Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Brænderiet (e-bog) 2015

Forlagets beskrivelse

Der er Krimimesse, og det gamle statsfængsel i Horsens vrimler med krimiforfattere, anmeldere, bloggere og tusindvis af krimielskere, da en forfatter falder om på scenen, ramt af et fjernskud - præcis som offeret i hans sidste krimi. Asta Qvist og Lars Norholm overværer begge drabet, og de får hurtigt mistanke om, at drabsmanden skal findes blandt offerets kolleger. "Med egne ord" er en kriminovelle (cirka 70 sider).

I forlængelse af ”Krimimessen 2015” i Horsens har de to krimiforfattere Eva Maria Fredensborg og Kim Juul sammen skrevet en lang novelle ”Med egne ord”.

Publikum, der besøgte de to forfatteres stand, kunne være med til at vælge plottet i bogen.

Det valgte plot blev: ”Forfatter dræbt på scenen med samme våben som offeret i hans seneste krimi” og selvfølgelig foregår handlingen på Krimimessen.

Forfatteren, der bliver dræbt, er Laust Lauterbach en yderst utiltalende tidligere boganmelder og nuværende forfatter, som flere har motiv til at dræbe. De, der har motiv til at slå ham ihjel er kvinder, som føler han ”har trådt på dem”, og så er det forfattere, som mener, han har stjålet deres ideer på uhæderlig vis.

Bogens to hovedpersoner kender vi fra de to forfatteres bøger, nemlig profiltegneren Asta Quist, som er Eva Marias hovedperson i ”Min mund er lukket” og Lars Norholm, som er gennemgående hovedperson i Kim Juuls bøger.

Selv om krimifortællingen ikke er lang, er der gode personbeskrivelser, både hvad angår hovedpersonerne og bogens øvrige personer.

Et interessant tema i handlingen drejer sig om forfatteres research og betydningen heraf.

Ingen tvivl om, at både Eva Maria Fredensborg og Kim Juul finder researchen vigtig, hvilket jeg til fulde kan tilslutte mig. God research er lig med stor troværdighed.

Et andet tema, man også er omme ad, er, hvorvidt forfattere ”stjæler” ideer hos hinanden.

Beskrivelsen af Krimimessen i Horsens er aldeles god. Når man som jeg selv deltog i Krimimessen, som tilknyttet Krimifan.dk’s stand, genkender man i den grad det, der foregår både på ”Fængslet” og til den efterfølgende festlige middag på ”Bygholm Parkhotel”. Også jeg husker dramatikken, da en tjener pludselig fik det dårligt under middagen, og Falck måtte træde til.

Et sted filosoferer Lars Norholm over stemningen på Krimimessen: ”Der var noget afslappet og virkelig hyggeligt over, at forfatterne var så synlige blandt publikum …. Her gik altså forfattere rundt ….der var ikke noget fornemt backstageområde her, og ingen lod til at savne det.”

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Lars Norholms betragtninger og tilføje, at forfatterne på Messen er utrolig imødekommende og vil gerne slå en sludder af.

Fint er det også, at forfatterne under middagen lader Lotte Petri skåle for Vibeke Johansen, initiativtageren til Krimimessen, ”som tydeligvis havde en stor plads i alle hjerter”. En meget velfortjent skål, synes jeg.

Jeg synes også, det er lidt sjovt, når de to forfattere kommer med små godmodige og humoristiske hints til forfatterkollegerne Sara Blædel, Jussi Adler-Olsen og Stephanie Caruana.

En novelle, der hylder Krimimessen i Horsens, og som har en god krimiintrige, fortjener selvfølgelig 5 krimihjerter.

"Med egne ord" kan downloades som e-bog gratis på dette link:

 Med egne ord

Klik HER og se alle mine anmeldelser

People´sPress 2015 – 288 sider

Forlagets beskrivelse

Mari Jungstedts tiende kriminalroman ”Den sidste akt” er en historie om magtesløshed, begær og passion, der tager en højst uventet drejning.    

Da liget af den omstridte debatredaktør på en af Sveriges største aviser, Erika Malm, bliver fundet på et hotelværelse i Visby, er opstandelsen enorm. Mordet finder sted midt under Gotlands store, politiske folkefest, ”Almedalsugen”. Sporene peger i flere retninger: fra et nynazistisk hadebrev, et mystisk besøg på Romateateret, hvor repertoiret står på Shakespeare, til en hemmelig elsker.   

