“Kød og blod” af Elsebeth Egholm

Forlagets beskrivelse

Dicte Svendsen kæmper med stærke udfordringer efter at være blevet voldtaget. Tvangstanker banker på og gør livet ganske uudholdeligt.
I hendes forsøg på at holde sammen på sig selv og sit liv, opsnuser hun en sammenhæng imellem nogle pludselige mord, som finder sted i hendes nærhed. En ung studerende findes voldtaget og dræbt på bestialsk vis, og hun er hverken den første – eller sidste.
I “Kød og blod” kaster Dicte sig, som freelancejournalist, ud i at skulle finde den skyldige, og det bliver en massiv udfordring for den traumatiserede kvinde.
“Kød og blod” er en sindsoprivende krimi, skrevet af Elsebeth Egholm, som handler om menneskets vilje til at overleve og til at få retfærdighed til at ske fyldest.

Min anmeldelse

Når man som jeg har været i Aarhus utallige gange, er det en fornøjelse at læse Elsebeth Egholms beskrivelser af det indre Aarhus. På samme tid glædes jeg over at læse om alle de for mig kendte steder, der i øvrigt beskrives i bogen. Det er med til at styrke troværdigheden i bogen.

I det hele taget er bogen fuld af troværdighed. Man tror på de personer, der er med i bogen. Dicte Svendsen er her i bogen dybt traumatiseret som følge af den voldtægt, hun blev udsat for i Elsebeth Egholms foregående bog, “Eget ansvar”. Selvfølgelig er Dicte godt selv klar over sine traumer, men er ikke meget for at søge den hjælp, hun har brug for. Hun mener, hun bedre kan arbejde sig ud af problemerne. Hun er ikke længere avisjournalist, men arbejder som freelancer.

Hun har derfor god mulighed for at involvere sig i opklaringen af de uhyggelige drab, der finder sted i bogen. I lighed med tidligere krimier med Dicte, viser hun også her i bogen store færdigheder som efterforsker.

Også efterforskeren John Wagner, som er den ledende efterforsker i bogens drabssager, er troværdig. Hans frustrationer over ikke at kunne “få hul” på sagen og fortvivlelsen over, at hans søn måske ved mere end godt er om et af drabene, er godt beskrevet.

I den forbindelse kan jeg dog godt have mine tvivl om, hvor vidt det er muligt for en politimand at medvirke i en drabssag, hvor hans søn er potentiel morder.

Ellers synes jeg, at politiarbejdet er særdeles godt og realistisk beskrevet. Fx det faktum at det ikke kun er en lille flok efterforskere, der forsøger at opklare en forbrydelse, men en stor gruppe, der dagligt bliver briefet. Også de politifolk, der er med i inderkredsen af efterforskningsteamet er mennesker af kød og blod.

Jeg hæfter mig ved, at John Wagners overordnede, Hartvigsen har titel af vicekriminalinspektør. Det er en titel, som ikke bruges i dag, men i og med at han nok har haft titlen inden Politireformen af 2007, må han godt bruge den. Hartvigsen er netop typen på en person, der hænger fast i fortiden og derfor har bevaret sin titel.

Af andre vigtige og velbeskrevne personer i bogen er Dictes søn Peter, som er i et evigt opgør med sin kriminelle fortid.

“Kød og blod” er bygget op ikke i mindre end fire parallelle handlingsforløb. Et forløb ses ud fra Dictes synsvinkel, et andet forløb er set fra John Wagners synsvinkel, et tredje er set fra Peters synsvinkel og endelig et fjerde forløb set fra den unge kvindelige dyrepasser Ninnis side.

Det kan selvfølgelig ikke undre at disse fire handlingsforløb krydser hinanden.

Nogle læsere vil måske kritisere, at der er for mange “privatlivsbeskrivelser” i bogen. Det synes jeg imidlertid ikke. Disse beskrivelser styrker efter min mening bogens troværdighed.

At ulven nu igen er kommet til Danmark efter mange års fravær spiller også en rolle i bogen. Som følge af en grundig research, får Elsebeth Egholm nemlig ulvens tilbagekomst flettet ind i krimiintrigen

Selvfølgeligkan man sige, at tingene i handlingen passer lidt for godt til hinanden, og det er bogens svaghed, men det må accepteres som en forfattermæssig frihed.

Afslutningen i bogen er særdeles spændende, men trods alt nok lidt for spektakulær, men det gør ikke noget, for som læser er man rigtig godt underholdt hele bogen igennem.

4 krimihjerter af 5