Fredag den 17. juni var jeg sammen med en lille flok andre krimielskere inviteret af Politikens Forlag til at møde Anna Grue på Café Casablanca i Aarhus,

Helle Skov Wacher fra forlaget bød velkommen.

Over et godt glas øl og caféens lækre snacks havde vi et par hyggelige timer sammen med en meget veloplagt Anna Grue.

Fokus var selvfølgelig på Anna Grues nye bog ”I lige linje”, som udkommer den 24. juni.

Anna fortalte, at det er den bog, hvor selve krimiintrigen fylder mindst i forhold til de andre bøger med Dan Sommerdahl.

Det er til gengæld en bog, som fortæller en del om en mand i midtvejskrise. Den fortæller også om social- og sundhedshjælpernes arbejde på et plejehjem, og desuden hører vi også en del om Oxford.

I lighed med Annas andre bøger foregår langt den største del af handlingen i den fiktive by Christianssund. Anna foretrækker, at ”hendes” by er fiktiv, for så er der ingen, der kan hænge hende op på at skrive forkerte detaljer, i modsætning til hvis handlingen foregår i en eksisterende by.

Annas krimier er stærkt inspireret af den engelske krimitradition, og hun elsker de engelske krimier. Hun holder især af Colin Dexter, som har skrevet om chiefinspector Morse. Anna fortalte, at hun er blevet personlig ven med Colin Dexter.  

I mange af de traditionelle engelske krimier er det ofte en privatdetektiv, der i samarbejde med politiet forestår opklaringen af forbrydelsen.

Det er bl.a. disse krimier, der har været inspirationskilde til Anna Grues egen privatdetektiv, Dan Sommerdahl. Hun erkender dog uden tøven, at det er urealistisk, at privatdetektiver i virkelighedens verden i samme grad er samarbejdspartner med politiet.

Hun lægger også meget vægt på, at læsere af hendes krimier skal have mulighed for at gætte med på, hvem morderen er.

Desuden bestræber hun sig på, at de menneskelige egenskaber, hun udstyrer sine personer med, er realistiske.

I samme forbindelse, var det var interessant at høre, at Anna, da hun var færdig med ”I lige linje”, fandt ud af, at hun slet ikke brød sig om en af bogens kvindelige hovedpersoner.

I øvrigt var der et par af de søde piger, der deltog i dagens møde, der heller ikke brød sig om Dan Sommerdahl. Hertil kunne Anna så fortælle, at den nye bog er bogen, hvor Dan Sommerdahl begynder at blive voksen og begynder at ændre sig. Trods alt er han jo også blevet godt 50.

Anna Grue fortalte desuden, at hun, indtil hun skrev ”Italiensvej”, der foregår i 1963, hadede at lave research, men det var hun tvunget til i forbindelse med netop denne bog.

I ”I lige linje” har hun igen benyttet sig af research. Her har hun bl.a. fulgt en sosu-assistent på et plejehjem og snakket med cykelmotionister i Holbæk Cykelklub.

Når Anna skriver sine bøger, skal hun have ro omkring sig, ellers lader hun sig forstyrre. Skriveprocessen foregår ikke bag et skrivebord, men i en lænestol med benene på en fodskammel og så den bærbare på skødet.

Når Anna slutter dagens skriverier, kommer strikketøjet som regel frem. Anna er en erfaren strikkepige, så hun strikker løs samtidig med, at hun ser Netflix.

Havearbejde fylder også en del i hendes tilværelse. Mon ikke det kan gøre det lidt ud for den motion, hun siger, hun får alt for lidt af?

Det var også dejligt at høre, at Anna Grue sætter pris på det, vi bloggere lægger ud på vores hjemmesider. Hun lægger vægt på, at vi er ærlige, når vi anmelder.

Anna Grue har i ca. 10 år været fuldtidsforfatter efter mange år i bladbranchen.

Efter at Anna havde signeret vores bøger, kunne vi takke af efter en dejlig dag og begive os ud i sommerklædte Aarhus.

”Copenhagen Crime” - Københavns nye krimifestival

Weekenden 11. og 12. juni stod i krimiens og kriminalitetens tegn. Sammen med min kone Marie var jeg gæst i Østerbrohuset på Aarhusgade på Østerbro i København, hvor dørene for første gang blev slået op til festivalen ”Copenhagen Crime” 

Her var alt, hvad hjertet kunne begære for en inkarneret krimifan som mig. Fra 5 scener med 120 events og 30 udstillere kunne man dagen lang frit vælge mellem alle de "lækkerier", som arrangørerne havde stillet frem for publikum.

