26-11-2014

“Den stumme pige” af Hjorth & Rosenfeldt

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

Hr. Ferdinand 2014 – 418 sider

Forlagets beskrivelse

“Den stumme pige” er Hjorth & Rosenfeldts 4. bog i succes-serien om den berygtede kriminalpsykolog Sebastian Bergman.
På sit arbejde bliver Bergman blandet ind i en horribel sag om mordet på to drenge og deres forældre; der er ikke mange spor i sagen og det e... Læs mere neste vidne, der måske kunne være essentielt at tale med, er forsvundet. Bergman finder vidnet, den 12-årige Nicole, som har gemt sig i den nærliggende skov – Og hurtigt står det klart, at hun har bevidnet hændelsen, men det står også klart, at hun er dybt traumatiseret.
Et personligt bånd knyttes mellem de kriminalpsykologen og Nicole i “Den stumme pige”, og det skal vise sig at blive en rodet affære og en svær, men spændende, sag at løse.

Så er han igen på banen, egotripperen, den arrogante, provokerende og sex-fixerede kriminalpsykolog, Sebastian Bergman i en særdeles spændende og interessant politiroman. Årsagen til brug af ordet ”interessant” skyldes, at man her præsenteres for Nicole, som pga. af den meget traumatiserende oplevelse, det er at overvære et firdobbelt drab, bliver stum. Vi hører om, hvordan Sebastian Bergman med en form for tegneterapi og omsorgsfuldhed forsøger at hjælpe pigen ud af hendestraumer.

Ud over Sebastian Bergman er der også gensyn med efterforskningsteamet fra det svenske politis Rejsehold, der består af lederen Torkel og assistenterne Vanja, Billy og Ursula.

Personskildringerne er gode. Politifolkene – både dem fra Rejseholdet og de lokale, som Rejseholdet assisterer, er mennesker af kød og blod.  De har nemlig også deres problemer både de mere hverdagsagtige, men også nogle dybere liggende fx på det følelsesmæssige og samlivsmæssige område. Beskrivelserne af dette tager på ingen måde overhånd, men er med til at uddybe karakteristikkerne.

Som beskrevet ovenfor kan der siges meget negativt om Sebastian Bergman, men i denne bog viser han også en side af sig selv, som man ikke har set meget til, nemlig som den meget følsomme mand, som tilmed har let til tårer!

Også i denne bog spiller Sebastians faderskab til Vanja en stor rolle. Tilmed begynder Billy fra Rejseholdet også at granske i de tos forhold til hinanden. Ligesom man er spændt på, hvem gerningsmanden til drabene i bogen er, er man spændt på, om Vanja finder ud af, at Sebastian er hendes far.

Som bogen skrider frem, involveres man også i, hvad der sker, når et stort multinationalt firma kommer med tilbud til almindelige mennesker med henblik på erhvervelse af deres ejendom, idet en gruppe borgere mener, at et salg vil medføre meget store skader på miljøet, og en anden gruppe mere tænker på profitten.

Bogen er ”lige ud ad landevejen”. Den har ingen snirklede forviklinger, men har en logisk og realistisk opklaring af de fem drab, for ud over det firdoblede drab, støder der et femte til. Det forhindrer dog ikke, at læseren alligevel kommer ud for nogle uforudsete overraskelser til sidst.

Som det altid gør sig gældende i Hjorth Rosenfeldts krimier, slutter bogen med en cliffhanger. Ja, der er hele to i denne bog. Så ingen tvivl om, der kommer en efterfølger.

5 krimihjerter

 

 

 

25-11-2014

”Ondskab” af Chris Carter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

  

 

 

 

 

Jentas 2014 – 496 sider

Forlagets beskrivelse

En ulykke i det landlige Wyorning fører til en anholdelse af en mand, som bliver mistænkt for et dobbeltmord. En mere dybdegående undersøgelse ender i "Ondskab" dog hurtigt ud i en mere gruopvækkende opdagelse - en seriemorder, der har været skyld i kidnapning, tortur og lemlæstelse af ofre over hele USA i mindst 25 år. 
Hele sagen overgives til FBI, som denne gang ser sig nødsaget til at bede om hjælp ude fra, da den mistænkte i "Ondskab" hævder, at han blot er en brik i en kæmpe labyrint af både løgne og bedrag.

 

En helt fantastisk, spændende og meget barsk bog fra Chris Carters hånd, og så er det en helt anderledes bog i forhold til hans tidligere thrillere, også selv om der igen er en seriemorder på spil.

Den adskiller sig ved, at man kender morderens identitet på et meget tidligt tidspunkt i bogen. Det bliver den absolut ikke mindre spændende af, fordi der er bygget så mange forskellige nervepirrende twists ind i handlingen, og det på en måde der gang på gang skaber særdeles uhyggeligtspændende situationer.

I og med at man kender morderens identitet, hører man også særdeles meget om hans bevæggrunde til, at han er blevet seriemorder, og her spiller Chris Carters egen baggrund som politipsykolog en meget stor rolle. Han ved ganske enkelt, hvad det er, han skriver om.

Ingen tvivl om at Chris Carter har kendskab til, hvad der foregår i sindet på seriemordere, men man stiller sig alligevel spørgsmålet: ”Vil dette kunne ske i virkeligheden? ” Man hører og læser om utrolig mange uhyrligheder fra virkelighedens verden, så det skal ikke undre mig, selv om man trods alt ikke får beskrevet alle detaljer i de forbrydelser, man kan følge i medierne.

Alle bogens personer er troværdigt beskrevet, og man kommer godt ind under huden på dem.

Når man har læst de forgående bøger af Chris Carter, har man altid haft en klar fornemmelse af, at bøgernes gennemgående hovedperson, politimandenRobert Hunter har haft psykiske problemer at kæmpe med - det til trods for at han er en utrolig kompetent politiefterforsker, der altid har bestridt sit vanskelige job på bedste vis.

I denne bog løfter Chris Carter sløret for, hvorfor Robert Hunter har det, som han har det, og det er meget barsk læsning.

Det kan været meget svært at stille Chris Carters bøger op ved siden af hinanden og så udpege den bedste – for de er alle sammen utroligt gode, men mon ikke denne bog er den ypperligste, netop fordi den er anderledes.

5 krimihjerter

16-11-2014

"Kvinden de meldte savnet" af Sara Blædel

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

People´sPress 2014 – 313 sider

Forlagets beskrivelse

”Kvinden de meldte savnet” er den niende krimi om Louise Rick. Bøgerne er solgt i mere end 1,7 millioner eksemplarer. De kan alle læses uafhængigt af hinanden, og serien er under udgivelse i 23 lande.

Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig, at hun er dansk og i 18 år har stået på politiets liste over savnede.

Engelsk politi har ingen spor efter gerningsmanden og leder i stedet efter et motiv til drabet. Derfor beder de Louise Rick fra Københavns Politis Eftersøgningsafdeling finde ud af, hvorfor en række danskere har indsat store beløb på kvindens bankkonto. 

Det fører efterforskningen i en retning, som er lige så uventet, som den er kontroversiel. Og samtidig vender den op og ned på næsten alt i Louises liv.

 

”Kvinden de meldte savnet” adskiller sig en del fra andre af Sara Blædels krimier, idet den foruden krimiplottet også kan være et debatoplæg til ”assisteret selvmord”. Dette begreb kan forklares som selvmord begået af mennesker med uhelbredelig sygdom med assistance fra almindeligvis en læge.

I bogen beskrives, hvordan et ”assisteret selvmord” bliver udført, og gennem bogens personer hører man om forskellige holdninger til denne form for afsked med livet.

På glimrende vis formår Sara Blædel at flette ”assisteret selvmord” ind i bogens krimiintrige, så man får en spændende krimi ud af det.

Selv om bogen som nævnt adskiller sig fra andre af Sara Blædels krimier, er det også en typisk krimi fra hendes hånd.

Louise Rick fra Københavns Politis ”Den særlige Eftersøgningstjeneste”, Eik Norstrøm fra samme politiafdeling og Louises veninde og journalist Camilla Lind er stadig hovedpersonerne, og fælles for dem - og også bogens andre personer – er at de alle er godt beskrevet.

Som sædvanlig spiller også hovedpersonernes privatliv en stor rolle i bogen, og det kan man så synes om eller ej. Det er egentlig OK for mig – bare det ikke overdrives.

Sara Blædel har fint styr på det politimæssige. Jeg mener dog, at ”Den særlige Eftersøgningstjeneste” – en underafdeling af ”Eftersøgningstjenesten” - er en af hende opfundet enhed, men det kan sagtens accepteres, da man får en forklaring på, hvorfor den er oprettet. En enkelt smutter er der dog. Det hedder ikke ”ordenspoliti” længere, men ”beredskabet”.

Jeg synes, at når alt er kommet for en dag, og man har fået en fuldt ud acceptabel forklaring på bogens krimiintrige, at der så går alt for meget ”Morten Korch-lykke” i de sidste par sider.

4 krimihjerter

 

16-11-2014

”Zack” af Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

Politikens Forlag 2014 – 424 sider

Forlagets beskrivelse

ZACK er første bind i Kallentoft og Luttemans Herkulesserie, frit baseret på den græske myte om Herkules' tolv arbejder.
Fire burmesiske kvinder fra en stockholmsk massageklinik findes brutalt myrdet, og en femte læsses svært såret af foran Söder Sygehus. Efter hendes skader at dømme er hun blevet angrebet af hunde.
Kriminalinspektør Zack Herry er en kompliceret antihelt med en dunkel fortid. Med den udødeliges mod vil han rydde op i Stockholms kriminelle underverden, men han hjemsøges af minderne fra en fjern fortid. Om natten forsøger at han at undslippe sine dæmoner ved at opsøge klubmiljøet og tage coke med de mennesker, han burde sætte bag lås og slå. Med politiets interne efterforskere i hælene forsøger Zack at forstå de kræfter, der ligger bag massageklubmordene. Handler det om had til kvinder, racisme eller menneskehandel? Det eneste Zack ved med sikkerhed er, at flere kvinder vil miste livet, hvis ikke han finder morderen i tide.

 

”Zack” er en meget barsk og grusom action-thriller samtidig med, at den også giver rigtig gode beskrivelser af menneskeskæbner.

Bogens hovedperson er politiefterforskeren Zack Herry, som er en ung og meget dygtig politimand, men han er samtidig en mand, der har nogle alvorlige psykiske problemer på grund af drabet på hans mor i hans tidlige barndom. Moren var politikvinde.

Zacks barndom og ungdom efter morens død har ikke været uproblematisk. Han har bl.a. haft sin færden i nogle meget tvivlsomme miljøer, hvor narko er almindeligt at bruge.

For at bekæmpe sine egne problemer tager Zack stadigvæk flere forskellige typer narkotika. Til at begynde med, er det kun i weekenderne, men efterhånden bliver det også i hverdagene.

Bogen beskriver meget troværdigt, hvordan narkoen præger Zack og får ham ud i tovene.

Selv om han ofte er under indflydelse af narkotika, evner han, når narkoen er ude af hans krop, at agere som en yderest kompetent politimand, men også som en actionhelt af dimensioner. Her synes jeg nok, at bogen er urealistisk.

Ser man bort fra det, karakteriseres Zack på bedste vis. Han har mange gode menneskelige egenskaber, er både hjælpsom og følsom, men han har også nogle mindre gode egenskaber, idet han kan blive meget voldelig, og han er også sin kæreste utro.

Bogens øvrige personer er også godt beskrevet. Man møder de andre medarbejdere i ”Den særlige enhed”, hvortil Zack er tilknyttet. Nogle lidt atypiske politifolk. En er blind, en er nærmest invalid, en er både indvandrerkvinde og lesbisk, en er tørlagt alkoholiker, og så er der teamchefen, der tilhører overklassen, men sammen udgør de et rigtig godt efterforskningsteam.

Vi følger især Zacks tætte samarbejde med politikvinden Deniz. De to har et nært og venskabeligt forhold til hinanden.

Det meste af bogen er set fra Zacks synsvinkel, men ind imellem er synsvinklen også andres, hvilket giver denen god dimension.

Bogens krimitemaer er racisme, prostitution og kvindehandel. Alt sammen meget realistisk beskrevet. Man hører om, hvordan visse kredse i Sverige hader indvandrere og kæmmer alle over med en kam og tilsviner ganske uskyldige mennesker.

Endvidere hører man, hvordan burmesiske unge piger er i kløerne på skruppelløse bagmænd, som tvinger dem ud i prostitution.  Bagmændene tilhører både rockermiljøet og indvandrermiljøet.

Det er især beskrivelserne af, hvordan disse unge piger bliver behandlet, der gør bogen barsk og grusom.

Bogen er bygget op i korte kapitler. Det bevirker en meget intens læsning, idet man hele tiden lige får lyst til at få det næste kapitel med.

 

4 krimihjerter

 

 

 

 

06-11-2014

"Stalker" af Lars Kepler

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

Gyldendal 2014 – 624 sider

Forlagets beskrivelse

"Stalker" er en klassisk Lars Kepler krimi: hæsblæsende plot, stærke personligheder og gribende skæbner - skrevet med coolness og hjerte og passion.

Rigskrim modtager mystiske links til You Tube filmklip af kvinder, filmet ind gennem deres vinduer, mens de klæder sig af. Ikke noget, man tager så alvorligt. Ikke før kvinderne findes myrdet en efter en.

Jonna Linna er forsvundet, og alle tror, han er død. Alle, undtagen Saga Bauer, som ikke holder op med at lede efter ham. I mellem tiden har en ny kvindelig kriminalkommissær, ekspert i seriemordere, spree killers og stalkere overtaget Joonas kontor. Og hun kalder Erik Maria Bark, hypnotisøren, ind for at hjælpe politiet med efterforskningen. Hurtigt står det klart, at man står med en sag med vidtstrakte forgreninger. Og en gåde, man ikke kan løse uden Joona Linna.

Lars Kepler er det pseudonym, som de svenske forfattere og ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril benytter.

 

Lars Keplers nye bog ”Stalker” er en ”murstensroman” på over 600 sider.

Vel vidende, at Lars Kepler sædvanligvis skriver særdeles spændende thrillers, kan man jo godt tænke sit: ”600 sider. Kan dampen holdes oppe, så længe? ” Svaret er et særdeleles stort JA.

”Stalker” er en helt utrolig fremragende og spændende thriller og det lige fra bogens begyndelse.

Det er også en meget barsk bog, med uhyggelige beskrivelser af, hvad der sker, når en sindssyg seriemorder går amok med en kniv på sine kvindelige ofre.

En af bogens hovedpersoner er efterforskningslederen, den lesbiske politikommissær, Margot Silverman. Hun er gravid og må bakse med sin store mave, mens hun tager del i efterforskningen. Hun skildres godt og troværdigt.

En anden af bogens hovedpersoner er psykiateren Erik Maria Bark, som læseren mødte første gang i Lars Keplers debutroman ”Hypnotisøren”. Også han skildres ovenud godt og troværdigt, både som den, der hjælper til med efterforskningen og også som den mere private Erik, som, selv om han er psykiater, så sandelig ikke har det helt nemt med sig selv.

En sød kærlighedshistorie mellem Erik og hans blinde spillelærerinde er også en del af romanen.

Det kan næppe undre, at Lars Keplers sædvanlige politikommissær Joona Linna også har en hovedrolle i denne bog, og det til trods for, at man ved bogens start ikke ved, hvad der rent faktisk skete med ham, da den forrige thriller, ”Sandmanden” sluttede.

Saga Bauer, som alle Keplers læsere også kender, har en ikke særlig stor rolle i bogen. Hende savner jeg.

Bogen bringer sine læsere rundt i forskellige interessante miljøer. Selvfølgelig foregår meget af handlingen i politimiljøet, men en stor del foregår også på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital og også lidt i fængselsmiljøet.

Narko- og traffickingmiljøet skildres i en temmelig barsk scene. Desuden bringes man også rundt i forskellige kirkelige miljøer.

Almindeligvis defineres begrebet ”stalking”, som en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikanering af en anden person. Her i bogen går stalkeren skridtet meget længere og lader stalkingen kulminere med drab.

Bogen har nogle uhyggelige skildringer, hvor man følger offeret lige umiddelbart, inden, morderen slår til.

Langt hen ad vejen ved man ikke, hvem morderen er, men i modsætning til mange andre krimithrillers afsløres morderens identitet længe før bogens slutning. Det gør bogen endnu mere intens og spændende, for man kommer ”bagom” morderen, idet man nu også kan følge vedkommende på nærmeste hold.

Nogle vil nok påstå, at der er for meget udpenslet vold i bogen. Der ER meget, men det er på den anden side set med til karakterisere stalkeren/seriemorderen, og hvis man er til gys, fastholder al gruen læseren.

Om bogen er helt sandsynlig, tvivler jeg på. Joona Linna fx er – skønt realistisk og troværdig skildret som menneske – nok lidt for meget actionhelt, men det gør intet i dette brag af en pageturner.

 

5 krimihjerter