For mig der elsker bøger, er det et must at komme på BogForum i Bella Center i København. Her møder man familiemedlemmer,venner, bekendte, bloggere, forlagsfolk ogikke mindst forfattere, som man over tre dage kan få sig en god gang bogsnak med.

Udstillingsområdet dækker et meget stort areal, så i første omgang handlede det for os om at få bragt ”geografien” på plads. Min indendørs stedsans er åbenbart ikke for god, for det lykkedes mig jævnligt ikke at kunne finde det sted, hvoren begivenhed fandt sted.

Den første stand, jeg besøgte, var People’s Press, som står bag ”Krimifan.dk”, hvor jeg er tilknyttet som anmelder. Her fik jeg mig en snak med Kristian Ravn, som er den, der bestyrer ”Krimifan.dk”.

Så gik turen rundt i udstillingsområdet for at besøge de forlag, der så venligt sender mig bøger til anmeldelse. Således fik jeg mig en hyggelig snak med Marie Hastrup Sørensen fra Modtryk.

Jeg fik også hilst på Helle og Vicki fra Politikens forlag, Rikke fra Lindhardt og Ringhof og Susanne Thorpe fra Hr. Ferdinand.

Fælles for dem alle er, at de er utrolig imødekommende.

Harper Collins Nordic er et forholdsvis nyt forlag herhjemme. Her er det Mette König, der sender mig bøger. Hende har jeg ikke mødt før. Hun var også meget imødekommende, så vi fik hos en længere snak.

På det grønlandske forlag Milik, traf jeg forfatteren Nina von Staffeldt, som forærede mig et signeret eksemplar af sin debutroman ”Frosne beviser”.

Jeg fandt heldigvis let vej til den stand, som ”Krimimessen i Horsens” havde med. I de tre dage, som BogForum varede, aflagde mange af Danmarks bedste krimiforfattere standen et besøg, hvor de fortalte om og måske læste op fra deres seneste krimi.

Marie og jeg var på plads, da Lotte Petri fortalte om sin kommende bog ”Djævlensværk”. Selv om bogen ikke er udkommet endnu, har vi et ganske særligt forhold til den, idet vi har været beta-læsere på den. Det bliver spændende at få den rigtige bog i hånden.

Vi er kommet til at kende Lotte særdeles godt, så vi fik os selvfølgelig også en god snak med hende.

Når jeg ser på det program, ”Krimimessen i Horsens” præsenterede på BogForum, må jeg konstatere, at det var alt for få af de programsatte forfattere jeg nåede at høre, men det blev da til Lotte Petri,Dennis Jürgensen, Anna Grue, Jakob Melander, Helle Vincentz og Michael Katz Krefeld, men hvor ville jeg dog gerne have set og hørt langt flere forfattere. Når de var på, ja, så var jeg et andet sted.

Godt ”Krimimessen” var repræsenteret på BogForum. Jeg glæder mig i den grad til 1. og 2. april 2017, hvor ”Krimimessen i Horsens” løber af stablen.

Lida Wengel, som er en af de dygtige planlæggere af ”Krimimessen”, er også super god til at interviewe. Hun har et dejligt personligt engagement.

Tiden går helt utrolig hurtig, når man går rundt og falder i snak, og på grund af denne falden i snak-det være sig med forfattere, forlæggere og bekendte -, så misser man noget af det, man egentlig havde planlagt. Men netop snakken/samtalen vil jeg nødig gå glip af. Den, synes jeg, er meget givende, og hvor er det dejligt at opleve, at både forfattere og forlæggere gerne vil snakke med en inkarneret krimilæser og-blogger som mig.

Jeg overværede et meget interessant interview, som Lone Kühlmann havde med Leif Davidsen i anledning af hans seneste bog ”Djævlen i hullet”. Det er en virkelig god bog, som jeg har et helt specielt forhold til, da noget af handlingen foregår i Bogense, hvor vi har vores feriebolig.

Tidligere på dagen havde jeg fået mig en snak med Leif Davidsen, som jeg også havde fornøjelsen af at møde i Bogense.

En anden, som jeg også altid får mig en god snak med, er den pensionerede kriminalassistent, ”panserbassen” Erik Hauervig, som netop har udgivet ”Uden hæmninger”.

Manden er fuld af humor og sagde med et godt glimt i øjet, at hans næste bog skulle handle om en lille jysk boganmelder, der blev myrdet.

Søren Dahls samtale med Jussi Adler-Olsen var yderst underholdende. De to herrer spillede vældig godt op til hinanden, men jeg må indrømme, at det interview – eller hvad man nu skal kalde det – som Karen Thisted havde med Jussi om søndagen, var den morsomste oplevelse, jeg havde på BogForum.

Jeg er kommet til at kende Jussi Adler-Olsen temmelig godt på det personlige plan, og derfor er jeg også kommet til at kende hans personlige assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig godt. Så hende fik jeg mig også mange hyggelige snakke med på BogForum.

Lørdag fik jeg en lille snak med Jakob Melander på ”Bibelselskabets forlags” stand om hans seneste bog ”Elektra”.

På et tidspunkt sad Marie og jeg og holdt en lille spisepause om lørdagen sammen med vores datter og svigersøn. Sara Blædel kom forbi og stoppede op dels for at sige hej, men også for at præsentere mig for den islandske Yrsa Sigurdardóttir, som hun fulgtes med, og som er aktuel med krimien ”DNA”.

Sara Blædel hørte Marie og jeg om søndagen i Auditoriet, hvor hun i fint et interview med Ulla Hinge Thomsen fortalte om sin seneste bog ”Bedemandens datter”.

Et meget interessant interview, jeg overværede, var det, hvor Stine Bolther var på scenen og interviewede de to pensionerede efterforskere Ove Dahl og Kurt Kragh. De talte især om de 7 motiver, der rent faktisk ligger til grund for alle forbrydelser. Emnet var alvorligt, men de to pensionerede politifolk havde et godt glimt i øjet.

Når vi så er ved politiet, så fik jeg mig også en lille interessant snak med Katrine Engberg, som i sin debutroman ”Krokodillevogteren” viser stort kendskab til, hvordan politiet arbejder.Noget, som jeg sætter pris på, er i orden.

En anden forfatter, som jeg endnu ikke har læst, er den debuterende Arne Woythal, som  stadig er aktiv politimand. Hans debutroman ”De dræbtes advokat”, fik jeg foræret på ”Byens forlag”.

Jeg nåede også at overvære et interview med Øbro og Tornberg, som bl.a. fortalte om ”Pigen og vogteren” og et andet interview med Lars Kjædegaard, der fortalte om ”Det der er værre”.

BogForum er også et af de steder, hvor jeg får mulighed for at mødes med mine bloggerkolleger fra Krimifan.dk. Det er altid hyggeligt. Vi fik også i år holdt et frokostmøde, hvor vi sammen med ”blogbestyrer” Kristian Ravn snakkede om, hvad Krimifan.dk evt. kan byde ind med på den kommende Krimimesse i Horsens 1. og 2. april.

Efter at have tilbragt ialt 26 timer fordelt på 3 dage på BogForum 2016, kan jeg roligt sige, at bogen ikke er død. At den lever i bedste velgående beviser et samlet besøgstal på omkring 34.000 gæster.

Jeg glæder mig allerede til BogForum i Bella Center 2017.

Torsdag den 3. november 2016 havde forlaget Lindhardt og Ringhof inviteret en lille håndfuld krimibloggere til frokost i Café Parterre på Christianshavn for at møde krimiforfatteren Michael Katz Krefeld i anledning af udgivelsen af hans nye bog ”Dybet”.

Jeg var en af bloggerne.

Tre forlags-piger og syvbloggere mødte en meget veloplagt og imødekommende Michael Katz Krefeld, som er en mand, der er ”helt nede på jorden”.

Mens vi nød frokosten, gik snakken livligt om ”Dybet”. Michael Katz Krefeld fortalte, at han havde hentet inspiration til bogen fra James Bulger-sagen fra 1993 fra England, hvor to unge teenagedrenge, slog en lille dreng ihjel.

I det hele taget henter Michael Katz Krefeld ofte inspiration til sine bøger fra hændelser i det virkelige liv.

To af karaktererne i ”Dybet” bliver udstyret med en ny identitet. Krimiforfatteren synes, det er interessant at gøre sig betragtninger over, hvad der egentlig sker med et menneske, som pludselig ikke længere er det menneske, vedkommende var en gang.

Michael Katz Krefeld vil noget andet end bare at underholde med ”Dybet”. Han vil gerne, at læseren får mulighed for se, hvad det er, der kan skabe ondskaben i hovedet på en gerningsmand.

Han fortalte også, at en grundig research er vigtig for ham for at kunne skrive troværdigt.

Han fortalte – til min store undren – at han, som selv skildrer gru og ondskab, næsten ikke kan klare, at læse andre forfatteres gruopvækkende historier. I hvert fald ikke som godnat-læsning, for det giver ham en dårlig nattesøvn.

Michael Katz Krefeld lader en forholdsvis stor del af handlingen i sine bøger foregå på Christianshavn. Grunden hertil er, at han dels selv holder utrolig meget af bydelen, dels også at mange mennesker i det hele taget har et forhold til Christianshavn. Alle mennesker kender ”Huset på Christianshavn” og ”Olsen banden”, som jo netop foregår i denne bydel.

Efter frokost fik vi en coffee to go i hånden – det har jeg aldrig prøvet før -, og med Michael Katz Krefeld som guide gik vi en tur rundt på Christianshavn, hvor han gang på gang kunne udpege steder, hvor hans hovedperson privatdetektiven Ravn igennem nu 4 krimier, færdes til dagligt. Det var rigtig interessant at se. Så nu ved jeg, hvor Ravns og hans journalistven Eduardos både ligger opankrede, og hvor Ravns stamværtshus ”Havodderen” ligger, ja, og hvor Victoria har sit hyggelige antikvariat.

Efter den guidede tur sluttede vi af med et ”familiebillede” efter et par særdeles hyggelige, sjove og interessante timer, som vi havde haft i selskab med en virkelig god dansk krimiforfatter.

Stor tak til både Michael Katz Krefeld og pigerne fra Lindhardt og Ringhof for en god oplevelse.

Som blogger sætter jeg umådelig stor pris på sådanne bloggermøder. Det giver en inkarneret krimilæser som mig så meget at få lov til at møde forfatterne helt tæt på.

Michael Katz Krefeld gav i øvrigt også udtryk for, at han satte stor pris på bloggerne, fordi han ved, at det, de skriver i deres anmeldelser, kommer lige fra et passioneret krimihjerte.  

Mandag den 17. oktober 2016 havde jeg sammen med 5 andre bloggere fornøjelsen af at være til bloggermøde med forfatter- og ægteparret Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg. Mødet fandt sted i Politikens Hus og var arrangeret af altid imødekommende Vicki Broue Meinertz fra Politikens Forlag. 

Mødet var arrangeret i anledning af forfatterparrets nye bog "Pigen og Vogteren", som udkommer den 21. oktober.

 Bænket omkring et indbydende kaffebordmed dejlig kage, indledte Jeanette og Ole med at fortælle, at det altid har interesseret dem hvilke psykologiske faktorer, der er med til at forme et menneskeog i særdeleshed også, det der sker med en person, der får psykiske problemer og fx oplever, at sindet bliver splittet. Den lidelse man kalder dissociation.

Det har i høj grad forfatterparrets interesse, hvordan behandlere forholder sig til disse alvorligeproblemer Skal man ty til den behandlingsform, man har anvendt i mange år ved at anvende psykofarmaka, eller skal man med terapi og nærvær snakke sig ind til problemernes kerne og forsøge at løse demad denne vej?

At menneskesindet virkelig har deres store interesse afspejles også i, at Jeanette for tiden er i gang med at uddanne sig til psykoterapeut.

Når man som forfatter har noget, ”der kører rundt i ens hoved”, opstår helt naturlig den tanke, at denne ”rumsteren” må kunne bruges som et tema i en roman, og for de tos vedkommende skulle det selvfølgelig være en krimi.  

Efter megen indbyrdessnak om den kommende bogs indhold, gik de i gang med at foretage en meget grundig research ved bl.a. at opsøge terapeuter og psykologer, så alt det teoretiske var i orden.

Nu skulle bogen jo ikke være en indføring i psykologi, men en krimi, så også området, der havde med politiarbejdeog efterforskning at gøre, blev grundigt researchet.

God og grundig research betyder nemlig overordentlig meget for parret. Det, de skriver, skal være realistisk og troværdigt.

Herefter gik de i gang med at bygge handlingen op. Det skete efter samme koncept, somde altid bruger, når de skriver en bog nemlig ved at bygge et storyboard op. Når de er nået så langt, tildeler de hinanden forskellige storylines, og så går de i gang med at skrive hver for sig og på hver sit sted.

Senere læser de det igennem, som den andenhar skrevet, og så arbejder de i fællesskab, når historien omsider skal flettes sammen.

Alt andet lige synes de, at de er gode til at få de forskellige storylines til at passe med hinanden. Sommetider er de trods alt ikke helt enige, og så kan de begge to blive nødsaget til at omskrive og skære ned i det, de har skrevet.

Jeanette og Ole røbede, at de allerede er i gang med deres næste bogprojekt. Ja, egentlig er de i gang med 2 projekter, dels endnu en bog med kriminalpsykologenKatrine Wraa og delsbegyndelsen til en helt ny serie - en krimi selvfølgelig, mere kunne vi ikke lokke ud af dem.

I øvrigt kunne de også sagtens forstille sig, at de kunne finde på at skrive en ”standing alone” bog, hvilket Ole i øvrigt allerede har gjort i form af den -  efter min mening - fremragende børnehjemsbog ”Drengen fra Godhavn”.

Som tidligere dansklærer, synes jeg, at jeg ville høre, hvorfor de ikke anvender det grammatiske komma, når de skriver; men derimod det såkaldte ”nye komma”. Grunden er den, at de synes, at for mange kommaer ødelægge flowet for læserne. Det var der flere af de andre bloggere, der også syntes, så jeg må nok hellere lægge dansklærerbrillerne på hylden, når jeg læser krimier, men mine anmeldelser og blogindlæg vil forsat myldre med kommaer, som forhåbentlig er sat rigtigt.

De godt to timer, vi var samlet, gik meget hurtigt og var yderst interessante.

Tak for en god oplevelse til Jeanette og Ole og til Vicki og Politikens forlag.

Da jeg fik en invitation til bloggermøde med Jussi Adler-Olsen fra en af mine søde og venlige kontaktpersoner, Helle Wacher Skov fra Politikens Forlag,

svarede jeg med det samme JA TAK. Jeg vidste fra tidligere møder med Jussi, at det ville blive en fantastisk dag.

Det holdt fuldstændig stik. Sammen med omkring 20 bloggere, hvoraf flere efterhånden er blevet mine gode venner, mødtes vi i København på Restaurant SULT, hvor vi fik serveret en dejlig tapas-frokost. Jussi fortalte om sit forfatterskab og i særdeleshed om sin nyeste krimithriller, SELFIES, som udkommer 6. oktober. Invitationen havde vi fået i anledning af udgivelsen af Jussis bog nummer syv i serien om Afdeling Q.

Bogens to hovedtemaer - dels om tre piger, der på alle mulige måder forsøger at udnytte de offentlige systemer uden selv at yde noget og dels Roses kringelkrogede sind, - gav anledning til en masse god snak.

SELEFIES er som sagt den syvende i rækken af krimier fra AFDELING Q. Vi ved, at der vil komme i alt ti bøger i serien, og at Jussi, allerede da han startede på serien i 2006, har haft styr på hovedtrækkene i samtlige bøger. Når serien er afsluttet, vil jeg gætte, at Jussi har skrevet mellem 4500 og 5000 sider.

Der er gået lige ved 2 år siden, DEN GRÆNSELØSE, nr. seks i serien udkom, men Jussi mener, at der måske ikke vil gå helt så lang tid, inden nr. otte udkommer. Han siger, han nok vil skære ned på sine mødeaktiviteter for at kunne skrive mere koncentreret.

Jeg er imidlertid ret sikker på, at det ikke bliver bloggermødet i forbindelse med udgivelsen af bog nr. otte, som Jussi barberer væk, for han holder meget af bloggerne. Han synes, at danske forfattere har grund til at være glade for bloggerne, idet de repræsenterer den almindelige læser og efter hans mening er bundærlige i deres anmeldelser. Han mener også, at bloggerne i fællesskab via deres hjemmesider, når ud til utroligt mange læsere. Endda ud til flere end den professionelle dagbladsanmelder gør.

Det glæder jeg mig selvfølgelig over at høre.

Hvis man ikke lige hører til dem, der læser Jussis bøger, kan det være, at man i stedet ser de film, som Zentropa indtil nu har lavet over de tre første bøger om Afdeling Q. Der vil også komme en fjerde. Det bliver så den sidste, som Zentropa kommer til at lave, idet Nordisk Film har fået rettighederne til de resterende seks bøger.

Dette afstedkom en masse snak blandt bloggerne og Jussi om, hvorvidt det så skulle være Nicolaj Lee Kaas, der fortsat skal spille Carl Mørk. Det er der ingen, der ved noget om endnu, men mange af de kvindelige bloggere (Hvorfor er de fleste bloggere kvinder?) foreslog Mikael Persbrandt, hvis en anden skulle på banen. Men han har jo bare lige den fejl, at han er svensker. Så det dur jo ikke.

Efter frokosten var der tid til bogsigneringer og fotografering, hvorefter vi gik over i Kongens Have og så et af de ”gerningssteder”, der er med i bogen. Jussi gav den som figurant og lagde sig på den fugtige græsplæne og illuderede en myrdet kvinde.

Dagen gav mig også en anden oplevelse. TV2 ville gerne bringe et indslag i TV2 Nyhederne klokken 22 samme aften, hvor man i anledning af Jussis ny bog også fokuserede på det at være blogger. Her var jeg lidt af en hovedperson. Man fulgte primært mig fra jeg steg af toget på Hovedbanegården til arrangementet sluttede i Kongens have. Det var meget spændende at få lov at opleve og underligt at se sig selv på TV i den bedste sendetid.

Se indslaget her:

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-10-04-jussi-adler-moeder-sine-kritikkere-i-er-stort-set-de-eneste-man-kan-stole-paa

Det var en fantastisk dag fyldt med gode oplevelser sammen med mange dejlige mennesker. Jeg giver gerne 5 krimihjerter – ja endnu flere - for at være krimi-blogger.  

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at være inviteret til bloggermøde af Politikens Forlag med forfattere som Jussi Adler-Olsen, A. J. Kazinski, Anna Grue, Lars Kepler og Christian Mørk. Møderne er foregået i enten Københavnsområdet eller i Aarhus.

En af Danmarks bedste krimi- og spændingsbogsforfattere Jens Henrik Jensen bor i den lille by, Søvind lidt uden for Horsens. Jeg foreslog derfor Helle og Christina (tidl. ansat) fra Politikens Forlag, at det kunne være interessant, hvis forlaget arrangerede et bloggermøde med ham på Søvind Kro, når han skulle udgive den sidste bog i Danehof-trilogien. Til min store glæde syntes forlaget, det var en god ide, så mandag den 15. august mødte jeg forventningsfuld op på Søvind Kro for at høre om Jens Henriks nyeste bog "De frosne flammer” og om hans forfatterliv i øvrigt.

Sammen med bloggerne Amanda Emma Nissen-Bækdahl og Lone Maj Knudsen, boganmelder ved Jysk-fynske Ugeaviser, Marie Bruun Fanø, bibliotekar og medarrangør af Krimimessen i Horsens, Lida Wengel og Vicki Broue Meinertz fra Politikens Forlag havde jeg et utrolig spændende og hyggeligt møde med Jens Henrik Jensen.

Jens Henrik er nu fuldtidsforfatter og bor i sin barndomsby, Søvind efter 25 år i Esbjerg, hvor han var journalist på JydskeVestkysten. Han bor sammen med sin kone, der er læge og to sønner på 5 og 7 år. Han er ikke den tilbagetrukne forfattertype. Han færdes dagligt i byen, han køber ind, og så er han fodboldtræner for det hold, hvor hans ældste søn spiller.

Det glædede Jens Henrik rigtig meget, at bloggermødet var på Søvind Kro, hvor han i sin barndom var til juletræ og senere holdt ”3. halvleg”, da han i sin tid selv spillede fodbold i Søvind.

Med sine 546 sider er ”De frosne flammer" den bog, som Jens Henrik har udgivet med flest sider.  Han synes selv, at det er den af hans bøger, der har den flotteste forside, hvilket man kun kan give ham ret i.

Når der er tale om den sidste bog i en trilogi, er der meget, der nødvendigvis skal samles op på fra de to foregående bøger. Dels skal læseren lige opdateres på, hvad der tidligere er sket, og dels skal selve handlingen rundes af, så alt kan falde på plads, og de sidste sløjfer bindes, og alle tråde redes ud.

Selv om bogen er omfangsrig, fortæller Jens Henrik, at der er skåret ind til benet, så alt overflødigt er væk. Det er en vigtig detalje ved enhver skriveproces.

Jens Henrik fortalte også om tilblivelsen af bogen. En blok og en kuglepen på natbordet er vigtige ingrediensen, når han skriver. Mange tanker kommer til ham, når han ligger på grænsen mellem at sove og være vågen. Når disse tanker kommer, gælder det om i en fart at få skrevet ned.

Desuden har han et whiteboard på arbejdsværelset, hvor noter kan sættes op og forbindes med andre noter. I øvrigt foregår meget af skriveriet tidligt om morgenen, måske endda allerede ved tre-fire tiden.

Jens Henrik foretager altid en grundig research, inden han går i gang med skrivningen; men også undervejs så hans viden, om det, han skriver om, er korrekt gengivet.

Der kan hentes megen viden på nettet, og det benytter Jens Henrik sig selvfølgelig også af, men skal der skabes ægte stemninger fra et bestemt sted, rykker han i felten.

Hvorfor vælge soldaten Niels Oxen med posttraumatisk stresssyndrom som hovedperson i en bogserie? Mestaf alt nok for at prøve en helt anderledes type, men også fordi Jens Henrik i sine tidligere bøger har haft en person med, som har inspireret ham, foruden at der er masser af stof til eftertanke omkring problematikken om de udsendte og senere hjemvendte soldater.

Det har været meget vigtigt for ham at skabe en person, som er interessant og indeholder dybde og substans. I lighed med Niels Oxen viser det sig, at soldater med PST har haft meget lettere ved at klare selveudstationeringen i krigsområderne, end de har ved at klare tilværelsen, når de vender hjem.

Hvad hovedperson i øvrigt angår var det i hvert fald sikkert, at det ikke skulle være en journalist, fortæller den tidligere journalist.

Ud overhovedpersonen Niels Oxen spiller også tidligere PET-agentMargrethe Franck ogtidligere PET-chef Axel Mossman en overordentlig stor rolle i trilogien.

Margrethe er en actionkvinde med handlekraft, også selv om hendes ene ben er kunstigt. I øvrigt et faktum, som Oxen ikke tager hensyn til, når han og Margrethe agerer sammen. De to er i den grad kommet til at forstå hinanden.

Gennem de tre bøger om Oxen og Co. har Axel Mossman været "mørkets fyrste", som ofte har sin helt egen agenda, som han ikke indvier Oxen og Margrethe i.

Jens Henrik bruger faktisk Mossman som en form for handlingens omdrejningspunkt, idet hans ageren både snyder og overrasker og derved skaber bøgernes spændende situationer.

Naturligvis vil Jens Henrik, som den spændingsbogsforfatter han er, gerne skabe drama og spænding i bøgerne, men han holder også umådelig meget af de små beskrivende detaljer, som kan være med til at skabe en stemning.

Det gennemgående tema i bøgerne er Danehof. Selv om der trods alt nok ikke eksisterer en organisation af den art i virkelighedens Danmark, der bruger den slags midler, som man læser om i trilogien, er der ingen tvivl om, at et forholdsvis lille antal erhvervsledere samlet i de såkaldte VL-grupper i dagens Danmark har meget stor indflydelse på det, der sker i samfundet.

Gennem nu 3 bøger kommer vi til at lære Oxen, Franck og Mossman særdeles godt at kende, men da Jens Henrik begyndte på "De hængte hunde", vidste han rent faktisk ikke, hvad det ville føre med sig på sigt og heller ikke, hvordan det hele skulle ende, men det har han helt styr på nu.

Hvad er det så, vi kan se frem til i ”De frosne flammer”? Det kan ses her i beskrivelsen fra Politikens forlag:

Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma.

Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået.

Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn.

Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd.

"De frosne flammer" udgives fredag den 26. august, og der er i høj grad noget at glæde sig til.