”Stilleleg” er fjerde binde i Nora Sand-serien. De tre foregående er ”Pigerne fra Englandsbåden”, ”Den blå digters kone” og ”Heksedrengen”.

”Stilleleg” er en meget spændende krimi, der tager sit afsæt i virkelige begivenheder, der har fundet sted i en engelsk by.

Nora Sand er en dygtig og meget ihærdig journalist, og da hun bliver sat på sagen om et spektakulært drab på en ledende politimand i byen Toppingham, får hun sin sag for.  Drabet ligner dem, der begås af terroror­ganisationen IS. Er det IS, der står bag, eller er det en copycat, der er på spil?

Jo mere hun forsøger at trænge ind i sagen, jo flere aspekter åbner sig, og Nora finder ud af, at Toppingham gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed.

Beskrivelsen af de mange forskellige miljøer i Toppingham gør indtryk. Lone Theils evner at beskrive Toppingham, så man virkelig får den under huden.

Man får også rigtig god indsigt i bogens mange personer. Selvfølgelig mest i Nora Sand, som er en meget dygtig journalist, som stadig er dybt forelsket i politimanden Andreas, som hun af forskellige årsager ”ikke kan få”.

En virkelig iøjnefaldende person er den engelske pressefotograf, som Nora nødtvunget må arbejde sammen med.

I det hele taget myldrer det med interessante personer,der kommer fra en lang række forskellige miljøer.

”Stilleleg” indeholder interessante temaer:helt unge pigers forgabelse i ældre flotte fyre, stofmisbrug, forældresvigt, inkompetente politifolk, politikere der ”fejer ubehagelige ting under gulvtæppet” m.v.

Jeg synes rigtig godt om bogen, som har en virkelig dramatisk afslutning.

Som i såmange andre krimier, synes jeg dog, der er lidt for meget, hvor tilfældigheder opstår og går op i en højere enhed.

Ingen tvivl om, at der kommer en femte krimi med Nora Sand, idet bogen slutter med en cliffhanger af format.

Den bog skal bare også læses.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 - 394 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 "Skytsengel” er den 6. i rækken af bøger om den private efterforsker Thomas Ravnsholdt - kaldet Ravn. Han bor på en motorbåd i Christianshavns Kanal sammen med hunden Møffe.

Ravn har været på en sejlads langs den svenske skærgårdskyst, og samme dag som han vender hjem, sender en ukendt skytte en regn af kugler ned over Christianshavn fra Frelserkirkens tårn. Det resulterer i flere dødsfald og adskillige hårdtsårede. Blandt dem er Ravns rigtig gode ven, værtshusholderen Johnson.

Det, at hans gode ven og adskillige andre af hans venner har befundet sig midt i kugleregnen, gør, at Ravn påbegynder sin egen efterforskning – i et uofficielt samarbejde med politiet – for at finde attentatmanden.

Fra bogens start ved læseren, at attentatmanden er en tidligere udsendt dansk soldat, som efter hjemsendelsen lever en nedværdigende krigsveterantilværelse i København. Han har efterhånden oparbejdet et had til alt og alle. Han føler sig i den grad svigtet af bestemte personer, men også af samfundet som helhed. Det gør, at han føler en uimodståelig trang til en forfærdelig hævn.

Det gør sig virkelig godt, at man følger attentatmandens handlinger og overvejelser set fra hans synsvinkel. Man kommer utrolig godt ind i hans tankesæt.

Som følge af Michael Katz Krefelds rigtig gode personbeskrivelser står personerne tydeligt for en. Det gælder selvfølgelig i særdeleshed Ravn. Han kan være en hård fyr, som samtidig er fyldt med humor, men han er også følsom, hvilket tydeligt ses de gange, han besøger sin hårdtsårede ven, Johnson på hospitalet.

Man er heller ikke i tvivl om, hvordan Ravns gode christianshavnervenner journalisten Eduardo, hans kone Belinda og antikvarboghandleren Victoria er. Det samme gør sig også gældende for advokaten Miriam, som Ravn også samarbejder med i bestræbelserne for at finde attentatmanden. Også de mere perifere personer fremstår tydeligt.

