskud i nakken. Det er hans kone også, men forinden er hun blevet seksuelt mishandlet på det groveste.

Et lignende dobbeltdrab finder sted på en lystbåd i Bogense Havn. Atgerningsmanden er den samme, hersker der ingen tvivl om.

Rigspolitiet er på det tidspunkt, hvor de fire drab finder sted, i gang med at oprette afløseren for det hedengangne Rejsehold. Den nye enhed kaldet DASK skal kun bestå af en lille flok meget dedikerede efterforskere.

De to dobbeltdrab afstedkommer, at DASK får lov til at tyvstarte som nyt rejsehold med efterforskningslederen Frank-Skov Nielsen i spidsen.

Et meget grundigt efterforskningsarbejde går nu i gang. Samarbejdet mellem Frank Skov-Nielsen og efterforskerne fra Nordjyllands Politi er forbilledligt, og interessante teorier kommer i spil.

Selv om efterforskningsarbejdet virker realistisk, forstår jeg ikke, at Arne Mariager, som både er en anerkendt journalist og krimianmelder, har så lidt styr på det politimæssige.

Der er ikke længere noget, der hedder kriminalpolitiet og kriminalbetjente. Det hedder Afdelingen for personfarlig kriminalitet og titlerne inden for politiet er chefpolitiinspektør, politiinspektør, vicepolitiinspektør, politikommissær, politiassistent af 1. grad, politiassistent, politibetjent og politikadet.

Titlen kriminalassistent må dog bruges af de politifolk, der havde titlen ved Kriminalreformen i 2007. Det er min opfattelse, at langt de færreste politifolk, der har denne titel i bogen, er så gamle, at de var kriminalassistenter i 2007.

Et sted står der også, at nogle politifolk rykker ud fra politistationen i Hirtshals. Den blev nedlagt i 2005.

Jeg er også meget usikker på, om en politimand ville anbringe sit tjenestevåben i sin kuffert på en flyvetur fra København til Aalborg og så tage kufferten, når den når frem til ham på transportbåndet i lufthavnen i Aalborg.

Jeg er til fulde klar over, at det, jeg her har skrevet om politiet, er noget, som mange læsere er fuldstændig ligeglade med og ikke synes har nogen betydning, men det har det for mig, og heldigvis synes rigtig mange krimiforfattere det samme.

Personerne er godt beskrevne, og det samme gælder de steder, hvor handlingen foregår.

Det undrer mig dog, at alt mellem politifolkene indbyrdes er fryd og gammen. Der er ikke et eneste skænderi eller nogen, der stiller spørgsmål ved de beslutninger, der tages.

Når det så er sagt, er det også befriende, at der ikke hele tiden er ævl og kævl blandt politifolk og ledelse, som det ellers er ses i mange krimier.

Jeg synes, der er alt for meget fyldstof i og gentagelser i bogen. Fx forstår jeg ikke helt, at der skal bruges flere sider på at beskrive en tur i zoologisk have i Aalborg, som Frank Skov-Nielsen har sammen med en femårig dreng, også selv om han er søn af politiefterforskeren fra Nordjyllands Politi, Janne, som Frank bliver forelsket i.

Et andet eksempel på et overflødigt indslag er al snakken om schæferhundeavl.

Jeg kunne i det hele taget godt have tænkt mig, der var skåret mere ind til benet

Som sagt er plottet fint, og man får en god og overraskende forklaring på drabsmotivet.

Min kritik til trods og forholdsvis lave karakter, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg gerne vil læse den næste bog af Arne Mariager, hvilket jeg håber, at han gør.

3 krimihjerter af 5

Hovedland 2021 – 395 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

”En familietragedie” er en spændende psykologisk roman, der ikke lige slipper taget i en, når den er færdiglæst.

På mange måder er der tale om en krimi med en spændende intrige med ægteparret Steven og Regina, der findes myrdet i deres hjem. Imidlertid er bogen også så meget andet, da der indgår mange elementer af den almenmenneskelige slags.

Jeg kan nævne: sorg over at have mistet en ægtefælle, at være enlig far, at være opvokset i et hjem med stofmisbrug, at være afhængig af at date via datinghjemmesider, at være en del af utroskab, at være plaget af dårlig samvittighed, at bryde den sociale arv, at være spilafhængig o.lign.

Der er fem personer, man følger gennem bogen, som foregår i universitetsbyen Lund. Der er den unge enkemand Bill, som er far til otteårige Sally. Der er Karla, den unge pige fra Nordsverige, som søger ind på jurastudiet, og som må tjene penge som rengøringshjælp. Der er rigmandsdatteren Jennica, som skønt hun er 30 år, ikke har fundet sit ståsted i livet.

Desuden er derdet velstående ægtepar, børnelægenSteven og hans koneRegina, som findes myrdet i deres hjem.

På forskellig vis flettes disse personers liv sammen.

Handlingen skifter bogen igennem synsvinkel mellem Bill, Karla og Jennica, og det er med til at give fantastisk godt indblik i deres liv.

Selv om man som læser ved, at ægteparret Steven og Regina bliver myrdet, får man gennem det samspil, de på forskellig visindgår i med bogens tre andre hovedpersoner også et virkelig godt kendskab til dem.

Bogen igennem kommer der små afsnit med overskriften ”Uddrag af politiets afhøring af… ”. Det er også med til dels at karakterisere personerne og dels indirekte at følge politiets efterforskning, og samtidig tilføjer det elementer til selve krimiintrigen. Det samme gør de avisartikler fra ”Aftenposten, Lund”, der nogle gange også dukker op.

I al sin enkelthed handler ”En familietragedie” om forskellige menneskeskæbner, hvis liv bliver flettet ind i hinanden.

Jeg synes helt utrolig godt om denne bog på samme måde, som jeg også gjorde det med Mattias Edvardssons to foregående bøger ”En helt normal familie” og ”Gode naboer”.

Bøgerne er enkeltstående og hver især helt utrolig gode.

5 krimihjerter af 5

People’s 2021 – 379 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Jeg ved, det er en floskel, når jeg siger: ”Det er ikke en bog for folk med svage nerver”. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har læst en bog, hvor så mange bestialske drab beskrives så grumt og grundigt, som det er tilfældet i Mats Strandbergs ”Konferencen”.

Når det så er sagt, så er bogen helt utrolig spændende og på mange måder også tankevækkende.

En gruppe på ni medarbejdere i en svensk kommunes udviklingsafdeling er på konference i en idyllisk hytteby ved bredden af en skovsø. Temaet er teambuilding, peptalks og ideudvikling i forbindelse med et kontroversielt projekt vedrørende opførelsen af et storcenter på en kommunal byggegrund. Byggeriet skal påbegyndes næste dag.  Dog  har projektet vakt stærke følelser både blandt kollegerne og folk i lokalområdet.

Før kommunen har kunnet gå i gang med at føre planerne om storcenteret ud i livet, har man måttet opsige den landmand, som havde forpagtet den kommunale jord, hvor storcenteret skal bygges. Det har medført store menneskelige omkostninger for landmanden og hans familie, der nu tvinges til at flytte.

Fra kommunens side mener man, at et storcenter vil trække folk til med alt, hvad det vil indebære af fremgang for kommunen.

Et yderst interessant træk i bogen er, at synsvinklen hele tiden skifter mellem de ni personer i udviklingsafdelingen. Det giver læseren en fantastisk god mulighed for at lære dem særdeles godt at kende.

De personer, man præsenteres for, er meget forskellige, hvad holdninger til sagen angår, og samtidig er det bestemt ikke alle, der har et lige godt forhold til hinanden. Personbeskrivelserne er gode og realistiske.

Alt imens der foregår aktiviteter på det team-buildingsmæssige område, er en galning gået i gang med at myrde løs af deltagerne. Da det går op for de resterende deltagere, hvad der virkelig er på færde, forsøger de panisk at undgå morderen, samtidig med at de desperat prøver på at finde ud af, hvem der stræber dem efter livet. Det er ikke muligt for dem at tilkalde hjælp fra politiet, da gerningsmanden har opsat en jammer, som forhindrer telefonkontakt med omverdenen.

På særdeles grundig og modbydelig vis skildres drabene. Jeg har ingen vanskeligheder med at kapere den slags beskrivelser, men jeg må indrømme, at det også kan blive for meget, så jeg efterhånden ikke længere følte mig overrasket over de mange detaljerige beskrivelser af grusomheder.   

”Konferencen” er en drønspændende krimi - en rigtig pageturner, men også med rigelig meget ”splat”.

Efter endt læsning er der ingen i tvivl om, hvordan det hele hænger sammen, og hvad motivet til de drabelige handlinger er. Det, at så mange dræbes af en og samme person, ser man jo desværre også af og til i virkelighedens verden, så den form for massemord er helt realistisk.  

4 krimihjerter af 5

Modtryk 2021 – 344 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

”Intet” er skrevet af den irske forfatter Catherine Ryan Howard. Hende har jeg ikke tidligere læst noget af. Jeg må sige, at det blev et rigtig godt nyt bekendtskab.

Det er længe siden, jeg har læst en thriller med en så spændende og genialt udtænkt opbygning.

Som 12-årig overlevede Eve Black som den eneste drabene på hendes mor, far og lillesøster begået af den berygtede seriemorder ”Intetmanden”.

Denne grufulde handling har selvfølgelig sat sig dybe spor i Eve, så hun beslutter sig for at skrive en true crime om ”Intetmanden”, som også har overfaldet og dræbt andre. Man hører nu, hvordan hun griber opgaven an. Bl.a. får hun et nært samarbejde med politiefterforskeren Ed Healy,

Allerede få sider inde i ”Intet” ved læseren, hvem ”Intetmanden” er. Han hedder Jim Doyle og er efterhånden blevet 63 år og har job som sikkerhedsvagt i et stormagasin efter at have arbejdet som politibetjent i 30 år. Siden drabene på Eves familie for næsten 20 år siden, har han ikke begået andre drab.

En dag opdager Jim til sin forfærdelse, at Eve har udgivet en bog, ”Intetmanden”, som fra ende til anden beskriver politiets efterforskning af drabene på hendes familiel, samt hvordan hendes liv har formet sig efterfølgende og hvilke tanker, hun har gjort sig, fra hun var 12 år til nu.

Jim får straks købt bogen og går i gang med at læse den.

Læseren læser nu Jim Doyle over skulderen, når han læser ”Intetmanden”. Samtidig hører vi om det liv, han lever både på sit arbejde og derhjemme med sin familie.

Han opdager hurtigt, hvor faretruende tæt Eve er på at finde frem til sandheden. Han indser, at hun ikke giver op, før hun har fundet ham. Han har intet andet valg end at stoppe hende, inden hun finder ham.

”Intet” er en barsk thriller. Det, Jim Doyle gjorde ved sine ofre, er ikke rar læsning, men jeg synes ikke, der svælges i beskrivelserne, som virker meget realistiske.

Personbeskrivelserne af både Eve og Jim Doyle er meget troværdige. De har jo hver især store problemer at kæmpe med, idet de begge vil finde frem til den anden – ganske vist med forskellige motiver.

Også bogens andre personer fremstår tydeligt.

Det er også meget let at forestille sig de forskellige miljøer og steder, der beskrives i bogen.

Opbygningen af ”Intet” med en bog i bogen vanskeliggør ikke læsningen, men gør, at den bliver yderst intens, og at man kommer rigtig godt ind i hovedet på både Eve og Jim Doyle.

Titlen på bogen ”Intet” og titlen på bogen i bogen ”Intetmanden” hentyder til, at Jim Doyle intet efterlader sig på gerningsstederne.

En virkelig fremragende thriller.

5 krimihjerter af 5

Forlaget Zara 2021 – 338 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Den 62-årige kriminalassistent Ringgaard fungerer ikke optimalt som drabsefterforsker i København. Han er udbrændt og savner sin kone, Ellen som døde for to år siden.

Han takker derfor ja til en nyoprettet stilling som landbetjent i Kongsvig - en fiktiv by - i Sydøstsjælland.

På god vis får man en meget fin beskrivelse af den lille by, og samtidig præsenteres man for nogle af dens indbyggere.

Umiddelbart tyder det ikke på, at jobbet som landbetjent kræver den helt store arbejdsindsats af Ringgaard. Arbejdet indebærer mest af alt forkyndelser af fx manglende betaling af vægtafgift, indkaldelser til at møde op i retten af forskellige årsager o.lign. Det er ikke så meget, man hører om møderne med de mennesker, som han aflægger besøg hos. Det savner jeg lidt.

En dag, hvor han er ude at lufte sin hund Vind, møder han byens særling, der ud af den blå luft opfordrer ham til at finde ud af, hvad er skete med den unge kvinde, Jenny Laursen, der forsvandt for 20 år siden.

Ringgaard bliver nysgerrig og opsøger lokalpolitistationen, hvor han får udleveret arkivmaterialet, der belyser sagen.

Jo, mere han studerer sagen, jo mere bliver han grebet af at komme til bunds i mysteriet. Han konstaterer også, at den efterforskning, der foregik for 20 år siden var meget mangelfuld.

Han opsøger de mennesker, der på den ene eller anden måde var impliceret i sagen. Disse mennesker beskrives på bedste vis.

Hans overordnede fra lokalpolitistationen synes, at Ringgaard bruger alt for meget tid på Jenny-sagen. Man betragter det nærmest som hans private efterforskning.

Det er virkelig interessant at læse om de betragtninger Ringgaard gør sig i forbindelse med granskningen af den gamle sag. Her mærker man til fulde, at Arne Woythal har 40 års erfaring som politimand. Man får virkelig generelt meget at vide om, hvordan politiet arbejder, når de efterforsker.

Man får også at vide, hvad der burde have været gjort, men ikke blev det, da Jenny Laursen forsvandt.

”Mysteriet om Jenny” er ikke en indviklet krimi. Den er lige ud ad landevejen. Der er ikke diverse forviklinger og fantasifulde handlingselementer. Jeg betragter bogen som en god politikrimi.

En del at bogen er også en fortælling om kærlighed mellem to lidt ældre mennesker, idet Ringgaard bliver forelsket i den midaldrende, alternative behandler Lærke Frost. Det er en lille sød fortælling.

I kølvandet på Jenny-sagen dukker flere tilfælde af forsvindingssager op fra fortiden. Jeg oplever dog, at det er lidt pudsigt, at netop som Ringgaard efterforsker de gamle sager, så forsvinder der igen en ung pige i lokalsamfundet.

Jeg synes også, at Ringgaard i sin efterforskning iværksætter nogle handlinger som jeg ikke tror, en landbetjent ville gøre uden, at det skete i meget nært samarbejde med sine overordnede.

Jeg synes, Arne Woythal har skrevet en særdeles god og spændende krimi.

”Mysteriet om Jenny” er første bind i serien om landbetjent Ringgaard i den lille by Kongsvig. Jeg venter spændt på bind to.

4 krimihjerter af 5

Byens Forlag 2021 – 334 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO