I og med at Niels Krause-Kjær er journalist, ligger det i sagens natur, at han har et indgående kendskab til, hvad der foregår på et stort bladhus. Det ses tydeligti ”Mørkeland”, hvor den arbejdsløse og dagpengemodtagende journalist Ulrik Torp bliver sendt i aktivering på Dagbladet.

Ulrik Torp kender Dagbladet særdeles godt, da han for 5 år siden netop var ansat her. Imidlertid blev han afskediget som følge af nedskæringer og omstruktureringer. Da Torp var ansat her, var det på den politiske redaktion. Hvad der skete her, kan man i læse om i Niels Krause-Kjærs bestseller ”Kongekabale”, som ”Mørkeland” er en uafhængig fortsættelse af.

Torps aktivering sker dog ikke i den politiske redaktion, men i reportagegruppen, som beskæftiger sig med, hvad der foregår i det øvrige samfund.

Ulrik Torp kommer bl.a. til at arbejde med en sag om drabet på en ung fuldmægtig på Christiansborg. Han blev myrdetdagen før, der blev udskrevetfolketingsvalg.

Efterhånden finder Torp ud af, at drabet trækker tråde til forskelligt ”misk mask” på Christiansborg. Igen kan Niels Krause-Kjær høste af sin egen store erfaring, da hans journalistik gennem mange år netop har omhandlet det politiske område.

Mørkeland” er fuld af intriger samtmanipulering med sandheden blandt både nye og gamle politikere.

Personerne er godt beskrevet. Det samme gælder steder og miljøer.

Ind imellem var jeg ikke helt fanget af bogen. Der var steder, hvor der skete for lidt, og der var steder med lidt for meget ”frem- og tilbage-overvejelser” om dette og hint.

Imidlertid er jeg ikke i tvivl om, at der foregår ting og sager på Christiansborg, som den almindelige borger ikke ved noget om, men forhåbentligt ikke ligesom ekstremt som det, man kan læse om i ”Mørkeland”.

16. oktober 2020 udkom ”Fandens forår”, som er den tredje bog i serien om journalisten Ulrik Torp.

3 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 – 298 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Mattias Edvardsson, som i 2019 udgav den meget roste “En helt normal familie”, har igen skrevet en spændende og vedkommende bog – en psykologisk spændingsroman.

Jeg vil ikke beskrive den som en gængs spændingsroman, idet den i høj grad fokuserer på mange almenmenneskelige temaer. Nævnes kan naboskab, nærhed, parforhold, utroskab, forældre/barn, enlige mennesker, psykiske problemer, sladder og nysgerrighed, teenage-problematikker, ulykker, vold, pludselig død. Alle temaer indgår fint og troværdigt.

“Gode naboer” foregår i et pænt parcelhuskvarter, hvor bogens personer bor side om side i deres enfamiliehuse.

Her er familien bestående af mor, far og to mindreårige børn, et ældre pensionistægtepar, den skilsmisseramte mand, og moren med den psykisk ustabile søn.

Bogen tager sit udgangspunkt i en voldsom trafikulykke, som sker i dette tilsyneladende fredelige boligkvarter.

Ulykken går ud over Bianca, som er gift med Mikael og mor til børnene William og Bella.

En af de andre bebeboere i området Jacqueline vedgår, at det er hende, der har kørt ulykkesbilen. Hun er mor til teenageren Fabian, som ikke har det nemt. Han er en af mange unge på hvem, der kan hæftes en psykologisk bogstavsdiagnose.

Historien er bygget på den måde at man ser handlingen fra tre personers synsvinkler nemlig Mikaels, Jacquelines og Fabians. Man hører, hvorledes de hver især har ageret og tænkt før ulykken og efter ulykken. Derved finder man ud af, at ikke alt er, som man skulle forvente i et typisk parcelhuskvarter.

Man får et fantastisk indblik i kvarterets personer. Alt er ikke altid fred og idyl i et svensk parcelhuskvarter, og som læser må man konstatere, at den opfattelse man til at begynde med har af en person, nødvendigvis ikke er den, der holder hele bogen igennem.

I lighed med beskrivelserne af personerne er miljøet i parcelhuskvarteret virkelig godt beskrevet.

Bogen er god hele vejen igennem, og lægger nok op til en overraskelse til sidst, men det var det nu ikke for mig.

Jeg synes rigtig godt om “Gode naboer” - i øvrigt en lidt ironisk titel - og jeg vil skal naturligvis også læse den næste bog af Mattias Edvardsson.

4 krimihjerter af 5

People’sPress  2020 – 370 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Ligesom det har gjort sig gældende for Katrine Engbergs fire foregående krimier, har hun også denne gang skrevet en meget spændende og virkelig god bog. “Isola” er desuden tankevækkende, idet menneskelige følelser folder sig helt ud.

Bogens titel er “Isola”, der betyder ø. ”Isola”er en meget velvalgt titel, da en stor del af handlingen foregår på Bornholm.

Isola betyder også isolation. Isolation i form af ensomhed er et stort tema i bogen. På mange måder er en del af bogens personer nemlig mere eller mindre ensomme. De bor alene og har kun få venner i nærheden. Ensomheden kan have mange ansigter.

Det gælder også en af bogens hovedpersoner, efterforskeren Jeppe Kørner, som Katrine Engbergs læsere vil kende fra hendes foregående fire bøger. Han har søgt orlov fra politiet i København på grund af en tyngende kærestesorg og har nu fået job som skovhugger på Bornholm.

I København bliver der i en nedgravet kuffert fundet halvdelen af et lig savet igennempå langs.

Anette Werner bliver sat til at lede opklaringsarbejdet, og hun og hendes efterforskningsteam kommer efterhånden på sporet af en forbindelse til en forsvundet mand fra Bornholm, hvilket medfører at Anette Werner rejser til øen.

Her får hun et glædeligt gensyn med Jeppe Kørner, som uofficielt bliver tilknyttet efterforskningen.

En anden person, som også er kendt fra tidligere bøger af Katrine Engberg, er pensionisten Esther de Laurenti. Hun er også ankommet til Bornholm, hvor hun skal skrive en biografi om den kendte antropolog Margrethe Dybris, som døde for to år siden.

Esther de Laurenti bliver indlogeret i Margrethe Dybris’ hus, som nu ejes af hende to midaldrende adoptivbørn Ida og Nikolaj.

Egentlig er det Nikolaj, der bor i huset, men ham er der ingen, der har set i et stykke tid. I sit voksenliv har han ført en noget omflakkende tilværelse, hvorfor hans søster Ida hartaget midlertidig ophold i huset for at hjælpe Esther til rette med at se hendes mor Margrethe Dybris’ mange papirer igennem.

Det er dog ikke papirer med antropologisk indhold, Esther kaster sig over, men derimod en række brevkladder til forskellige personer skrevet fra 1973 og frem til 2017, hvor Margrethe døde.

Man får hermed et fantastisk indblik i Margrethe og hendes børns liv. Gennem brevene fås også indblik i de personer, som bliver en del af den nutidige handling, hvor opklaringsarbejdet og de efterhånden mange tråde, der trækkes til Bornholm vedrørende det gennemsavede lig i kufferten, er omdrejningspunktet.

Bogens personer er virkelig godt karakteriserede, og man vil kunne nikke genkendende til mange af de forskellige mennesketyper.

Beskrivelsen af den begyndende vinter på Bornholm er virkelig god. Man kan bestemt ikke påstå, at der er meget solskinsø over disse beskrivelser, men de passer godt til den stemning, der er bogen igennem.

Der er meget alment menneskeligt med i bogen, men den er i høj grad også en rigtig god politiroman, hvor det politimæssige er i orden.

I den forbindelse faldt jeg over en sjov lille detalje, nemlig at Anette Werner bærer sin Heckler og Koch i et skulderhylster. Det er der ellers ingen nutidige efterforskere, der gør. Det ved Katrine Engberg, for hun skriver, det er håbløst gammeldags. Sådan noget elsker en politinørd som jeg.

Hvis man skal have det fulde udbytte af Katrine Engbergs nu 5 krimier, synes jeg helt bestemt, at de skal læses i rækkefølge, idet der sker en udvikling med personerne.

Jeg er virkelig begejstret for “Isola” og kunne sagtens forestille mig en efterfølger til den, men på KRIMIDAGEN i Horsens den 26. sept. fortalte Katrine, at det ikke kommer til at ske - i hvert fald ikke lige med det første. Hun har noget andet på bedding. Det er jeg meget spændt på, hvad er. Under alle omstændigheder er det en bog, som jeg absolut skal læse.

5 krimihjerter af 5

2020 – 355 sider

Alpha

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Igen har Matthew Arlidge skrevet en fantastisk Helen Grace-thriller, der siger Spar 2 til spænding og realistisk action. Desuden er den en fremragende skildring af, hvilke handlingsrelaterede uhyrligheder, man kan udføre, når man er totalt besat af en bestemt tankegang.

Da bogens handling løber over kun 24 timer, skabes en intensitet, som gør, at læseren hele tiden føler, at man bare hurtigst muligt skal videre i teksten. Selv om bogen er på 366 sider, læser den næsten sig selv, så spændingsmættet er den.

Bogen tager sin begyndelse en efterårsmorgen klokken 07.05. 12 minutter senere er Helen Grace på vej til arbejde på politigården i Southampton. På vej hertil finder hun liget af en kvinde i vejkanten.

Senere samme dag findes en dræbt apoteker på et apotek inde i selve Southampton.

Herefter går det “slag i slag”, idet der i og uden for byen findes flere dræbte personer.

Kan det så ikke blive “for meget af det gode” og urealistisk med adskillige drab på en og samme dag? Nej, desværre ikke, tænk blot på Anders Bering Breivik, som i øvrigt også nævnes i bogen.

På vanlig vis beskriver Matthew Arlidge personerne eminent. Man kommer “godt ind i hovedet” på de vigtigste personer – både de, der på en eller anden måde har tilknytning til de dræbte, men også de politifolk, som læsere af Helen Grace-bøgerne kender særdeles godt. Ja, og så er der jo også lige den ihærdige journalist Emilia Garanita, som også kendes fra tidligere bøger.

Helen Grace har ændret sig en del i forhold til den Helen, man kender fra tidligere. Hendes ophold i fængslet, der skildres i den foregående bog, har indvirket på hendes sind. Det går en del ud over forholdet til hendes kolleger, men hun er stadig en meget dedikeret efterforsker.

Ingen tvivl om, at Matthew Arlidge har virkelig god indsigt i, hvad der er årsagen til,at nogle mennesker føler, atde har en absolut plausibel grund til at slå ihjel.

Jeg kan virkelig anbefale, at man læser Matthew Arlidges nu 7bøger om politiefterforskeren Helen Grace, men husk de skal læses i rækkefølge for at få det fulde udbytte ud af dem.

Jeg er meget spændt på den næste bog fra Matthew Arlidge. Den skal bare læses.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2020 – 366 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Fra bogens bagside:

Koncertpianisten Malou Beck mister på samme tid både sin mor og sin musik. Under oprydning i morens lejlighed finder Malou og hendes søster en gammel lakplade – en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Musikken er magisk, og da hun ser fotoet på omslaget, ser hun, at Sophie ligner hende selv. Har deres mor holdt på en familiehemmelighed?

For at finde sandheden om Sophie og finde flyglet til sin ven, instrument-samleren Elias, tager hun til Lorraine i Frankrig. Men sproget driller. Som tolk hyrer hun derfor Cody Blake, en amerikaner med en dyster fortid, som bor på en husbåd ved Moselfloden. Han er guitarist i et coverband, for i musikken kan han glemme sig selv. For Cody er Malou den, der kan gøre ham hel. For Malou er han den, der kan vise vej tilbage til det, hun har mistet. Men der er hensyn, der vejer tungere end kærligheden.

Min anmeldelse

De bøger, jeg hidtil har læst af Elsebeth Egholm, har alle været krimier, som jeg har syntes rigtig godt om. Jeg var derfor meget spændt på det genreskift fra krimi til kærlighedsroman, som Elsebeth Egholm med “Som natten kender stjernerne” har begivet sig ud i.

Kunne jeg som mand overhovedet forholde mig til en bog med bogryg i pink og guld og med indbinding i pink samt en bagsidetekst, der mest af alt tydede på, at der her var tale om en decideret kærlighedsroman og noget med klassisk musik? Jo, det kunne jeg heldigvis!

Kærlighedstemaet spiller en stor rolle i bogen. Hovedpersonen, Malou på 42 år er gift med Holger, som lige har rundet de tres. Kærlighedsgløden er ikke længere helt så intens for Malous vedkommende. Det bliver den imidlertid, da hun møder Cody Blake i Frankrig.

De to forskellige kærlighedsforhold skildres på god og troværdig vis.

Efterhånden, som man kommer længere og længere ind i bogen, får man i tilgift til kærlighedshistorien en spændende og interessant historie, som fører tilbage til Frankrig under 2. verdenskrig.

Elsebeth Egholm evner på bedste vis at fortælle om de forskellige personers forhold og handlingeri krigstidens Frankrig på en sådan måde, at forbindelsen til nutiden fastholdes. Det tilfører også historien et mindre kriminalistisk islæt.

Både person- og miljøbeskrivelserne er fine og vedkommende.

Jeg må ærligt indrømme, at den klassiske musik, som spiller en væsentlig rolle i bogen, ikke er noget, som jeg har indsigt i, men jeg fornemmer alligevel tydeligt stemningen, og kan bestemt også se for mig Malous fingre danse hen over tangenterne på et Steinway flygel.

Jeg blev da noget grebet af bogen al den megen kærlighed til trods.

Nu er jeg meget spændt på, hvilken genre Elsebeth Egholm begiver sig ud i næste gang, hun fanger an med en ny bog. Uanset hvilket tema Elsbeth Egholm vælger, så er jeg en af læserne.

4 krimihjerter af 5

 Politikens forlag 2020 – 351 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen kan læses som e- og lydbog på MOFIBO