”Kongens efterfølger” er den femte i rækken af Matthew Arlidge’s krimier om Helen Grace, som er ledende efterforsker i drabssektionen ved Southamptons Politi.

For at få den rette opfattelse af hvem Helen Grace er, er det vigtigt, at bøgerne læses i den rigtige rækkefølge, som følger her: ”Okker gokker”, ”Bro Bro Brille”, ”Dukkehuset” og ”Tampen Brænder”.

Bøgerne giver en indgående karakteristik af en meget dygtig og dedikeret efterforsker, men også et menneske fyldt med traumer, som har familietragediske årsager. Bl.a. disse traumer, men også arbejdsmæssige belastninger gør, at hun kun kan finde lindring ved at lade sig påføre smerte. Hun har derfor har gennem de tidligere bøger opsøgt forskellige personer, som for betaling har pisket hende, så hun har kunnet opnå sin lindring.

”Kongens efterfølger” er ikke nogen hyggekrimi. Den indeholder grufulde scener, men de er nødvendige, for at give den fulde forståelse af bogens handling, som starter med, at der findes et lig i en S/M klub.

Det viser sig, at der er tale om et drab på en af de personer, som Helen Grace har opsøgt, når hun har er blevet overvældet af en uimodståelig trang til at blive pisket.

Det bliver derfor en efterforskning, som i den grad involverer hende voldsomt. Da drabsmanden slår til igen mod en person, som Helen Grace også har opsøgt, hober problemerne sig yderligere op for hende. Det virker som om, drabsmanden vil knytte sine drab til Helen. Hun står nu overfor det valg, om hun skal bekende kulør, eller om hun skal dække over sine mørke hemmeligheder og risikere for alvor at blive fanget i spindet?

Ydermere må Helen Grace forholde sig til nogle alvorlige problemer på politistationen. De to kvindelige politiassistenter, Brooks og Sanderson konkurrerer på det nærmeste om, at være den, der fanger drabsmanden, hvilket medfører, at efterforskningen ikke kører effektivt. Desuden opstår der også problemer mellem Helen og hendes nærmeste overordnede.

Som om det ikke skulle være nok, er dagbladsjournalisten Emilia – som også kendes fra serien – også på banen. Hun har sine forbindelser på politistationen, så hun er på det nærmeste i hælene på politifolkene.

I lighed med Matthew Arlidge andre bøger, indeholder ”Kongens efterfølger” særdeles gode person- og miljøbeskrivelser.

Et ekstra plus i handlingen er også, at den ses fra forskellige personers synsvinkel.

Som handlingen skrider frem bliver fokus mere og mere centreret om Helen Grace og de meget alvorlige problemer, hun kommer ud for som følge af de forbindelser, hun havde til med de dræbte personer.

Bogen afsluttes med en spektakulær cliffhanger, som naturligvis indikerer, at der kommer en bog nummer seks i serien om Helen Grace.

Det skal jeg absolut læse.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2019 – 335 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle min anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Fra bogens bagside:

En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel.

Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafe’, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste.

Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag.

På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op.

Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår i sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

Anmeldelse:

Søren Baastrup formår at give et fremragende indblik i efterforskningen af drabet på Stine Geisler.

I og med at bogen er skrevet som en rekonstruktion føler man, at man virkelig kommer ind i adskillige af de omtalte personers personlighed. Det gælder for både familie, venner, politifolk og mistænkte.

Man mærker den fortvivlelse, som især familie og venner føler ved det meningsløse drab, og også politifolkenes frustrationer mens de forsøger at trænge til bunds i sagen.

Forfatteren giver ligeledes et virkelig godt indblik i det miljø, hvor drabet fandt sted.

Spændende er det at følge drabsefterforskningen, der kommer vidt omkring.

Der var mange teorier om drabet. Det blev både dengang og efterfølgende sat i forbindelse med flere kvindedrab i tidsrummet 1989-1991, hvoraf nogle blev opklaret og andre ikke.

Søren Baastrup beskriver også, hvordan kriminalteknikerne arbejdede med spor i 1990, og fortæller om de kæmpestore forbedringer der er sket på området frem til i dag. Ikke mindst hvad angår DNA-spor.

Også en af Danmarkshistoriens mest berygtede drabsmænd, Amagermanden har politiet set som Stine Geislers mulige drabsmand, men man har dog ikke kunnet bevise det. Fhv. drabschef Ove Dahl vil bestemt ikke afvise, at det et netop er ham, der er Stine Geislers drabsmand.

Selv om drabet ikke blev opklaret, er det bestemt ikke glemt, hverken hos politifolk eller i befolkningen og ej heller i pressen, som ind imellem stadig bringer det og 90’ernes flere uopklarede drab på bane.

Hvis man er til true-crime bøger, kan denne bog i høj grad anbefales.

4 krimihjerter af 5

People’sPress 2019 – 266 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

”Giften” er anden bog i Inger Wolfs serie om brandefterforskeren Klara Larsen og hendes kollega Sebastian Winther. Første bog var ”Pyromanen”, som har givet navn til serien.

Jeg har dels læst og dels lyttet til bogen på MOFIBO. Papirudgaven af bogen forventes at komme i september på Peoples’Press.

”Giften” er en særdeles spændende, realistisk og tankevækkende krimi, hvis altoverskyggende tema er terror om end af en anden slags end den, man almindeligvis hører om.

En eksplosiv hotelbrand lidt uden for Tromsø i Nordnorge, er det, der sætter handlingen i gang. Ved branden omkommer så godt som alle gæster. Spørgsmålet er nu, hvad har sat branden i gang?

Norsk politi har personalemangel, så Klara Larsen, den dygtige danske politikvinde med speciale i brandefterforskning sendes til Tromsø for at assistere. Hurtigt konstateres det, at branden er påsat, men nærmere undersøgelser af de omkomne viser, at branden ikke er den væsentligste årsag til dødsfaldene. Det er til gengæld en påført forgiftning af drikkevandet.

En hektisk jagt på gerningsmanden, som viser sig at være en fanatisk og kynisk miljøaktivist, sættes i værk.

På et tidspunkt kommer Klara Larsens kollega, Sebastian Winther også til Tromsø, og deltager sammen med hende og norsk politi i jagten på miljøterroristen.

Jeg synes, Inger Wolf forstår at skildre både terrorhandlinger og efterforskning på realistisk vis. Selv om der er meget dramatik og også et par brutale scener i handlingen, bliver den aldrig ”kulørt”.

Personskildringerne er også virkelig gode og viser, at også en særdeles dygtig efterforsker som Klara har hemmeligheder. Hun bærer på nogle traumer fra barndommen og ind imellem udlever hun en destruktiv trang og lyst til at antænde ild.

Over for hende står den jordbundne Sebastian Winther. Da man ser handlingen fra både Klaras og Sebastians synsvinkel, får man et virkelig godt indblik i deres personligheder.

Man ser også handlingen fra terroristens synsvinkel, og man får derved nøje viden om, hvad der driver ham til at udføre sine terrorhandlinger.

Selv om terrortemaet fylder meget i handlingen, indeholder den også et kærlighedstema. Klara og Sebastian har tidligere haft en enkelt hed nat sammen. Noget som fylder i begges bevidsthed. Følelserne fra dengang kommer igen op til overfladen, da de sammen efterforsker terroren i Tromsø. Det er ikke helt uden problemer, da Thomas har fundet ud af det med Klaras trang til at antænde ild.

Da bogen slutter med en cliffhanger, er jeg ikke i tvivl om, at der kommer en tredje bog i serien ”Pyromanen”. Den glæder jeg mig til at læse.

5 krimihjerter af 5

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Tanken om og frygten for terror i Danmark sidder nok mere eller mindre i rigtig mange mennesker og derved også i mange spændingsbogs- og krimiforfattere. Det har man efterhånden set mange eksempler på i form af de mange bøger med terrortemaet, der udgives for tiden.

En af disse forfattere er Jesper Nilausen, der debuterer med ”Den vantro terrorist”.

Handlingen begynder med, at journalist Morten Rütz pludselig ser en person, som for måneder siden blev erklæret død som følge af en terrorbombe i København. Morten, som den nysgerrige journalist han er, beslutter sig for at finde ud af sammenhængen. Det skulle han nok ikke lige have gjort. I hvert fald kommer han i den grad i fortrædeligheder, som let vil kunne koste ham livet, hvis han træder ved siden af.

Mortens jagt på sandheden bringer ham dybt ind et kriminelt og terrorparat somalisk indvandrermiljø, hvor rygning og salg af kath er småting i forhold til anden kriminalitet og planlægning af terrorvirksomhed, som somalierne i dette miljø beskæftiger sig med.

Jeg røber intet ved at sige, at bogens superskurk somalieren Softhair, er en modbydelig person, som går ind for sharia og terror. Hans kumpaner er i lighed med ham beskrevet som meget usympatiske.

Til gengæld er Mortens somaliske ven Prince Hassan Mohamoud, som hjælper ham med at finde ud af sagens rette sammenhæng, yderst sympatisk. Det gælder også den unge somaliske prostituerede Razan.

I øvrigt synes jeg, at både person- og miljøbeskrivelserne er gode. I og med at forfatteren Jesper Nilausen har været redaktør på TV2-programmerne ”Station 2 Special” og ”Station 2 Politirapporten” i mange år, må man gå ud fra, at hans skildringer – tilsat digterisk frihed – er faktuelle.

Efterhånden som Morten færdes blandt disse skurkagtige somaliere, går det op for ham, at en ny terrorhandling er på vej. Han ved bare ikke, hvad den går ud på, og skal han finde ud af det, må han foregive, at han er villig til at deltage.

Planlægningsfasen er meget spændende beskrevet. Det samme er også selve terrorhandlingen, da den går i gang.

Morten har en PET-agent, som føringsofficer. Han er med på sidelinjen i alt det, Morten og Prince foretager sig. I øvrigt tror jeg, at forfatter Jesper Nilausen kommer med et lille hint til tidligere PET-leder, Jacob Scharf, idet bogens PET-leder hedder Jacob Schandorff. (prøv at se bort fra de 4 markerede bogstaver).

Selv om jeg synes ”Den vantro terrorist” ind imellem er lidt ”kulørt”, er den også spændende. Desuden er der beskrivelser af begivenheder, som giver anledning til eftertanke.

Når der kommer en bog nummer to af Jesper Nilausen, vil jeg bestemt også læse den.

4 krimihjerter af 5

Egolibris 2019 – 431 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

”Det inderste rum” er anden bog i Jørn Lier Horsts cold-case kvartet. Den først er ”Katharina-koden”

Den norske forfatter Jørn Lier Horst er tidligere politiefterforsker, så derfor kan det ikke undre, at ”Det inderste rum” er en decideret politikrimi, der viser på helt troværdig vis, hvorledes en efterforskning foregår.

Alligevel er bogen en anderledes politikrimi, da den efterforskning, der pågår, er helt anderledes end gængs efterforskning. Det skyldes, at der i forbindelse med den tidligere norske udenrigsminister Bernhard Clausens naturlige død er gjort et fund i hans hytte, som man ikke ønsker at offentligheden skal få kendskab til.

Der oprettes derfor en lille hemmelig efterforskningsgruppe med William Wisting i spidsen. Et af gruppemedlemmerne er Wistings datter, journalisten Line, hvis journalistiske kompetencer skønnes at kunne få stor betydning i opklaringen – og det gør de. Gruppens hovedkvarter placeres i Wistings hjem.

Gruppen gør sig de ihærdigste anstrengelser for at finde forklaringen på, hvad det spektakulære fund, der gøres i det inderste rum i afdødes hytte, betyder.

På et tidspunkt indgår politikommissær Adrian Stiller i gruppen. Han er leder af en nyoprettet cold-case gruppe, som arbejder med en sag, som viser sig at have forbindelse til Clausen-sagen.

Sagen er ikke helt ligetil at komme til bunds i, og flere forskellige teorier kommer på bordet.

I lighed med selve politiefterforskningen er også personerne realistisk beskrevet. Wisting er en meget dygtig politimand, men han er også far og bedstefar. Line er en dygtig freelance journalist og god mor. Hun evner på troværdig vis at bidrage til opklaringen.

Far og datter er de personer, man mest kommer ind bag pandebrasken på. Bogens øvrige personer karakteriseres mest ud fra deres ageren.

”Det inderste rum” er en stille, rolig og interessant krimi. Den er ikke fyldt med voldsomme scener. Miljøbeskrivelserne er fine. Det samme er også tekniske detaljer, som hvordan polititeknikere arbejder, hvordan overvågning og aflytninger foretages osv.

Jeg ser som sædvanlig frem til en ny bog af Jørn Lier Horst.

4 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 350 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget