”Konferencen” af Mats Strandberg

People’s 2021 – 379 sider

Min anmeldelse

Jeg ved, det er en floskel, når jeg siger: ”Det er ikke en bog for folk med svage nerver”. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har læst en bog, hvor så mange bestialske drab beskrives så grumt og grundigt, som det er tilfældet i Mats Strandbergs ”Konferencen”.

Når det så er sagt, så er bogen helt utrolig spændende og på mange måder også tankevækkende.

En gruppe på ni medarbejdere i en svensk kommunes udviklingsafdeling er på konference i en idyllisk hytteby ved bredden af en skovsø. Temaet er teambuilding, peptalks og ideudvikling i forbindelse med et kontroversielt projekt vedrørende opførelsen af et storcenter på en kommunal byggegrund. Byggeriet skal påbegyndes næste dag. Dog har projektet vakt stærke følelser både blandt kollegerne og folk i lokalområdet.

Før kommunen har kunnet gå i gang med at føre planerne om storcenteret ud i livet, har man måttet opsige den landmand, som havde forpagtet den kommunale jord, hvor storcenteret skal bygges. Det har medført store menneskelige omkostninger for landmanden og hans familie, der nu tvinges til at flytte.

Fra kommunens side mener man, at et storcenter vil trække folk til med alt, hvad det vil indebære af fremgang for kommunen.

Et yderst interessant træk i bogen er, at synsvinklen hele tiden skifter mellem de ni personer i udviklingsafdelingen. Det giver læseren en fantastisk god mulighed for at lære dem særdeles godt at kende.

De personer, man præsenteres for, er meget forskellige, hvad holdninger til sagen angår, og samtidig er det bestemt ikke alle, der har et lige godt forhold til hinanden. Personbeskrivelserne er gode og realistiske.

Alt imens der foregår aktiviteter på det team-buildingsmæssige område, er en galning gået i gang med at myrde løs af deltagerne. Da det går op for de resterende deltagere, hvad der virkelig er på færde, forsøger de panisk at undgå morderen, samtidig med at de desperat prøver på at finde ud af, hvem der stræber dem efter livet. Det er ikke muligt for dem at tilkalde hjælp fra politiet, da gerningsmanden har opsat en jammer, som forhindrer telefonkontakt med omverdenen.

På særdeles grundig og modbydelig vis skildres drabene. Jeg har ingen vanskeligheder med at kapere den slags beskrivelser, men jeg må indrømme, at det også kan blive for meget, så jeg efterhånden ikke længere følte mig overrasket over de mange detaljerige beskrivelser af grusomheder.

”Konferencen” er en drønspændende krimi – en rigtig pageturner, men også med rigelig meget ”splat”.

Efter endt læsning er der ingen i tvivl om, hvordan det hele hænger sammen, og hvad motivet til de drabelige handlinger er. Det, at så mange dræbes af en og samme person, ser man jo desværre også af og til i virkelighedens verden, så den form for massemord er helt realistisk.

4 krimihjerter af 5