Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Mellemgaard 2013 – 318 sider

”Alter Ego” er en spændende bog, som man let kommer igennem. Der sker noget hele tiden, og de korte kapitler lokker læseren til ”lige at skal have det næste med”.

Med inspiration fra virkelighedens ”Amagermand” fortælles om Søren Pilzers trang til at voldtage og i visse tilfælde også dræbe uskyldige kvinder.

Selv om der ikke svælges i at beskrive, hvad der sker, når Pilzer begår sine modbydelige handlinger, kan man let forestille sig, hvad der sker.

Motivet til forbrydelserne kommer i løbet af bogen for en dag. Det skyldes en hændelse, som er overgået Pilzer tidligere i livet, og i et mørkt sind kan det godt være grund til at Pilzer gør, som han gør.

Ud over opklaringen af seksualforbrydelserne spiller opklaringen af drab og lemlæstelse på hjemløse også en stor rolle i bogen. Her er motivet måske en anelse tyndt.

De to sager har intet at gøre med hinanden, men som det også gør sig gældende i virkelighedens verden, arbejder politiet jo med flere sager på samme tid.

Personbeskrivelserne er ganske troværdige.

Handlingen ses fra forskellige synsvinkler, og det er også med til at nuancere personerne.

En stor del af handlingen tager udgangspunkt i politiets efterforskning, og her synes jeg, at der er for mange svipsere.

Jeg mangler at efterforskningsteamet samles og briefer hinanden langt mere end tilfældet er. Ligeledes synes jeg, der er for mange en-mands aktioner. Der mangler back-up. Det er også usandsynligt, at et vidne får lov til at være til stede, når en efterforsker udspørger en mulig gerningsmand.

Det er usandsynligt, at en far til en mistænkt kan være med til advokatens samtale med den mistænkte. En hypnotisør kan ikke uden videre få adgang til en advokats samtale med den mistænkte og gennemføre en hypnose, og faderen som også er til stede her, kan ikke uden videre bare forlade samtalerummet uden tilladelse fra politiet.

Lederen af drabsafdelingen ved Nordsjællands Politi, Marcus Falck skal på et tidspunkt have et møde med lederen af Rejseholdet. Rejseholdet, man kender fra før Politireformen, eksisterer ikke længere.

Vi hører også om en person, der idømmes 12 års fængsel af Landsretten. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en af landets 24 byretter. Landsretten kommer først ind i billedet ved en appelsag. Vi hører ikke om nogen appelsag i bogen.

Vel vidende at ovennævnte kritikpunkter overhovedet ingen betydning har for rigtig mange læsere, synes jeg personligt, at det virker generende, når fakta ikke er i orden, så hvor andre sikkert ville give bogen flere hjerter, nøjes jeg med 3.

3 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Forfattergruppen Brænderiet 2013 - 367 sider

Forlagets beskrivelse

En musikalsk krimi med efterforskningsleder Lars Norholm, der går under tilnavnet "Guitaristen." Lars Norholm leder efterforskningen af drabet på en ung tyrkisk kvinde - og nærmer sig en drabsmand, der ved alt om ham og hans familie.

Da ”I et vægtløst sekund”handler om efterforskningen af drabet på ung tyrkisk kvinde, får man samtidig med drabshistorien også et godt indblik i de forhold, der hersker i indvandrermiljøet.

Man møder den unge pige, der bryder ud af miljøet, man møder hendes far og mor, som stadig lever efter de regler, de kender fra Tyrkiet, og man møder brødrene, som heller ikke billiger søsterens ”farvel” til det, hun kommer fra.

Desuden hører man også om æresdrab, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Alt virker meget troværdigt beskrevet.

Samtidig med at man bevæger sig rundt i indvandrermiljøet, følger man også morderen, som man fra bogens start ved er en lejemorder, der kommer fra et kristent, libanesisk miljø, og som hader alt, hvad der har med islam at gøre. Også han er godt og realistisk beskrevet, og via ham tilføjes hævnmotivet som et af bogens væsentlige temaer.

Realismen er også fremherskende i selve efterforskningen med efterforskningsleder Lars Norholm i spidsen; men jeg konstaterer desværre, at nogle væsentlige detaljer omkring politiets organisation er helt forfejlet. Ifølge bogen er Norholm tilknyttet NEC’s drabsafdeling. En sådan drabsafdeling under NEC (Nationalt Efterforskningscenter), findes ikke i virkeligheden. Ligeledes findes der heller ikke længere noget, der hedder kriminalpolitiet.

Efter min mening mindsker det bogens troværdighed, når det politimæssige ikke er i orden.

Hvis forfatteren havde gjort rede for, at der her i denne krimi var oprettet en drabsafdeling under NEC, der havde samme funktion som det gamle Rejsehold, havde tingene set anderledes ud, set fra mit synspunkt, da det så ville komme under kategorien ”digterisk frihed”.

Personskildringerne er fine og troværdige. Dejligt for en gangs skyld at møde en efterforskningsleder, der har det godt med sine kolleger.

Efterforskningen af drabet foregår ikke kun i indvandrerkredse, men også i andre miljøer. Også her er realismen fremherskende.

På et tidspunkt i bogen involveres PET også i efterforskningen, idet den israelske efterretningstjeneste Mossad får en rolle i bogen. Hvorvidt det, der her beskrives, er realistisk skal være usagt, men spændende er det.

Der er mange forskellige teorier i bogen om, hvorfor den unge tyrkiske kvinde er blevet dræbt, men efter endt læsning er man ikke i tvivl om, hvordan og hvorledes det hele hænger sammen.

Bogens afslutning er en af de mere barske og tankevækkende af slagsen.

Korrekturlæseren burde have været mere omhyggelig med gennemlæsningen. Der er ganske enkelt alt for mange ”slåfejl”, og kommer man først til at fokusere på det, går det ud over læsningen.

4 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Turbineforlaget 2014 – 372 sider

Forlagets beskrivelse

I ”Den finske patriot” befinder Ketil Brandt sig midt i en mental nedtur, da han bliver sendt til Finland for at dække en storpolitisk sprængfarlig sag. Den kendte russiske aktivist Sevastian Sidorov, der kæmper for homoseksuelles rettigheder, er blevet myrdet i en sauna i det østlige Finland, hvilket har ført til en diplomatisk krise mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. Ketil bliver viklet ind i et speget spil, der går via russiske dissidenter og velmenende aktivister i Finland og Baltikum over den ortodokse kirke og udenlandske ambassadører til cirklerne omkring den finske præsident. Alt for sent indser Ketil, hvor farligt spillet egentlig er, og hvorfor Sidorovs morder selv er på flugt.

”Den finske patriot” er det fjerde selvstændige bind i krimiserien om journalisten Ketil Brandt. De øvrige bøger hedder ”Den danske lokkedue”, ”Den norske lakaj” og ”Den svenske løgner”.

”Den finske patriot” må betegnes som en thriller, hvor et storpolitisk tema spiller en væsentlig rolle.

Ingen tvivl om at Henrik Bruns baggrund som udenrigspolitisk journalist skinner tydeligt igennem i bogen. Ganske vist kommer hovedpersonen journalisten Ketil Brandt ud i nogle dramatiske og spektakulære hændelser, som måske ikke blivervirkelighedens journalister til dels, men når man hele tiden fornemmer alt det sandsynlige, der bogen igennem ”svæver over vandene”, gør det ikke noget.

Da bogen hovedsagelig foregår i Finland, får man en god indføring i finsk historie, og da denne indføring indgår i selve handlingen, har man ikke nogen fornemmelse af kedelig historieskrivning. Der er ingen tvivl om, at det finske folk har været meget igennem, inden landet er blevet til det, som det er i dag. Den mægtige nabo Rusland har altid skullet tages i betragtning, når vigtige beslutninger skulle tages.

Bogens helt store tema er de love om begrænsninger i homoseksuelles liv, som Rusland har indført for ikke ret længe siden.

Et andet tema er Den Finsk Ortodokse Kirkes ligeledes kritiske holdning til homoseksuelle

Begge temaer er godt beskrevne.

Henrik Brun nøjes ikke med at lade handlingen foregå på ”gadeplan”. Man kommer tæt på både den finske præsident og ambassadørerne fra både Rusland og USA, og som det sker i virkelighedens verden, udtænkes der ”mindre pæne” aktioner i bestræbelserne for at tilgodese det land, man på et eller andet plan repræsenterer.

