”Adams arv” af Sofie Lassen-Kahlke

Politikens forlag 031123 – 330 sider

Da der øverst på bogens forside står ”Et Ursula Madsen-mysterium” tyder altjo på, at Sofie Lassen-Kahlkes debutroman er den første i en serie.

”Adams arv” er et yderst velskrevet krimi-mysterium, hvilket betyder, at den i modsætning til mange andre krimier ikke lægger så meget vægt på den politimæssige efterforskning af en mystisk faldulykke, men mere på at løse noget gådefuldt, som man ikke umiddelbart kan forstå eller komme til klarhed over.

Bogens hovedperson, forsvarsadvokat Ursula Madsen opsøges uventet af sin fortid, da hendes ungdomsflirt, Adam på tragisk vis er faldet ud over den store trappe på sin herregård Engelsholm i Gammel Rye. Adam er bevidstløs efter faldet, og på hans kontor finder man en forseglet konvolut, som kun Ursula må åbne.

Og så tager handlingen fart. Ingen ved med sikkerhed, hvem der står til at arve herre­gården, hvis Adam dør.

Den ene gåde efter den anden dukkerop til overfladen. Alle gåder har udspring i et spind af familiekonflikter, hemmelige bankbokse, skjulte rum, kærlighedsintriger, skilsmisser, utroskab m.v.

Ursula en meget spændende person. Sofie Lassen-Kahlke evner på fortrinlig vis at beskrive Ursula, som bestemt ikke er, som folk er flest. I det hele taget er bogens personer virkelig godt beskrevet, og det er yderst interessante personer, der indgår i handlingen. De fleste gemmer på hemmeligheder som efterhånden, som handlingen skrider frem, kommer for dagens lys.

Interessant er det også at læse om de steder, hvor handlingen foregår. Det meste af handlingen foregår på Adams herregård, Engelsholm, men man kommer også rundt andre steder. Fx hjem til Ursula, hvor også hendes fraskilte mand, Thomas bor i et bådehus nedenfor Ursulas villa.

Bortset fra at en enkelt politimand temmelig perifert optræder i bogen, er det Ursula, der forsøger at løse gåderne i handlingen, og når gåderne lægges sammen er der virkelig tale om et overraskende mysterium af dimensioner.

Jeg vil virkelige glæde mig til at læse den næste bog af Sofie Lassen-Kahlke, som foruden at være en dygtig skuespiller også viser sig at være en dygtig forfatter. For mit vedkom­men­­­de er detkærlighed ved første blik.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 031123 – 330 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...