Jeg holder meget af de virkelig gode miljøbeskrivelser, bogen indeholder. Christianshavnermiljøet er som sædvanlig i Katz Krefelds krimier ramt lige i øjet.

Det miljø med indvandrerbander, stofmisbrugere, ludere og dårlige boligforhold, som den hævngerrige veteran færdes i, står meget stærkt og gør indtryk.

Bogens altoverskyggende tema med de hjemvendte krigsveteraner, der for manges vedkommende lider af PTSD, kan bestemt heller ikke undgå at gøre indtryk. Det rejser selvfølgelig også spørgsmålet om, hvad man kan gøre for, at veteranerne kan få en udholdelig tilværelse.

”Skytsengel” er en krimi, der, som følge af en god og “lige ud ad landevejen”-handling” uden indviklede intriger og unødvendige sidehandlinger, fortæller en virkelig god, spændende og tankevækkende historie.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 – 429 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Svenske Sofie Sarenbrant har med “Skammekrogen” skrevet ti krimier. Jeg mener, jeg har læst 3-4 stykker af dem. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, de har ligget i Superligaen, hvad svenske krimier angår.

Jeg havde derfor ikke de største forventninger, da jeg gik i gang med “Skammekrogen”, men her blev min skepsis gjort noget til skamme.

Sofie Sarenbrant har med ”Skammekrogen” skrevet et krimi, som er både spændende og tankevækkende.

Kriminalinspektør Emma Sköld, som har været hovedperson i de seneste 6 bøger af Sarenbrant, skal sammen med sin 16 år yngre kollega Krille forsøge at opklare, hvorfor flere personer fundet i et skovområde er afgået ved døden. Er det selvmord eller er det mord?

Selv om der er flere steder, hvor handlingen er barsk og ubehagelig, synes jeg ikke, at der svælges i beskrivelserne.

Plottet i bogen er virkeligt godt. Man præsenteres for mange interessante og godt karakteriserede personer, som man for manges vedkommende kommer godt “ind i hovedet på”. Det skyldes, at man ser handlingen fra deres synsvinkel.

Af yderst interessante personer kan nævnes Emma Sköld, som er alenemor med de problemer, det giver, når man er efterforsker. Thomas Nyhlén, som er Emmas tidligere samlever og far til deres børn, og som fortsat er forelsket i Emma. Julia, som er Emmas 13-årige niece, som udsættes for grov mobning med katastrofale følger. En anonym kvinde der fortæller om en skrækkelig barndom. En tidligere politiefterforsker Madeleine, som er forelsket i Thomas Nyhlén.

Også bogens skiftende miljøer er velbeskrevne.

I plottet indgår der flere temaer som spiller en stor rolle i handlingen. Et af de virkelig interessante drejer sig om selvmord. Et andet meget vedkommende tema er den mobning som børn og unge kan udsættes for både i skolen og på de sociale medier. Forældre/barn temaet er også med. Man undgår heller ikke forskellige former for kærlighedsproblemer.

Jeg sætter stor pris på, når krimiforfattere også beskriver, at efterforskere har et privatliv, men i denne krimi synes jeg, det fylder for meget og gøres for problemfyldt.

Selv om man får en glimrende forklaring på bogens “hovedmysterium”, synes jeg alligevel slutningen er uforløst, og hvorfor den er det, kan jeg ikke komme ind på for ikke at røbe noget, der ikke skal røbes.

Jeg må indrømme, at den cliffhanger, som bogen slutter med, ikke falder i min smag.

4 krimihjerter af 5

People’sPress 2019 – 401 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

”H.C. Andersen-morderen” handler om en morder, der efter sine drab udstiller ofrene på en sådan måde, at de relaterer til eventyr af H.C. Andersen. Hvorfor det sker, får man en forklaring på i slutningen af bogen.

Det første drab er på en kun 10-årig pige, der bliver fundet i en baggård i Odense. Hun er udstillet på samme måde som den pigen i ”Den lille pige med svovlstikkerne” er skildret til sidst i eventyret.

Bogens beskrivelse af både dette drab og deefterfølgende er meget barske og direkte.

Drabene efterforskes af politiassistent Tom Kross og hans makker Laura Beckfra Fyns Politi.

Efterforskningsarbejdet er skildret troværdigt. Selv om man mest hører om, hvad Tom og Laura foretager sig, så beskrives ofte, hvordan hele deres afdeling på Politigården i Odense er med i opklaringen af drabene.

Som et led i efterforskningen kommer politifolkene rundt i mange forskellige miljøer, som er fint beskrevet.

Forfatterægteparret Wind-Hansen formår også på bedste vis at skildre bogens personer, hvoraf kan nævnes politifolkene Tom og Laura, de dræbte piger, pigernes forældre, klasselæreren Christine, psykologen Dina – som foruden Tom og Laura er bogens hovedperson – og H.C. Andersen-eksperten, Ole.

De fleste afovennævnte personer har i mere eller mindre grad ”lig i lasten”.

Forfatterparret beskriver også meget realistisk, hvordan en psykolog fører en samtale med en klient. At den ene af de to forfattere, nemlig Sanne Wind-Hansen er psykolog, fornægter sig ikke.

Et meget vigtigt tema i bogen er, hvordan børn og unge gebærder sig på de sociale medier på nettet, og hvilke uheldige konsekvenser det kan få.

Et tema, som også spiller en stor rolle, er den enlige mors kærlighed og bekymring i forhold til sin søn.

Et tredje tema er, hvordan pressen ind imellem går meget tæt på en politimæssig efterforskning og kommer med oplysninger, der måske ikke skulle have været bragt.

”H.C. Andersen-morderen” er en rigtig god bog, men jeg synes, der er for meget ”føle-føle” med. Det er ikke lige det, som jeg holder mest af at læse om.

Jeg er meget spændt på Sanne og Brian Wind-Hansens næste krimi, som jeg ser frem til at skulle læse. Den, håber jeg også, vil foregå på Fyn, som ikke just er det sted, de fleste danske krimier foregår.

4 krimihjerter af 5

People’sPress  2019 – 272 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Det meste af bogen foregår i Skåne i en mindre by på landet, hvor handlingen skifter mellem 1983 og 2003.

I 1983 forsvinder den femårige Billy, som ikke bliver fundet, selv om alle indbyggere i byen er med til at lede efter ham.

Han har to søskende Vera og Mattias, som i 2003 er blevet henholdsvis terapeut i Stockholm og politimand i barndomsbyen.

Vera, som har taget navneforandring til Veronica – har det ikke nemt. Sin terapeutuddannelse til trods er hun kommet i en voldsom krise på grund af, at hendes kæreste har forladt hende. Da hun bliver stærk nok til det, kommer hun i en slags jobtræning, hvor hun skal lede nogle gruppeterapisamtaler med folk i krise.

En dag dukker en ung mand, Isak op og fortæller en historie om en forsvindingssag, der i den grad minder om, da Veronicas lillebror, Billy forsvandt.

Veronica føler sig tvunget til at tage tilbage til barndommens land – hvor hun ikke har været længe – for at lede efter sandheden om lillebrorens forsvinden for 20 år siden.

Hun involveres nu i et drama, hvor mange af personerne fra dengang stadig spiller en rolle i byens liv.

Når man føres tilbage i tiden til 1983, får man et godt indblik i de hændelser, der har gjort personerne til dem, de er i 2003. Med god psykologisk indsigt beskriver Anders de la Motte bogens personer. Det gælder i særdeleshed Veronica, men også hendes far og afdøde mor, hendes morfar, som er byens matador, hendes bror og dem, der må betegnes som slyngler af værste skuffe.

Man fornemmer på virkelig god vis byens miljøer i form af steder, men også hvordan der er i hjemmene hos flere af bogens personer.

Interessant er det også at følge politibetjenten Månsson, der ledede efterforskningen af Billys forsvinden 1993, men som også er med i det, der sker i 2003, hvor han ganske vist ikke længere er betjent. Det er jo så til gengæld Mattias, Veronicas bror, som godt kan have det svært ved at agere både som betjent og bror.

Jeg sætter altid pris på krimier, hvor slutningen er overraskende. Det er den helt bestemt her.

Bogen er den første, fritstående bog i serien ”Skånekvartetten”.

4 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 378 sider 

Findals krimiside 

Klik HER og se alle mine anmeldelser 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget