”Uforløst” af Lone Theils

People’s 241023 – 360 sider

”Uforløst” er tredje krimi i serien om politiassistent Signe Brask fra Midt- og Vestjyllands Politi. De to foregående er ”Savnet” og ”Undergravet”. Jeg vil absolut anbefale, at bøgerne læses i rækkefølge.

Det helt store tema i ”Uforløst” er, hvordan en religiøs menighed med en fanatisk leder kan få magten over andre mennesker.

Det, som især unge kvinder udsættes for i forbindelse med at blive optaget i menigheden er virkelig grænseoverskridende, men desværre ikke urealistisk. Det har man set mange eksempler på i virkelighedens verden.

Menigheden i holder til i det nordlige Norge. Denne menighed har en dansk familie fra Lemvig i Vestjylland været en del af, men besluttede sig for at bryde med den.

Der sker det, at det norske politi finder en forladt rygsæk med familiens fire pas. Hvad er der mon sket?

Signe Brask bliver sat på sagen og fortager nogle undersøgelser i Lemvig og omegn

Da Signe finder ud af, at menigheden i Norge har relationer til hendes egen familie rejser hun på eget initiativ til Norge. Det, hun i den forbindelse finder ud af, er jeg sikker på vil få mange læsere til at synke en ekstra gang.

Ikke nok med at Signe forsøger at finde ud af, hvad er er sket i Norge med den forsvundne familie, så skalhun også tackle nogle problemer i forholdet til sin kæreste Karen.

Ydermere har hendes chef, Mads Wartow på Politigården i Holstebro foretaget en yderst strafbar handling mod Signe. Hun er imidlertid af den opfattelse, at hvis han skal straffes for det, han har gjort, skal det ikke være loven, der får det til at ske. Som læser tænker man uvægerligt: Hvordan så?

Alle disse elementer sættes samme til en helstøbt handling, som er meget spændende og roligt fremad­skridende og indeholder mange psykologiske aspekter.

Miljøskildringerne er virkelig gode, så man har ikke vanskeligt med at forestille sig de steder, hvor handlingen foregår.

Personskildringerne er fremragende. Det gælder både de sympatiske men sandelig også de usympatiske.

Jeg er meget begejstret for bogens sidste sætning på fem ord, som jeg egentlig betragter som en cliffhanger.

4 krimihjerter af 5

People’s 241023 – 360 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...