13-12-2017

”Kludedukken” af Daniel Cole

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Forlagets beskrivelse

Daniel Coles sensation af en debutroman blev solgt til udgivelse i mere end 30 lande, allerede inden den udkom.
SEKS MORD ÉT LIG … og en efterforsker, der er ved at gå op i sømmene.
Det er et chokerende syn, der møder den garvede kriminalassistent William ’Wolf’ Fawkes en alt for tidlig morgen i en tom London-lejlighed, der ligger foruroligende tæt på hans egen. En halv meter over gulvet hænger et grotesk lig, smukt arrangeret foran et panoramavindue. Liget er syet sammen af dele fra seks døde mennesker, men det er hovedet, der tager pippet fra William Fawkes.
Morderen bag ’værket’ har ikke bare slået seks mennesker ihjel, han har også sendt politi og presse en liste over de seks næste ofre. Fawkes og hans hold skal nu bare opklare seks mord og afværge seks nye, mens hele verden holder øje med dem.
Daniel Coles debutroman er lige så chokerende, som den er morsom. Lige så tankevækkende, som den er underholdende og har et opklaringshold, som man føler sig som bedste venner med, når bogen er slut.

Anmeldelse

”Kludedukken”er meget spændende og barsk - ja, til tider modbydelig. Jeg ved, at mange ikke bryder sig om den slags krimier. Da jeg er næstenaltlæsende, når det gælder krimier, har jeg ingen problemer med at læse om grusomhederne.

Forfatteren gør meget ud af at beskrive, hvordan politiet efterforsker drabene på de ofre, hvis forskellige legemsdele udgør den såkaldte kludedukke. Ligeledes gør han også meget ud af at beskrive de foranstaltninger, som politiet gør for at forhindre drabsmanden i at udføre drab på nye ofre, som han har bebudet, han vil dræbe.

Jeg synes, at jeg ikke altid helt forstår, hvordan efterforskerne når frem til de konklusioner, de kommer frem til. Desuden synes jeg, at nogle af de drabsmetoder, som drabsmanden benytter i forbindelse med de bebudede drab, er for usandsynlige.

Sensationspressens behandling af de meget spektakulære drab beskrives grundigt, jeg tror faktisk, at de utiltalende arbejdsmetoder sensationspressen benytter sig af, sagtens kan være sandsynlige.

Bogens personer er godt og sandsynligt beskrevet, og det er mange forskellige og interessante mennesketyper, man møder.

Bogens egentlige hovedperson William ”Wolf” Fawkes er yderst interessant, også selv om man her igen igen møder en politiefterforsker, der har været helt dernede, hvor det er svær at bunde, for så alligevelat bevæge sig op af hængedyndet og gennemføre en sublimefterforskning.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg følte mig godt underholdt under læsningen til trods for mine kritikpunkter. Jeg skal helt bestemt læse den efterfølger til ”Kludedukken”,som jeg har hørt er undervejs.

4 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2017 – 396 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

02-12-2017

”De dræbtes advokat” af Arne Woythal

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

”De dræbtes advokat” er kriminalassistent Arne Woythals debutkrimi. Det er en virkelig fin debut.

I bogen følger man opklaringen af et groft, væbnet røveri i Lokalbanken i Herlev, hvor kriminalassistent Rasmus Berg sammen med sine kollegaer sættes på sagen.

Rasmus og de øvrige politifolk skildres på bedste vis. De er personer af kød og blod og ikke uovervindelige helte.

Man kommer i særdeleshed – både arbejdsmæssigt og privat – godt ind under huden på den godt 50-årige fraskilte Rasmus Berg, der også længes efter at møde en kvinde, som han kan dele livet med.

Politifolkene kommer i den grad på arbejde, da en ung mand under efterforskningen af bankrøveriet bliver dræbt i Bagsværd og en hjemløs bliver skudt på Søborg Torv. Desuden er der et selvmord, som måske ikke er et selvmord. Politiet begynder at ane en sammenhæng mellem de tre dødsfald.

Skildringen af efterforskningsarbejdet er meget grundig og velbeskrevet, så man får et yderst realistisk indblik i politiets efterforskningsmetoder.

I løbet af efterforskningen kommer man rundt i forskellige miljøer, som også bliver godt beskrevet.

Bogen er spændende og indeholder også dramatik – vel at mærke på den realistiske måde.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var nogle flere refleksioner over, hvorfor drabsmanden blevdrabsmand, så motivet til forbrydelsen blevbedre belyst. Det til trods er beskrivelsen af drabsmanden helt ok. Det samme gælder også bogens andre personer som kommer fra mange forskellige miljøer.