Politiinspektør Anders Knutas og kollegaen Karin Jacobsson er ansvarlige for opklaringen. Men det er ikke kun efterforskningen de to skal forholde sig til og forsøge at komme til bunds i. Hvad skal de stille op med den kærlighed, der spirer imellem dem?  

Journalisten Johan Berg er i hælene på politiets efterforskning, men han har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, efter familien er blevet ramt af en ufattelig tragedie.

”Den sidste akt” er titlen på Mari Jungstedts seneste krimi, der som sædvanlig foregår på Gotland med Visby som centrum.

Bogens hovedtema er kærlighed i forskellige afskygninger.

Kærligheden som besættelse hører man om, når man bogen igennem læser de dagbogsnotater, som en kvinde, Sonja Stenström har skrevet. Hun er erotisk besat af skuespilleren Felix Sanner.

Den spirende kærlighed hører man om i beskrivelsen af det kærlighedsforhold, der er ved at opstå mellem de to politifolk Anders Knutas og Karin Jacobsen.

Kærligheden mellem ægtefolk er beskrevet, når det handler om ægteskabet mellem journalisten Jonas Berg og konen Emma.

Endelig er der den uforpligtende kærlighed som skuespilleren Felix dyrker med forskellige kvinder.

Alle forholdene er troværdigt beskrevet. Det samme gælder de personer, forholdene involverer og bogens personer i øvrigt.

I det hele taget virker bogen troværdig, også den biljagt der foregår på De Kanariske Øer.

Hertil gøres en lille afstikker, som har at gøre med en sag, som Anders Knutas og Karin Jacobsen tidligere har efterforsket. Denne lille sidehandling har intet at gøre med den drabssag, som er omdrejningspunktet på Gotland. Dog influerer den temmelig voldsomt på Anders Knutas’ psyke.

Der er ikke så meget ”nyt under solen” i ”Den sidste akt” i forhold til Jungstedts tidligere bøger. Det er til dels de samme hovedpersoner, man følger, og smukke Gotland kender man efterhånden også godt.

Selve krimiintrigen er udmærket, men på ingen måde spektakulær.

Meget af handlingen foregår i ”Almedalsugen”, som er en svensk pendant til ”Folkemødet” på Bornholm. I lighed med dette års bornholmske ”Folkemøde” er indvandrerproblematikken også oppe at vende på Gotland. Det samme er problematikken med de højreorienterede kræfter, og i forbindelse med opklaringsarbejdet berøres disse problematikker også.

Bogens absolut mest interessante indhold er Sonjas dagbogsnotater, som viser, hvordan en erotisk besættelse kan få helt uoverskuelige konsekvenser.

Bogens slutning er ganske overraskende, dog mangler jeg en tilbundsgående forklaring på motivet.

Klik HER og se alle mine anmeldelser

People´sPress 2015 – 288 sider

Forlagets beskrivelse

Da tidligere FBI agent Molly Crawford ringer på døren hos politikommissær Per Roland, er det ikke for at besøge en gammel ven, men fordi hun jager en amerikansk seriemorder. Manden har en bizar forkærlighed for meget unge piger med sortlakerede negle, og FBI har netop sporet ham til København i selskab med et nyt offer.

Molly og Roland sætter alt ind på at finde parret, inden han dræber pigen, men tiden er ved at løbe ud, og de mangler spor at arbejde med. Først da der viser sig en forbindelse til en sag, som politiassistent Liv Moretti efterforsker i Nordsjælland, forstår de, at manden er i Danmark for at gøre et regnskab op.

De skal netop til at forfølge det nye spor, da flere af de involverede findes brutalt knivdræbt, og sagen tager en helt ny drejning. 

”Lange sorte negle” er en ganske spændende og letlæst krimi om en amerikansk seriemorder, der kommer til Danmark og jages af FBI agenten Molly Crawford og Per Roland. Ham kender man fra Therese Philipsens tidligere krimier.

Samtidig følger vi Liv Morettis – Therese Phillipsens sædvanlige ”heltinde” – efterforskning af nogle børnedrab, som er foregået i Nordsjælland.

Det kan nok ikke undre, at de to efterforskningers veje krydser hinanden.

Det er ikke just behagelig læsning, man præsenteres for. Det, som ofrene udsættes for, er yderst grufuldt.

Uden at komme nærmere ind på, hvad det handler om, er det, der foregår desværre også noget, man hører om i virkelighedens verden.

I forbindelse med efterforskningen præsenteres man også for begrebet ”The Deep Weeb”, som er en side af internettet, der giver muligheder for at involvere sig kriminalitet af værste slags.

I bogen møder man også Liv Morettis far, som Liv har et yderst anstrengt forhold til, hvilket er fuldt forståeligt.

I det hele taget fylder Livs hjemmeliv med børnene en del. Ingen tvivl om, at beskrivelserne af hendes hjemlige forhold er realistiske. Den travle alenemor med to børn vil mange kunne genkende.

De personer, hvis tanker og følelser man hører mest om, er bogens to efterforskere, Liv Moretti og Per Roland.

Beskrivelserne af bogens øvrige personer er for så vidt udmærkede, men jeg synes, at den 14 årige amerikanske pige, som har en temmelig stor rolle i bogen, tillægges nogle evner, som de færreste piger på den alder er i besiddelse af.

Jeg synes også, at nogle elementer i handlingen er urealistiske, velvidende at virkelighedens forbrydelser også til tider overgår fantasien.

Jeg er ikke helt sikker på, at det politimæssige holder. NEC – Nationalt Efterforskningscenter er mig bekendt ikke medspillere i drabsefterforskning. FBI-agentens rolle i bogen spiller med lidt for lukkede kort til at begynde med. Jeg mener heller ikke, at PET vil blive inddraget i en sag af denne karakter.

Jeg synes også, at der er lidt for meget ”trivi-litteratur” over afslutningen.

Mine kritikpunkter til trods, synes jeg, at ”Sorte klippede negle” er en underholdende og ”lige ud ad landevejen” krimi.

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Lindhardt og Ringhof 2015 – 343 sider

Forlagets beskrivelse:

Odin Hafsteinsson bliver sat til at undersøge mistanken om overgreb mod børn på Krokur, en behandlingsinstitution for drenge, der fandt sted i 1970’erne. Undersøgelserne afdækker et umenneskeligt regime på institutionen, hvor to teenagedrenge døde under brutale omstændigheder.
Efter ekskonen Láras død har Odin haft ansvaret for deres datter Rún. Det ligger ham meget på sinde at udfylde sin rolle som far, og som opklaringen af de to dødsfald udvikler sig, og ikke mindst afdækningen af de grusomme begivenheder på Krokur, bliver hans eget liv voldsomt påvirket.
Odin indser gradvis, at ekskonens død slet ikke var en ulykke, som man hidtil har troet. Men mens han desperat forsøger at finde svar på sine spørgsmål om hendes død, tager ondskaben omkring ham til med lynets hast.
Yrsa Sigurdardottir er Islands ubestridte krimidronning. På dansk findes også ”Jeg skal huske dig”, ”Isblå spor” og ”Den der graver en grav”.

Jeg har aldrig været på Island, men efter sigende skulle der være meget smukt på øen.

Der er intet smukt i bogen. Til gengæld er der, som bogens titel antyder, meget kulde både rent faktisk, men så sandelig mest i overført betydning.

Der er to sideløbende handlinger i bogen. Den ene er nutidig, hvor Odin Hafsteinsson undersøger en sag om 2 drenges død i 1974på opholdsstedet ”Krokur”. Den anden foregår i 1974 og fortæller, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med de to dødsfald på Krokur.

Den nutidige handling fortæller om Odin, som har mistet sin kone ved et mystisk dødsfald. Nu er han så alenefar til 11-årige datter Rún, som ikke er helt psykisk velfungerende efter morens dødsfald. Også Odin har det svært. Opgaven som alenefar falder ham ikke helt nem, og undersøgelsen af de to drenges dødfald går ham på.

Handlingen i 1974 emmer af ondskab og tristhed. Handlingen ses fra tjenestepigen Aldis’ side. Det er bestemt ikke nemt at være Aldis. Ægteparret som ejer ”Krokur”, er i den grad usympatiske, onde og brutale.

De to handlingsforløb sammenflettes til sidst, og man finder ud af, hvad der rent faktisk skete i 1974.

De to handlingsforløbs personbeskrivelser og miljøskrildringer er særdeles gode.

Bogen er ikke bare en krimi. Jeg vil også karakterisere den som en socialrealistisk beskrivelse af en alenefars tilværelse og livet på et opholdssted.

Når jeg ser på krimiaspektet i bogen er afslutningen i bogen i høj grad en krimi værdig. For mig var den ikke overraskende, men det er uden betydning. Den er barsk og brutal.

Dog synes jeg, at et par vigtige elementer i intrigen passer for godt sammen til, at det hele er realistisk, men en god bog er det alligevel.

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Politikens Forlag 2015 – 432 sider

Niels Bentzon, gidselforhandler ved Københavns Politi, sættes ind på Sikringen – landets mest flugtsikre anstalt, stedet hvor de allerfarligste patienter er spærret inde, massemordere, voldtægtsforbrydere, skizofrene voldsmænd.
For at opklare et uhyggeligt giftmord på en overlæge, skal Niels Bentzon udgive sig for at være patient, en galning blandt de andre galninge.
På den anden side af Sikringens mure bliver Niels Bentzons kone, astrofysikeren Hannah Lund, også trukket ind i sagen, da det viser sig, at mordet trækker giftige tråde fra et klubværelse på Nørrebro over et luksushotel i London under krigen og helt tilbage til Sokrates’ dødscelle i år 399 f. Kr.
Den genfødte morder er tredje selvstændige bind i serien om gidselforhandleren Niels Bentzon og astrofysikeren Hannah Lund.

”Den genfødte morder” er en spændende, fascinerende, interessant men også usandsynlig thriller.

Forfatterparretmestrer på fortræffelig vis at koble et giftmord på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, et drab på et klubværelse i København, et dødsfald i 1939 på et hotelværelse i Oxford og Sokrates’ død i 399 f.Kr. sammen til en spændende fortælling.

Går man som læser ind på bogens præmisser, så hænger det hele sammen.

Ud over at være en thriller rummer bogen også to kærlighedshistorier. En nutidig mellem bogens to hovedpersoner, politimanden Niels Bentzon og hans kone, Hannah Lund og en, der foregår i England i 1939.

Der er mange interessante miljøskildringer, som spænder fra sydamerikanske småbyer, Oxford lige inden krigen, politimiljøet, familiemiljøet til livet på Sikringsanstalten. Især beskrivelserne af forholdene her gør indtryk. Da forfatterparret i bogens efterord takker en tidligere chef og overlæge på Sikringsanstalten for at give dem indsigt i forholdene, må man gå ud fra, at beskrivelserne – tilsat digterisk frihed – er ganske realistiske. Både for indsatte og ansatte må det være et meget barsk miljø at opholde sig i med alt det, der foregår med stærk medicinering, fastspænding og elektrochok.

Titlen ”Den genfødte morder” har forbindelse til et af bogens store temaer, nemlig reinkarnation. Mit eget kendskab til dette fænomen relaterer sig især til et par tv-serier, jeg har set for nogle år siden. De var dog ikke helt så spektakulære, som det der beskrives her, men som baggrund var de ganske gode at have med i bagagen under læsningen.

Bogen er opbygget således, at handlingen dels foregår på Sikringsanstalten, hvor synsvinklen er Niels Bentzons, dels på en rejse i Sydamerika og England, hvor synvinklen er Hannah Lunds og sluttelig i førkrigstidens Oxford, hvor synsvinklen er en ung mand, Michaels. Ham som dør på et hotelværelse.

Disse handlingsspring virker godt, og flere af dem slutter med en cliffhanger.

Hvor vidt man tror på reinkarnation må være op til den enkelte, så det er ikke her, det omtalte usandsynlige spiller ind. Det gør det derimod i mange af de situationer, som Niels Bentzon udsættes for. Usandsynlighed til trods – meget spændende er det.

Bogen er ikke en, man bare ”skøjter hen over”, da det sproglige visse steder ikke er helt så tilgængeligt.

Selv om jeg er til den mere realistiske krimi, må jeg for ”Den genfødte morders” vedkommende ”overgive mig”

5 krimihjerter