Der er gode personskildringer i bogen. Det gælder høj såvel som lav. Man følger Ketil Brandt, der som følge af en nedtur i forbindelse med noget, der er sket i ”Den svenske løgner” forud for denne, igen ”rejser sig” og bliver den meget opsøgende journalist. Han når også lige et par ”hyrdetimer” med et par lækre damer, han møder.

Henrik Brun må have foretaget en meget grundig research i forbindelse med denne bog.

5 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Politiken 2014 – 336 sider

Forlagets beskrivelse:

Kriminalpsykologen Katrine Wraa venter sit første barn sammen med efterforskeren Jens Høgh. Hun er lige vendt tilbage fra sin suspendering, da der kommer efterretninger om, at en undsluppen dansk drabsmand og smugler, Jim Hellberg, er blevet set i Caribien.
For Katrine er Jim Hellberg ikke en hvilken som helst gangster. Han er skyld i, at hun måtte slå en mand ihjel i selvforsvar, da hun var med til at afsløre den kriminelle organisation, som Hellberg stod i spidsen for.
Jim Hellberg er flygtet til paradis: Seagrape Island, en lille ø i De Britiske Jomfruøer i Caribien. Men han savner sin seksårige søn, Lukas, og han ved ikke, om han nogensinde vil få ham at se igen.
Jorden brænder under ham, fordi en orkan har ødelagt det strandhotel, han har bygget, og politiet har beslaglagt hans pengereserver.
En dag ankommer en forførende norsk skibsrederdatter, og en ide, der involverer en brutal colombiansk narkohandler, tager form i Jim Hellbergs hoved. Men intet går som planlagt, og snart er Lukas i hænderne på colombianerne, der arbejder ud fra mottoet "tillid er godt, men et gidsel er bedre".
Det amerikanske narkopoliti jagter colombianeren, Jens Høgh jagter Hellberg, Katrine leder desperat efter Lukas, og britisk politi ønsker dem alle hen, hvor kokabladene gror.
En international magtkamp i krigen mod narko, og en ondskab, der synes at være af en anden verden, tørner sammen med jagten efter en forsvunden lille dreng og en gangster, der (måske) ønsker at blive et bedre menneske.
Dette er fjerde selvstændige bog i bestsellerserien om Katrine Wraa. Tidligere bøger i serien: Skrig under vand (2010), der i 2010 vandt Politikens Store Krimikonkurrence, Djævlens ansigt (2011) og Evas sidste nat (2013). Den anmelderroste serie er solgt til udgivelse i flere lande.

”Det norske job” må karakteriseres som en thriller/spændingsroman – og en af de gode af slagsen. Bogen kører flere parallelle handlingsforløb, som man fra starten ved, alle hører nøje sammen.

Efter min mening er disse forskellige handlingsforløb med til at intensivere handlingen, fordi man på den måde følger både en flygtet dansk kriminel, Jim Hellberg til Caribien, de politifolk med efterforskeren Jens Høeg i spidsen, der jager ham, Hellbergs efterladte hustru og søn i Danmark og hans colombianske samarbejdspartner i den kriminelle verden.

Personerne i bogen er skildret troværdige, og man møder mange typer. Her er politifolk, her er kriminelle, her er yogadyrkere, stofafhængige, sexafhængige o.a.

Her er undercover-agenter og her er modbydelige bødler, der forsøger at tvinge det, de mener, er sandheden ud af deres modstandere.

Et meget interessant twist i bogen er, at forfatterparret lader den efter søgte Jim Hellberg deltage i nogle yogasessions tvunget af omstændighederne. Det viser sig sidenheden, at han benytter sig at yogateknikker, når han bliver presset.

Jeg røber intet ved at beskrive Jim Hellberg som en forbryder af værste skuffe, men forfatterparret har også udstyret ham med en menneskelig side, når det gælder forholdet til hans lille søn og i en vis grad også til hans kæreste. Når det drejer sig om de to, så ser man et menneske, der i høj grad er udstyret med et ”bekymrings-gen”.

Det er også det fænomen, som Bent Isager Nielsen beskriver i sin bog fra den virkelige krimiverden: ”Man jager et bæst og fanger et menneske”.

”Det norske job”beskriver godt, hvordan skruppelløse forbrydere fra colombianske narkokarteller forsøger at sende narkotika til især USA, og ikke har samvittighedsnag ved at benytte modbydelige metoder for at få narkoen frem.

På bedste vis beskrives, hvordan narkoenheder i forskellige lande samarbejder, og også nogle gange, hvordan et lands narkopoliti går lige til og somme tider over stregeni forhold til samarbejdspartnere i andre lande.

Jeg var noget skeptisk, da jeg gik i gang med læsningen af bogen, da jeg påforhånd havde læst nogle knap så gode anmeldelser. Dem forstår jeg ganske enkelt ikke, jeg synes i den grad godt om bogen. Den er spændende, og jeg synes, den er yderst realistisk.

Afslutningen på bogen havde jeg ikke lige set komme. Den var for mig særdeles overraskende.

Helt klart 5 krimihjerter

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2012 – 255 sider

Forlagets beskrivelse

Intet drab er nogen sinde blevet opklaret af en enkelt mand.
Drabsefterforskning er et holdarbejde, og i Efterforskerne fortæller tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen om sit tætte samarbejde med retsmedicinere og retsantropologer. Et samarbejde, der ofte bidrager med netop den lille brik, der får hele puslespillet til at gå op.
Med udgangspunkt i en konkret efterforskning fortæller Bent Isager Nielsen, retsmediciner Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup om deres arbejde og ikke mindst samarbejde, og de beretter om detaljer fra en lang række sager, de har arbejdet med gennem tiden.

Mange nuværende og potentielle krimiforfattere burde læse denne bog, idet man her kommer omkring alt det, der foregår i forbindelse med en drabsefterforskning.

Ud fra én virkelig drabssag og samtidig afstikkere til andre virkelige sager, fortæller Bent Isager Nielsen nøje og præcist, hvad de forskellige personer, der er tilknyttet en drabssag, foretager sig.

Flere steder i bogen lader Bent Isager Nielsen retsmediciner Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup få ordet, og læseren hører derfor direkte fra ”hestens egen mund”, hvad netop disse to efterforskere foretager sig i forbindelse med et drab.

Bent Isager Nielsen kommer om ad rigtig meget. Bl.a. er han inde på det faktum, at selv om han på ingen måde sympatiserer med en drabsmand, er det nødvendigt at forstå ham, for ellers finder man sjældent motivet til drabet.

Et andet faktum, der skal være fokus på,er, at kriminaliteten ibogstaveligste forstand er grænseoverskridende. Det er blevet meget lettere for udlændinge at komme til Danmark både på kortere ophold, men også på permanent ophold. Det giver nogle helt andre aspekter, når det drejer sig om forbrydelser, idet der i nogle indvandrermiljøer hersker helt andre normer end i det danske.

Bogen fortæller fx også om skygning og overvågning. Det er ikke helt så ukompliceret, som det antydes i diverse krimier.

Ingen tvivl om at DNA er blevet en overordentlig vigtig faktor i opklaringsarbejdet af en forbrydelse. Alligevel er Bent Isager Nielsen imod, at børn ved fødslen bliver registreret i et DNA register, idet han mener, at alle nyfødte ikke skal anses som potentielle forbrydere. Det er ikke et samfund, han ønsker.

Lige netop nu – januar 2015 er der igen X-factor på TV. Bent Isager Nielsen filosoferer lidt over det faktum, at mange fortrædeligheder i samfundet måske kunne være undgået, hvis ikke så mange unge var så ”jeg-fikserede” og gav plads til andre. Set fra Bent Isager Nielsen synspunkt har den ofte udskældte Thomas Blachman faktisk lidt af en samfundsmæssig funktion, idet han på sin måde lader et ungt menneske vide, at det vedkommende er i gang med, er noget, han/hun skal holde sig langt væk fra. Det var noget forstandige forældre for længst burde have indset, men ikke gør det.

Som det fremgår af ovennævnte, er ”Efterforskerne” en bog, der både rummer nøgterne og velbeskrevne kendsgerninger i forbindelse med en efterforskning, men samtidig er det også en bog, der indeholder en politimands tanker og overvejelser efter at have været i tjenesten i mange år.

5 krimihjerter