Da vi har at gøre med en realistisk krimi, kunne det også have været interessant at høre, hvilken dom drabsmanden fik.

De, der plejer at læse mine anmeldelser, ved, at jeg går meget op i at det politimæssige skal være i orden. Derfor vil jeg lige nævne, at selv om der ikke er noget, der hedder kriminalpolitiet længere, eksisterer titlen kriminalassistent stadig, hvis man har haft den før Politireformen, der trådte i kraft i 2007.

Denne fine krimidebut betyder, at jeg glæder mig til at læse Arne Woythals krimi nr. 2, som er udkommet. Denhedder ”Den hollandske forbindelse”.

4 krimihjerter af 5

 

Byens Forlag 2017 – 349 sider

 

Findals krimiside

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

02-12-2017

”En bror at dø for” af Anders Roslund & Stefan Thunberg

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

”En bror at dø for” er en svensk krimi af meget høj kvalitet. I bogens 410 sider får man et helt fantastisk indblik i en familie, der er præget af vold og kriminalitet gennem mange år.

Den 14-årige Leo får ansvaret for sine to mindre brødre, da faren sidder i fængsel for hustruvold, og moren som følge af volden ligger på sygehuset.

I en kortere periode klarer de tre drenge sig selv under opsyn af en beboer i den ejendom, hvor de bor. Det sker efter aftale med de sociale myndigheder.

Drengenes alenetid resulterer i, at Leo får mulighed for at begå sin første forbrydelse, nemlig et kup mod en butiksansat, der skal aflevere dagens omsætning i en bankboks.

Efterfølgende følger man drengene, da de er blevet voksne.

Bogens handling om drengenes voksenliv tager sin start, da Leo er blevet løsladt efter at have afsonet sin straf for en serie brutale bankrøverier.

Under afsoningen er han blevet venner med Sam, og sammen med bl.a. ham planlægger han at begå århundredets pengekup i Sverige. Man følger nu planlægningen, som forfatterne beskriver meget minutiøs.

Samtidig med beskrivelserne af planlægningen er der mange flashbacks til barndomstiden. Også skildringen af barndommen er meget grundig.

Beskrivelserne af de tre brødre og deres far og mor er fantastisk gode. Selv om Leo er en forbryder, der efter sin løsladelse lever og ånder for at planlægge og gennemføre sit mesterværk af et kup, udviser han også kærlighed over for sine brødre og sin mor.

Samtidig med at man følger Leo og hans to brødre, følger man også efterforskeren John Bronck, som er bror til Leos kriminelle ven, Sam. John Bronck finder ud af, at Leo har noget i støbeskeenog begynder at efterforske – mest på egen hånd -, da han finder ud af at hans bror Sam og Leo har noget at gøre med hinanden.

Leo får ikke – som han ville have gjort det i barndommen og ungdommen – overtalt sine brødre til at deltage i det kup, han planlægger at begå, men det sker alligevel utilsigtet. Det betyder at spillereglerne for forbryderen Leo og politimanden John ændres. Så nu hedder det: ”Hvis du trækker min bror med, trækker jeg din bror med.”

I lighed med bogens fine personskildringer er også miljøerne velbeskrevne.

Handlingen ses fra flere personers synsvinkel, hvilket er med til at intensivere spændingen. Og spænding er der meget af i bogen.

Det er ikke en bog, man lige ”skøjter” hen over, idet der er mange og grundige beskrivelser af personernes tanker og handlinger. Man får virkelig en indgående indsigt i menneskesindet.

”En bror at dø for” er en flot og velskrevet bog.

5 krimihjerter af 5

 

Modtryk 2017 – 410 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

19-11-2017

”Ravnens rede” af Leif Davidsen

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

På en tur til Bretagne i Frankrig viste Leif Davidsens kone, Ulla ham et slot, der lå på en ø lige ud for og helt tæt ved kysten. Det var en vindblæst, regnfuld eftermiddag, der satte gang i hans altid livlige fantasi.

Resultatet er blevet til en gotisk, gysende julehistorie.

Historien tager sin begyndelse i det sene efterår og slutter den 24. december. Og hvilken historie.

Journalisten Susanne Carlsen skal skrive en biografi om sin tidligere ungdomskæreste, den danske rigmand Erling Skjold, som Leif Davidsen gør til ejer af det stormomsuste slot på øen ud for Bretagnes kyst.

På slottet starter det hele stille og roligt, men efterhånden finder Susanne Carlsen ud af, at der foregår foruroligende og mærkværdige ting og sager på slottet, og langsomt men sikkert tager handlingen en uhyggelig drejning.  

”Ravnens rede” er en anderledes roman fra Leif Davidsens hånd. Hvor man normalt kender ham fra spændingsromaner, som tager afsæt i, hvad der sker i virkelighedens verden, har denne roman en langt mere fantasifuld og eventyrlig handling.

Leif Davidsen undlader dog ikke at komme med små underfundige bemærkninger til den dagligdag, vi kender. Fx kommenterer han på de nutidige danske TV-speakeres ikke altid korrekte måde at tale på. Jeg tror også, det morer ham at skrive en jeg-fortælling med en kvinde som hovedperson.

Der er mange fine beskrivelser i bogen. Det gælder fx naturen og området, hvor slottet ligger. Leif Davidsen beskriver også det dystre slot på bedste vis, så man virkelig mærker uhyggen komme krybende, når Susanne Carlsen bevæger sig rundt i mørke og snævre gange.

Beskrivelserne af personerne er også gode.

Uhyggen til trods er der også plads til kærlighed, og her tror jeg, at Leif Davidsen har nydt at smøre lidt tykt på og med vilje gjort beskrivelsen lidt klicheagtig.

Bogen er rigtig underholdende og spændende, og så synes jeg, det har været sjovt at se en anden side af Leif Davidsen.

 

4 krimihjerter af 5

 

Lindhardt og Ringhof 2017 – 215 sider

 

Findals krimiside

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

14-11-2017

”Marcherende myrer” af Dennis Jürgensen

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

Forlagets beskrivelse

I Ørestadens nye sommerfuglecenter gør to nattevagter et gruopvækkende fund, som sender Roland Triel og hans kollegaer på deres karrierers mest bizarre drabssag. Eneste spor er en tatovering på offeret.

I sin fritid jagter Triel og hans nye ven, journalisten Thor Brandt, den psykotiske morder og brandstifter, som tidligere har forsøgt at dræbe Triels kæreste, Astrid Månsson. Inge Renee Janné har været forsvundet i månedsvis, men Triel tror ikke på at han har givet op.

Andrea Triel er kommet videre fra traumet omkring sin mors død. Hun er fast besluttet på at finde morderen fra Myntevænget, men det er ingen let sag, selvom Triels datter er en beslutsom ung kvinde. Inden længe balancerer hun på en livsfarlig knivsæg.

 

Anmeldelse

”Marcherende myrer” er en thriller, hvor der ikke er sparet på effekterne for at give læseren en cocktail afbåde uhyggelig, modbydelig og spændende læsning.

Uhyggen opstår, når myrer fra et sommerfuglecenter slippes ud og marcherer rundt på en bevidstløs mand, hvilket medfører katastrofale følger. Det modbydelige sker i form af beskrivelser fra et spansk fængsel og det som et sindssygt par finder på for at føre deres planer ud i livet. Spænding er der hele tiden i bogen.

Bogens helt store tema er hævn, og selv om hævnen i nogle tilfælde er særdeles voldsom, har man også sympati for hævneren.

Kærlighedstema spiller også en meget stor rolle.

Miljøerne er fint beskrevet. Vi er bl.a. på Politigården i København, i et oplevelsescenter under opførelse, i et hjem hos en spansk rigmand, i et spansk fængsel og mange andre steder.

Også personerne er beskrevet godt. Man møder personer, som man kender fra de tre foregående bøger med politikommissær Roland Triel som hovedperson.

Jeg synes dog, at de handlinger, som Roland Triels datter, Andrea udfører kan synes noget urealistiske.

Ikke kun i forbindelse med Andrea er der tale om hændelser, som er urealistiske. En del af det, der sker i bogen, synes jeg bliver noget eventyragtigt.

Jeg synes også, at tingene ind imellem går lidt for let op – passer lidt for godt som ”fod i hose”.

For at få det fulde udbytte af bogen, er det nødvendigt, at man har læst de tre foregående bøger i serien om Roland Triel: ”Løbende tjener”, ”Hviskende lig” og ”Dansende røde bjørne”.

Som det fremgår af forlagets beskrivelse arbejder Triel også i denne bog medopklaringen af drabet på hans hustru. Vist er det spændende med alt det, der sker i den forbindelse, men jeg håber ikke, man skal vente til en eventuel bog nr. 10, inden drabet er opklaret. Få nu den sag opklaret og find på en ny spændende sag i bog nr. 6.

Hvis man kan acceptere det ikke helt realistiske, får man spænding, gys og god underholdning for alle pengene. Ingen tvivl om at jeg vil læse den næste bog i serien.

3 krimihjerter af 5

 

Tellerup 2017 – 510 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget