02-10-2015

"Araberen der var hvid som sne" af Christian Frost

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

Peoples’Press  2015 – 682 sider

 

Forlagets beskrivelse
Søndag den 5. juli 2015 rammer et terrorangreb Københavns Lufthavn, da bevæbnede mænd angriber den fyldte afgangshal på årets første store rejsedag og dræber i hundredvis af uskyldige, inden de forsvinder sporløst.
Angrebet bliver starten på et politisk kaos, da der er udskrevet folketingsvalg blot få uger forinden, og det fremmedfjendtlige parti Nyt Danmark stormer pludselig frem i meningsmålingerne. Erik Otto Falster og hans makker Lars Hede fra Drabsafdelingen bliver koblet på efterforskningen og står snart med en sag, hvor intet er, som de tror. Sporene peger i vidt forskellige retninger: fra en islamistisk terrorbevægelse til nazisternes kunsttyverier under Anden Verdenskrig, over en mystisk kvindelig seriemorder med arabisk baggrund fra Berlin, til den svenske efterretningstjeneste og helt ind i regeringskontorerne på Christiansborg.
Snart opdager Falster og Hede, at de befinder sig i orkanens øje, og at stærke kræfter gør, hvad de kan, for at tvinge efterforskningen i en bestemt retning. Da makkerparret alligevel vælger at fortsætte, får det fatale konsekvenser.

Anmeldelse
En spændingsbog på 682 sider er bestemt ikke hverdagskost. Det kræver i høj grad noget af en forfatter at kunne skrive en bog, der fænger over så mange sider. Jeg synes til fulde at Christian Frost lever op til dette krav.
Selv om bogen er lang, er den ikke på nogen måde en sejtrækker. Scenarierne skifter hele tiden, og det gør læsningen meget afvekslende. De forskellige scenarier får god plads og bliver til ”historier i historien”.
Og der er mange ”historier”. Der er den om terroraktionen i Københavns lufthavn, der er en om en indvandrerkvinde, der er en om en nynazistisk gruppe, der er en om ”gamle nazister”, der er en om politik med hovedvægten lagt det meget aktuelle om flygtninge- og indvandrersituationen, der er en om politiske intriger, der er en saftig sexhistorie, ja og flere andre. Sidst men ikke mindst hovedhistorien om efterforskningen af terroraktionen.
Når der skiftes mellem de forskellige scenarier sker det meget ofte et sted, hvor spændingen er på det højeste, hvilket næsten tvinger læseren til at læse videre, så man kan hurtigt kan komme tilbage og få en form for forløsning.
Alle ”historierne” er med til at skabe en helstøbt og spændende roman.
Bogens personer er for så vidt troværdige, men ind imellem møder man også typer, som virker noget karikerede og unuancerede. Det gælder især personer tilknyttet den lille danske nynazistiske gruppe og nogle radikaliserede muslimer. Også et par efterretningschefer virker lidt urealistiske.
Igen har vi en bog, hvor der ikke er det bedste samarbejde mellem det ”almindelige” politi og efterretningstjenesterne.
Bogen er særdeles spændende og rummer megen realisme og troværdige personer, men da der er tale om en spændingsroman, er der også en del i handlingen, som efter min mening ikke helt beskriver virkelighedens verden. Det accepterer jeg fuldt ud i bøger af denne type.

af 5 

01-10-2015

"Af jord er du kommet" af Chris Tvedt

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Forlaget Klim 2013 – 340 sider

 

Forlagets beskrivelse

En gammel mand er blevet henrettet i det østlige, uvejsomme Norge, men krimiefterforskeren Edvard Matre og kollegerne kommer ingen vegne de næste måneder.
Edvard Matre tages af sagen og sendes til Bergen, hans barndoms by, fordi to unge piger – den ene slagtet på grusomste vis, den anden i koma – måske er ofre for den samme gerningsmand, måske en seriemorder. Igen er der ingen spor, og presset stiger dag efter dag på politiet.
Samtidig tvinges myndighederne i Oslo til at åbne en massegrav med patienter fra et statshospital, Gaustad sygehus og dna-teste dem for at finde ud af, hvem de er. Og Matre får at vide, at hans mor er blandt de opgravede. Men begge hans forældre blev dræbt i en trafikulykke, da han var dreng og ligger begravet sammen i Bergen. Pludselig ved Edvard Matre hverken, hvordan han skal komme videre med sit arbejde, eller hvem han selv er.

 

Anmeldelse

”Af jord er du kommet” er en fantastisk politiroman, hvor man følger, hvordan et efterforskningsteam arbejder med en række kvindedrab i Bergen. Det hele virker meget realistisk. Også det, at efterforskningen volder vanskeligheder med intern uro i efterforsknings­teamet, styrker realismen.

Bogen giver også et troværdigt indblik i politifolkenes privatliv, og selv om privatlivet fylder en del, fylder det ikke for meget. Det indgår som interessant element i handlingen.

Bogenhar gode og troværdige personbeskrivelser.Hovedpersonen er efterforsk­nings­lederen Edvard Matre, fra hvis synsvinkel en stor del af handlingen ses, men også hans to assistenter Solveig og Tommy lærer man godt at kende, idet også noget af handlingen ses fra deres synsvinkel.

Desuden beskrives i mindre omfang handlingen også fra andre af bogens personer, hvilket gør sig godt.

Politiets efterforskning bevæger sig rundt i flere forskellige miljøer, som beskrives særdeles troværdigt.

Et stort tema i bogen handler om det at være adoptivbarn, idet Edvard Matre pludselig finder ud af, at han er adopteret, hvilket sætter en hel masse tanker i gang hos ham, og som også får til følge, at Edvard begynder at researche i, hvorfor han blev adoptereret. Samtidig fører denne research til et uopdaget drab.

Egentlig lægger bogen op til, at den skal handle om børnepornoproblematikken, idet Edvard Matre og hans team rykker ud til drabet på en ældre mand, som er i besiddelse af børneporno, men da Edvard og hans team sendes til Bergen, hører man i lang tid ikke noget til denne sag. På meget overraskende vis inddrages sagen igen hen mod slutningen af bogen.

af 5 

 

18-09-2015

”Lotus Blues” af Kristina Ohlsson

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Modtryk 2015 - 383 sider

 

Forlagets beskrivelse:

Den dag alt går ad helvede til, regner det. En desperat mand dukker op på strafferetsadvokat Martin Benners kontor og fortæller, at hans søster har brug for hjælp. Men søsteren er død. Før hun begik selvmord, tilstod hun fem mord. I aviserne blev hun kaldt seriemorder og fik tilnavnet Sara Texas. Nu vil hendes bror rense hende – og samtidig finde hendes forsvundne søn, Mio.

Sagen virker håbløs. Martin Benner har stort set alt. Charme, penge, karriere, kvinder, et lille barn. Men han har også sine svagheder. Først og fremmest har han svært ved at sige nej til en udfordring.

Da han vælger at se nærmere på sagen om Sara Texas, bliver han forvandlet fra advokat til en brik i et spil med så høje indsatser, at han risikerer at miste alt.

LOTUS BLUES er en nervepirrende thriller og første del af en serie på to om Martin Benner. Anden del hedder MIOS BLUES.

 

Anmeldelse: 

I ”Lotus Blues” skifter Kristina Ohlsson scene i forhold til hendes to foregående og fremragende bøger, ”Paradisoffer” og ”Davidsstjerner”, hvor hun hovedsagelig skildrer det opklaringsarbejde, der foregår i efterforskningsafdelingen hos svensk politi og hos det svenske sikkerhedspoliti Säpo.

I ”Lotus Blues” er scenen skiftet til den efterforskning, som en svensk advokat, mulatten Martin Benner foretager sig for at rense en afdød kvinde, Sara Texas’ navn i forbindelse med, at hun stod tiltalt for 5 mord inden sit selvmord.

Det er en ovenud vanskelig som advokaten Martin Benner og hans kompagnon, tidligere kæreste, nuværende elskerinde og sjæleven Lucy kaster sig ud i. Både Martin og Lucy skal op i gear for holde styr på efterforskningen, og det skal læseren også.

Bogen er en jeg-fortælling og ses udelukkende fra Martin Benners side. Jeg synes ofte, at det er interessant, når handlingen ses fra forskellige synsvinkler, men i denne yderst velskrevne bog, savner jeg ikke denne vinkling.

Gennem Martins beskrivelser og tanker om de personer, han er i kontakt med, får man meget fine personkarakteristikker, og man kommer om ad mange forskellige og interessante persontyper.

I særdeleshed er jeg-personen, Martin meget interessant. Jeg synes, Kristina Ohlsson har formået at sætte sig ind i en ikke helt almindelig mandetype. At han er intelligent og dygtig til sit fag er der ingen tvivl om, men jeg tror, man let vil kunne synes, han er møgirriterende, kvindeglad, egoistisk og selvglad. Det er dog kun til man lærer ham at kende. Så viser han sig at være et sympatisk, empatisk og følsomt menneske, når han omgås mennesker, som betyder noget for ham. Hans forhold til sit adoptivbarn og hans eget lille niece er ofte meget rørende.

Et meget stort tema og for så vidt omdrejningspunktet i bogen er prostitution, og hvilke konsekvenser det kan have for unge kvinder.

Et andet tema er, hvor svært det kan være at bryde med den sociale arv.

Personligt holder jeg mest af bøger, hvor der ingen løse ender er efter endt læsning, men det forhindrer mig ikke i at give bogen 5 krimihjerter, og så glæder jeg mig til bog nr. 2 ”Mios blues”

 

af 5 

 

 

 

 

14-09-2015

”Vand til blod” af Lotte Petri

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Mellemgaard  2011 – 330 sider

 

Forlagets beskrivelse

"Og vandet blev til blod, fiskene døde, og vandet lugtede, så egypterne nægtede at drikke det. Overalt var der blod."- 2. Mos. 7.21

I kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne tager en sag om en død, formodet narkokurer fra Moskva en ny drejning, da det viser sig, at han er inficeret med den frygtede blødningsfeber.

Der er reel risiko for, at smitten vil sprede sig og udvikle sig til en regulær, dødelig epidemi, både i Danmark og Rusland.

Efterfølgende hvirvles forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen for anden gang ind i et uhyggeligt spil om liv og død, da den terrordømte fange kaldet Danskerenflygter fra Statsfængslet i Vridsløselille.

Den spektakulære flugt finder sted samtidig med opblomstringen af giftige røde alger i Limfjorden.

Det er startskuddet til et hæsblæsende kapløb med tiden, og en djævelsk terrorplan er blevet sat i værk, der kan få dødelige konsekvenser for mange tusinde af landets borgere.

Lotte Petri har skrevet en selvstændig spændingsroman, der deler persongalleri med hendes tidligere, og meget anmelderroste, Den 5. plage fra 2009.

 

Anmeldelse

Selv om bogen efterhånden er 4 år gammel, er den yderst aktuel, måske endda endnu mere end da den udkom, idet Danmark nu har været udsat for terrorhandling nemlig den ved ”Krudttønden” og ”Den jødiske Synagoge”.

Lotte Petri fortæller på glimrende vis, hvordan ”Muhammedtegningerne” sætter sindene i kog hos fanatiske muslimer heriblandt en konverteret dansker, kaldet ”Danskeren”. Ikke nok bliver sindene sat i kog, men både planlægning og iværksættelse af en terrorhandling går i gang.

Troværdigt beskrives, hvordan myndighederne tager affære, da man fornemmer, at noget er i gære.

Som læser mærker tydeligt, hvilke følelser og tanker, der går gennem hovedet på de mennesker, som på den ene alle anden måde er impliceret i at forsøge forhindre terrorhandlingen.  Samtidig beskrives også de overvejelser terroristerne har for på bedste og mest spektakulære måde at begå terrorangrebet.

Handlingen ses fra flere personers synvinkel - også fra terroristernes side. Det giver et godt indblik i, hvilke bevæggrunde de har haft for at involvere sig i terrorisme.

Bogens hovedpersoner er forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen. Beskrivelserne af disse ca. 40-årige kvinder er fine. For Selmas vedkommende er det det efterforskningsmæssige, der fylder mest, men også ”kvindetanker” om forskelligt, fx mænd er med.

Hos Lisa Brodersen fylder ”kvindetankerne” en del. Ikke mindst fordi hun på dramatisk vis er kommet ud af et voldeligt parforhold.

”Kvindetankerne” til trods er bogen ikke det, jeg forstår ved en ”femikrimi”.

Begge kvinder kommer ud for yderst dramatiske hændelser.

Lotte Petri har sat sig godt ind i, hvordan bakterier kan bruges som et terrorvåben. Selv om der er en del biologi i bogen, er det holdt på et rimeligt plan.

Efterfølgende har Lotte Petri skrevet ”Sort død” og ”Hvidt snit”, som begge varmt kan anbefales.

af 5

 

13-09-2015

”Det der ikke slår os ihjel” af David Lagercrantz

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Modtryk 2015 – 468 sider

 

Forlagets beskrivelse

Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. 

Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. 

Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. 

DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi.

 

Anmeldelse

David Lagercrantz har skrevet en glimrende fortsættelse til Stieg Larssons Millennium-serie. I hvert fald sådan som jeg husker serien, som det jo er nogle år siden, jeg sidst læste. Jeg er ikke i stand til at sige, hvem der skriver bedst.

På bedste vis skriver Lagercrantz om de personer, man kender så godt fra Stieg Larssons hånd. Allermest fylder selvfølgelig Lisbeth Salander og Michael Blomkvist, og de fremtræderbegge, som jeg husker dem. Blomkvist er stadig en dygtig journalist, og Lisbeth Salander den noget aparte og vanvittigt dygtige it-ekspert.

Også alle de andre personer er godt beskrevet. Især gør beskrivelsen af den autistiske dreng, August, som viser sig at være et matematisk geni og en fantastisk tegner, et stort indtryk.

Bogen er ind imellem højdramatisk og nervepirrende spændende. Især når Lisbeth Salander er på banen stiger dramaet, men også Michael Blomkvist involveres i dramatikken.

Desværre synes jeg, at der er alt for lange og for mig uforståelige matematiske beskrivelser. Det samme gør sig gældende, hvad angår beskrivelserne af det IT-relaterede stof.

For min skyld kunne bogen sagtens være skåret ned med adskillige sider, hvis man ikke havde gjort så meget ud af ITog matematik.

Faktisk synes jeg også, at man som læser virkelig skal være oppe på stikkerne, når man skal have styr på sikkerhedstjenester, tvivlsomme firmaer og kriminelle bander.

Min kritik til trods, synes jeg bestemt, at alle, der har læst Stieg Larssons Millennium-trilogi også børlæse ”Det der ikke slår os ihjel”.

For mig er der slet ingen tvivl om, at der kommer endnu en fortsættelse af Millennium-sagaen.

af 5