Lindhardt og Ringhof 080524 – 318 sider
Fra bogens bagside
Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en MeToo-sag
Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne.
Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.
I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland.
Min anmeldelse
Samme skæbne er overgået bogens FE-chef, Kasper Bork, som bl.a. har lækket oplysninger om, at Danmark har givet USA lov til at spionere ved hjælp af nogle internetkabler via en lyttestation på Amager.
Han bliver indsat i Roskilde Arrest, hvor han siden bliver fundet hængt i motionsrummet.
Den tidligere PET-agent Peter Bojden, der er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en MeToo-sag, bliver nu bedt om at foretage en efterforskning, som kan lukke sagen ved at konkludere, at alt er i den skønneste orden vedrørende fængslingen af FE-chefen uden hensyntagen til, om det er tilfældet eller ej.
Leif Davidsen mestrer på fortrinlig vis at beskrive, hvordan Peter Bojden må gå fra Herodes til Pilatus i form af ministre og højtstående embedsfolk for at forhøre sig om, hvad der er op og ned på sagen med Kasper Bork.
Meningen er så, at han efterfølgende kan sige, at alt er i fineste orden.
Men, men, men… Peter Bojden graver dybere i sagen, og så sker der ting og sager.
”I skyggen af krigen” er realistisk ogspændende.
Personerne er virkelig godt beskrevet. Afslutningen er overraskende.
Mange beskrivelser af både det ene og det andet ”I skyggen af krigen” synes jeg fylder for meget.
4 krimihjerter af 5
Lindhardt og Ringhof 080524 – 318 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO