“Stilleleg” af Lone Theils

Lindhardt og Ringhof 2019 – 394 sider

Min anmeldelse

”Stilleleg” er fjerde binde i Nora Sand-serien. De tre foregående er ”Pigerne fra Englandsbåden”, ”Den blå digters kone” og ”Heksedrengen”.

”Stilleleg” er en meget spændende krimi, der tager sit afsæt i virkelige begivenheder, der har fundet sted i en engelsk by.

Nora Sand er en dygtig og meget ihærdig journalist, og da hun bliver sat på sagen om et spektakulært drab på en ledende politimand i byen Toppingham, får hun sin sag for. Drabet ligner dem, der begås af terrororganisationen IS. Er det IS, der står bag, eller er det en copycat, der er på spil?

Jo mere hun forsøger at trænge ind i sagen, jo flere aspekter åbner sig, og Nora finder ud af, at Toppingham gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed.

Beskrivelsen af de mange forskellige miljøer i Toppingham gør indtryk. Lone Theils evner at beskrive Toppingham, så man virkelig får den under huden.

Man får også rigtig god indsigt i bogens mange personer. Selvfølgelig mest i Nora Sand, som er en meget dygtig journalist, som stadig er dybt forelsket i politimanden Andreas, som hun af forskellige årsager ”ikke kan få”.

En virkelig iøjnefaldende person er den engelske pressefotograf, som Nora nødtvunget må arbejde sammen med.

I det hele taget myldrer det med interessante personer,der kommer fra en lang række forskellige miljøer.

”Stilleleg” indeholder interessante temaer:helt unge pigers forgabelse i ældre flotte fyre, stofmisbrug, forældresvigt, inkompetente politifolk, politikere der ”fejer ubehagelige ting under gulvtæppet” m.v.

Jeg synes rigtig godt om bogen, som har en virkelig dramatisk afslutning.

Som i såmange andre krimier, synes jeg dog, der er lidt for meget, hvor tilfældigheder opstår og går op i en højere enhed.

Ingen tvivl om, at der kommer en femte krimi med Nora Sand, idet bogen slutter med en cliffhanger af format.

Den bog skal bare også læses.

5 krimihjerter af 5