Det var en stor og lækker "buffet", der blev serveret med forfattere, retsmedicinerne, advokater, producere, politikere, politifolk, fangekor, skuespillere og flere fra både fiktionens og virkelighedens fascinerende kriminelle verden.

Rammerne var perfekte. Den smukke gamle "Østerbrohuset" dannede en oplagt kulisse for ”Copenhagen Crime”.

Udenfor skinnende solen fra en skyfri himmel, så også her blev eventene afviklet på bedste vis. Her var der søndag bl.a. et program for børn og unge.

Standene på udstillingsområdet var for størstedelens vedkommende "booket" af bogforlag med gode tilbud på bøger med både fiktion og fakta. Ikke alle store forlag var repræsenteret, så måske det gav gode muligheder for de mindre forlag til at blive set og hørt.  

Fra virkelighedens verden var der bl.a. stande fra Det kriminalpræventive Råd, Politihistorisk Forening og Kriminalforsorgen.

Programmet for de 2 dage var overskueligt og enkelt sat op i festivalavisen, så også her var det nemt at finde rundt - lige som at vælge det man har mest lyst til at spise fra et menukort.

Et hvert valg vil altid være et fravalg. Sådan havde jeg det også, da jeg skulle vælge mellem et udbud på 120 foredrag, interviews, debatter, oplæsninger og meget andet. Jeg kunne ikke nå at høre alt det, jeg gerne ville; men jeg fik truffet masser af gode valg.

Som altid på krimievents og bogmesser var der også på ”Copenhagen Crime” mange gode og interessante krimiforfatter-interviews, som jeg nød at overvære. Jeg hørte Stefan Ahnhem, Anna Grue, Jens Henrik Jensen, Camilla Grebe, Morten Sabroe, Lone Theils, Ove Krüger Rasmussen, Dennis Jürgensen, Eva Maria Fredensborg, Michael Katz Krefeld, Helle Vincentz, Lotte og Søren Hammer og Ane Riel.

Efter interviewene fik jeg mig en lille snak med flere af forfatterne. For første gang også med Camilla Grebe og Ane Riel – to meget søde og imødekommende forfattere.

En af de helt specielle og gode oplevelser var at høre "Fangekoret fra Vridsløselille" både synge og spille egne sange sammen med deres fantastiske pianist. Det gjorde indtryk.

Det var også interessant at overvære en polisk debat, hvor 5 politikere diskuterede skyld, straf og retfærdighed.

Det sidste interview på ”Copenhagen Crime” var med Eva Marie Fredensborg, Jesper Stein, Søren og Lotte Hammer, Jacob Melander samt Jesper Stein, da de sammen med Jussi Adler-Olsen og Elsebeth Egholm har bidraget med hver en novelle til bogen ”Over grænsen”. En del af overskuddet går til ”Red Barnets” arbejde for syriske flygtningebørn. Jesper Stein kunne i den anledning overrække en check på 175.000 kr. til en repræsentant for organisationen.

Jeg har den glæde og fornøjelse, at jeg efterhånden er kommet til kende den pensionerede kriminalassistent Erik Hauervig, København rigtig godt. Hans halvtimes foredrag om at arbejde som kriminalassistent gennem mange år i de virkeligt belastede miljøer i København gjorde stort indtryk på både Marie og mig.

For at "komme af" med de grimme historier, har det hjulpet Erik Hauervig godt at få dem fortalt i 4 interessante krimier, som bygger på egne oplevelser og erfaringer. Bog nummer 5 i serien er på vej.

Min kone var meget begejstret for at overvære et foredrag med retsmedicineren Steen Holger Hansen. Ikke bare var emnet interessant, men overlægen var tilligemed virkelig underholdende.

Og så er jeg kommet frem til det, som jeg holder særdeles meget af, når jeg er til bogmesser, nemlig at gå rundt og falde i snak med forlæggere og forfattere. Det er godt! Det er lige som at møde gamle venner og få en god og hyggelig snak. Selvfølgelig kender jeg som inkarneret læser, blogger og anmelder forlæggerne og forfatterne temmelig godt; men jeg bliver da også meget glad, når jeg erfarer, at de altså også kender mig. Det forstår jeg på den måde, at det jo altså ikke er helt ligegyldigt, hvad almindelige amatørbloggere og -anmeldere skriver.  Så jeg er en glad krimifan.

Jeg synes i høj grad, at ”Copenhagen Crime” var et meget fint arrangement, men jeg undrede mig over, at ikke flere gæster havde lagt vejen forbi ”Østerbrohuset”. Det virkede derfor ind imellem lidt mennesketomt ved standene og ved scenerne. Måske havde mange folk valgt at blive udenfor og nyde det dejlige sommervejr.

Selv om der manglede gæster, var der ingen af de forlagsfolk, jeg talte med, der var afvisende  over for at komme igen til næste år, hvis ”Copenhagen Crime” vender tilbage.

Til sidst de uundgåelige spørgsmål: Er der forskel på ”Copenhagen Crime” og ”Krimimessen i Horsens”, og er der plads til begge events?

Hvad selve indholdet på de to events angår, er der efter min mening ikke synderlig stor forskel. Der er måske lidt mere, ”ikke bog-mæssigt” på ”Copenhagen Crime”, men jeg havde på forhånd troet, at forskellen ville have været større.

Der er til gengæld meget større forskel på stemningen på de to messer. Der er mere begejstring og feststemning i Horsens - en stemning der skabes af de mange flere mennesker, der kommer der.

Østerbrohuset er som nævnt et dejligt sted, men ”Fængslet” i Horsens, hvor ”Krimimessen” foregår, er helt unikt og er i sig selv meget stemningsskabende.

Er der plads til begge events? Det kommer i al sin enkelthed an på, om forlagene og forfatterne vil være med begge steder. Skal de to steder først til at konkurrere med hinanden, så tror jeg, det kan give problemer begge parter.

Jeg havde en utrolig god weekend på ”Copenhagen Crime”, men jeg må tilstå, at mit hjerte banker mest for ”Krimimessen i Horsens”.

Tak til Tina Røssel for invitationen til ”Copenhagen Crime”. Hilsen fra fruen og mig.

Selv med 140 rejsedage om året med bogmesser og møder, skrivning af den 7. bog om ”Afdeling Q”, hvor der mangler 150 sider og uden sin personlige assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, tog Jussi Adler Olsen sig tid til at et møde med en lille flok bloggere og efterfølgende at holde foredrag for 150 tilhørere.

Fredag den 6. maj havde Rikke Andrup fra ”Andrup’s Bookshelf” i samarbejde med Hjørring Bibliotek inviteret til bogblogger-møde med Jussi Adler-Olsen. Efter mødet holdt Jussi et foredrag om sit forfatterliv for ca.150 tilhørere i Salen på biblioteket.

Til bloggermødet var vi 7 bloggere, to bibliotekarer og Jussi, så der var rig mulighed for at en god snak, ikke mindst fordi flere af os kender ham ganske godt fra tidligere møder. Ja, og selv om Jussi møder utrolig mange mennesker, så kender han også os.

Som sædvanlig var han meget veloplagt og i strålende humør, som lige fik en tand mere, da der blev budt på kagemand med marcipan, fordi Rikke havde fødselsdag.

Kagemand med marcipan er bare noget, der smager

Jussi fortalte, at han sætter meget stor pris på de anmeldelser, som bogbloggerne lægger ud på deres blogger-sites. Han mener, anmeldelserne er ærlige og kommer fra hjertet af. Blogbloggerne repræsenterer sig selv, og skal ikke tage hensyn til andre. En bogblogger er synonym med den almindelige læser, som elsker at læse en god bog og gerne vil fortælle andre om den.

Man skulle tro, at det bedste for en forfatter er at sidde ved tasturet og skrive historien, men sådan er det ikke for Jussi. Han elsker at lave research, hvilket vil sige at komme ud til de steder, han har udset sig til, at handlingen skal foregå, men også til at møde mennesker, der ligger inde med viden, han skal bruge.

Han hader, hvis der bliver opdaget fejl i bogen, når den er blevet udgivet.

Researchen skal bare være i orden. Der må ikke være fejl i en bog. Jeg måtte høre en del for den der med vinduet, jeg fik åbnet i et IC3 tog

Han fortalte, at når han havde skrevet et manuskript færdigt, og det var læst godt og grundigt igennem af hans kone Hanne, og hans redaktør på Politikens Forlag havde redigeret i detmed meget kritiske øjne og bogen omsider var udgivet, så bl.a. frem til at høre bogbloggernes ærlige mening.

Vi kom selvfølgelig også ind på ”Afdeling Q” serien, hvor han lige nu skriver på bog nummer 7. I lighed med de foregående bøger i serien er det gennemgående tema i den nye bog også magt og magtmisbrug.

Endvidere fortalte han, at Carl Mørch, Assad og Rose i de sidste 4 bøger stadigvæk er de selvsamme personer, som vi kender så godt fra de første bøger; men til gengæld vil læserne komme endnu mere ”ind under huden” på dem end tidligere. I bind 7 vil det være Rose, læserne vil lære yderligere at kende. I bind 8 bliver det Assad, og i bind 9 bliver det Carl, hvorefter bind 10 afslutter serien ”med et sandt fyrværkeri”, som Jussi udtrykte det.

Til det efterfølgende foredrag i Salen kom Jussi selvfølgelig også ind på ”Afdeling Q”, og tilmed læste han to uddrag fra sin kommende bog, som endnu ikke er færdigskrevet. Det var et par meget interessante uddrag. Det ene handlede om en af bogens personer Denise – som i bogen udtales De-ni-se -  Det andet var om Rose, som i høj grad har sin indre dæmoner at kæmpe med.

I øvrigt var Jussi en fantastisk oplæser, så det var en god oplevelse at høre de to uddrag.

Jussi ville blive en fantastisk oplæser, når hans kommende bog skal indtales som lydbog

Et lille udsnit af de 150 tilhørere

Hvad den 7. bog i Afdeling Q kommer til at hedde, ville Jussi ikke røbe.

Han satser på, at bogen udkommer i oktober. Nu må vi forventningsfulde læsere så håbe, at det holder stik, for de 150 sider, han mangler, skal gerne være færdige 1. august. Kan en forfatter med 140 rejsedage om året mon nå det?

Jussi fortalte også om de tre første romaner han har udgivet, nemlig ”Alfabethuset” 1997, ”Og hun takkede guderne” 2003 og ”Washington Dekretet” 2006. Sidstnævnte er i øvrigt meget aktuel i forbindelse med det kommende præsidentvalg i USA til november.

Det var ikke lige sådan, jeg forestillede mig filmatiseringen af tre første af mine bøger

Jussi fortalte også på meget fornøjelig vis lidt om sin far – overlægen, som var god til at støtte ham og altid opfordrede ham til at gå i gang med det, han havde lyst til og altid mindede ham om at huske at tisse, inden han foretog sig noget vigtigt.

Jussi er den yngste og eneste dreng ud af en børneflok på fire, så han fik også sagt flere morsomheder om sine søstre.

Adskillige gange under foredraget lød tilhørernes højlydte latter.

Til sidst var der lejlighed til at stille spørgsmål til Jussi, og det var der en del der benyttede sig af.

Herefter var der lejlighed til at købe Jussis bøger og få dem signeret. Det var der rigtig nogle, der benyttede sig af; men de fleste havde bøger med hjemmefra og når der var nogen, som gerne ville fotograferes sammen med Jussi, stillede han velvilligt op.

Tak til Hjørring Bibliotek, Rikke og Jussi for en dejlig eftermiddag i Hjørring.

Ny festival for alle, der er vilde med krimier, spænding og kriminalstof

Den 11.-12. juni 2016 inviterer Copenhagen Crime indenfor i Østerbrohuset i København til en splintrende ny krimifestival. Begejstringen for krimi lever stadig i bedste velgående, og på Copenhagen Crime kan et bredt krimiinteresseret publikum fra 30 udstillingsstande og 4 scener blive underholdt, inspireret og tilegne sig ny viden inden for hele kriminalitetsbegrebet. På festivalen møder gæsterne bl.a. de bedste hjemlige og internationale krimi- og spændingsforfattere, dokumentarister, journalister, debattører, jurister, retsmedicinere, politibetjente, samt film og tv-folk inden for genren.

Mål og ide med Copenhagen Crime

Det er Copenhagen Crimes erklærede mål at udforske og formidle alle aspekter inden for kriminalitetsbegrebet. Således er det festivalens mål at inkludere såvel det fiktive som det autentiske indenfor krimigenren i weekendens program. Krimi- og spændingsgenren kan både underholde, fortælle forførende historier og skildre miljøer og konflikter i vores samtid – ofte samfundskritisk, både i bøger, film eller tv-serier. Genren fungerer som et vigtigt springbræt til andre litterære genrer, og det er derfor ligeledes et litteraturpolitisk ærinde for festivalen at stimulere krimi- og spændingsgenrens udbredelse, så nye læsere inviteres indenfor i litteraturens verden.

Dét at arrangere og invitere til et par dage i krimigenrens tegn er i sig selv ikke nyt. Copenhagen Crime adskiller sig og bidrager til innovationen ved, i modsætning til andre krimiarrangementer – såsom Horsens Krimimesse og Crimetime Gotland i Sverige - at beskæftige sig med en bred vifte af indslag, aktiviteter og udstillere inden for hele kriminalitetsbegrebet. Copenhagen Crime er den eneste festival af sin slags i landet, og bliver et overflødighedshorn af krimistof. Derudover indbyder og appellerer Copenhagen Crime til en stor målgruppe spredt ud over både alder, køn og forskellige forbrugere af kultur og litteratur.

Udstillere og aktiviteter

Udstillerne på festivalen vil bestå af forlag, film- og tv-producenter, spiludviklere -og producenter, boghandlere, reenactmentgrupper, biblioteker, museer, Politiet, universiteter, fakulteter og institutter.

Festivalen inddrager udover det klassiske messe set-up - hvor en forfatter/instruktør/skuespiller interviewes i 20 minutter af en journalist - også mange andre formidlingsformer. På Copenhagen Crime møder publikum omkring 30 udstillere med varierende tilknytning til krimibegrebet og 4 scener, hvor der gennemføres debatter, oplæsning og foredrag, samt visning og efterfølgende debat af uddrag fra både dokumentar- og fiktionsfilm og tv-serier i krimi- og spændingsgenren. Derudover tages politiske emner i forbindelse med kriminalitet, straf og lovgivning ligeledes op til debat på scenerne, hvor også reenactment- og teatergrupper fremfører kriminelle handlinger og begivenheder.

Billedet, der illustrerer mit blogindlæg, viser SARA BLÆDEL, da hun har fået overakt PUBLLIKUMSPRISEN

Krimimessen 2016 på "Fængslet" i Horsens kan kun betegnes som en fantastisk succes. Over 6000 oplevede messen. 

Lørdag klokken 10 åbnede kultur- og kirkeminister Bertel Haarder messen med en fin velkomsttale.

I år var hele Krimimessen flyttet indendørs. Det betød, at udstillingsarealet ikke som de to foregående år havde plads i et stort opvarmet telt, men var flyttet ind i Magasinet. Det er efter min mening en virkelig stor forbedring.

Som sædvanlig stod jeg på Krimifan.dk/People's Press' stand sammen med Betina, Lone, Niels og Tine fra TeamKrimifan og også sammen med ansatte fra forlaget. Af dem kender jeg i særdeles hed den altid muntre Kristian rigtig godt. Alle på standen har det altid særdeles hyggeligt, når vi sammen er med til at servicere standens gæster. Vi havde også en konkurrence kørende, hvor de heldige vindere kunne vinde bøger fra forlagets udgivelser.

At stå på en stand giver mulighed for komme i snak med en masse krimiinteresserede mennesker.

Kort tid efter at jeg og de andre fra teamet var dukket op, begyndte også forlagets forfattere at dukke op. 

Personligt er jeg kommet til at kende flere af forlagets danske forfattere temmelig godt. Så det var rigtig hyggeligt at hilse på Helle Vincentz, Sara Blædel, Inger Wolf og Agnethe Friis, som alle er yderst imødekommende.

Jeg fik mig senere også en god snak med Christian Frost, som sidst har skrevet "Araberen der var hvid som sne."

Jeg fik også snakket med rigtig mange imødekommende forfattere fra andre forlag: Lotte Petri, Eva Maria Fredensborg, Pernille Boelskov, Nina Vad Holtum, Jens Østergaard, Claus Lohman, Jakob Melander, Kim Juul, Cristian Mørk, Jens Henrik Jensen og Stefan Ahnhem. 

Det med imødekommenheden er i øvrigt noget, der kendetegner alle de forfattere, jeg efterhånden er kommet til at kende. Alle vil gerne slå en sludder af og svare på spørgsmål.

Ud over at få snakket med forfattere fik jeg også snakket med en del af de forlagsfolk, jeg kender. Jeg havde således fornøjelsen af at snakke med Marie fra Modtryk, som er den, der tilbyder mig anmeldelser fra forlaget, og selv om hun nu går på barsel det næste halve års tid, har hun forsikret mig om, at jeg fortsat vil få bøger fra Modtryk.

Naturligvis var jeg også forbi Jentas, hvor jeg som altid får en herlig snak med Egill og Johann, som sammen med mor Sigrun står for forlaget.

Jeg fik mig også en snak med en af pigerne fraLindhardt og Ringhof, og hun præsenterede mig i øvrigt for forfatteren Mogens Blom, som jeg ogsåfik mig en lille snak med.

Politikens Forlag har gennem tiden givet mig rigtig gode oplevelser, idet jeg flere gange sammen med en lille håndfuld andre bloggere har været inviteret med til små intime bloggermøder med kendte forfattere. Disse møder har været arrangeret af Christina fra forlaget, så selvfølgelig skulle jeg også have en snak med hende. 

En af mine faste "samtalepartnere" på enhver bogmesse er Kaj fra Mellemgaard. Vi får os altid en vældig hyggelig snak.

På forlaget Punktums stand fik jeg mig en lille snakmed en af de norske forfattere, jeg holder rigtig meget af at læse, nemlig Jørn Lier Horst. Han er i øvrigt også politimand, og så er han nem at forstå. 

Et af de nye forlag, jeg besøgte var forlaget DreamLitt. En af bagmændene bag forlaget er forfatter Jakob Hedegaard Pedersen, som er gift med en af mine tidligere kolleger, så ham kender jeg godt i forvejen. Med på standen var også direktøren Ricki Tholstrup Jørgensen og en sød forlagssekretær. Den snak, vi havde, var yderst festlig. De kaldte sig selv for "Danmarks sødeste Forlag."

Lørdag aften var der en fin middag for forfattere, forlagsfolk og medarbejdere ved Horsens Bibliotek på Bygholm Parkhotel. Her var jeg sammen med mit Krimifan-team inviteret med. Det blev en yderst hyggelig aften, hvor jeg havde fået en yderst god placering, idet jeg sad mellem min Krimifankollega Betina og krimiforfatter Helle Vincentz, som lige har udsendt "Stjålne liv", ogsom har fået meget fine anmeldelser.

Jeg må indrømme, at jeg ikke fik hørt ret mange af de interessante interviews, der foregik rundt omkring på Fængslet. Jeg har det jo med at falde i snak med et hav af mennesker. Derhjemme havde jeg heldigvis sat harddisken til at optage det, som TV2 regionerne viste direkte på TV fra Krimimessen. Der er bl.a. en del interviews. Så nu kan jeg komme på Krimimesse et stykke tid endnu, da det er 12 timers optagelse.

Jeg overværede dog nogle interviews. Et interview jeg ikke ville gå glip af, var det, som Carl Wengel Grauballe havde med en af min favoritforfattere, Jesper Stein. Det, der gjorde interviewet til noget særligt, var, at det nu var for tredje år i træk, at jeg hørte Carl tale med Jesper Stein i forbindelse med, han havde udgivet en ny bog. Det, som ydermere gjorde dette interview til noget helt særligt, var, at Carl er en gut, der går i 1.G og altså kun var en stor skoledreng første gang, han lavede interwiew med Jesper Stein.

Yderligere overværede jeg interviews med Henrik Brun, Nina Vad Holtum samt Jens Henrik Jensen, som jeg er kommet til at kende ret godt.

Horsensborgmesteren Peter Sørensen var også en tur på banen, idet det var ham, der skulle overrække Krimimessens nyindstiftede publikumspris. Jeg har haft fornøjelsen af at være med til at indstille kandidaterne til prisen. Prisen gik fuldt fortjent til Sara Blædel.

Samme Sara Blædel reklamerede i øvrigt meget spektakulært for sin kommende krimi: "Bedemandens datter". Reklamen var sat op på ruderne i en rustvogn, som stod parkeret på området ud for udstillingsarealet.

Et lille kuriosum fra Krimimessen var, at jeg faldt i snak med messens officielle fotograf, Willy Wegner. Willy tager nogle rigtig fine billeder. Det gælder både når han tager reportagebilleder, men også når han udfolder sig kunstnerisk, så jeg fik sammen med min kone Marie arrangeret det således, at han nu sandsynligviskommer til at lave en fotoudstilling på Aktivitetscenter Bavnehøj i Nørre Snede, hvor min kone arrangerer kunstudstillinger.

Fra mig skal der lyde en stor tak til alle medarbejdere på Horsens Bibliotek, der igen i år havde arrangeret en fremragende Krimimesse i Horsens.

Jeg glæder mig allerede til næste år.