Almindeligvis anmelder jeg krimier her på min blog. Ane Riels fremragende bog ”Bæst” vil jeg ikke karakterisere, som en krimi. Ganske vist bliver mennesker slået ihjel, og der foregår diverse andre voldsomheder, men det er kun en lille del af handlingen. Man hører ikke om, at der finder en efterforskning sted.

Handlingen foregår et udefinerligt sted i Mellemeuropa i mellemkrigstiden og lidt efter 2. verdenskrig – tror jeg nok. Det er for så vidt helt uden betydning.

Landmandssønnen Mirko, som jeg vil karakterisere som bogens hovedperson, møder vi, da han er på vej til at blive voksen. Han er dybt forelsket i nabodatteren Danica, som er temmelig meget ældre end ham.

Imidlertid bliver Danica gift med Karl – en meget velvoksen daglejer. Efterhånden udvikler deres ægteskab sig i den helt forkerte retning, med både utroskab, druk og had.

Karl og Danica har fået sønnen Leon, som vokser sig til at blive et kæmpestort menneske med en enorm muskelkraft. Han er åndelig retarderet. Han elsker at kæle med dyr, og får han mulighed for det, også med mennesker. Men hans voldsomme muskelstyrke gør, at kærtegnene ofte får en anden udgang end den tiltænkte.

Mirko og Leon, som Mirko kalder Dodo, bliver venner allerede fra Leons tidlige barndom. Mirko evner for det meste at tackle Leon på en måde, så han føler sig værdsat.

Da Mirko efterhånden bliver en voksen ung mand, og hormonerne for alvor bliver vakt, drives han ud af sin hidtil ærbare tilstand og ind Danicas helvede, for sådan har hendes liv udviklet sig.

Ane Riel evner på forbilledlig vis at skildre de mennesker, vi møder i bogen. De fremstår i den grad tydeligt. Som læser elsker man i høj grad nogle af personerne, også selv om de har fejl og mangler. Ligeledes hader man i den grad andre.

Da Mirko for alvor bliver involveret med Danica, sker der mangt og meget. Både en smuk kærlighedshistorie og grufulde handlinger.

Ane Riel har, som det så rigtigt beskrives på bogens bagside, skabt en fortælling om skyld og uskyld og samtidig en historie om et usædvanligt venskab. Også temaer som forældre/børn, forholdet mellem søskende, seksuelt misbrug, utroskab, landsbyliv, naboskab, snyd og bedrag m.m. indgår i handlingen.

Det er også historien om Mirkos liv, en ung mand hvis opgave havde været at overtage den fædrene gård og så leve det liv, som hans forældre og deres forældre før dem havde levet. Han tvinges af omstændighederne til at drage ud i verden sammen med Leon med de uforudsigelige og skæve følger, det nu engang får. At det går, som det gør, kommer ikke bagpå Mirko.

I lighed med personskildringerne er beskrivelserne af natur og miljøer fremragende.

Selv om jeg er en inkarneret krimilæser, greb denne bog mig i den grad på samme måde som Ane Riels foregående bog, ”Harpiks” også gjorde det. Jeg ser med stor forventning frem til den næste bog fra hendes hånd. 

5 krimihjerter af 5 

Lindhardt og Ringhof 2019 – 383 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

”Iskold” er den 9. bog i serien om efterforskeren Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles.

Almindeligvis foregår handlingen i bøgerne i større eller mindre byer. Denne gang foregår det meste ude i et iskoldt vinterlandskab i Wyoming.

Maura Isles er til retsmedicinsk kongres i Wyoming. Her møder hun en mandlig retsmediciner, som hun i sin tid gik på universitet med. Han har sin datter og et par venner med for efter kongressen sammen med dem at tage på en ski-weekend. Han overtaler Maura til at tage med på skituren.

På vej til skisportsstedet bliver de pludselig fanget i en voldsom snestorm. De søger ly i, hvad der viser sig at være en forladt landsby bestående af 12 næsten ens huse.

Herefter sker der en række dramatiske begivenheder med adskillige dødsfald til følge.

Da Jane Rizzoli på et tidspunkt vil i telefoniskforbindelse med Maura Isles, kan hun ikke komme i kontakt med hende. Da det efter flere forsøg ikke lykkes, beslutter hun og hendes mand, FBI-agenten Gabriel at forsøge at finde hende, og dramatikken intensiveres.

Som handlingen skrider frem viser det sig, at en religiøs sekt, der foretager sig ekstreme handlinger, er involveret i den mystiske sag.

Personbeskrivelserne er fine. Der er rigtig mange meget interessante personer. Fx venneflokken, som Maura tager ud i snevejret med.

En yderst spændende person er drengen Julian, kaldet Rat, som i lighed med andre drenge er blevet udstødt af den omtalte sekt.

Som altid er Jane og Maura også personer, man kommer rigtig godt om ad.

Et lille tema, som i virkeligheden spiller en stor rolle i handlingen, er kærlighedsforholdet mellem Maura og kæresten, præsten Daniel.

Et meget spændende miljø at læse om, er den religiøse sekt. Jeg er sikker på, at beskrivelsen er helt realistisk.

Spændende er det også at læse om det snedækkede bjerglandskab med alle de mange farlige områder.

Jeg var virkelig godt underholdt under læsningen af ”Iskold”, og ser frem til den tiende bog i rækken om efterforskeren Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2019 – 342 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Hvad gør forældreparret, finansmanden Simon og børnelægen Ingrid, når deres teenagedatter Paige er stukket af hjemmefra, er blevet narkoman og ikke vil have, at de skal lede efter hende?

Det er i al sin enkelthed det, der er plottet i ”Led ikke efter mig”.

Det fortæller Harlan Coben om på spændende og meget tankevækkende vis. Hvad selve spændingen angår, så sker der mange dramatiske begivenheder, som både resulterer i skuddramaer, knivstikkerier og lejemord.

På det tankevækkende område gør forfatteren meget ud af beskrive de følelser, der rører sig i hovederne på mennesker, der er i krise. Simon er virkelig i krise på grund af datterens forsvinden og narkomani. Han har samtidig spekulationer over, om det er ham, der på en eller anden måde i Paiges opvæksthar svigtet hende. Han gør sig også nogle overvejelser om, der måske er sket hændelser i hans ellers kærlighedsfyldte ægteskab med Ingrid, som han er uvidende om.

Beskrivelsen af personerne er meget fin og troværdig. Man får indsigt i mange forskellige mennesketyper. Både sympatiske og usympatiske, rige og fattige, samvittighedsfulde og samvittighedsløse m.m.

Miljøbeskrivelserne er gode. Fx får man et rigtig godt billede af et fattigkvarter i en amerikansk storby, og ikke mindst får man beskrevet forholdene i en fanatisk religiøs sekt.

Er man til spænding med drab og uhyrligheder samtidig med, at man ind imellem hører om de spekulationer, mennesker gør sig, når deres tilværelse i den grad forandres, kan man roligt gå i gang med ”Led ikke efter mig”, og jeg vil fortsat glæde mig til nye udgivelser af Harlan Coben.

4 krimihjerter af 5  

Gads Forlag 2019 – 358 sider

Findals krimiside 

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

H.C. Andersen har fra 1825 og frem til sin død i 1875 skrevet dagbog, men efter hjemkomsten fra en rejse til Italien i 1834 er der pludselig en pause på halvandet år.

Ingen ved hvorfor.

Forfattertrekløveret Rydahl og Kazinski (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) har med digterisk frihed skrevet en anderledes, meget interessant og meget spændende krimi om det, der skete for H.C. Andersen i disse halvandet år.

Efter hjemkomsten fra Italien forsøger Hans Christian at få en indtil nu mislykket forfatterkarriere op at stå ved at skrive for børn.

Ud over at skrive klipper han også i papir. I den forbindelse opsøger han skøgen Anna for at bruge hendes svulmende former som inspiration til de pigekroppe, han klipper.

Efter et af hans besøg hos Anna finder man hende efterfølgende smidt i havnen - dræbt og skamferet. Annas søster Molly, som også er skøge, bedyrer på det kraftigste, at det er Hans Christian, der er drabsmanden.

Herefter udvikler historien sig til en handlingsmættet fortælling, hvor Hans Christian til at begynde med fængsles for mordet med risiko for senere at blive henrettet. Med hjælp fra hans godgører Jonas Collin løslades han i 3 dage, så han selv kan forsøge at opklare mordet. Det er bestemt ikke ligetil, og sagen forværres, da flere mord finder sted.

Det lykkes for Hans Christian at overbevise Molly om, at han er uskyldig, og hun indvilliger i at hjælpe ham med finde morderen, da hun ikke kan få ro i sin sjæl, før hendes søster Annas morder er fanget.

Forfattertrioen evner at skabe nogle virkelig interessante og overbevisende personer. Da man ser handlingen fra både Hans Christians, Mollys og morderens synsvinkel, får man et virkelig godt indblik i, hvad netop de tre tænker og mener. Morderens tanker og de deraf følgende handlinger er fuldstændig vanvittige.

I og med at H.C. Andersen er beskrevet i utrolig mange værker, har forfatterne meget at bygge på, når de beskriver hans tanker og ageren, og det gør de godt.

En anden virkelig person, som også indgår i handlingen er den senere kong Frederik den 7. Han beskrives som en temmelig usympatisk levemand.

Man møder et væld af forskelligartede persontyper i bogen, både fra de allerlaveste sociale miljøer, fra overklassen og fra kongehuset.

Jeg har aldrig læst en krimi, hvor miljøbeskrivelserne er så fyldige og interessante som i ”Mordet på en havfrue”. Sammen med Hans Christian, Molly og den dræbte Annas lille datter, Marie kommer man rundt mange steder i København, hvor boliger, gader, pladser, gyder, smøger m.m. flyder med ulækkert affald, og hvor stanken af – undskyld udtrykket – pis og lort er det, der præger omgivelserne.

Desuden kommer man rundt de finere steder – i særdeleshed på Amalienborg, hvor man tydeligt fornemmer slotsmiljøet årgang 1834.

Selve krimiplottet er virkelig opfindsomt og spektakulært.

Jeg synes særdeles godt om bogen, men jeg synes også, at der er for mange usandsynligheder. Fx udsættes Hans Christian for flere livsfarlige situationer, som han reddes ud af, selv om det burde være næsten umuligt.

”Det er ganske vist”, at jeg har rost miljøbeskrivelserne meget, men jeg synes trods alt, at de fylder rigeligt.

Hans Christian fortæller til sidst i bogen, at det forfærdelige, han har været igennem, har inspireret ham til at skrive eventyret om ”Den lille havfrue”. Det kan jeg sagtens følge ham i, efter at jeg har hørt eventyret læst op på Mofibo.

Et andet kendt og elsket eventyr er helt bestemt også skabt ud fra en anden ulykkelig begivenhed, der sker i 1834. Hvilket eventyr det drejer sig om, fortæller jeg ikke, da det vil røbe en trist skæbne for en af bogens personer.

Almindeligvis er jeg til krimier, der foregår i nutiden, men ”Mordet på en havfrue” fangede mig virkelig.

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2019 – 413 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Med ”Proxy” introducerer Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, kriminalinspektør Jakob Nordsted, som er krigsveteran og hans yngre kollega, politiassistent Tanya Nielsen.

De to efterforskere skal hjælpe det lokale politi i Holbæk med at opklare to drab. Det drejer sig om et drab på en pensioneret kvindelig bogholder og terapeut, som er dræbt med en afrikansk ritualkniv og en læge, som er stranguleret og efterfølgende brændt i sin bil.

Jeg synes virkelig godt om de to efterforskere, som er meget forskellige. De har ikke arbejdet sammen før, så det giver anledning til diverse kontroverser, hvilket afstedkommer mange herlige og humoristiske replikker.

Som handlingen skrider frem, kommer man til at kende dem begge to rigtig godt, takket være Steffen Jacobsens gode beskrivelser af dem. En spændende detalje ved Tanya er, at hun har en særdeles veludviklet lugtesans, som både kommer hende til gavn og til voldsom irritation.

I det hele taget er der mange fine skildringer af bogens personer. En person, som slet ikke kan undgå at gøre indtryk er teenagepigen Emma, som er kronisk syg og lænket til sin kørestol. En anden person, som også gør indtryk, er hendes ven, Andreas.

Man kommer rundt mange forskellige steder i Holbæk. Fx i den efterhånden noget forsømte apotekergård, hvor Emma bor med sin mor, samt det kollegium hvor Tanya skal overnatte, mens efterforskningen kører, og huset hvor den dræbte terapeut boede og arbejdede. Man fornemmer også fint, at Holbæk er omgivet af skøn natur.

Det er bestemt ikke nogen nem sag, politiet står overfor, og diverse teorier kommer på bordet, inden man kommer til bunds i sagen. Jeg holder meget af, når man bliver overrasket til sidst i en krimi. Det blev jeg her.

Jeg er meget begejstret for ”Proxy”. Den er helt klart til 5 krimihjerter, men det generer mig voldsomt, at så god en krimi ikke skildrer politiet på korrekt vis. Jakob Nordstedt er i bogen omtalt som kriminalinspektør. Den titel findes ikke mere. Tanya omtales som politiassistent. Jeg tror kun, hun er politibetjent, da flere ting tyder på, hun ”er i lære”. Jakob og Tanya er udsendt til Holbæk af Rigspolitiet. Der findes altså heller ikke mere et Rejsehold, som kan udsendes. Jeg synes også, det er urealistisk, at man ikke hører meget om Jakob og Tanyas samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi.

Jeg mener, at gode krimiforfattere bør skildre politiet, som det er i virkelighedens verden.

Jeg glæder mig til den næste bog i serien om Jakob Nordsted og Tanya Nielsen uanset min kritik af beskrivelsen af det politimæssige.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 – 320 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget